Problemformulering

Jeg har nu arbejdet noget med min problemformulering til IIS eksamensopgaven, her kan I se at den er blevet præsiceret efterhånden, det er tilladt at kommentere!!!!

Hvordan kan forældregruppens forskelligartede livsformer bidrage til pædagogens arbejde med at lade børnene indgå i forpligtende fællesskaber i dagtilbud 3-6 år?

Hvordan kan forældregruppens forskelligartede livsformer bidrage til pædagogens arbejde i dagtilbud 3-6 år?

Hvordan kan pædagogen i dagtilbud 3-6 år drage nytte af forældregruppens forskelligartede livsformer til fremme af aktiviteter med børnene?

Hvilken betydning kan forældregruppens forskelligartede livsformer få for pædagogens arbejde i dagtilbud 3-6 år?

Hvordan kan forældregruppens forskellige livsformer få betydning for pædagogens arbejde i dagtilbud med 3-6 årige?

Opstart på IIS eksamen

Tirsdag d. 18/1 2011 trak vi den case som vi hver især skal arbejde med i IIS eksamen, bagefter drøftede vi i grupper, hvad der er på spil i de forskellige cases.

Case 1, dagtilbud 3-6 år :

· Forældresamarbejde.

· Personalesamarbejde.

· Livsformer – socialisering. Familiemønstre. ( Hertha/friland )

· Forældrebestyrelse. Brugerperspektiv.

· Børneinddragelse/medbestemmelse.

· Institutionskultur – forandringer.

· Pædagogens forforståelse af forældrene.

· Hvilken betydning kan det have for dagtilbuddet, at der er modsatrettede interesser i forældregruppen?

Case 2, SFO tilbud :

· Forældresamarbejde.

· Institutionskultur, SFO –Skole. Habitusbegrebet kan bruges til at forklare pædagogens handlemåde.

· Lovforskel SFO – fritidshjem.

· Magt i formelle og ikke formelle fora.

· Forældrebestyrelse.

Case 3, domsanbragte unge :

· Magt og kontrol.

· Kontrol.

· Resocialisering/socialisering.

· Habitus.

· Arv og miljø.

· Marginalisering.

· Fordomme/forforståelse.

· Identitetsdannelse.

· Stigmatisering.

· Institutionalisering.

· Kommunikation, den måde man italesætter en ung i journaler.

· Autopoesis.

· Roller/livsvilkår.

· Subjekt – objekt.

· Chanceulighed.

· (Transaktionsanalyse er DKK)

· Arbejdsmiljø, pædagogens arbejdsvilkår på en inst. med trusler/udbrændte pædagoger.

Case 4, voksne med varige og betydelige nedsatte funktionsevner, i botilbud.

· Personalesamarbejde.

· Arbejdsvilkår.

· Tværprofessionelt samarbejde.

· Magt.

· Serviceloven.

· Selvbestemmelse/brugerinddragelse/brugerindflydelse – klientgørelse.

· Identitet og livsverden.

· Objekt/subjekt.

· Pårørendesamarbejde.

· Pædagogens habitus.

Centralisering/decentralisering.

Notater fra to halve undervisningsdage med IIS ved Karin Møller Jensen

Karin underviser foruden her og i Århus afdelingen, på Peter Sabroe Seminariet i DKK, pædagogisk antropologi og i pædagogik. Tidligere har hun undervist i sociologi på fysioterapiskolen. Hun er uddannet antropolog og har læst europastudier og HD2 i organisation.

Antropologer beskæftiger sig primært kultur og mikroanalyser.

Sociologer beskæftiger sig primært med samfundet.

Dagens emner er : DOBBELTHEDER, DILEMMAER, BRUDLINIER og ETISKE FORANDRINGER.

Case studies omhandler et generelt problem, hvor det som foregår ikke altid er selvindlysende klart. Opgaven er at identificere problemet og dets kompleksitet, at analysere ved hjælp af begreber som der findes teorier om, som magt, etik, omsorg, selvbestemmelse, for at anvise mulige pædagogiske handle- og løsningsmodeller, som ligger indenfor lovens rammer.

Mikroplanet er afgrænsning af en social situation. Det skal altid efterfølgende kobles til en stører kontekst, nemlig makroplanet.

AKTIVITETER AKTØRER

LOKALITET

Kronologi er også en måde at analysere på.

180 C reglen:Hvis det her handler om eksklusion, hvad er så det modsatte?

Vi gør det her på grund af sund fornuft, eller fordi sådan plejer vi at gøre, der er ikke fagligt.

