Til mine medstuderende:Her er den lille tekst til Tai-chi øvelsen i SKB i dag!
I Tai-chi laver man trin som i dans. Det er klassisk Kinesisk bevægelseskunst som oprindeligt kommer fra et kampsystem, men i dag oftest trænes for de positive virkninger det har på krop og sjæl. Tai-chi bygger på filosofien bag yin og yang der handler om at alting har sin modsætning, og kan forvandles til sin modsætning som dagen kan til natten.
Udført regelmæssigt holder tai-chi knogler og led sunde og der er lavet særlige øvelser for gigtpatienter, ligesom mange ældre har udbytte af at vedligeholde deres færdigheder med tai-chi øvelser. Men det henvender sig til alle, og alle kan være med.
Der arbejdes med smidighed, muskelstyrke der opbygges af de langsomme og kontrollerede bevægelser. Hjerte- og lungefunktionen styrkes. Den lodrette holdning bevares i alle øvelserne så der gives plads til lungerne. Koordination og balance øves, der fokuseres koncentreret på udførelsen af hver enkelt øvelse.
Tai-chi øvelserne stimulerer de muskelgrupper der ligger tæt på de indre organer. Der masseres så giftstoffer fra kroppen udskilles. Desuden stimuleres de energipunkter man bruger i akupunktur.
TAK FOR VENLIG DELTAGELSE
Kilder:
Hjemmesider:
http://www.kinesiskgymnastik.dk/artikler/default.aspx?page=25
http://odsherredtaichi.dk/index.php/1307727
http://www.lotusspark.dk/UNDERVISNING/gigt.htm
http://taichiforalle.dk/om%20tai%20chi.htm
http://www.chi.dk/tai_chi_klasser.htm
mandag den 26. september 2011
Herrejemeni!
Jeg har jo så været ved lægen.
På spørgsmålet om det går bedre, svarede jeg at det næsten dagligt gør lidt ondt når jeg vågner, to gange siden sidst, som er for 3 uger siden, har det gjort pænt meget ondt, ellers er der ikke nogen forskel bortset fra at jeg ofte har ondt i maven nu, jeg tror det skyldes pillerne.
Lægens tolkning er som følger;Jeg tror at vi har fat i det rigtige her, du skal bare have noget mere inden du skal sove, det fås både som tyggetablet og mikstur. Når du kommer igen om 3 uger kan vi se på om du skal fortsætte med pillerne eller det som skal tages ved sengetid, foretrækker du mikstur eller tyggetabletter?
Det billigste!!
Det knæ som har været ømt siden midt i juni skal man så have en særskilt tid for at få set på. Så det for lov til at forblive i kategorien `noget der med tiden går over af sig selv`
Hvem sagde selvregulerende løn?
På spørgsmålet om det går bedre, svarede jeg at det næsten dagligt gør lidt ondt når jeg vågner, to gange siden sidst, som er for 3 uger siden, har det gjort pænt meget ondt, ellers er der ikke nogen forskel bortset fra at jeg ofte har ondt i maven nu, jeg tror det skyldes pillerne.
Lægens tolkning er som følger;Jeg tror at vi har fat i det rigtige her, du skal bare have noget mere inden du skal sove, det fås både som tyggetablet og mikstur. Når du kommer igen om 3 uger kan vi se på om du skal fortsætte med pillerne eller det som skal tages ved sengetid, foretrækker du mikstur eller tyggetabletter?
Det billigste!!
Det knæ som har været ømt siden midt i juni skal man så have en særskilt tid for at få set på. Så det for lov til at forblive i kategorien `noget der med tiden går over af sig selv`
Hvem sagde selvregulerende løn?
søndag den 25. september 2011
Besvarelse af opgave
Bevægelsesleg i vand, SKB øvelse, 5. sem.
