Pædagogikkens 7 forhold ved SBR

Mine indlæg er blevet forsinket at jeg uventet blev inviteret på arbejde, en invitation som jeg sagde ja til da jeg i mandags pådrog mig en parkeringsafgift på Lene Bredahls Gade, da der var optaget i P - kælderen, Øv men nu er den arbejdet af.

Dagens litteratur var Rokkjær, Åge (2009)Pædagogik - reflektion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. kap. 4 om pædagogikkens 7 forhold.
En spændende tekst som indbyder til fordybelse, men mit indlæg lige nu vil primært handle om menneskesyn.


Indhold
Susannes undervisning: 1
Egne overvejelser: 4
Videnskabsteori 4
Menneskesyn 6
Det systemiske menneskesyn 6
Kilder: 8

Susannes undervisning: Èns samfundssyn er naturligvis præget af det samfund som man er vokset op i.

Egne overvejelser:
Jeg har set på noter som jeg har fra tidligere undervisning, og på et par små afsnit jeg tidligere har skrevet om menneskesyn, så har jeg samlet det i et forsøg på at skabe overblik over `det med menneskesyn og videnskabsteori`. Jokeren er humanismen, den er beskrevet ud fra min egen opfattelse, hver gang jeg har søgt på information om humanisme er jeg havnet på Kempler instituttets hjemmeside. Kan du Susanne komme med et bedre bud på kilder? Fra bøger forstås, ikke fra filosofiske hjemmesider.
De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis. Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( Clausen og Clausen (2007) anvendelse af nyere pædagogik s. 219 )

Videnskabsteori
• Det værdimæssige perspektiv
`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)
Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.
• Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier, og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)

• Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)
`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.
Torsten Thurèn definerer positivismen som det vi opfatter med vores sanser og deraf logisk slutter os til. (Thurèn, (2002) s. 43)
Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.

• Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)
`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.
Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.
• Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)
Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.
`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.
Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.

• Den kritiske videnskabsteori (s. 232)
`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.
Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.

Menneskesyn:
Den værdi vi personligt eller som samfund tillægger det enkelte menneske, eller måden vi ser hinanden på.

Det materialistiske menneskesyn : arven styrer det ydre som pædagogen påvirker med.
Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.

Dialektisk: der er samspil, mellem det indre/individet og omverdenen.

Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.
Idealistisk menneskesyn : Mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil, det er indrestyret. (fra LIL`s oplæg d. 21.02.2011)

Det systemiske menneskesyn
Jeg ser humanisme som medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Humanisme må være det overordnede som et systemisk menneskesyn kan siges at høre til under, men det gør det mekaniske også. Her i senmoderniteten er det systemiske menneskesyn fremherskende, men man kan dog godt møde det mekaniske syn på mennesker. Som i overbevisningen om at der er et skel mellem somatisk og psykisk sygdom, eller politiske paroler om at indvandrere skal integreres, uden at se på de forudsætninger de har for at blive det. Jeg mener godt st man kan se på den segregering som foregår til specialundervisning, som et udtryk for mekanisk tænkning, hvor noget ved den enkelte skal ordnes.
Et systemisk menneskesyn: dækker over at man mener at følelser, reaktioner og tolkninger er forbundne, og at mennesker er forbundne på makroniveau. Helheden er mere end summen af systemets dele. En brugers situation skal forstås på baggrund af dennes samspil med sit private og professionelle netværk. (Henrik Dybvad Larsen et. Al. 2000 s. 26)
Her ses mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med omgivelserne, og fokus er på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Men det mekaniske menneskesyn,
som var paradigmet i oplysningstiden, nemlig tiden ca. 1690 – 1780 var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. Man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Fokus var på individets egenskaber, mennesket blev set på som et objekt der kunne repareres og tilpasses. Man mente at for at løse et problem, måtte man først finde årsagen til problemet.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mere han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevne fra hinanden.



Kilder:
Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007): Anvendelse af nyere pædagogik, det gode børne- og voksenliv. Gylling. Academica.
Larsen, Henrik Dybvad et. Al. (red.) (2000): Socialpsykiatri - et systemisk perspektiv. Viborg. Munksgaard.
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.

Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk