Fremlæggelse på klassen

Det var en god formiddag med fremlæggelser på klassen vi havde i dag, og hyggeligt at slutte af på Jensens Bøfhus. I vores gruppe har vi haft et super samarbejde, vi har nok en fornemmelse af hvad nogle af SBR`s kommentarer på vores skriftlige arbejde går på. Fremlæggelsen i dag gik rigtig godt, men trist at Susanne er syg, men nu kan du læse min fremlæggelses tekst her på bloggen Susanne, jeg fik endda det hele med i dag!:



• Hverdagslivet for anbragte børn og unge er præget af struktur, fastlagte aktiviteter og af at der er mange mennesker involverede i hverdagen, meget foregår i grupper.
Også på bostedet hvor vi foretog vores interview lægges der vægt på at hverdagen er voksenstyret, for at reducere kompleksiteten for de unge. Struktur bruges ikke kontrollerende, men for at gøre hverdagen overskuelig for den unge, for på sigt at give redskaber til selv at planlægge sin dag.

Den unge vi talte med siger selv at han har behov for struktur, idet han fortæller at han føler at han ikke kan følge med, hvis der sker ændringer af hans skema, som han ikke er informeret om på forhånd. Det kan være ændrede aftaler på grund af sygdom blandt de ansatte.

• Bostedet skriver på deres hjemmeside at de arbejder med både indlæringspsykologi og med psykodynamisk teori, hvor man først og fremmest har fokus på den unges indre følelsesmæssige udvikling. Det er kildent da Ida Schwartz skriver at man ikke opnår en helhedsforståelse ved at lægge de to forskellige grundholdninger sammen, men det var de tendenser vi hørte om i vores interview.

Når afdelingslederen prioriterede højt at pædagogerne finder et fælles tredje med den som de er kontaktperson for. Og når den unge selv siger at der er flere af de ansatte, som er gode til at snakke med ham, især er hans kontaktperson god til det. Siger det os at de arbejder med den unges følelsesmæssige udvikling. Det er navnlig forholdet til sine forældre som er skilt, han har behov for at snakke om.

• At der arbejdes med brøler bøder som trækkes fra lommepengene, for at køre to på en scooter eller uden styrthjelm eller sove over sig, siger os at de på stedet ønsker at opnå indlæring af normer gennem indlæringspsykologi.

• Helhedsforståelsen for socialpædagogikken kommer ifølge Ida Schwartz ved at byde både på personlige relationer og på følelsesmæssig og færdighedsmæssig udvikling. Her opstår muligheden for udvikling af social deltagelse.
Lederen siger netop at han mener at det vigtigste drengene skal opnå, mens de er på bostedet det er sociale færdigheder. Fordi det er noget de altid fremadrettet har brug for, når de skal videre i livet. Det er vigtigt for deres livskvalitet at de kan omgås andre mennesker, både i arbejdsrelationer og hvis de kommer til at leve en klientlivsform. Det siger os at pædagogerne her er bevidste om at arbejde med at de unge udvikler livskvalitetskompetencer.

Hele 09MR samt Susanne og Lisbeth ønskes en glædelig jul og et godt nytår !

Inden indsamling af empiri

Denne tekst havde forputtet sig, så den havde undgået udgivelse, men den går skam ikke så her kommer den !

I forbindelse med vores indsamling af empiri til pædagogikopgaven, nedskriver jeg min forforståelse af at være bosat på et opholdssted for 14-18 årige.

Jeg forestiller mig at de unge som bor på opholdsstedet har oplevet ringe opbakning, indlevelse og engagement fra sine forældres side, og at de som anbragte unge, har et ikke særligt nært eller tillidsfuldt forhold til sine forældre. Jeg forestiller mig at forholdet er konfliktfyldt, at forældrenes mangelfulde opbakning har været en medvirkende årsag til de unges ringe udbytte af deres hidtidige skolegang, såvel som til deres normløshed.
Jeg forestiller mig at bostedet har en praksis der kun i ringe grad lægger op til at involvere forældrene, at pædagogerne på bostedet ikke ser potentiale i forældrene.
Jeg tænker at de unge ikke kobler de 2 verdener som bostedets verden og forældrenes verden er. Måske oplever de unge ligefrem de 2 verdener som havende modstridende interesser og værdier.

Jeg forestiller mig derfor at den unge kan føle sig splittet mellem loyalitet til forældrenes livsstil og værdier, og ønsket om at engagere sig i pædagogernes tiltag. Tiltag som den unge godt kan se, har sigte mod at forbedre sin egen situation.
Jeg forestiller mig at det føles ensomt og hårdt at være anbragt på et bosted for 14-18 årige, og at der er mange situationer og afgørelser som den unge ikke forstår meningen eller hensigten med, og at det kan betyde manglende vilje til at samarbejde, fra den unges side.

Pædagogikkens 7 forhold ved SBR, udvikling af egen pædagogik - 2

Der er for få timer i døgnet, så jeg er gået over til stikordsform, og nu går jeg i seng!



Menneskesyn
Humanismen udtrykker for mig at mennesket har ligeværd og værdighed i kraft af sin menneskelighed og ikke for evner eller opnået status. For mig dækker det over et dialektisk menneskesyn som går ud fra at individet erfarer, erkender og udvikler sig i samspil med sine omgivelser herunder medmennesker, både ligesindede, pædagoger og andre, som tankegangen også er i det systemiske menneskesyn.
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed og udvikle deres handlemuligheder, set som hvad det er muligt og meningsfyldt for den enkelte at beskæftige sig med. Handlemuligheder tænker jeg også som nye mulige fællesskaber med andre beboere.
For at have mulighed for at opfylde det mål, er det en forudsætning at udvikle en tillidsfuld relation til brugeren, som der skal arbejdes på at vedligeholde.

Pædagogiske principper
Optræde lyttende og være nærværende.

Pædagogens rolle
Min rolle bliver at danne brugeren til selv at kunne tage stilling til hvad han eller hun ønsker at tage del i, og i sidste ende at opnå i livet. Når det er voksne mennesker der er brugere, tænker man uden videre dannelse, men med unge som målgruppe, er der så tale om opdragelse i stedet for dannelse? Jeg har svært ved at finde forskellen!
At kommunikere med kolleger er en væsentlig del af arbejdet, og af stor vigtighed for brugeren.
Støtteperson. Anerkende brugeren for at være sit unikke selv.
Kende til medicin, huske at give den rettidigt.

Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.

Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Det fælles tredje.
Igangsætte læreprocesser.

Pædagogikkens 7 forhold ved SBR, udvikling af egen pædagogik

Desværre må jeg køre på arbejde nu og er først hjemme i morgen hvor jeg fortsætter arbejdet med dette som indtil videre er et udkast.

Pædagogikkens 7 forhold, udvikling af egen pædagogik

Indhold
Indledning 1
Samfundssyn 2
Menneskesyn 2
Pædagogiske mål 2
Pædagogiske principper 2
Pædagogens rolle 2
Tilrettelæggelse 2
Metoder 2
Evaluering 3

Indledning
I forbindelse af læsning af teksten : Rokkjær, Åge (2009) Pædagogik – refleksion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. 4. kap. ; Pædagogikkens 7 forhold, s. 115 – 165, blev vi af SBR stillet opgaven at lave vores egen pædagogik rettet mod vores specialiseringsområde.
Min specialisering er `mennesker med nedsat funktionsevne`, på min arbejdsplads er der 8 forskellige pædagogiske afdelinger med vidt forskellige beboere, fra autister til domsanbragte med nedsat funktionsevne, foruden et antal specialdesignede enmandsprojekter. Jeg vil forsøge at udvikle en pædagogik jeg kan arbejde efter uanset afdeling. Ledelsen har for ca. 4 år siden indført at alle arbejder efter principperne i `gentle teaching` hvilket har betydet at nogle beboere er blevet mere åbne for kommunikation. Det siger mig at tilgangen til den enkelte har betydning for trivsel og indlæringsevne, det vil jeg søge at tage højde for i udarbejdelsen af min pædagogik. For at der er tale om en egentlig pædagogik, skal alle fremhævede syv forhold indgå og udgøre en indbyrdes sammenhæng hævder Åge Rokkjær (2009)s. 115

Samfundssyn
Indtil reformationen var funktionsnedsatte set som `landsbytosser` og overlevede ved tiggeri eller fik husly i klostre. Efter den Franske revolution i 1799 indrettedes overalt i Europa arbejds- tugts- og forbedringshuse hvor der ikke skelnedes til om det var prostituerede, fattiglemmer eller gale der blev interneret til disciplinering og afrettelse. Ingen af disse befolkningsgrupper havde dengang borgerlige rettigheder . Afrettelsen var udelukkende af fysisk karakter og altså rettet mod kroppen. Senere kom totalinstitutionerne til, efter kritikken i 50èrne af disciplineringen og kontrollen, blev Bank-Mikkelsens ideal om `et liv så nær det normale som muligt` paradigmet . Arbejde med selvforsyning på totalinstitutionerne blev terapi. Totalinstitutionerne blev i 1980 udlagt til amterne og en udflytning til mindre botilbud gik i gang. I dag er det regionerne der har ansvaret for de tilbageblevne store institutioner, mens kommunerne har distriktspsykiatri med socialpsykiatriske tilbud til borgeren .
Samfundet i dag har inklusion som paradigme, og at pædagoger skal arbejde med at fremme livskvaliteten for sine brugere er fastslået i serviceloven . Derfor vil jeg sætte mig ind i den enkeltes forudsætninger for at udvikle sin egen selvbestemmelse, og støtte til at fremme og kvalificere den, så de beslutninger brugeren tager i mindst muligt omfang er til skade for ham selv, eller til gene for andre.

Menneskesyn
Anerkendelse ifølge Berit Bae.

Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed.

Pædagogiske principper
Anerkendelse ifølge Berit Bae.

Pædagogens rolle
Støtteperson. Kende til medicin, huske at give den rettidigt.

Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.

Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag

Evaluering

Pædagogikkens 7 forhold ved SBR

Mine indlæg er blevet forsinket at jeg uventet blev inviteret på arbejde, en invitation som jeg sagde ja til da jeg i mandags pådrog mig en parkeringsafgift på Lene Bredahls Gade, da der var optaget i P - kælderen, Øv men nu er den arbejdet af.

