Tai-chi

Til mine medstuderende:Her er den lille tekst til Tai-chi øvelsen i SKB i dag!


I Tai-chi laver man trin som i dans. Det er klassisk Kinesisk bevægelseskunst som oprindeligt kommer fra et kampsystem, men i dag oftest trænes for de positive virkninger det har på krop og sjæl. Tai-chi bygger på filosofien bag yin og yang der handler om at alting har sin modsætning, og kan forvandles til sin modsætning som dagen kan til natten.
Udført regelmæssigt holder tai-chi knogler og led sunde og der er lavet særlige øvelser for gigtpatienter, ligesom mange ældre har udbytte af at vedligeholde deres færdigheder med tai-chi øvelser. Men det henvender sig til alle, og alle kan være med.
Der arbejdes med smidighed, muskelstyrke der opbygges af de langsomme og kontrollerede bevægelser. Hjerte- og lungefunktionen styrkes. Den lodrette holdning bevares i alle øvelserne så der gives plads til lungerne. Koordination og balance øves, der fokuseres koncentreret på udførelsen af hver enkelt øvelse.
Tai-chi øvelserne stimulerer de muskelgrupper der ligger tæt på de indre organer. Der masseres så giftstoffer fra kroppen udskilles. Desuden stimuleres de energipunkter man bruger i akupunktur.

TAK FOR VENLIG DELTAGELSE

Kilder:
Hjemmesider:
http://www.kinesiskgymnastik.dk/artikler/default.aspx?page=25
http://odsherredtaichi.dk/index.php/1307727
http://www.lotusspark.dk/UNDERVISNING/gigt.htm
http://taichiforalle.dk/om%20tai%20chi.htm
http://www.chi.dk/tai_chi_klasser.htm

Ufrivillig studiedag

Studiedag med besvarelse af SBR`s studiespørgsmål om handlekompetence

· Forskellen på det brede og positive sundhedsbegreb, og på det snævre og negative:

Det brede og positive sundhedsbegreb rummer 2 dimensioner:

Der er tanken om det gode liv, altså livskvalitet for den enkelte.

Og der er den ideelle situation med fravær af sygdom og svækkelse.

Begge dimensioner er der taget højde for i WHO`s defination af sundhed som

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed` ( WHO 1946)

I det brede ligger opfattelsen af at sundhed relaterer til såvel livsstil som levevilkår.

I og med at der er tale om en tilstand, er den altså foranderlig og påvirkelig.

( Annette Schulz i `Børnehaver i bevægelse, inspirationsmaterialer til kursister`(2005) s. 3)

Figuren fra Undervisningsministeriets vejledning, B.B.J. og B.J. s.57 viser sammenhængen mellem de dimensioner som indgår i selve sundhedsdefinitionen, og den medtager socioøkonomiske forhold som kan påvirke den enkeltes mulighed for at opnå sundhed.

Det snævre negative sundhedsbegreb definerer sundhed som en negation, som fravær af noget, i denne sammenhæng af sygdom og svækkelse. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)

Et snævert sundhedsbegreb beskæftiger sig udelukkende med adfærd og livsstil. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 58)

`Den positive definition er med andre ord mere omfattende end den negative, men rummer altså stadig sygdomsaspekter.` (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)

· Beskriv de 5 delkomponenter der er centrale for handlekompetencebegrebet:

Indsigt, i de 4 vidensdimensioner.

Engagement, lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i det dynamiske samfund.

Visioner, evne til at kunne gennemskue sammenhænge og andres motiver og tænke kreativt og visionært.

Handleerfaringer, konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes.

Kritisk sans, evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger.

· Beskriv de fire delkomponenter af almen karakter der også er knyttet til handlekompetancebegrebet:

Almene færdigheder der har betydning for at udvikle handlekompetance er selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 52)

· Redegør for hvad de 4 dimensioner af sundhedsviden handler om:

Den første dimension handler om forekomst og udbredelse af sundhedsproblemer. Betydningen af vores sociale relationer, vores livsstil, viden om hvad der sker med mennesker der mobbes. Altså viden om hvad der kan påvirke vores sundhed. Viden om årsager.

Med den anden dimension menes viden om direkte årsager, her de grundlæggende ofte socioøkonomiske årsager. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sundhedsrisici. Viden om effekter.

Den tredje dimension omfatter viden om hvordan man mestrer eget liv, om hvilke psykologiske mekanismer der optræder når man i gruppesammenhæng vil ændre eller fastholde en udvikling. Altså viden om samarbejde og hvordan det struktureres og om coping-mekanismer. Viden om alternativer.