Indholdsfortegnelse
Opgavens rammer 2
Målgruppe 2
Teoretisk afsæt 2
Forskning 3
Indledning 3
Videnskabssyn på kroppen 4
Læringsforudsætninger 4
Rammefaktorer 5
Mål 5
Trivsel 5
OAS 5
Peter Larsens livskvalitetsmodel 6
Naturvidenskab og åndsvidenskab 6
Æstetisk oplevelse 6
Indhold 7
Leg 7
Læreprocessen 7
Æstetik 7
Kroppen husker 8
Fænomenologisk tilværelseskompetence 8
Evaluering 8
Kilder : 9
Opgavens rammer
Med afsæt i den samlede undervisning i SKB sundhedsdelen såvel som bevægelsesdelen, skal jeg forholde mig fagligt velbegrundet til følgende:
1) Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til den valgte målgruppe?
2) Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?
3) Hvorfor dette afsæt?
4) Hvordan vil jeg arbejde med det?
5) Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?
6) Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til at opnå den forventede udvikling?
7) Hvilken forskning kan være relevant at tage udgangspunkt i?
Mine overvejelser har jeg løbende lagt ud på bloggen, men samler dem nu til en helhed.
Målgruppe
Gennem mit arbejde som vikar på et bosted efter § 108, er jeg blevet opmærksom på den betydning elementet vand kan have for denne brugergruppe, både det æstetiske ved en udflugt til fjorden, og det at bade i svømmehal. Jeg har netop fået mulighed for at ledsage en beboer til arrangementet `Fest i vand` i Thems d. 29/9, det glæder jeg mig til og ser denne opgave som en mulighed for at forberede mig teoretisk.
Teoretisk afsæt
Jeg kunne tænke mig at planlægge bevægelsesaktiviteten ikke kun er til brug for dette ene årligt tilbagevendende arrangement, men til brug eller inspiration for andre ansatte der jævnligt har beboere med til svømning.
Jeg vælger at inddrage FN`s konvention om lige rettigheder for personer med handicap, der nævner levekår i forbindelse med fattige lande, og anerkender det relationelle handicapbegreb. At levekårene nævnes, viser at der er tale om et bredt sundhedsbegreb. Serviceloven, (skærpet omsorgspligt) og sundhedsloven samt WHO’s brede og positive sundhedsbegreb, der medtager såvel livsstil og levekår som livskvalitet og fravær af sygdom i sine betragtninger.
• Videnskabssyn på kroppen.
• Maurice Merleau Ponty (at kroppen husker)
• Peter Larsens livskvalitetsmodel (som begrundelse for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Hiim og Hippe’s didaktiske relationsmodel (for at sikre mig at jeg planlægger hensigtsmæssigt og med rette belastningsbalance)
• bevægelseslegens 5 elementer, Rudolf Labans bevægelseslære og BESS koncept og OAS.
Forskning
Lektor Anette Boye Koch har i sin undersøgelse af bevægelse i dagtilbud påvist at pædagogens gode eksempel er altafgørende for om børnene udvikler lyst til kropslig udfoldelse, de kopierer de voksne som omgiver dem. Hun mener at pædagogerne skal finde frem til sine egne gode kropslige erfaringer om det så drejer sig om massage, dans, svømning, traveture, drama eller boldspil er underordnet, bare de giver begejstringen videre til børnene, så vil de tage den til sig.
Her arbejder jeg med voksne med nedsat funktionsevne, jeg mener at der ikke er grund til at betvivle at den samme mekanisme gør sig gældende her. At pædagogen går forrest og viser hvordan man kan være fysisk aktiv er vigtigt og bevægelsesglæden vil virke smittende.
Indledning
Som tidligere beskrevet vil jeg i planlægning af denne SKB aktivitet om leg i vand sammen med voksne funktionsnedsatte, arbejde ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, hvor faktorerne indbyrdes påvirker hinanden. Jeg vælger at bruge den til at strukturere hele opgaven efter.
Mange funktionshæmmede bevæger sig for lidt og har tendens til overvægt, derfor kan pædagoger have brug for at begejstre og motivere beboere til at røre sig, jeg syntes at leg i vand er velegnet. Hele kroppen bliver rørt og vandet både hjælper med at bære kroppen oppe og hæmme hurtige bevægelser så den funktionshæmmede og omsorgspersonen får mere ens forudsætninger for at bevæge sig her, uden at man kunstigt gør noget aktivt for at hæmme den ene parts bevægelsesfrihed.