Dagens litteratur var Rokkjær, Åge (2009)Pædagogik - reflektion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. kap. 4 om pædagogikkens 7 forhold.
En spændende tekst som indbyder til fordybelse, men mit indlæg lige nu vil primært handle om menneskesyn.


Indhold
Susannes undervisning: 1
Egne overvejelser: 4
Videnskabsteori 4
Menneskesyn 6
Det systemiske menneskesyn 6
Kilder: 8

Susannes undervisning: Èns samfundssyn er naturligvis præget af det samfund som man er vokset op i.

Egne overvejelser:
Jeg har set på noter som jeg har fra tidligere undervisning, og på et par små afsnit jeg tidligere har skrevet om menneskesyn, så har jeg samlet det i et forsøg på at skabe overblik over `det med menneskesyn og videnskabsteori`. Jokeren er humanismen, den er beskrevet ud fra min egen opfattelse, hver gang jeg har søgt på information om humanisme er jeg havnet på Kempler instituttets hjemmeside. Kan du Susanne komme med et bedre bud på kilder? Fra bøger forstås, ikke fra filosofiske hjemmesider.
De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis. Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( Clausen og Clausen (2007) anvendelse af nyere pædagogik s. 219 )

Videnskabsteori
• Det værdimæssige perspektiv
`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)
Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.
• Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier, og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)

• Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)
`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.
Torsten Thurèn definerer positivismen som det vi opfatter med vores sanser og deraf logisk slutter os til. (Thurèn, (2002) s. 43)
Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.

• Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)
`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.
Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.
• Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)
Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.
`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.
Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.

• Den kritiske videnskabsteori (s. 232)
`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.
Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.

Menneskesyn:
Den værdi vi personligt eller som samfund tillægger det enkelte menneske, eller måden vi ser hinanden på.

Det materialistiske menneskesyn : arven styrer det ydre som pædagogen påvirker med.
Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.

Dialektisk: der er samspil, mellem det indre/individet og omverdenen.

Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.
Idealistisk menneskesyn : Mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil, det er indrestyret. (fra LIL`s oplæg d. 21.02.2011)

Det systemiske menneskesyn
Jeg ser humanisme som medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Humanisme må være det overordnede som et systemisk menneskesyn kan siges at høre til under, men det gør det mekaniske også. Her i senmoderniteten er det systemiske menneskesyn fremherskende, men man kan dog godt møde det mekaniske syn på mennesker. Som i overbevisningen om at der er et skel mellem somatisk og psykisk sygdom, eller politiske paroler om at indvandrere skal integreres, uden at se på de forudsætninger de har for at blive det. Jeg mener godt st man kan se på den segregering som foregår til specialundervisning, som et udtryk for mekanisk tænkning, hvor noget ved den enkelte skal ordnes.
Et systemisk menneskesyn: dækker over at man mener at følelser, reaktioner og tolkninger er forbundne, og at mennesker er forbundne på makroniveau. Helheden er mere end summen af systemets dele. En brugers situation skal forstås på baggrund af dennes samspil med sit private og professionelle netværk. (Henrik Dybvad Larsen et. Al. 2000 s. 26)
Her ses mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med omgivelserne, og fokus er på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Men det mekaniske menneskesyn,
som var paradigmet i oplysningstiden, nemlig tiden ca. 1690 – 1780 var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. Man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Fokus var på individets egenskaber, mennesket blev set på som et objekt der kunne repareres og tilpasses. Man mente at for at løse et problem, måtte man først finde årsagen til problemet.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mere han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevne fra hinanden.



Kilder:
Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007): Anvendelse af nyere pædagogik, det gode børne- og voksenliv. Gylling. Academica.
Larsen, Henrik Dybvad et. Al. (red.) (2000): Socialpsykiatri - et systemisk perspektiv. Viborg. Munksgaard.
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.

Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk

Levevilkår, livsformer, normalitet ved SBR

Undervisning, oplæg og klassediskussioner. Diskussionerne var givende og knyttede teori fra undervisningen sammen med praksis.

Dagens litteratur var : Madsen, Bent (2005)Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund. kap. 4 Normalitet og afvigelse.

SBR lægger ud med at minde os om, at pædagoger har en forpligtelse til at gøre samfundet opmærksom på eventuelle urimelige vilkår eller uretfærdigheder som vi måtte opleve i felten, samt at være bevidst om valget af medie hvis det skulle blive aktuelt. Vil man påvirke politikere, må man vælge en avis de læser i. Husk ALTID at have det som betingelse for medvirken at læse det færdige resultat inden udgivelse, for ikke at blive fejlfortolket eller brugt i en anden sammenhæng end intentionen var.

Normer og værdier i det moderne samfund: Bent Madsen citerer Mortensen 1990 for : Normer kan defineres som sociale forventninger til ønskværdig adfærd, og der forekommer sanktioner hvis adfærden ikke lever op til normen.
Normer ændrer sig over tid, og skifter med forskellige sociale situationer, de er knyttet til værdier, men værdier er mere bestandige. s. 129

Bent Madsen fremhæver at pædagoger har ønskværdighedsforestillinger om at børnene kan tilpasse deres livsudfoldelse til institutionens kulturelle værdier og sociale strukturer. s. 120 Det er ikke nogen beskeden forventning til børn i børnehavealderen, skulle jeg mene.

Socialpædagoger har det med at se sin opgave med interaktionen, som enten kompensatorisk, hvor det vigtigste er at rette op på den mangelfulde omsorg børnene har oplevet, eller som kompentanceorienteret hvor pædagogens vigtigste opgave er at udvikle de kompetencer barnet behøver for gradvist at kunne leve et mere selvstændigt liv udenfor institutionen. s. 123

Store som små tiltrækkes vi af sociale koder som vi kender og er i stand til at afkode/forstå. s. 125

Pædagogernes forståelse af det normale barn, indeholder nu en fordring om at barnet kan forholde sig til egne handlinger, indre motiver og følelser. Det forventes at kunne italesætte sig selv og sine behov på en for pædagogerne forståelig måde, ved hjælp af selviagttagelse. s.127-128 (ja,ja den ønskværdighedsforestilling er der nok et par stykker der ikke kan leve op til)

De børn som får mest skæld ud i hjemmet, er også dem som får mest skæld ud ( ja, Bent Madsen henviser til Sigsgaards sanktions-projekt)i institutionen, nemlig de kontaktsøgende, de superaktive og de klynkende børn. s. 127 Det må mane til eftertanke at disse børn for det som de absolut ikke har brug for af uddannet personale.

Pædagoger og deres tværprofessionelle samarbejdspartnere er i høj grad med til at definere normalitetsbegrebet. Etik og definitionsmagt er vigtigt at overveje, det kan nuancere og kvalificere de valg man tager på brugernes vegne. Carsten Pedersens dilemma afklaringsmodel, kan bruges til at bevidstgøre èn selv om at ethvert valg indebærer et fravalg. (klassen)

Hvis pædagogens normalitetsforventning skuffes, kan man komme til at stigmatisere brugeren ved udpegelse til støtteforanstaltninger. Man må tilbyde sin egen støtte for at inkludere barnet i et fællesskab.
Før vi kan tænke inklusion, tager vi afsæt i vores normalitetsforventning, men det at vi erkender dette,kan måske afhjælpe et for snævert syn på normaliteten. (klassen)

Identitet og dannelse

Undervisningen ved LIL startede med at klarlægge begreberne identitet og dannelse. Vi havde små gruppearbejder og Lisbeth gennemgik sin Power Point og der blev tid til at se et uddrag af filmen `Når mor og far er på arbejde` Hvor man får et indblik i Erik Sigsgaards observationer i børnehaven Vognmandsparken.

Dagens litteratur var:
Sigsgaard, Erik (2010): Fremtidens børneinstitutioner. I: Liberg, Ulla og Schou,Carsten(red.):Fællesskab i forskellighed. Akademisk forlag.

Sigsgaard, Erik (2002): Skældud. Kap. 8 Hans Reitzels Forlag.


Vi har arbejdet med at forstå hvordan de centrale pædagogiske begreber identitet og dannelse bliver set på i den pædagogiske praksis som Erik Sigsgaard har lavet observationer i. Uanset hvilken målgruppe man arbejder med er det relevant at kende til Sigsgaards litteratur om skældud, jeg mener at man kan bruge den i sin tilgang til alle brugergrupper.




Identitet
Man er i forskellige arenaer. Summen af de påvirkninger man har oplevet. De tre P`er
Identitet kan dannes i fællesskaber. Personlighed og karakter. Habitus. Man har forskellige identiteter i forskellige sammenhænge.

Dannelse (forskellige forfattere har forskellig opfattelse af hvad dannelse rummer)
En proces der ikke står stille. Uddannelse. Opdragelse. De tre P`er.
Lisbeth vil undervise ud fra et filosofisk tilgang til dannelse og identitet.

Gustavsson, Bernt (1996): Dannelse i vor tid. Klim.
Ens egen moral kommer i spil.
Stern, at blive mødt og forstået.
Tilknytningsteorier.
Vygotski, zonen for nærmeste udvikling.
Kognitiv, ressourceorienteret anerkendende pædagogik, KRAP
Som fagperson skal man kunne spørge på en anden måde end blot: hvorfor vil du ikke være med til det her? For at nærme sig brugeren.
Der har været en tendens til at alt er lige godt, vi er forskellige. Men man skal kunne stå ved sig selv, være autentisk. Turde stå i det åbne.
At turde filosofere med børn er at gå dialogens veje. At stille de store filosofiske spørgsmål. At spørge børn i stedet for at give dem svar.

Noter fra Filmen: Når mor og far er på arbejde.
Børnehaven. Vognmandsparken.
Lederen hedder Lillian Gregersen.Hun fortæller at;
Når barnet Anne Sofie skælder ud, står hun med knyttede næver. Moderen kan se at det afspejler hendes egen attitude og arbejder med det.
Lederen siger at pædagogerne skal fremstå som hele mennesker.
Erik S.:det farlige ved skældud er hvis det bliver til et mønster at der på noget uventet reageres med skældud. Gentagen skældud giver barnet negative forventninger til sine medmennesker. Mange regler lægger op til at have mange sanktioner, og giver mange konflikter.
Lederen siger at man skal være bevidst om hvorfor man skælder ud, også som forældre. Børn - voksen relationerne er nu blevet tættere, børnene fortæller nu i højere grad fortrolige ting hjemmefra.
Børnehaven Bullerby: en institution med en trykket stemning vil lægge om. De laver rollespil i skoven. Lederen: børnenes selvværd voksede og de begyndte at søge andre legefællesskaber.
Pædagogerne kommer på kursus i humor. Sjove børn får flere venner. Humor er en del af børns sociale kompetencer. Et barn der ikke forstår humorkoderne, skal hjælpes til at komme ind i humorfællesskabet. Humor, leg fantasi, latter kan løsne spændinger, det oplevede de i rollespillet. Humor bliver en del af personalets omgangsform. Det har tilført personalegruppen energi.
En ny situation er opstået i børnehaven indenfor de senere år: Børnene slår, sparker, niver og river pædagogerne. Lederen tror at det skyldes at voksne ikke er tydelige i hvad de vil finde sig i overfor børnene, forældrene vil undgå konflikter. De er optaget af at tale i mobiltelefon samtidig med at han henter sit barn i børnehaven, at forældrene ikke er fokuseret frustrerer barnet.

Om inklusion ved LIL

Tekster til gårsdagens undervisning var BUPL`s hjemmeside: Forskning Børn og Unge nr. 10 2011 tema om forebyggelse, s. 4-19 Med artikler hvor
Bent Madsen, leder af NVIE kommer til orde.
Dernæst Tine Basse Fisker, ekstern lektor ved Institut for Læring ved DPU, Aarhus Universitet.
Endelig Anders Holm, professor og økonom, Center for Grundskoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet.
Og til sidst Jill Mehlbye, psykolog og master i offentlig administration, programleder i Anvende Kommunal-Forskning.
Spændende læsning, navnlig Bent Madsens synspunkter kan blive relevante for vores studiegruppes arbejde. At en tredjedel af alle folkeskolens udgifter går til specialundervisning af 14% af eleverne, kan ingen beslutningstager på området vel sidde overhørig, nu hvor riget fattes penge ? Området kan måske nytænkes!

At pædagoger har indblik i forskning må virke motiverende for at udvikle egen faglighed tænker jeg.

Vi havde også læst en god bid af kap. 4 I Pedersen, Carsten (red.)2009:Inklusionens pædagogik.
Her kritiserer Carsten Pedersen at individets selvrealisering prioriteres højere end sociale fællesskaber i undervisningsministeriets bemærkning s. 108
Han kritiserer at børn og brugere med behov for særlig støtte, bliver set som udsatte MED iboende vanskeligheder istedet for som individer I sociale vanskeligheder. Og han argumenterer for at flytte støttende interventioner fra individet til fællesskabet. s. 109
Han mener at dagtilbudslovens formål om at forebygge negativ social arv og eksklusion, kun kan opfyldes hvis der etableres bedre sammenhæng mellem normalsystemet og den særlige indsats overfor børn og unge.

Jeg tror at lærerne som stand har haft interesse i at udskille forstyrrende elementer fra klassen, for lettere at holde ro i klassen og fritage sin egen funktion for kritik af ikke at kunne opretholde disciplin. Nogle lærere mener stadig at der ud skilles for få elever til specialundervisning.
Traditionelt har pædagoger måske ønsket at ligne lærerne og er derfor blevet så gode til at udpege børn med vanskelige odds og til at se årsager hertil. Nu er tiden og samfunds udviklingen moden til at ønske udvikling for udsatte grupper istedet for stigmatisering.

I Lisbeths undervisning brugte vi tid på at øve os i at bruge Carsten Pedersens model til afdækning af dilemmatisk mellemværende s. 115 som vi har mødt tidligere i undervisningen, men jeg tror ikke at nogle i klassen har benyttet den grundet usikkerhed om anvendelsen. Så det var rigtig dejligt at afprøve den under kontrollerede former. :)
Nu er der da håb om at den kan indgå i fremtidigt arbejde som analysemodel om værdiafklaring, og måske skærpe blikket på hvad der er i pædagogens interesse og i brugerens.

Studiegruppe

Vi mødtes i vores studiegruppe for at præcisere vores emneformulering og snakke litteratur og teori. Vi arbejde individuelt resten af ugen, da nogle er temmelig arbejds ramte.
Vi har nu tilladelse til lave interview og ser positivt på projektet som helhed.

Livskvalitetsbegrebet i pædagogisk sammenhæng ved SBR

Dagens litteratur var 3 tekster om livskvalitet, rettet mod hver sin målgruppe. Det er en ny vinkel på livskvalitet som vi skal kende, og dermed skal vi også parkere Peter Larsens dynamiske livskvalitetsmodel under SKB, og lade den blive der, husk det nu Sonja!

Litteraturen var :

Holm, Per m.fl. (1994):Livskvalitet og professionel støtte. I: Holm, Per m.fl.(1994):Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Forlaget Systime. s. 10-57 (målgruppen funktionsnedsatte)

Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter (2010):Pædagogik og livskvalitet. Hans Reitzels forlag. s. 17-24 (målgruppen børn og unge)

Henriksen, Bjarne Lenau (2007):Livskvalitet - en udfordring. GADs Forlag. 2. udg. s. 19-31 (målgruppen socialt udsatte)

På klassen udspillede en diskussion sig om `Benny 16 år, ryger og spiser romkugler på bænken.`
I stedet for at fokusere på det indlysende negative må pædagogen forsøge at få kommunikation i gang med Benny om hans trivsel, udvikling og læring, altså kammerater og hvad man er sammen om, hans fritidsinteresser og fremtidsdrømme. Det handler om at være anerkendende.

Jeg er blevet bevidst om at livskvalitet er et centralt pædagogisk begreb som der er skrevet tykke bøger og teorier om, så man kan tale fagligt om det. Det er ikke så diffust som `det gode liv.`


Per Holm nævner Haberma`s kommunikationsteori hvor mennesker sættes ind i 3 relationer, selv om vi nu skal parkere Peter Larsen kan jeg ikke lade være med at tænke at han virker inspireret af Habermas, hvis man ser den materielle verden som Holm beskriver den forarbejdende relation som arbejdsprocesser der skaber kompetencer, udvikling kapaciteter og kvalifikationer. Kan det ikke overføres til Peter Larsens mestring? Relationen til sig selv kan overføres direkte til Peter Larsens Selvopfattelse og relationen til den sociale verden til Peter Larsens sociale netværk, eller hvad?

I vores studiegruppe er vi kommet i gang med at indkredse vores emne. Det handler om at opholdssteder ikke får tilstrækkeligt gode resultater ud af anbringelser af unge. Vi interesserer os for dannelse versus tilpasning og hvilke erfaringer og kompetencer det efterlader den unge med efter endt anbringelse, eller ved flytning til andet bosted. I hvilken grad er pædagoger bevidste om at arbejde med kategorial dannelse?

Vi mødes i vores gruppe på mandag og diskuterer videre

Portfolio

Som noget nyt skal vi fremover blogge om vores udbytte af dagens undervisning eller arbejdet i studiegruppen. Det vil blive ud fra spørgsmålene:

Hvad har jeg lært i undervisninger?

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Fulgt op af personlige reflektioner!

OKAY, det kan godt være de første gange bliver præget af at det er en læreproces.

Opstart på pædagogikforløb ved LIL

I dag startede opløbet på vores pædagogikforløb, og på mandag bliver vi introducerede til eksamensforløbet, så vi ved hvad vi arbejder hen imod og forhåbentlig får overblik over hvad som er vigtigt.
Det var dejligt at være samlede hele klassen i dag og have traditionel undervisning.
Dagens emne var kultur og forandring af pædagogisk praksis.

Dagens litteratur var:
Mørch, Susanna Idun (2007): Individ, institution og samfund. Academia. kap. 9 s. 167-174
Rasmussen, Kim (2010): At bryde med vanetænkning og rutinehandlinger. I: Ritchie, Tom(red.)(3. udg.): Relationer i teori og praksis. Billesø og Baltzer.

På klassen talte vi om at kultur kan være æstetisk kultur hvor mennesker udtrykker sig gennem musik, sang, formgivende kunst, dans og andet. Og det kan være antropologisk kultur som mellemmenneskelige handlinger i familien, på arbejdspladsen, i et land, ja det kan være små eller store grupper der har fælles referencer.
Uanset om vi er bevidste om det eller ej, så er vi alle kulturbærere.
På arbejdspladsen kan omstillingen fra gamle rutiner til nye, være vanskelig for medarbejdere som har været ansat gennem mange år.

Kulturmøder er når forskelligheder mellem mennesker bliver tydelige, det kan være spændende, udviklende eller problematisk.

I Kim Rasmussens tekst var en fin fortælling om pædagogisk opfindsomhed som en social læreproces, hvor barnet i behandlingsbørnehaven og pædagogen lærer at omgås hinanden på en ny, og for begge parter bedre måde.
Eva på 4 år har det svært og smører konsekvent og vredladent mad som hun ikke kan lide, ud over sig selv og bordet. Den ellers så rummelige pædagog har svært ved at være vidne til det. Hun tager en særlig tallerken med hjemmefra og præsenterer den for Eva: Eva det er min flotteste tallerken, den er til dig hvis du vil lægge det mad som du ikke kan lide på den. Og det gjorde hun fra den dag, ligesom hun fra den dag var meget glad for netop den pædagog.
Det er da en solstrålehistorie. Det er også et modigt eksperiment at gøre, da udfaldet er ukendt.

Kim Rasmussen skriver at pædagoger ofte handler rutinemæssigt og instrumentalt. Derfor argumenterer han for at bryde med egen vanetænkning ved jævnligt at stille spørgsmål til egen praksis, som: Opnår jeg det jeg gerne vil med børnene og mig selv? Hvad bygger jeg mine tolkninger på? Hvordan kan det være at jeg tænker som jeg gør?

Det var en lærerig tekst som jeg nok vil vende tilbage til, da jeg ikke ønsker at stivne i rutinepræget praksis der ikke anerkender barnet/beboeren.

Det var dagens vigtigste læring for mig, at være opmærksom på pædagogisk vanetænkning. Jeg tænker både på min egen praksis og på hvis jeg skulle møde det hos kolleger, så kan man godt tale om det uden at være fordømmende.
Jeg kommer til at tænke på min tidligere praksis, hvor jeg brugte sætningen `hvis jeg gør som jeg plejer, bliver det som det plejer` til at finde små områder i de daglige rutiner som jeg ønskede skulle forløbe anderledes og gennem den tænkning fik lavet om på.

Tai-chi

Til mine medstuderende:Her er den lille tekst til Tai-chi øvelsen i SKB i dag!


I Tai-chi laver man trin som i dans. Det er klassisk Kinesisk bevægelseskunst som oprindeligt kommer fra et kampsystem, men i dag oftest trænes for de positive virkninger det har på krop og sjæl. Tai-chi bygger på filosofien bag yin og yang der handler om at alting har sin modsætning, og kan forvandles til sin modsætning som dagen kan til natten.
Udført regelmæssigt holder tai-chi knogler og led sunde og der er lavet særlige øvelser for gigtpatienter, ligesom mange ældre har udbytte af at vedligeholde deres færdigheder med tai-chi øvelser. Men det henvender sig til alle, og alle kan være med.
Der arbejdes med smidighed, muskelstyrke der opbygges af de langsomme og kontrollerede bevægelser. Hjerte- og lungefunktionen styrkes. Den lodrette holdning bevares i alle øvelserne så der gives plads til lungerne. Koordination og balance øves, der fokuseres koncentreret på udførelsen af hver enkelt øvelse.
Tai-chi øvelserne stimulerer de muskelgrupper der ligger tæt på de indre organer. Der masseres så giftstoffer fra kroppen udskilles. Desuden stimuleres de energipunkter man bruger i akupunktur.

TAK FOR VENLIG DELTAGELSE

Kilder:
Hjemmesider:
http://www.kinesiskgymnastik.dk/artikler/default.aspx?page=25
http://odsherredtaichi.dk/index.php/1307727
http://www.lotusspark.dk/UNDERVISNING/gigt.htm
http://taichiforalle.dk/om%20tai%20chi.htm
http://www.chi.dk/tai_chi_klasser.htm

Herrejemeni!

Jeg har jo så været ved lægen.
På spørgsmålet om det går bedre, svarede jeg at det næsten dagligt gør lidt ondt når jeg vågner, to gange siden sidst, som er for 3 uger siden, har det gjort pænt meget ondt, ellers er der ikke nogen forskel bortset fra at jeg ofte har ondt i maven nu, jeg tror det skyldes pillerne.
Lægens tolkning er som følger;Jeg tror at vi har fat i det rigtige her, du skal bare have noget mere inden du skal sove, det fås både som tyggetablet og mikstur. Når du kommer igen om 3 uger kan vi se på om du skal fortsætte med pillerne eller det som skal tages ved sengetid, foretrækker du mikstur eller tyggetabletter?
Det billigste!!

Det knæ som har været ømt siden midt i juni skal man så have en særskilt tid for at få set på. Så det for lov til at forblive i kategorien `noget der med tiden går over af sig selv`
Hvem sagde selvregulerende løn?

Besvarelse af opgave

Bevægelsesleg i vand, SKB øvelse, 5. sem.

Indholdsfortegnelse
Opgavens rammer 2
Målgruppe 2
Teoretisk afsæt 2
Forskning 3
Indledning 3
Videnskabssyn på kroppen 4
Læringsforudsætninger 4
Rammefaktorer 5
Mål 5
Trivsel 5
OAS 5
Peter Larsens livskvalitetsmodel 6
Naturvidenskab og åndsvidenskab 6
Æstetisk oplevelse 6
Indhold 7
Leg 7
Læreprocessen 7
Æstetik 7
Kroppen husker 8
Fænomenologisk tilværelseskompetence 8
Evaluering 8
Kilder : 9

Opgavens rammer
Med afsæt i den samlede undervisning i SKB sundhedsdelen såvel som bevægelsesdelen, skal jeg forholde mig fagligt velbegrundet til følgende:
1) Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til den valgte målgruppe?
2) Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?
3) Hvorfor dette afsæt?
4) Hvordan vil jeg arbejde med det?
5) Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?
6) Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til at opnå den forventede udvikling?
7) Hvilken forskning kan være relevant at tage udgangspunkt i?

Mine overvejelser har jeg løbende lagt ud på bloggen, men samler dem nu til en helhed.

Målgruppe
Gennem mit arbejde som vikar på et bosted efter § 108, er jeg blevet opmærksom på den betydning elementet vand kan have for denne brugergruppe, både det æstetiske ved en udflugt til fjorden, og det at bade i svømmehal. Jeg har netop fået mulighed for at ledsage en beboer til arrangementet `Fest i vand` i Thems d. 29/9, det glæder jeg mig til og ser denne opgave som en mulighed for at forberede mig teoretisk.

Teoretisk afsæt
Jeg kunne tænke mig at planlægge bevægelsesaktiviteten ikke kun er til brug for dette ene årligt tilbagevendende arrangement, men til brug eller inspiration for andre ansatte der jævnligt har beboere med til svømning.
Jeg vælger at inddrage FN`s konvention om lige rettigheder for personer med handicap, der nævner levekår i forbindelse med fattige lande, og anerkender det relationelle handicapbegreb. At levekårene nævnes, viser at der er tale om et bredt sundhedsbegreb. Serviceloven, (skærpet omsorgspligt) og sundhedsloven samt WHO’s brede og positive sundhedsbegreb, der medtager såvel livsstil og levekår som livskvalitet og fravær af sygdom i sine betragtninger.
• Videnskabssyn på kroppen.
• Maurice Merleau Ponty (at kroppen husker)
• Peter Larsens livskvalitetsmodel (som begrundelse for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Hiim og Hippe’s didaktiske relationsmodel (for at sikre mig at jeg planlægger hensigtsmæssigt og med rette belastningsbalance)
• bevægelseslegens 5 elementer, Rudolf Labans bevægelseslære og BESS koncept og OAS.

Forskning
Lektor Anette Boye Koch har i sin undersøgelse af bevægelse i dagtilbud påvist at pædagogens gode eksempel er altafgørende for om børnene udvikler lyst til kropslig udfoldelse, de kopierer de voksne som omgiver dem. Hun mener at pædagogerne skal finde frem til sine egne gode kropslige erfaringer om det så drejer sig om massage, dans, svømning, traveture, drama eller boldspil er underordnet, bare de giver begejstringen videre til børnene, så vil de tage den til sig.
Her arbejder jeg med voksne med nedsat funktionsevne, jeg mener at der ikke er grund til at betvivle at den samme mekanisme gør sig gældende her. At pædagogen går forrest og viser hvordan man kan være fysisk aktiv er vigtigt og bevægelsesglæden vil virke smittende.

Indledning
Som tidligere beskrevet vil jeg i planlægning af denne SKB aktivitet om leg i vand sammen med voksne funktionsnedsatte, arbejde ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, hvor faktorerne indbyrdes påvirker hinanden. Jeg vælger at bruge den til at strukturere hele opgaven efter.
Mange funktionshæmmede bevæger sig for lidt og har tendens til overvægt, derfor kan pædagoger have brug for at begejstre og motivere beboere til at røre sig, jeg syntes at leg i vand er velegnet. Hele kroppen bliver rørt og vandet både hjælper med at bære kroppen oppe og hæmme hurtige bevægelser så den funktionshæmmede og omsorgspersonen får mere ens forudsætninger for at bevæge sig her, uden at man kunstigt gør noget aktivt for at hæmme den ene parts bevægelsesfrihed.

Videnskabssyn på kroppen
Når jeg skriver videnskabssyn på kroppen, mener jeg i denne forbindelse den fænomenologiske tænkning der er en åndsvidenskabelig retning som tager det hele menneske i betragtning, og knytter sig til `at kunne` noget, i stedet for `at tænke`. Denne kunnen er rodfæstet i kroppen og jeg vil søge at styrke både den og brugerens selvbevidsthed ved hjælp af fysisk aktivitet som vi er sammen om. Det kan jeg gøre mig håb om da jeg ved at dannelsesprocesser sættes i gang gennem åndsvidenskabeligt tilrettelagte forløb. Vi vil komme til at være sammen om bevægelsesleg i vand, hvor vi har det sjovt i interaktionen og afprøver hvordan kroppen bevæger sig anderledes når den er i vandet.
Fra den naturvidenskabelige filosofi kan jeg bruge viden om at den planlagte aktivitet vil bidrage til at vedligeholde og forbedre beboerens fysik, hvilket er væsentligt for at han holder sin krop i vigør og udsætter svækkelse af kroppen der knytter sig til hans funktionsnedsættelse.
Dette mener jeg er i overensstemmelse med sundhedsfremme der tager udgangspunkt i individet og vedkommendes interesser, for at give lyst til bevægelse på en måde der giver mening for ham og fremmer hans deltagelse i hvad der foregår på bostedet. Sundhedsfremmebegrebet lægger sig op ad WHO`s brede positive sundhedssyn der lyder : sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.

Læringsforudsætninger
Mennesker med nedsat funktionsevne er en stor og sammensat gruppe, i dette tilfælde er aktiviteten tiltænkt voksne med multiple funktionsnedsættelser som defineret i Mogens Sørensen 2009 s. 117.
Det er eksistentialistisk tankegang at hvis ikke stoffet som eleven præsenteres for giver mening for eleven, så er det værdiløst for ham, og vedkommende tager det ikke til sig. Det er en vigtig faktor at være opmærksom på, ikke mindst i arbejdet med mennesker helt eller delvist uden talesprog. Hvis ikke hver del aktivitet giver mening for beboeren, risikerer jeg at han låser i kroppen og ganske enkelt ikke deltager, eller vender sig bort for at forlade arenaen for interaktionen. Det er ikke pædagogens, men beboerens synsvinkel som er vigtig.
De beboere som ofte er med til svømning bor tæt op ad hinanden, de kender og respekterer hinanden, men søger sjældent hinandens selskab i hverdagen.

Rammefaktorer
FN`s handicapkonvention anerkender i præamblen det relationelle handicapbegreb og at det er under fortsat udvikling. I art. 25 anerkendes den handicappedes ret til at `nyde den højest opnåelige sundhedstilstand ude diskrimination på grund af handicap` Det forpligter omsorgspersonerne på at yde en særlig indsats overfor de som har behov for særlig støtte.
Den fysiske ramme udgøres af svømmehal med varmtvandsbassin der er indrettet hensigtsmæssigt efter at blive benyttet af mennesker med nedsat funktionsevne.
Mål
Ifølge sundhedslovens § 1 skal sundhedsvæsenet fremme befolkningens sundhed og forebygge funktionshæmning , her har pædagoger ansat i botilbud § 108 et særligt ansvar om skærpet omsorgspligt overfor voksne der ikke kan tage vare på egne interesser.