Den fjerde dimension handler om nødvendigheden af at udvikle egne visioner, for at have vilje og opnå evne til handling og forandring i eget liv. Viden om forandringsstrategier.

· Hvad er formålet med at udvikle handlekompetence?

At kvalificere politisk dannelse og handling mod deltagelse i et demokratisk samfund. (B.B.J. og K. Schnack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring`(1995) s. 210)

At eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan handle for at fremme egen og andres sundhed. (Undervisningsministeriet 1991 s. 6, i B.B.J. og K.S. s. 212)

· Hvad er en handling?

Hvilke 2 forhold skal være opfyldt for at der er tale om en handling?

Forud for en handling ligger en bevidst stillingtagen. Eleverne skal selv være med til at iværksætte handlingen, og ønske den iværksat. En handling forudsætter bevidst stillingtagen.

En handling er rettet mod løsningen af det problem der arbejdes med.

(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 213) og (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` s. 50)

· Hvad er forskellen på handling og handlekompetence?

Handling forudsætter bevidst stillingtagen. Det foregår reflekteret, og har et reflekteret mål. Man skal stræbe efter at opnå noget bestemt for at der i denne sammenhæng er tale om en handling.

Uden handlekompetance høster man ikke erfaringer som igen kan være med til at kvalificere fremtidige handlinger.

Handlekompetance kan ses som dannelsesideal i et demokratisk perspektiv.

(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 210)

SKB d. 5/4 2011

Formiddagen bød på boldspil i Dronningborghallen, hvor Dorte og Lise Lotte havde tilrettelagt opvarmningen. Over middag var vi i K1 til aktiviteter to og to med temaet grundmotoriske færdigheder. Til sidst havde vi teori på klassen, som her sidst på dagen, kunne tælles på èn hånd.

Teori læst til dagen var artiklen `Kampen-nødvendighedens, glædens og dilemmaets holdeplads. Af Erik Juul, i tidsskriftet Kvan nr. 62 marts 2002, som er for læreruddannelsen og folkeskolen.

Sidst på dagen fik vi brug for IDRÆTSUNDERVISNING en grundbog i idrætsdidaktik af Helle Rønholt og Birger Peitersen.

Opvarmning i Dronningborghallen: Vi småløb driblende med hver sin bold, i en stor rundkreds.

Opvarmning siddende på èn lang række, hvor man giver bolden til den bagved siddende. Stående på række, hvor man rækker bolden til den bagved stående. Afsluttende med et lille stafetløb stafetløb.

Boldspil i Dronningborghallen: Vi starter med partibold, hvor `Andersinerne` tager tørklæder på, vi er tre på hvert hold. Mette justerer løbende på betingelserne, så er vi seks på hvert hold. Må løbe to skridt med bolden, bruger stor bold, skal score på baglinjen, i to spande, eller i fire spande eller i spand efter frit valg. Pia og Ditte justerede reglerne, ved at indføre at afleveringer skulle være `studs´.

Sidst spillede vi i de samme hold, men med velcro plader på hænderne, og scorede på baglinien.

Grundmotorik i K1: Vi startede med at repetere de grundmotoriske færdigheder. Først løber vi enkeltvis rundt blandt hinanden. Vi løber to og to, hånd i hånd og stopper op når Mette giver tegn, og gør en øvelse med en grundmotorisk færdighed i centrum. Vi leger tik og spejler hinanden for at befri den anden. Til sidst kører vi på rullebrædder, og hopper på trampolin.

Teori, sidst på dagen på klassen, forholdt vi os til 6 spørgsmål som Mette stillede.

SKB ved MESK d. 21. og 22. marts 2011

Det filosofiske grundlag for bevægelsesundervisningen og grundelementerne i grundtræning samt fænomenologisk teoritradition

Teorien til dagens undervisning var fra grundbogen: Kissow, A.M. og Pallesen, H.(2006): Mennesket i bevægelse. Kbh. FADL`s forlag. Kap. 1 om det filosofiske fundament for bevægelsesundervisningen og kap. 5 om alsidighed i grundtræningen, foruden:

Bog: Sandholm, G. og Sørensen, H.V. ( ): Pædagogisk idræt - en bevægende pædagogik. ? Corposano.

Artikel: `Pædagoger skal løbe forrest` af Karitte Lind Bejer i `Børn og unge-fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL` Nr. 28 2009

Vi startede aktivt op i K1 med fokus på grundtræningens elementer. Mette havde lagt noter på studienet, med essensen af hvad vi som pædagoger har brug for at vide om grundtræning.

I den teoretiske undervisning arbejdede vi i grupper med følgende spørgsmål:

1) Gør rede for tankerne om `Kropsfortællinger`.

Det bliver en fortælling man får om sig selv. Mange restriktioner i institutionen hæmmer kropsudviklingen. Hvis pædagogen holder igen med sin kropslighed, vil det helt sikkert påvirke barnet.(ifølge forsker og lektor Annette Boye Koch, der har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner) Kropslig kunnen bidrager til selvfølelse og selvværd.

Pædagoger har ansvar for at være bevidste om den værdi de signalerer at fysisk aktivitet har. Ved i eksemplet i teksten at sige `hvis I skal løbe herinde skal I gå udenfor` signaleres at det ikke er acceptabel opførsel at løbe, og at det er i vejen. I stedet kunne de spørge `har I lyst til at vi går udenfor?`

`Kropsfortælling er hvad kroppen fortæller.` s. 28

Børnene internaliserer de voksnes måder at bevæge sig på. `Det er pædagogernes opgave at støtte deres målgruppe til at finde deres egen kropsfortælling i de formelle rum. I alt hvad vi foretager os er der bevægelse og sansning, som danner baggrund for barnets udvikling og læring`. S. 28

`Barnet er optaget af at imitere mennesker i sin omverden og er motiveret til at komme til at mestre de samme færdigheder`.

`Det er ikke bare kroppen det handler om men hele mennesket `. s. 32

2) Gør rede for den fænomenologiske teoritradition ifølge Merleau- Ponty.

Hovedtesen er:`At kroppen sættes i centrum for arbejdet med at forstå og beskrive menneskets eksistentielle vilkår, herunder læring.``At lære med kroppen, er læring, hvor krop og kropslige handlinger er udgangspunktet. Det er en læreprocess der ikke altid kan sættes ord på. Læreprocessen er sanselig og tavs. Man kan lære uden at man er bevidst om at man lærer.` s. 28

`Ifølge Merleau – Ponty (2000) tilhører verden ikke et personligt jeg, men er et betydningsfelt der er tilgængelig for alle kroppe. Gennem kroppen tilegner mennesker sig den verden, der er, såvel den naturlige verden som den kulturelle verden. En verden, som er en social verden, hvor man altid er èn i relation til andre.`

Jeg tænker at synspunktet med at man kan lære uden at være bevidst om at man lærer, kan være en værdifuld tilgang til at arbejde med forbedring af handicappedes handlekompetencer og erfaringsverden.

En læreproces der ikke kan sættes ord på er f. eks. At man ikke kan forklare hvordan man lærer at cykle, man øver sig og øver sig både i at holde balancen, koordinere det at cykle med benene samtidig med at holde retningen, og huske at bremse om nødvendigt.

Det som kroppen husker, kan være det at man altid går med ur, og en dag ikke har det på og det føles mærkeligt på armen.

Ponty sætter kroppen som noget centralt, når vi sætter kroppe i spil, sætter vi hele mennesker i spil

Fænomenologi hører ind under åndsvidenskaberne, det som vi har prøvet i K1 i dag. Det er via kroppen vi lærer om verden. Kroppen sanser straks vi kommer ind i et rum, hvad der er på spil her.

Det er vigtigt at få gode erfaringer med kroppen, da det er via kroppen vi lærer om os selv.

Sundhedsforebyggelse læner sig op ad naturvidenskabelig filosofi. Det at lave kalorieberegninger, tælle antallet af daglige skridt,

3) Gør rede for en åndsvidenskabelig tilgang til bevægelse og en naturvidenskabelig tilgang til bevægelse.

Sundhedsforebyggelse læner sig op ad naturvidenskabelig filosofi. Det at lave kalorieberegninger, tælle antallet af daglige skridt, lave tests.

Sundhedsfremme læner sig op ad åndsvidenskabelig filosofi. Som forskeren og lektoren Annette Boye Koch siger `Det er nemlig i den grad glæden og trivslen, der udgør omdrejningspunktet, når det sunde aktivitetsniveau og den positive kropsbevidsthed skal grundlægges hos børnene. Og derfor nytter det heller ikke en pind at tvinge sig selv til at tage børnene med i svømmehallen, hvis man er bange for vand og aldrig har sat pris på at svømme. ` (s. 3 af 6, afsnittet `mange veje frem` i `pædagoger skal løbe forrest`, Børn og Unge. nr. 28 2009)

4) Hvilken viden har I tilegnet Jer ved at læse `Pædagoger skal løbe forrest`?