Videnskabssyn på kroppen
Når jeg skriver videnskabssyn på kroppen, mener jeg i denne forbindelse den fænomenologiske tænkning der er en åndsvidenskabelig retning som tager det hele menneske i betragtning, og knytter sig til `at kunne` noget, i stedet for `at tænke`. Denne kunnen er rodfæstet i kroppen og jeg vil søge at styrke både den og brugerens selvbevidsthed ved hjælp af fysisk aktivitet som vi er sammen om. Det kan jeg gøre mig håb om da jeg ved at dannelsesprocesser sættes i gang gennem åndsvidenskabeligt tilrettelagte forløb. Vi vil komme til at være sammen om bevægelsesleg i vand, hvor vi har det sjovt i interaktionen og afprøver hvordan kroppen bevæger sig anderledes når den er i vandet.
Fra den naturvidenskabelige filosofi kan jeg bruge viden om at den planlagte aktivitet vil bidrage til at vedligeholde og forbedre beboerens fysik, hvilket er væsentligt for at han holder sin krop i vigør og udsætter svækkelse af kroppen der knytter sig til hans funktionsnedsættelse.
Dette mener jeg er i overensstemmelse med sundhedsfremme der tager udgangspunkt i individet og vedkommendes interesser, for at give lyst til bevægelse på en måde der giver mening for ham og fremmer hans deltagelse i hvad der foregår på bostedet. Sundhedsfremmebegrebet lægger sig op ad WHO`s brede positive sundhedssyn der lyder : sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.
Læringsforudsætninger
Mennesker med nedsat funktionsevne er en stor og sammensat gruppe, i dette tilfælde er aktiviteten tiltænkt voksne med multiple funktionsnedsættelser som defineret i Mogens Sørensen 2009 s. 117.
Det er eksistentialistisk tankegang at hvis ikke stoffet som eleven præsenteres for giver mening for eleven, så er det værdiløst for ham, og vedkommende tager det ikke til sig. Det er en vigtig faktor at være opmærksom på, ikke mindst i arbejdet med mennesker helt eller delvist uden talesprog. Hvis ikke hver del aktivitet giver mening for beboeren, risikerer jeg at han låser i kroppen og ganske enkelt ikke deltager, eller vender sig bort for at forlade arenaen for interaktionen. Det er ikke pædagogens, men beboerens synsvinkel som er vigtig.
De beboere som ofte er med til svømning bor tæt op ad hinanden, de kender og respekterer hinanden, men søger sjældent hinandens selskab i hverdagen.
Rammefaktorer
FN`s handicapkonvention anerkender i præamblen det relationelle handicapbegreb og at det er under fortsat udvikling. I art. 25 anerkendes den handicappedes ret til at `nyde den højest opnåelige sundhedstilstand ude diskrimination på grund af handicap` Det forpligter omsorgspersonerne på at yde en særlig indsats overfor de som har behov for særlig støtte.
Den fysiske ramme udgøres af svømmehal med varmtvandsbassin der er indrettet hensigtsmæssigt efter at blive benyttet af mennesker med nedsat funktionsevne.
Mål
Ifølge sundhedslovens § 1 skal sundhedsvæsenet fremme befolkningens sundhed og forebygge funktionshæmning , her har pædagoger ansat i botilbud § 108 et særligt ansvar om skærpet omsorgspligt overfor voksne der ikke kan tage vare på egne interesser.
Trivsel
Jeg ønsker at bidrage til at den enkelte beboer får en meningsfuld oplevelse med bevægelsesleg i vand, så han får styrket sin lyst til deltagelse og interaktion med omsorgsperson såvel som med andre beboere. Samt at den enkeltes fysik vedligeholdes og styrkes ligesom nye muligheder for at bevæge sig på opdages, til glæde for den enkeltes trivsel. Bente Jensen skriver at trivsel er når det personlige og det sociale lykkes for den enkelte, det er et mål med denne aktivitet.
OAS
Den enkeltes følelse af sammenhæng og mening kan man arbejde med i andre bevægelsessammenhænge, her skiller elementet vand sig ikke ud. Jeg vil blot gøre opmærksom på at det en vigtig faktor i alle pædagogiske sammenhænge at belastningsbalancen i det man vil med interaktionen er tilpasset beboerens fysiske formåen, psykiske udvikling og den aktuelle dagsform, så beboeren til stadighed føler sig værdsat. Vi må ned i vandet, floden om man vil og lære beboeren `at svømme` gennem styrkelse af livssektorerne tilliden til de relationer han indgår, tilliden til egne følelser at udvikle følelsen af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
Endorfiner som giver følelsen af glæde, frigives ved fysisk aktivitet. Det gør os mindre trætte og styrker immunforsvaret. At bidrage til at give beboerne den oplevelse er endnu et mål.
Peter Larsens livskvalitetsmodel
Peter Larsen ser livskvalitet som et subjektivt og et intersubjektivt begreb hvor kvaliteten af beboerens sociale netværk påvirker både hans selvopfattelse og hans mestringsevne. Ligesom hans mestringsevne virker tilbage på hans evne til at skabe bevare og udvikle positive netværksrelationer . Pædagoger kan bruge den til at se på den dynamiske proces beboeren er en del af når han indgår i sociale interaktioner, da det ifølge Peter Larsen er her nøglen til beboerens livskvalitet skal findes. Derfor er det et mål at udvikle beboerens relationer både til sine medbeboere og til omsorgspersonerne, sådan at hans positive selvopfattelse styrkes.
Naturvidenskab og åndsvidenskab
Desuden er det et mål at forbedre hans fysiske formåen, sådan at han bliver i stand til at øge sin mobilitet hvilket både kan styrke selvopfattelsen og mestringsevnen. Der er altså både et naturvidenskabeligt formål, endorfiner der frigør lykkefølelse skabes, og et åndsvidenskabeligt formål, hvor vi ser på det hele menneske, med at udvikle bevægelsesglæde.
Æstetisk oplevelse
At vand er et andet element at færdes i, syntes jeg er en væsentlig del af oplevelsen med bevægelsesleg i vand. Som nævnt i begyndelsen både hjælper vandet kroppen til at holde sig selv oppe, holde balancen og vandmodstanden gør bevægelserne langsommere, sanserne stimuleres ved at være i vandet og mærke det mod kroppen, navnlig når man benytter bobleanlægget. Lyde og lugte er anderledes end ellers, og tager man hovedet under vandet opleves lydene endnu mere anderledes. Der åbnes op for at få en sanselig oplevelse.
Indhold
Leg
Jeg har bestræbt mig på at tænke Labans bevægelseslære ind, for at sikre variation i bevægelserne.
• Man kan være flere sammen hvor man skiftes til at èn leger haj, som skal fange de øvrige deltagere. Man prøver så at gå i vandet i raskt tempo for at slippe væk fra hajen og oplever fryden ved at slippe væk. Man skiftes ofte til at være den, så det ikke opleves som en belastning.
• Man benytter sig af vandets vægtfylde ved at holde en bold ned under vandet og der slippe den, så den springer op af vandet og vandet pjasker.
• Man kan rotere kroppen i vandet ved at holde armene ud til siderne og vride kroppen så den roterer, man holder kun lige akkurat hovedet over vandet.
• Almindelig pjasken med vand efter hinanden, alt efter hvordan det bliver modtagert af den enkelte.
• Udforske mulighederne for at bevæge sig under vandet, hvis man skal holde sig flydende ved egen drift, altså træde vande, må man gøre store bevægelser med arme og ben.
• Benytte de forhåndenværende midler til opdrift som er til stede i svømmehallen, så deltagerne kan få oplevelsen af at flyde på vandet, selvom de ikke evner det af egen drift.
• Leg med en bold i vandet som kastes til hinanden og hentes.
Leg i vand med bevægelseslegens 5 elementer.