Den hermaneutiske cirkel:

etik

ASPEKTER selvbestemmelse

magt - Berit Bae

omsorgspligt

den enkeltes behov eller udvikling

FACTS

Det handler om at se modsætninger, teori-praksis, lov-praksis, nedskrevne målsætninger-praksis, menneskesyn- praksis.

Side 346 figur 12,1: En værdi (vi skal mestre/være aktører i eget liv) har en skyggeside, når den bliver for meget af det gode. (filosofen Hanne Arendt kan være interessant i denne forbindelse)

Hammershøjs fem konsekvenser, er de konsekvenser det har for os. Fx klientgørelse af brugeren, altså gøre brugeren uselvstændig og afhængig af hjælp, kan for den ansatte resultere i udbrændthed.

Anarki er der fare for ved fravær af ledelse, hvis der mangler faglighed, hvis der er krav til selvstyrende grupper som de ikke kan honorere.

`Der er tale om et værdisystem som siger at vi skal styre vort eget liv, ja vi har det værdisæt men vi har også et fællesskab. Det handler om at finde balance i dilemmaerne.`

Afdelingslederen kommer til at sidde i spænd mellem ledelsen og de ansatte, eller vikaren som hun gerne vil beholde trods ledelsens krav om reduktion i staben.

Brug figuren til at se hvad skyggesiden er ved fx lovgivningen.

Side 335 -338 Overdrivelse/for meget af det gode.

INDIVIDUALISERING INSTITUNALISERING og centralisering

Ret og Pligt

RADIKALISERING Lovbeskrevet

Det enkelte individ

Hammershøj nævner fem skyggesider ved denne proces som individet kan opleve.

· 1 ) Individet kan leve med en hæmmet sans for selvdannelse, og derfor være ude af stand til at leve op til normen om selvrealisering.

· 2 ) Individet kan opleve afhopperfornemmelser ved selvdannelse, hvor det forsøger at flygte fra sit selvdannelsesprojekt. Det sker dog refleksivt - vel vidende om at det kunne udnytte sine potentialer bedre. (som det fjernsynskiggende personale i hus 17)

· 3 ) Individet kan opleve en utilstrækkelighedsfornemmelse, hvor det føler sig ulykkelig og oplever sig selv som ansvarlig for sin ulykkelige situation. Følelsen af at være mislykket med selvdannelsen kan føre til indesluttethed.

· 4 ) Individet kan blive selvoptaget gennem sin selvdannelse og opleve en almagtsfølelse, hvor det måler alting ud fra sig selv. Det hindrer den enkelte i at bidrage konstruktivt til det faglige samarbejde.

· 5 ) I en trodsig vrede kan individet opleve oprørsfornemmelse ved selvdannelse og i stedet gøre oprør mod samfundets krav om selvdannelse, ud fra sin egen konklusion om at det ikke giver mening, og i vrede afvise at indgå i sociale fællesskaber på trods af at vedkommende besidder ressourcer til at bidrage til fællesskabet.

Dagens emner er: AT ANALYSERE, ARGUMENTERE, GRUNDSYN, OPLÆG AF K. M. , STUDIESPØRGSMÅL 2 og 2

Goffmanns analyser er bygget på kulturanalyser. Man skal kunne se ind bagved, hvad det er for en magt som er på spil.

At kunne argumentere er væsentligt i mange sammenhænge, retssale, møder, dem som har det bedste belæg, kommer ud af det med bedst resultat. Hvis man kan argumentere, kan man få sine synspunkter igennem. Man skal argumentere for at : - opnå det man vil, - nuancere, - se på forskellige måder, - kunne bedømme andres argumentation og gyldigheden deraf, - kunne lave en god opgave.

TOULMIN`s ARGUMENTMODEL

PÅSTAND------------------------------------------BELÆG (facts, statistik, lovgivning, teorier)

HJEMMEL generel viden som ikke anfægtes (tyngdeloven, man har feber ved temp. over 37,5 C )

Karin Møller Jensen om Carsten Pedersens grundsyn:

Han laver en hermenutisk analyse. Han er:

· Socialkonstruktivist. Han ser på individets muligheder i samspil med omgivelserne, og på omgivelsernes/organisationens påvirkning af individet.

· Dialektisk materialist. Han ser på hvilken dynamik som er styrende her i denne konflikt/dette dilemma.

· Idealistisk, handler om at ville individets udvikling og barnets skabertrang.