Trivsel
Jeg ønsker at bidrage til at den enkelte beboer får en meningsfuld oplevelse med bevægelsesleg i vand, så han får styrket sin lyst til deltagelse og interaktion med omsorgsperson såvel som med andre beboere. Samt at den enkeltes fysik vedligeholdes og styrkes ligesom nye muligheder for at bevæge sig på opdages, til glæde for den enkeltes trivsel. Bente Jensen skriver at trivsel er når det personlige og det sociale lykkes for den enkelte, det er et mål med denne aktivitet.

OAS
Den enkeltes følelse af sammenhæng og mening kan man arbejde med i andre bevægelsessammenhænge, her skiller elementet vand sig ikke ud. Jeg vil blot gøre opmærksom på at det en vigtig faktor i alle pædagogiske sammenhænge at belastningsbalancen i det man vil med interaktionen er tilpasset beboerens fysiske formåen, psykiske udvikling og den aktuelle dagsform, så beboeren til stadighed føler sig værdsat. Vi må ned i vandet, floden om man vil og lære beboeren `at svømme` gennem styrkelse af livssektorerne tilliden til de relationer han indgår, tilliden til egne følelser at udvikle følelsen af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
Endorfiner som giver følelsen af glæde, frigives ved fysisk aktivitet. Det gør os mindre trætte og styrker immunforsvaret. At bidrage til at give beboerne den oplevelse er endnu et mål.

Peter Larsens livskvalitetsmodel
Peter Larsen ser livskvalitet som et subjektivt og et intersubjektivt begreb hvor kvaliteten af beboerens sociale netværk påvirker både hans selvopfattelse og hans mestringsevne. Ligesom hans mestringsevne virker tilbage på hans evne til at skabe bevare og udvikle positive netværksrelationer . Pædagoger kan bruge den til at se på den dynamiske proces beboeren er en del af når han indgår i sociale interaktioner, da det ifølge Peter Larsen er her nøglen til beboerens livskvalitet skal findes. Derfor er det et mål at udvikle beboerens relationer både til sine medbeboere og til omsorgspersonerne, sådan at hans positive selvopfattelse styrkes.

Naturvidenskab og åndsvidenskab
Desuden er det et mål at forbedre hans fysiske formåen, sådan at han bliver i stand til at øge sin mobilitet hvilket både kan styrke selvopfattelsen og mestringsevnen. Der er altså både et naturvidenskabeligt formål, endorfiner der frigør lykkefølelse skabes, og et åndsvidenskabeligt formål, hvor vi ser på det hele menneske, med at udvikle bevægelsesglæde.

Æstetisk oplevelse
At vand er et andet element at færdes i, syntes jeg er en væsentlig del af oplevelsen med bevægelsesleg i vand. Som nævnt i begyndelsen både hjælper vandet kroppen til at holde sig selv oppe, holde balancen og vandmodstanden gør bevægelserne langsommere, sanserne stimuleres ved at være i vandet og mærke det mod kroppen, navnlig når man benytter bobleanlægget. Lyde og lugte er anderledes end ellers, og tager man hovedet under vandet opleves lydene endnu mere anderledes. Der åbnes op for at få en sanselig oplevelse.

Indhold
Leg
Jeg har bestræbt mig på at tænke Labans bevægelseslære ind, for at sikre variation i bevægelserne.
• Man kan være flere sammen hvor man skiftes til at èn leger haj, som skal fange de øvrige deltagere. Man prøver så at gå i vandet i raskt tempo for at slippe væk fra hajen og oplever fryden ved at slippe væk. Man skiftes ofte til at være den, så det ikke opleves som en belastning.
• Man benytter sig af vandets vægtfylde ved at holde en bold ned under vandet og der slippe den, så den springer op af vandet og vandet pjasker.
• Man kan rotere kroppen i vandet ved at holde armene ud til siderne og vride kroppen så den roterer, man holder kun lige akkurat hovedet over vandet.
• Almindelig pjasken med vand efter hinanden, alt efter hvordan det bliver modtagert af den enkelte.
• Udforske mulighederne for at bevæge sig under vandet, hvis man skal holde sig flydende ved egen drift, altså træde vande, må man gøre store bevægelser med arme og ben.
• Benytte de forhåndenværende midler til opdrift som er til stede i svømmehallen, så deltagerne kan få oplevelsen af at flyde på vandet, selvom de ikke evner det af egen drift.
• Leg med en bold i vandet som kastes til hinanden og hentes.

Leg i vand med bevægelseslegens 5 elementer.
Alle 5 elementer er væsentlige, det naturvidenskabelige perspektiv udgøres af den fysiske og den sansemotoriske dimension som elementer der kan måles og testes og som er det som er `hårdt`og forbedrer kondition og smidighed. Den kognitive og den emotionelle dimension repræsenterer det psykiske, ligesom den sociale dimension gør det, her er vi i det åndsvidenskabelige perspektiv og der er udvikling af tilværelseskompetencer på spil.

Læreprocessen
Æstetik
Sanseligheden ved at være i vandet kan rumme en æstetisk oplevelse. Æstetisk læring har afsæt i den tidlige barndom og vedbliver livet igennem at være en uerstattelig erkendelsesvej, hvor indtryk af omverdenen fortolkes og bearbejdes til en `subjekt-i-verden-viden` .
Læreprocessen er ligeledes æstetisk, den adskiller sin erkendelse fra logisk erkendelse ved at være sensitiv, og den enkelte forholder sig til sig selv til andre og til omverdenen og får erfaringer med `hvad er jeg værd?` som er en følelseskomponent ifølge Antonovsky.

Kroppen husker
Det er muligt at en beboer der ikke i sit voksenliv har været til svømning, ved at komme i et varmtvandsbassin genkalder sig for længst glemte erfaringer med at bade, og henter glemte færdigheder frem. Det viser at viden er bundet til kroppen , og den erfaring kan i sig selv opleves som meningsgivende.

Fænomenologisk tilværelseskompetence
Gennem deltagelse kan man erhverve sig tilværelseskompetence set som evne til at handle i kontakt og overensstemmelse med, altså hensynsfuldt, i forhold til sig selv og andre, så man tilegner sig et realistisk syn på hvad man kan. Pædagoger kan arbejde med det mål at beboerne udvikler demokratisk dannelse, også selvom det kan se ud som utopisk, vi kan nemlig ikke på forhånd vide hvor stort udviklingspotentiale den enkelte rummer.

Evaluering
• Se efter tegn på lyst til deltagelse og opfordring til gentagelse.
• På længere sigt at se efter tegn på om de sociale bånd styrkes mellem deltagerne, om de søger hinandens selskab uden for konteksten om at være til `svømning` sammen.
• Hele tiden være opmærksom på om belastningsbalancen er tilpas, så den er hensigtsmæssig set fra deltagernes synspunkt.

Kilder :

Bøger:
Austring, Bennyè D. og Sørensen, Merete (2005): Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Bente (2003): Sundhed og sårbarhed. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Bjarne Bruun og Jensen, Bente (2005): Unges tanker om ulighed, sundhed og handelen for sundhed. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udg. Philosofia.
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2006): Mennesket i bevægelse. 3. udg. Viborg. FADL`s forlag.
Nicklasson, Grit (2010): Den sunde krop i bevægelse. Grundbog i linjefaget. Frydenlund.
Sørensen, Mogens (2009): Dansk, kultur og kommunikation. Gylling. Akademisk forlag.

Artikler:
Bejer, Katrine Lind (2009): Pædagoger skal løbe forrest. I:Børn&Unge-fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Nr. 28 2009

Konventioner:
FN`s konvention for personer med handicap

Hjemmesider:
Netsted der giver adgang til det fælles statslige retsinformationssystem:
www.retsinformation.dk

Svar til SBR : Når jeg skriver videnskabssyn på kroppen, mener jeg i denne forbindelse den fænomenologiske tænkning der er en åndsvidenskabelig retning som tager det hele menneske i betragtning, og knytter sig til `at kunne` noget, i stedet for `at tænke`. Denne kunnen er rodfæstet i kroppen og jeg vil søge at styrke både den og brugerens selvbevidsthed ved hjælp af fysisk aktivitet som vi er sammen om. Det kan jeg gøre mig håb om da jeg ved at dannelsesprocesser sættes i gang gennem åndsvidenskabeligt tilrettelagte forløb. Vi vil komme til at være sammen om bevægelsesleg i vand, hvor vi har det sjovt i interaktionen og afprøver hvordan kroppen bevæger sig anderledes når den er i vandet.
Fra den naturvidenskabelige filosofi kan jeg bruge viden om at den planlagte aktivitet vil bidrage til at vedligeholde og forbedre beboerens fysik, hvilket er væsentligt for at han holder sin krop i vigør og udsætter svækkelse af kroppen der knytter sig til hans funktionsnedsættelse.
Dette mener jeg er i overensstemmelse med sundhedsfremme der tager udgangspunkt i individet og vedkommendes interesser for at give lyst til bevægelse på en måde der giver mening for ham og fremmer hans deltagelse i hvad der foregår på bostedet. Sundhedsfremmebegrebet lægger sig op ad WHO`s brede positive sundhedssyn der lyder : sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.

Indhold
Opgavens rammer 1
Målgruppe 1
Teoretisk afsæt 2


Opgavens rammer
Med afsæt i den samlede undervisning i SKB sundhedsdelen såvel som bevægelsesdelen, skal jeg forholde mig fagligt velbegrundet til følgende:
1) Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til den valgte målgruppe?
2) Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?
3) Hvorfor dette afsæt?
4) Hvordan vil jeg arbejde med det?
5) Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?
6) Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til at opnå den forventede udvikling?
7) Hvilken forskning kan være relevant at tage udgangspunkt i?

Mine overvejelser lægger jeg løbende ud på bloggen, efterhånden som jeg arbejder med dem.