Alle 5 elementer er væsentlige, det naturvidenskabelige perspektiv udgøres af den fysiske og den sansemotoriske dimension som elementer der kan måles og testes og som er det som er `hårdt`og forbedrer kondition og smidighed. Den kognitive og den emotionelle dimension repræsenterer det psykiske, ligesom den sociale dimension gør det, her er vi i det åndsvidenskabelige perspektiv og der er udvikling af tilværelseskompetencer på spil.
Læreprocessen
Æstetik
Sanseligheden ved at være i vandet kan rumme en æstetisk oplevelse. Æstetisk læring har afsæt i den tidlige barndom og vedbliver livet igennem at være en uerstattelig erkendelsesvej, hvor indtryk af omverdenen fortolkes og bearbejdes til en `subjekt-i-verden-viden` .
Læreprocessen er ligeledes æstetisk, den adskiller sin erkendelse fra logisk erkendelse ved at være sensitiv, og den enkelte forholder sig til sig selv til andre og til omverdenen og får erfaringer med `hvad er jeg værd?` som er en følelseskomponent ifølge Antonovsky.
Kroppen husker
Det er muligt at en beboer der ikke i sit voksenliv har været til svømning, ved at komme i et varmtvandsbassin genkalder sig for længst glemte erfaringer med at bade, og henter glemte færdigheder frem. Det viser at viden er bundet til kroppen , og den erfaring kan i sig selv opleves som meningsgivende.
Fænomenologisk tilværelseskompetence
Gennem deltagelse kan man erhverve sig tilværelseskompetence set som evne til at handle i kontakt og overensstemmelse med, altså hensynsfuldt, i forhold til sig selv og andre, så man tilegner sig et realistisk syn på hvad man kan. Pædagoger kan arbejde med det mål at beboerne udvikler demokratisk dannelse, også selvom det kan se ud som utopisk, vi kan nemlig ikke på forhånd vide hvor stort udviklingspotentiale den enkelte rummer.
Evaluering
• Se efter tegn på lyst til deltagelse og opfordring til gentagelse.
• På længere sigt at se efter tegn på om de sociale bånd styrkes mellem deltagerne, om de søger hinandens selskab uden for konteksten om at være til `svømning` sammen.
• Hele tiden være opmærksom på om belastningsbalancen er tilpas, så den er hensigtsmæssig set fra deltagernes synspunkt.
Kilder :
Bøger:
Austring, Bennyè D. og Sørensen, Merete (2005): Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Bente (2003): Sundhed og sårbarhed. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Bjarne Bruun og Jensen, Bente (2005): Unges tanker om ulighed, sundhed og handelen for sundhed. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udg. Philosofia.
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2006): Mennesket i bevægelse. 3. udg. Viborg. FADL`s forlag.
Nicklasson, Grit (2010): Den sunde krop i bevægelse. Grundbog i linjefaget. Frydenlund.
Sørensen, Mogens (2009): Dansk, kultur og kommunikation. Gylling. Akademisk forlag.
Artikler:
Bejer, Katrine Lind (2009): Pædagoger skal løbe forrest. I:Børn&Unge-fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Nr. 28 2009
Konventioner:
FN`s konvention for personer med handicap
Hjemmesider:
Netsted der giver adgang til det fælles statslige retsinformationssystem:
www.retsinformation.dk
Indholdsfortegnelse
Opgavens rammer 2
Målgruppe 2
Teoretisk afsæt 2
Forskning 3
Indledning 3
Videnskabssyn på kroppen 4
Læringsforudsætninger 4
Rammefaktorer 5
Mål 5
Trivsel 5
OAS 5
Peter Larsens livskvalitetsmodel 6
Naturvidenskab og åndsvidenskab 6
Æstetisk oplevelse 6
Indhold 7
Leg 7
Læreprocessen 7
Æstetik 7
Kroppen husker 8
Fænomenologisk tilværelseskompetence 8
Evaluering 8
Kilder : 9
Opgavens rammer
Med afsæt i den samlede undervisning i SKB sundhedsdelen såvel som bevægelsesdelen, skal jeg forholde mig fagligt velbegrundet til følgende:
1) Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til den valgte målgruppe?
2) Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?
3) Hvorfor dette afsæt?
4) Hvordan vil jeg arbejde med det?
5) Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?
6) Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til at opnå den forventede udvikling?
7) Hvilken forskning kan være relevant at tage udgangspunkt i?
Mine overvejelser har jeg løbende lagt ud på bloggen, men samler dem nu til en helhed.
Målgruppe
Gennem mit arbejde som vikar på et bosted efter § 108, er jeg blevet opmærksom på den betydning elementet vand kan have for denne brugergruppe, både det æstetiske ved en udflugt til fjorden, og det at bade i svømmehal. Jeg har netop fået mulighed for at ledsage en beboer til arrangementet `Fest i vand` i Thems d. 29/9, det glæder jeg mig til og ser denne opgave som en mulighed for at forberede mig teoretisk.
Teoretisk afsæt
Jeg kunne tænke mig at planlægge bevægelsesaktiviteten ikke kun er til brug for dette ene årligt tilbagevendende arrangement, men til brug eller inspiration for andre ansatte der jævnligt har beboere med til svømning.
Jeg vælger at inddrage FN`s konvention om lige rettigheder for personer med handicap, der nævner levekår i forbindelse med fattige lande, og anerkender det relationelle handicapbegreb. At levekårene nævnes, viser at der er tale om et bredt sundhedsbegreb. Serviceloven, (skærpet omsorgspligt) og sundhedsloven samt WHO’s brede og positive sundhedsbegreb, der medtager såvel livsstil og levekår som livskvalitet og fravær af sygdom i sine betragtninger.
• Videnskabssyn på kroppen.
• Maurice Merleau Ponty (at kroppen husker)
• Peter Larsens livskvalitetsmodel (som begrundelse for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Hiim og Hippe’s didaktiske relationsmodel (for at sikre mig at jeg planlægger hensigtsmæssigt og med rette belastningsbalance)
• bevægelseslegens 5 elementer, Rudolf Labans bevægelseslære og BESS koncept og OAS.
Forskning
Lektor Anette Boye Koch har i sin undersøgelse af bevægelse i dagtilbud påvist at pædagogens gode eksempel er altafgørende for om børnene udvikler lyst til kropslig udfoldelse, de kopierer de voksne som omgiver dem. Hun mener at pædagogerne skal finde frem til sine egne gode kropslige erfaringer om det så drejer sig om massage, dans, svømning, traveture, drama eller boldspil er underordnet, bare de giver begejstringen videre til børnene, så vil de tage den til sig.
Her arbejder jeg med voksne med nedsat funktionsevne, jeg mener at der ikke er grund til at betvivle at den samme mekanisme gør sig gældende her. At pædagogen går forrest og viser hvordan man kan være fysisk aktiv er vigtigt og bevægelsesglæden vil virke smittende.
Indledning
Som tidligere beskrevet vil jeg i planlægning af denne SKB aktivitet om leg i vand sammen med voksne funktionsnedsatte, arbejde ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, hvor faktorerne indbyrdes påvirker hinanden. Jeg vælger at bruge den til at strukturere hele opgaven efter.
Mange funktionshæmmede bevæger sig for lidt og har tendens til overvægt, derfor kan pædagoger have brug for at begejstre og motivere beboere til at røre sig, jeg syntes at leg i vand er velegnet. Hele kroppen bliver rørt og vandet både hjælper med at bære kroppen oppe og hæmme hurtige bevægelser så den funktionshæmmede og omsorgspersonen får mere ens forudsætninger for at bevæge sig her, uden at man kunstigt gør noget aktivt for at hæmme den ene parts bevægelsesfrihed.
Videnskabssyn på kroppen
Når jeg skriver videnskabssyn på kroppen, mener jeg i denne forbindelse den fænomenologiske tænkning der er en åndsvidenskabelig retning som tager det hele menneske i betragtning, og knytter sig til `at kunne` noget, i stedet for `at tænke`. Denne kunnen er rodfæstet i kroppen og jeg vil søge at styrke både den og brugerens selvbevidsthed ved hjælp af fysisk aktivitet som vi er sammen om. Det kan jeg gøre mig håb om da jeg ved at dannelsesprocesser sættes i gang gennem åndsvidenskabeligt tilrettelagte forløb. Vi vil komme til at være sammen om bevægelsesleg i vand, hvor vi har det sjovt i interaktionen og afprøver hvordan kroppen bevæger sig anderledes når den er i vandet.