Dialektisk, tænker du fra at samfundet går ind og stiller rammerne for den enkelte.

PRAKTISKE DILEMMAER

Når to værdier som både komplementerer (de er hinandens modsætninger, men de supplerer samtidig hinanden) og udelukker hinanden.

Dobbeltbundne – Tvedelt præmis for det pædagogiske arbejde.

DILLEMMAER OPSTÅR NÅR LEGITIME BETYDNINGSFULDEW VÆRDIER PÅ DENNE MÅDE TRUES I PRAKSIS (s. 23)

FX selvstændighed omsorg

Bekymringer: omsorgssvigt klientgørelse (når man gør sit medmenneske hjælpeløst)

VISKAL ARBEJDE FOR AT OPNÅ BALANCE

Vi skal huske den etiske fordring, og først og fremmest se det enkelte menneske.

Arbejde med studiespørgsmål, hvordan argumenterer Carsten Pedersen, hvad er der på spil, hvad er hans påstand (s. 367 – 370)

Han bruger litt. Henvisninger som belæg, tolker andre teoretikere og citerer. Hans påstand er at vi er for enige, først når det bliver for meget af det gode, når vi føler os gået for nær og der virkelig er noget at kæmpe for, kommer konfrontationerne og udviklingen. Hans hovedpointe er at vi skal finde balancen. Tvang – Krænkelser. Aktør diskursen – Selvbestemmelse.

Måden er gennem samarbejde at udvikle sin faglighed og refleksive evner.

Karin Møller Jensens anbefalinger :

Lars Henrik Schmidt

Goffmann er kendt for at analysere sociale situationer som var de teaterforestillinger.

Rasmus Villi (dansk socialog): `Social patologi`

Ebbe Vestergaard : `Pædagogisk filosofi`

P. Clausen : Ànvendelse af nyere pædagogik` her kan man læse om socialkonstruktivisme

Hammershøj

Baumann

Noter fra gruppearbejde med problemformuleringer

Dagtilbud 3-6 år:

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3-6 år samarbejde om børnemiljø ud fra dagtilbudsloven.

Forældresamarbejde ligger ikke lige til højrebenet, med mindre man vælger vinklen med krævende forældre der forlanger noget for sin betaling. Pædagogernes indbyrdes samarbejde og retorik er mere oplagt.

Dagtilbud 3-6 år:

Hvordan kan pædagoger i en daginstitution 3-6 år arbejde med at forebygge negativ social arv og eksklusion.

Her kommer nogle som gerne vil snakke social arv og eksklusion.

Det er samfundets ideal at pigerne i institutionen skal ende med at have lige muligheder for uddannelse.

Casen på behandlingshjem:

Først slå fast hvad IIS er: det er individet som skal fungere i samfundet, og hvor er pædagogens rolle i det.

Charlotte Paludan har skrevet om objekt/subjekt i samtale.

Indgreb i selvbestemmelsen

· Strukturel magt

· Den indirekte magt

· Den direkte magt

· Den strukturelle magt

En underviser på universitetet har skrevet om den magtfulde relation i et nr. af Social Kritik

Hvordan kan pædagoger anvende magt uden, at anbragte børn og unge bliver stigmatiserede.

Bevidstheden om hvordan pædagogen kan handle sammen med børnene uden at udstille dem, er det essentielle i casen/problemstillingen.

En Magtteoretiker: Focault

(Vedr. Institutionskultur, Erika fremhæver magt og stigmatisering)

Gr. 4 har set på socialisering. Inklusion er med fordi det er en politisk vision at alle børn skal inkluderes.

Ifølge FN`s børnerettighedskonvention, har børn ret til at blive behandlet efter den alder de har, og ikke blive udstillet.

Hvordan kan pædagoger arbejde med socialisering med anbragte børn og unge med henblik på inkludering i det senmoderne samfund.

Erika ser at de gerne vil snakke om det senmoderne samfund, socialisering og inkludering, det er en eller to ting for meget.

Inga: De her børn er sat i bås i forvejen, pædagogen udstiller dem i det lokale samfund, ved at have deres penge i konvolutter. Børnene skiller sig ud, de skal lære at spejle sig i det omgivende samfund.

I et IIS perspektiv, når man snakker socialisering, kan man tænke at pædagogen tror at hun prøver at resocialisere børnene, at starte forfra for i en god mening at lære børnene om penge, ud fra den betragtning at de ikke selv kan finde ud af det.