· Lektor og forsker Annette Boye Koch fra VIA University College i Århus, har begået den mest omfattende undersøgelse foretaget i Europa, nemlig Ph.d. afhandlingen `Kropskultur og trivsel i børnehaven` om sammenhængen mellem pædagogers og børns kropskultur.: Gennem et år har hun indsamlet empiri om trivsel og bevægelse i 43 daginstitutioner, foretaget motoriske tests, og målt fysisk aktivitet hos børnene. Hun har lavet spørgeskemaundersøgelse blandt 661 forældre til børnehavebørn.

· Hun har belæg for at sige at hvis pædagoger vil have børnene til at bevæge sig mere, er de nødt til at røre sig sammen med dem. (s. 2 af 6 i artiklen)

· Pædagogernes ansvar for børnenes aktivitetsniveau er stort da børnene befinder sig i institutionen i størstedelen af deres vågne tid.

· Børnene mærker tydeligt de voksnes glæde ved aktiviteterne, og de kopierer den. (jf. den åndsvidenskabelige filosofi)

· I nogle daginstitutioner er det fortrinsvis pædagogmedhjælpere der har fysiske aktiviteter sammen med børnene. Det kan skyldes at de er yngre med færre kropslige skavanker, og er mere kropsligt orienterede/i træning end de ældre pædagoger. Pædagogernes mange arbejdsopgaver med dokumentation og forældresamarbejde, tidspres i det hele taget, kan også have betydning. Pædagogerne er udsat for modsatrettede krav om rationaliseringer og opfyldelsen af mangeartede krav.

· Pædagogerne skal imødekomme forældre som bekymrer sig om der kan ske ulykker ved den megen fysiske aktivitet, og tage dem alvorligt.

5) Hvilken viden har I tilegnet jer om `Grundtræning` som den præsenteres i grundbogen?

Grundelementerne i grundtræningen er:

BEVÆGELIGHED, evnen til at omstille sig hurtigt, være fleksibel og flytte sig. Strækbarhed af muskler og ligamenter. Der skelnes mellem dynamisk bevægelighedstræning hvor man bevæger sig dynamisk i leddet ved at fjedre, hoppe, trække osv. og statisk bevægelighedstræning hvor musklens udspring og fæste fjernes maksimalt med hinanden ved at lave strækøvelser. Bøjelighed, fleksibilitet, elasticitet, påvirkelighed, foranderlighed, føjelighed, flytbarhed, mobilitet, strækbarhed, eftergivenhed, smidighed og omstillingsevne.

STYRKE, evnen til at give modstand og mærke stabilitet og udvikle muskelkraft. Der skelnes mellem dynamisk muskelstyrke og statisk muskelstyrke. Råstyrke, modstand, soliditet, potens, stabilitet, robusthed, force, magt, kraft.

UDHOLDENHED, viljestyrke og vedholdenhed foruden evnen til at fortsætte aktiviteten over lang tid. Der skelnes mellem udholdenhed over korte, mellem og lange distancer. Kondition, vedholdenhed, sejhed, tålmodighed, tålelighed, hårdførhed, utrættelighed, oplagthed, energi, modstandskraft.

SPÆNDINGSBALANCE, kontrasten og samspillet mellem spænding og afspænding og evnen til at benytte den rette spænding i rette situation. Kontrol, beherskelse, harmoni, ro, uforstyrrethed, afbalancering, ligevægt. SPÆNDING i sin yderpol: stress, henrykkelse, aktivitet, glød, begejstring, optændthed, beredskab, oprørthed og ophidselse. AFSPÆNDING i sin yderpol: afstresning, passivitet, slaphed, fred, hvile.

KOORDINATION, evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne. Koordination er også samspil mellem muskulaturen og nervesystemet, og evnen til at bearbejde og samordne sanseindtryk. Vekselvirkning, timing, tilrettelæggelse, tilpasning, styring, sammenkædning, kontrol, omstilling, integration, samarbejde, struktur, samordning og samspil.

Det er vigtigt at være bevidst om at man sætter det hele menneske i spil.

Jeg blev især opmærksom på hvor betydningsfuld OPVARMNINGEN er, ikke blot for at få gang i kredsløbet, men i lige så høj grad for at gøre den enkelte modtagelig for de kropslige aktiviteter som ligger forude.

SKB ved SBR d. 14.03

Fællesvejledning om SKB opgaverne:

· Brug SKB litteraturen fra undervisningen.

· I Mettes opgave = semesteropgaven, er det primære fokus på pædagogens kropslighed.