Målgruppe
Gennem mit arbejde som vikar på et bosted efter § 108, er jeg blevet opmærksom på den betydning elementet vand kan have for denne brugergruppe, både det æstetiske ved en udflugt til fjorden, og det at bade i svømmehal. Jeg har netop fået mulighed for at ledsage en beboer til arrangementet `Fest i vand` i Thems d. 29/9, det glæder jeg mig til og ser denne opgave som en mulighed for at forberede mig praktisk og teoretisk.
Teoretisk afsæt
Jeg kunne tænke mig at planlægge bevægelsesaktivitet der ikke kun er til brug for dette ene årligt tilbagevendende arrangement, men som kan blive brugt som inspiration af andre ansatte der jævnligt har beboere med til svømning.
Jeg vælger at arbejde med
• At inddrage FN`s konvention om lige rettigheder for personer med handicap, der nævner levekår i forbindelse med fattige lande. sundhedsloven, og anerkender det relative handicapbegreb . Serviceloven, (skærpet omsorgspligt) WHO`s brede og positive sundhedsbegreb. (lovgrundlaget for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Videnskabssyn på kroppen.
• Maurice Merleau Ponty (at kroppen husker)
• Peter Larsens livskvalitetsmodel (som begrundelse for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Hiim og Hippe`s didaktiske relationsmodel (for at sikre mig at jeg planlægger hensigtsmæssigt og med rette belastningsbalance)
• bevægelseslegens 5 elementer, med Laban og med OAS.

Menneskesyn

Skal der også komme seriøse blogindlæg? Okay da, se hvad der optager mig for tiden:


Indhold
Menneskesyn : 1
Det humanistiske menneskesyn 1
Oplysningstiden 2
Mekanisk og systemisk menneskesyn 2
Kilder: 3


Menneskesyn :
Den værdi vi personligt eller fra samfundets side tillægger det enkelte menneske, eller den måde vi ser hinanden på.
Det humanistiske menneskesyn
Medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og
menneskeværdighed.
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid
et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på
respekt for sin egen skyld.

Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes
mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,
og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger.

Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på
bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er
afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og
andre som omgiver det.

I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end
sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til
menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at
hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men
er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet
til funktioner og egenskaber, men til eksistens.

Kilde: Det Etiske Råd 1995.

Oplysningstiden
Tiden ca. 1690 – 1780 og var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)

Den europæiske renæssance varede fra 1500 til 1700
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mer han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevede fra hinanden.
Mekanisk og systemisk menneskesyn
Det mekaniske menneskesyn:
Har fokus på individets egenskaber. Ser mennesket som et objekt der kan repareres og tilpasses. Mener at for at løse et problem, må man først finde årsagen til problemet.
Det systemiske menneskesyn:
Ser mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med sine omgivelser og har fokus på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.



Kilder:
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.

Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk

Sommeren er gået!

Når nu sommeren er gået, skal vi så virkelig igang med at blogge igen, nuvel!!
Sommeren er gået med at arbejde og sove, læse lidt og tackle helbredet. Hver gang jeg konsulterer `min egen læge` (ca. hvert andet år) kommer jeg ind til en som er blevet ansat siden jeg var der sidst. Men denne sommer er jeg blevet stamgæst, hele 3 besøg indtil videre, og vi ved nu at det ikke er lungerne og det er ikke hjetet.
Vi er nået til det interessante at lægen faktisk lytter, det er nyt for mig, jeg har mest den erfaring at man skal have brækket noget eller være indlæggelsesklar hvis der skal være perspektiv i at gå til læge, så nu prøver jeg da velvilligt hans foreslåede kur i en måned og besøger ham så igen, og fortsættelse vil følge. Noget siger mig at dette bliver en længere følgeton.

DKK ved AP d. 27/6

Mobning på Facebook er ikke kun for børn og unge, viser sagen om partiets Venstres pressemedarbejder Ditte Okman.
I klubben på Bodenhoff Fritidscenter på Christianshavn forsøger pædagogerne at følge med i børnenes digitale liv på sociale netværkssider. De taler med dem i små grupper, hvis de får nys om uhensigtsmæssige hændelser, for at forblive i dialog med børnene og undgå konflikter og løftede pegefingre. Det bevidstgør børnene om at deres digitale handlinger har betydning for andre.
Lektor Jette Kofoed fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet har erfaret at der er forskel på børns og på voksnes opfattelse af digital mobning er forskellig. Hun efterlyser mere spørgelyst hos de voksne.
Typisk digital mobning er oprettelse af hadegrupper.

DKK ved AP d. 27/6

Artiklen Sociale netværk: Hej hvad laver du
Det er sjovest for de unge, at være på et netværk hvor der er mange andre. Facebook (opstart d. 4. feb. 2004) har sin styrke i at ”alle” er der, har nu 2,5 mill. Danske profiler. Susses har altså en selvforstærkende effekt.
De unge syntes at de viser deres personlighed på deres profil, ved at være med i Facebook-grupper, ved at lægge billeder ud og ”synes godt om” man kan også se det som selvicenesættelse.
De to unge i artiklen har mange venner på Facebook, men udelukkende venner som de har mødt personligt. De bruger det til at holde kontakt med vennerne, ved at vise interesse vedligeholdes venskabet, eller hvis de keder sig. Der finder en gensidig bekræftelse sted.
Engelskprofessoren Mark Bauerlein er svært bekymret over at den amerikanske ungdom bruger internettets velsignelser til at søge og få opmærksomhed blandt ligesindede uvidende som de udveksler underholdning med. I stedet for at søge oplysning og kendskab til kunst og politik på internettet. Hvorimod den amerikanske forfatter Don Tapscott ser de unge som generationen der er vokset op med internettet, som er fortrolige med det og bruger det på deres egen måde til at skabe og dele indhold og håb. Han ser først og fremmest den voksne generations kritik og bekymring som en generationskløft.
Redaktøren på magasinet ”Foreing Policy”, Evgeny Morozov er bekymret for den høje grad af selvicenesættelse som finder sted i de sociale medier. Alle udstiller deres successer, og det skaber et pres om selv at levere succes til egen profil. Succes i uddannelse og karriere, liv og parforhold
Konsulent Flemming Moestrup fra ”Ungdomsringen” som uddanner mediecoaches, konstaterer at ungdoms- og fritidsklubber har mere travlt med at lave politikker end pædagogikker for de unges mediebrug. Han mener at klubberne bør være aktivt til stede på sociale netsider, da det er der de unge bruger meget af deres tid. Han vil have pædagogerne til at forholde sig til hvilke sites klubberne tillader de unge at besøge og hvorfor.
Ganløse Ungdomsklub har benyttet sig af muligheden for at være til stede på Facebook hvor den har fire gange så mange venner der følger med i de daglige opdateringer om aktiviteter, som den har medlemmer.

Lad mig introducere jer for Pelle.Pelle er et vildt rovdyr. Dagen efter at vores gamle kat var død, sad han i værkstedet og hvæsede, han var en forpjusket stor killing. Mad kunne overtale ham til at flytte ind i fyrrummet, der var nemlig varsel om snestorm. Efter nogle ugers forløb flyttede han ind i huset, maden var åbenbart god nok til at han gad blive boende på trods af at her også bor to hunde. Som I kan se, er han ikke lille mere, men Pelle er ikke tyk.
Vi har ikke problemer med mus.

Det var en rigtig rar og udbytterig dag, vi havde på studiet med fremlæggelse af tænkere. Tak til med studerende for interessante indfaldvinkler, og tak for den store grad af frihed i opgaven!

Foucault

Studiespørgsmål i pædagogikopgave:
Historisk sammenhæng
• Han var inspireret af Maurice Merly Ponty, som havde undervist ham.
• Han så historien som arena for konflikter og kamp, det som han ville undersøge var forudsætningerne for viden, sandhedsproduktion og institutionelle praksisser. Nillson, R. (2002) s. 174 Han koncentrerer sig stort set om to perioder, nemlig fra 1600-tallet til ca. 1800 som nu ofte kaldes den tidligt moderne tid, her gjaldt det kampen mod etnisk, social og religiøs dominans. Dels den moderne tid fra 1800-tallet og frem, med det nyopståede borgerskab. I 1900 tallet var det kampen mod økonomisk udbytning.

• I det postmoderne samfund finder en tredje modstandskamp sted, nemlig religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Det er mulighed for modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158

Hovedsynspunkt
• Selvom det måske er ubevidst, så er der magt på spil. Han skelner mellem magt i klassisk forstand, som pinestraffen, og den usynlige magt i relationer. Magten er ikke nødvendigvis skadelig for os, men den former os som mennesker.
• Han vil have os til at reflektere over vores selvforståelse, og indse at vi kan forandre vores livsvilkår. Nillson, R. (2002) s. 177
• Frihed kan ikke defineres på forhånd, men må konstant redefineres af sin samtid, her er selvteknologierne vigtige.
• I hans sene tænkning kan magt og frihed ikke adskilles. Nillson, R. (2002) s.155

Grundlæggende værdier
• Han problematiserer vores måde at indrette samfundet på.
• Han var kendt som støtte af den franske venstrefløj. Hvilket aftog i løbet af 70èrne, hvor han holdt op med at deltage i politiske aktioner. I stedet definerede han en tredje modstandskamp som gjaldt religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Hvor han siger at det er det at have mulighed for at øve modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158 (Jeg ser en parallel til det sundhedsfremmende i at være bevidst om at man kan håndtere og finde mening i eget liv. (Antonovsky))

• Han så sig selv som en parrhesiast, en der siger `alt`, en slags sandsiger der gennem sin kritik af overordnede risikerer sit gode navn og rygte, eller endog sit liv. Nillson, R. (2002) s. 163
Samfunds- og menneskesyn
• Han bliver set som postmodernist, der anfægter at der er en universel sandhed. Eller som medskaber af poststrukturalismen, der opstod i Frankrig i slutningen 60`erne, og som anfægtede strukturalismens forestilling om en fast orden i samfundet.
• Han omtalte ofte sig selv som historiker.

Diskurs
En måde at tale og tænke på, om bestemte emner, hvor den historiske og kulturelle sammenhæng sætter rammerne for form og indhold. Der kan være forskellige diskurser, forskellige modsatrettede hensyn i en sag, som hver for sig har legimitet. Han udviklede sin diskursanalyse sidst i 60`erne, hvor han som venstreorienteret var i opposition til samfundet.
(Diskursen omkring den svenske konge, har forandret sig markant siden bogudgivelsen i efteråret.)
Epistemè
De helt grundlæggende og ofte ubevidste normer der er kendetegnende for en afgrænset historisk periode.
(Den vestlige verden ser det demokratiske samfund som idealet.)

I forhold til vores specialisering
Er det interessant at Foucault i ” `Galskabens historie` antyder at der bag galskabens maske skulle være noget `autentisk.` – en opfattelse Foucault senere skulle tage kraftigt afstand fra.” S. 33 i Nillson, R. (2002)
I forbindelse med den moderne tids humane tiltag for de gale, hvor indespærringsanstalter blev afløst af asyler og hospitaler, menneskesynet blev mere rummeligt og de gale blev til `dårer` eller `sjælesyge`, da kritiserer Foucault denne modernisering som ellers blev betragtet som en befrielse af dårerne for at være blot en anden form for tvang. Magten lå nu hos lægen og psykiateren, der fastlagde diagnose og terapi. Og den lå i den systematiske kontrol og overvågning og de strengt organiserede rutiner og truslen om afstraffelse. (ibid. s 32)
Kilder
Andersen, H.B. og Kaspersen, L.B. (2000): Klassisk og moderne samfundsteori. 2 udg. København. Hans Reitzels Forlag.
Nilsson, Roddy (2009): Michel Foucault - en introduktion. København. Hans Reitzels Forlag.

Foucault, og det tog mere end 3 timer!!

Om teksten ”Talens forfatning” Foucault tiltrædelsesforelæsning på College de France 2. dec. 1970, hvor han blev indsat som professor i tankesystemernes historie.

Det er skrevet som en forelæsning, beregnet til at formidle mundtligt.

Diskurs er et forløb frem og tilbage, her et taleforløb.

En slags referat

Jeg har forsøgt at fange det væsentligste i teksten som visse steder er vanskelig at forstå, skønt jeg mener at have set den omtalt som lettere tilgængelig!! Det har nok noget med forudsætninger at gøre. Belastningsbalancen er ikke helt afpasset her, så den studerende risikerer at miste koncentrationen og falde i søvn under læsning. J

Foucault bruger de to første sider på at stille spørgsmålet hvad er det faretruende i at folk taler? Allerede her i indledningen nævner han ” en sær straf, en sær forseelse”. Personen som skal tale har så meget mere lyst til at ordene selv ordnede sig, fik det hele med så sandheden fremstod, så han kunne være talerør for talen, og ikke talens ophavsmand. S. 11-12

Straks herefter fremsætter han sin hypotese:

” Jeg antager, at talefrembringelsen i ethvert samfund bliver kontrolleret, udvalgt, organiseret og fordelt i medfør af et antal procedurer, som har til opgave at besværge magter og farer, at beherske begivenhedernes slumptræf og undvige dens tunge, dens frygtelige materialitet.” S. 13

Han fremhæver tre eksklusionsprocedurer som samfundet selv producerer i sine konventioner, der virker som bestemmende for hvem som kommer til orde i samfundet. Den første eksklusionsprocedure er ” forbuddet”: ”Man ved meget vel, at man ikke har ret til at sige alt, at man ikke ved hvilken som helst lejlighed kan tale om alt, at sluttelig ikke hvem som helst kan tale om hvad som helst.” S.23

· Der er et tabu omkring hvad den som taler til en særlig lejlighed, kan tillade sig at sige. Navnlig er emnerne seksualitet og politik følsomme. Det forbud eller den kritik som hæftes på talen afslører hurtigt kritikkens forbindelse med ” begær og magt” S. 13

Det andet eksklusionssystem som samfundet benytter sig af, er ”opdeling og forkastelse”:Den samfundsskabte modsætning mellem ”fornuft og galskab.” S. 13

· Siden middelalderen, siger Foucault, har den gale været den , hvis tale ikke kunne ”sættes i kredsløb som andres.” Dårens ord var gennem århundreder uden gyldighed i det omgivende samfund og dets institutioner, altså i retten og i kirken. I enkelte tilfælde har det dog været omvendt. At den gales ord blev tillagt uforbeholden stor vægt som ophøjet sandhed.

I det moderne samfund er man kommet frem til at der kan udledes en mening af den gales talte ord. S. 14 Men i og med at det er øvrighedspersoner fra samfundets etablerede institutioner, som læger eller psykriatere der samtaler med den gale, så tolker de også det sagte gennem deres egen forankring i det etablerede samfund, og hermed består opdelingen. S. 15

Et tredje eksklusionssystem betegner Foucault selv som dristigt, men alligevel formulerer, er modsætningsforholdet ”sandt og falskt” eller som han senere benævner det: ”viljen til sandhed” som beror på den praksis som finder sted i samfundets institutioner.

· Lovens ord i samfundet får sin legimitet ved at sociologiske, psykologiske medicinske og psykriatiske autoriteter finder at det er det rette. S. 18 øverst.

Det som jeg får ud at teksten er at det talte ord er magt som konventionerne i samfundet tildeler til nogle grupper men ikke til andre.

Det interesserer Foucault hvordan magt virker og kommer til udtryk, ikke hvem som udøver magten.

Konventionerne/sædvanerne i samfundet kommer til at styre hvad det er acceptabelt at sige i samme samfund. Det var lige her Lars Von Trier trådte ved siden af, med sine mærkelige udtalelser i Cannes i mandags. (var det mandag, korriger mig hvis ikke!)

Janteloven og ordsprog som ;`højt at flyve, dybt at falde.` `skomager bliv ved din læst` og talemåden `nu skal du ikke komme for godt i gang` er vel udtryk for denne selvjustits gennem samfundets konventioner. Hvor ville det ellers være rart, engang imellem at komme rigtig godt i gang!

Af de tre eksklusionssystemer, som rammer talen: det forbudte ord, opdelingen af galskaben og viljen til sandhed, er det viljen til sandhed som optager ham mest, fordi det er den som samfundet omtaler mindst. S. 18 midt

Foucault om diskursernes egne interne kontrol med adgangen til samme diskurs, og tilfældig anvendelse af den:

· Kommentaren. Her mener han forklarende skrifter om religiøse eller juridiske tekster og litterære, og til en vis grad, videnskabelige tekster. Kommentaren er sekundærteksten som ved at formidle, fuldbyrder primærteksten. S. 23

· Forfatteren. Er her ment som ophavsmanden til diskursens betydning.

· Det talende subjekt selv. Kun nogle emner er til rådighed for alle at tale om. S. 26

Talesamfund af betroede intellektuelle der har til opgave at producere taler og lade dem cirkulere indenfor selvsamme talesamfund. Sådanne `talesamfund` hævder Foucault dog ikke findes mere. S. 28

Doktriner, virker samlende på de som bekender sig til dem, de giver en fælles reference og en fælles udelukkelse af andre som `de andre`. S. 29

Hele uddannelsessystemet er en politisk måde at opretholde eller modificere diskurstilegnelsen på, indbefattet alle de slags viden og magt, talerne bærer med sig. S. 30

Han er skeptisk overfor at `man har ladet diskursen få mindst muligt plads mellem tanken og ordet.` S. 31

Foucault konkluderer at på trods af at vores civilisation har respekteret diskursen, er der en underliggende frygt for `summen af tale` (er det frygt for at lægfolk opnår for megen taletid, og at deres synspunkter skal tillægges vægt?)

Denne frygt vil han som professor i tankesystemernes historie, bruge kræfter på at undersøge! Han siger at han vil :´problematisere vores vilje til sandhed; genoprette karakteren af begivenhed ved diskursen; samt endelig ophæve signifiantens overherredømme. S. 33

Herefter følger principper for hvordan han vil arbejde i sin forskning. S. 34-43

Herefter takker han samtidige og tidligere filosoffer. S. 44-46

Han takker for udnævnelsen og for den ære det er for ham, og for hans forgænger som han er inspireret af.

Essensen af samtale d. 8. jan. 1981 mellem oversætteren Søren Gosvig Olesen og Michel Foucault

Invitationen er kommet i stand efter lejlighedsvis korrespondance.

Foucault byder velkommen til sin lejlighed i Paris, der har udsigt over byens tage. Han kommer hjælpsomt med drikkevarer, og takker sin gæst for det store arbejde med oversættelserne af sine arbejder.

Gæsten tager noter i samtalens løb. Under samtale om hvorvidt `Seksualitetens historie` når frem til at omhandle det 20. århundrede, bliver de afbrudt af telefonen som Foucault tager i et tilstødende rum, og han ser distræt ud da han vender tilbage. Det har muligvis været et lægeligt svar omkring hans helbred, et ubehageligt svar. Foucault omtaler sig selv som historiker. Han forklarer at hans interesse ligger i at undersøge forholdet mellem verdens praktiske og teoretiske fortid, uden at danne en generet teori om Den Vestlige Verden som sådan.

De kommer ind på Foucaults knap månedlange ophold i Iran, hvor han var korrespondent. Foucault forklarer: `Altså, jeg tog derned for at studere en ny eller i hvert fald sjælden form for magt. En revolution, som tilsyneladende ikke var foretaget af en elite, men af størstedelen af en befolkning. Jeg var i kontakt med ikke så få af dem som , der var involverede i det politiske spil, og hvoriblandt nogle senere er blevet regeringens rådgivere. Men jeg var også i forbindelse med en hel del vestlige journalister; jeg var med til at diskutere deres reportager. Hvad der slog mig, var deres modvilje mod at indrømme det ikke-elitære ved magtovertagelsen, men mindre dèt end deres holdning til et andet aspekt, jeg havde bemærket. Begivenhedernes religiøse karakter. Ingen ville erkende den. Jeg sagde, at de muslimske iranere troede på, at det var vejen til et slags ”paradis på jord”, som var ved at blive banet. Og straks blev det fremstillet som om jeg havde sagt , at ja nu ville der komme et ”paradis på jord”. Men jeg havde bare fremhævet, at denne forestilling faktisk fungerede. Om De vil , var denne reaktion parallel til den kritik, som mødte min seksualhistorie. Man sagde jo, jeg havde hævdet, at seksualiteten ikke er undertrykt. Hvor jeg blot har forsøgt at vise, hvordan seksualitetens fremstilling som undertrykt tjente til at få folk til at tro på, at det er gennem seksualiteten, vores ”frigørelse” vil komme.` S. 89

Der bliver en pause hvor gæsten flittigt noterer, hvorpå Foucault spørger ind til formålet med spørgsmålene, og virker lettet og afslappet ved viden om at det ikke er til officielt brug.