· Hvordan kan vi nytænke denne pædagogik i SKB sammenhæng? Hvad har vi undersøgt?

· Mettes opgave kan indgå som en del af den store opgave.

SKB Mettes opg. Feltstudiedag uge 17 Fremlæg

Hvor er de henne Filme alle og lægge ud på Bruge egen kropslighed 1) Praktisk del,

kognitivt. studienet. i samspil med brugerne. Film eller øvelser.

Sæt erfaringerne i spil. 2) Teoretiske

overvejelser.

3) Dialog.

Gruppeopgave om teorien om at `koble klogt` af Johnsen og Jensen:

1) Hvad er det vigtigste udgangspunkt for at kunne arbejde med `Koble klogt` teorien?

· Det er gennem en tillidsfuld relation at kende brugerens syn på sin egen situation. Gennem dialog om løst og fast at få kendskab til den anden.

2) Hvad går ekspertarbejde ud på?

· Det er klart at sende den faglige viden, man som fagperson vurderer at modtageren har behov for.

3) Hvad går menneskearbejde ud på?

· At skabe tillid mellem brugeren og en selv, møde brugeren som subjekt, og at anerkende brugeren som ekspert i sit eget liv. At have dialog. At hjælpe brugeren til at finde mening.

Susanne: Garderobesamtaler skaber kendskab og tillid.

4) Beskriv og uddyb hvad de to modeller til forklaring af handling går ud på.

· a Viden – holdninger – handlinger

Det er EKSPERTARBEJDE og sundhedsforebyggelse.

b Identitet – betydning – viden – handlinger

Det er MENNESKEARBEJDE da det først og fremmest fokuserer på identitet. Det tager højde for hvilken information, den enkelte er motiveret for at modtage og bruge. Det vækker den enkeltes interesse, når betydningen for vedkommende bliver forståelig. Det er sundhedsfremme at tænke mulighedsarbejde ind i det enkelte menneskes situation.

5) Hvorfor er det vigtigt at arbejde med hele gruppen, frem for at pege enkelte personer ud af gruppen og holde foredrag for dem?

· Fordi det handler om identitet som mennesker skaber og finder i fællesskaber. Det er vigtigt at alle er inkluderede i fællesskabet, fordi man ikke må undervurdere den betydning, som identiteten den enkelte finder i fællesskabet har.

Ved at arbejde med hele gruppen, som i eksemplet s. 130, undgår man at stigmatisere enkelte. Alle får den samme viden, også de som måske er fristede til at prøve, men endnu ikke har gjort det. Der er mulighed for at skabe en fælles forståelse, for at det er uklogt at sniffe lightergas, når nu det opløser hjernen på en måde som ikke kan heles igen.

Gruppen får en konkret og brugbar handlemulighed, ved at vide at det er SSP medarbejderen på deres egen skole, som de kan henvende sig til om nødvendigt.

Man kan tilbyde sin viden når den er efterspurgt.

6) Hvad er sundhedspædagogikkens grundlag, mål og midler ifølge Johnsen og Jensen?

· Se side 149

Grundlag: Mødet mellem mennesker. At have udgangspunkt i den enkeltes identitet og livssituation.

Mål: At folk bevidst tager stilling til deres liv, herunder helbredsvaner. ( jvf. Individuelle planer )

Midler: At indbygge sundhedsfremme i hver enkelt institution.

NB. At koble klogt er netop hvad Jamie Oliver gør, når han gennem visualisering får engelske eller amerikanske forældre til skolebørn, til at begribe hvor skadelig den mængde af junk food, som deres børn indtager, er for deres helbred. Eller ved at lade en læge foretage helbredscheck af det overvægtige barn, og efterfølgende udtale sig til forældrene om tilstanden og risici.

Eller hvad Chris Mc Donald gør når han konfronterer den enkelte overvægtige i Ebeltoft med indholdet i køleskabet, fulgt af spørgsmål om øvrige måltider og eventuelle fysiske skavanker/vanskeligheder.

Når han holder foredrag i sportshaller rundt i landet, hævder han at hjernen hos unge mennesker ikke `modner`, før de er omkring 25 år, det er en stor trøst for hårdt prøvede forældre, som her i det senmoderne samfund må belave sig på at yngelplejen varer ca. 25 år. I modsætning til tidligere, hvor de unge kunne komme `ud at tjene` efter konfirmationen. Men jeg tror at den langstrakte yngelpleje resulterer i mentalt sundere mennesker med en højere grad af overskud til udvikling af intellektuelle interesser, end der levnes plads til, når fysisk og psykisk overlevelse, er den første og største bekymring.