Foucault ønsker at tale om epistemologi[1] og de samtaler om konkrete passager i hans bøger og om meningsudvekslinger mellem Foucault og andre samtidige teoretikere. Det forekommer som en åbenhjertig samtale mellem intellektuelle. Afslutningsvis fortæller Foucault at han har læst gæstens indledning til `Talens forfatning` og at han er tilfreds med den. Foucault forklarer at han har været ansat tre år ved universitetet i Uppsala og derfor har lært sig svensk. Han finder Skandinavien fredelig, men kedelig i længden. Undtagen København, der tog han til for at more sig.

Samtalen er slut og der tages høfligt afsked.

Afrunding

Som tidligere nævnt er talen beregnet til oplæsning, og den er noget vanskelig at læse som et skrift, navnlig når man ikke har forudsætninger for at læse intellektuelle tekster.

Med Talens forfatning nærmer Foucault sig begrebet magt som han går dybere ind i, i sine følgende bøger i 1970`erne, nemlig Overvågning og straf og Viljen til viden.

Kilder:

Foucault, Michel (1971): Talens forfatning. (oversat til dansk i 2001 af Olesen, S.G.) København. Hans Reitzels Forlag.

Psykologisk Pædagogisk ordbog. 15. udg. København. Hans Reitzels Forlag.

---

[1]Erkendelsesfilosofi. Betingelser for erkendelsens gyldighed, erkendelsens forhold til virkeligheden. Psykologisk pædagogisk ordbog s. 120

Noter fra d. 21 feb. PÆD. ved LIL

MENNESKESYN I PÆDAGOGISK TEORI OG PRAKSIS

Kilde: Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007) : Anvendelse af nyere pædagogik. Århus . Gyldendal.

Kap. 8 Videnskabsteori

· De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis.

Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( s. 219 )

Menneskesyn, udviklingssyn

Videnskabsteoretisk grundlag værdigrundlag og erkendelses-

metode.

En pædagogisk teori og

Teorier og undersøgelsesresultater forskningsresultater.

Den konkrete virkelighed Den pædagogiske praksis.

· Watson (1970) og Skinner (amerikaner) (1975) formulerede et adfærdspsykologisk menneskesyn hvor især belønningens betydning for barnets adfærd blev tillagt betydning, her kaldet positiv forstærkning. (s.221) De ser altså mennesket som styret af udefra kommende påvirkninger. Jf. citatet nederst s. 220.

Clausen hævder at det endimensionale og mekaniske menneskesyn og udviklingssyn kommer til udtryk ved at barnets handlinger ses som et resultat af belønningen.

Clausen gør opmærksom på at bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner fra 2004 lægger op til et mere nuanceret udviklingssyn, hvor barnet ses som medskaber af den læring som pædagogen skal støtte, lede og udfordre. (s. 221)

`Gennem sine valg og handlinger kan det enkelte menneske forsøge at virkeliggøre sine potentialer under hensyntagen til de realistiske muligheder`.(Clausen 2007s. 221)

MENNESKE OG UDVIKLINGSSYN

Menneskesyn

· Clausen ønsker at fremme pædagogik baseret på et udvidet historisk menneskesyn. Nemlig antagelsen om at menneskets følelser, tanker og handlinger, er betinget af den historiske, kulturelle og samfundsmæssige baggrund. Med udgangspunkt i et historisk udvidet menneskesyn, kan menneskets udvikling og det gode liv ifølge Clausen ikke udelukkende forstås som noget der sker indefra og ud/de biologiske drivkræfter eller udefra og ind/ ydre påvirkninger, men i en dynamik mellem mennesker og deres sociale og materielle livsvilkår. (s. 220)

`Fokus på menneskets ressourcer i hverdagslivet giver muligheder for en udvikling og læring, som kan bidrage til et godt liv`.

Udviklingssyn

· Clausen kritiserer den pædagogik, som alene fokuserer på styrkelse af selvtilliden, da han mener at det medvirker til at gøre menneskets selvvurdering meget sårbar. `Hvis mennesket alene vurderer sig selv, ud fra hvad det kan, vil det fx kunne opleve det at blive arbejdsløs som identitetstruende`. (s. 222) Derfor skal man ifølge Clausen undgå det funktionalistiske menneskesyn, hvor mennesket reduceres til dets funktioner.

· Freuds driftsteori er eksempel på et udviklingssyn hvor de biologiske drivkræfter/ indefra- og ud perspektivet tillægges størst betydning. Ligesom Rousseaus antagelse om at barnet er født uden ondskab, er det. Rousseau ser det gode som iboende i det indre selv, uden at være knyttet til noget ydre som fællesskabet.

· Neills pædagogik på Summerhill skolen, tager afsæt i Rousseaus udviklingssyn.

· Det samme gør Kragh-Mûller i sin ledelse af den Danske Bernadotteskole. På begge skoler prioriteres børnenes kreativitet og fantasi højt.

· Sterns teori om selvudvikling og altså en stadigt voksende akkumulering af selvet, er mere nuanceret.

Barnets udvikling af selvet, foregår først og fremmest gennem de handlinger det selv foretager, men interaktionen med den anden tillægges stor betydning gennem barnets dannelse af RIG´er (generaliserede indre repræsentationer)

Barnet ses i høj grad som medskaber af sin egen udvikling.

Stern ser barnet som både kompetent og sårbart.

· Neuropædagogik baserer sig på at hjernens udvikling sker i samspil med miljøet.

· `Pædagogik handler omværdier og virkeliggørelsen af værdier. Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde`. (s. 239)

Videnskabsteori

· Det værdimæssige perspektiv

`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)

Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.

· Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)

· Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)

`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.

Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.

· Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)

`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.

Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.

· Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)

Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.

`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.

Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.

· Den kritiske videnskabsteori (s. 232)

`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.

Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.

PÆDAGOGISK TEORI ( s. 234)

Menneskesyn

· Pædagogen kan tilbyde noget, har magt til at udvælge den viden som tilbædagogen kan tilbyde noget, har magt til at udvælge den viden som tilbydes.

Forskning viser at pædagoger er med til at fastholde negativ social arv.

Nu dominerer den resurseorienterede anerkendende pædagogik, konsekvenspædagogik er en anden retning.

Lisbeths oplæg:

Det idealistiske menneskesyn: mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil.

Det materialistiske menneskesyn : arven styrer, det ydre, det som pædagogen påvirker med.

Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.

Dialektisk: der er samspil, samspil mellem det indre/individet og omverdenen.

Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.

Idealistisk menneskesyn :

· A: Årsager til adfærd findes i individet (medfødt) Individet er uafhængigt, selvstyrende.

Ekstrem individualisme, fravær af sociale relationer.

Rosseau (1700 tallet) – minus opdragelse – børnene gror selv. Vækstpædagogik, der er mulighed for at pædagogikken kan udvikle sig til Laissez-faire

(Emir: Autister lever i deres egen verden)

· B: Årsager til adfærd ligger i omverdenen. Individet reagerer på stimuli fra omverdenen, er objekt for forandring og udvikling, altså tilpasning. Individet ses som begrænset af vilkårene/miljøet uden fri vilje.

Pavlov (1800 tallet) Skinner (1900 tallet)

OBJEKTGØRELSE, Individet ses som et tomt kar hvor der skal fyldes på, udfordres, tilbydes udviklende aktiviteter.

Årsager til adfærd ses som liggende i omverdenen.

Behaviorisme.

Adfærdsregulerende pædagogik og indlæringspædagogik. Pædagogen bestemmer, er nødt til at være den styrende, vise tilrette, for `de ved jo ikke bedre` og er den som ved hvordan tingene skal være.

· C: Samfund og individ forandres i takt med individets egen udvikling. Konstruktivisme. Virkeligheden skabes af øjnene der ser. Problemerne ligger I individet (indre modstridende følelser)

Piaget, Dewey

Kognitiv pædagogik – Erfaringspædagogik. Samtaleterapi, psykoanalyse og gestaltterapi.

Det er individet som man vil gøre noget ved.

Barnet ses som kompetent, får lov til at udføre praktiske opgaver med alderssvarende vejledning.

· D: Problemerne ligger I samfundet. Vilkår påvirker individet.

Individet er aktør, kan påvirke samfundet.

Den strukturerede pædagogik i 70`erne som ville bevidstgøre de unge om forurening og forbrug, har hjemme her.

Marxismen.

Kritisk pædagogik bevidstgør om undertrykkelse.

Mekanisk.

A B

C D

Videoen: `Indlært hjælpeløshed?`´ Omsorg og samspil i vuggestuen. Omsorg, læring og udvikling i vuggestuen. Af Lise Ahlmann. Christian Ejlers` Forlag. Placering 37.22 på bibl.

Situationer: Vaske hænder

Finde hagesmækker

Dække rullebord

Omsorgssituationerne rummer enorme potentialer for pædagogisk arbejde.

Videoer `Er du åndssvag` 40 min. fra Strandvænget. Fra TV2 13.02.2007. Er tilgængelig på www.viauc.dk/via. media, log ind med via-logind. Placering 38.78 på bibl.

Skal selv gå rundt på afdelingen. Der optages 125 timer.

Beboere låses inde på værelset om aftenen.

Gensidig respekt, tager udgangspunkt i den enkelte. Påstår lederen.

På strandvænget ses beboeren som et objekt.

Etikken fylder meget her, det personlige værdigrundlag, kan man holde til at være der eller bliver man syg af den omgangsform.

1 ) Pædagogskabt læring, pædagogen går foran brugeren.

Misbrugeren skal have hjælp til at komme af sted til læge, sagsbehandler eller andet. Det kan være nødvendigt at pædagogen tager initiativet.

Forelæsninger er påfyldning af tomme kar.

2 ) Pædagogstøttet læring, pædagogen går ved siden af brugeren.

Når man guider brugeren.

Eks. En bruger som gerne vil tage bussen men ikke kan klokken, har brug for hjælp til at indstille sin mobil så den ringer, når det er tid.

3) Brugerskabt læring, pædagogen går bagved brugeren.

Steiner pædagogik.

Åben plan børnehaver med aktivitetsrum og værksteder som børnene frit kan vælge mellem.

Det pædagogiske paradoks:

· At vi gennem ydrestyring, vil opdrage barnet til, ikke at lade sig bestemme, af en ydre bestemmelse.

Den unge skal blive i stand til selv at sige fra overfor dårligt selskab.