Fra den naturvidenskabelige filosofi kan jeg bruge viden om at den planlagte aktivitet vil bidrage til at vedligeholde og forbedre beboerens fysik, hvilket er væsentligt for at han holder sin krop i vigør og udsætter svækkelse af kroppen der knytter sig til hans funktionsnedsættelse.
Dette mener jeg er i overensstemmelse med sundhedsfremme der tager udgangspunkt i individet og vedkommendes interesser, for at give lyst til bevægelse på en måde der giver mening for ham og fremmer hans deltagelse i hvad der foregår på bostedet. Sundhedsfremmebegrebet lægger sig op ad WHO`s brede positive sundhedssyn der lyder : sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.
Læringsforudsætninger
Mennesker med nedsat funktionsevne er en stor og sammensat gruppe, i dette tilfælde er aktiviteten tiltænkt voksne med multiple funktionsnedsættelser som defineret i Mogens Sørensen 2009 s. 117.
Det er eksistentialistisk tankegang at hvis ikke stoffet som eleven præsenteres for giver mening for eleven, så er det værdiløst for ham, og vedkommende tager det ikke til sig. Det er en vigtig faktor at være opmærksom på, ikke mindst i arbejdet med mennesker helt eller delvist uden talesprog. Hvis ikke hver del aktivitet giver mening for beboeren, risikerer jeg at han låser i kroppen og ganske enkelt ikke deltager, eller vender sig bort for at forlade arenaen for interaktionen. Det er ikke pædagogens, men beboerens synsvinkel som er vigtig.
De beboere som ofte er med til svømning bor tæt op ad hinanden, de kender og respekterer hinanden, men søger sjældent hinandens selskab i hverdagen.
Rammefaktorer
FN`s handicapkonvention anerkender i præamblen det relationelle handicapbegreb og at det er under fortsat udvikling. I art. 25 anerkendes den handicappedes ret til at `nyde den højest opnåelige sundhedstilstand ude diskrimination på grund af handicap` Det forpligter omsorgspersonerne på at yde en særlig indsats overfor de som har behov for særlig støtte.
Den fysiske ramme udgøres af svømmehal med varmtvandsbassin der er indrettet hensigtsmæssigt efter at blive benyttet af mennesker med nedsat funktionsevne.
Mål
Ifølge sundhedslovens § 1 skal sundhedsvæsenet fremme befolkningens sundhed og forebygge funktionshæmning , her har pædagoger ansat i botilbud § 108 et særligt ansvar om skærpet omsorgspligt overfor voksne der ikke kan tage vare på egne interesser.
Trivsel
Jeg ønsker at bidrage til at den enkelte beboer får en meningsfuld oplevelse med bevægelsesleg i vand, så han får styrket sin lyst til deltagelse og interaktion med omsorgsperson såvel som med andre beboere. Samt at den enkeltes fysik vedligeholdes og styrkes ligesom nye muligheder for at bevæge sig på opdages, til glæde for den enkeltes trivsel. Bente Jensen skriver at trivsel er når det personlige og det sociale lykkes for den enkelte, det er et mål med denne aktivitet.
OAS
Den enkeltes følelse af sammenhæng og mening kan man arbejde med i andre bevægelsessammenhænge, her skiller elementet vand sig ikke ud. Jeg vil blot gøre opmærksom på at det en vigtig faktor i alle pædagogiske sammenhænge at belastningsbalancen i det man vil med interaktionen er tilpasset beboerens fysiske formåen, psykiske udvikling og den aktuelle dagsform, så beboeren til stadighed føler sig værdsat. Vi må ned i vandet, floden om man vil og lære beboeren `at svømme` gennem styrkelse af livssektorerne tilliden til de relationer han indgår, tilliden til egne følelser at udvikle følelsen af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
Endorfiner som giver følelsen af glæde, frigives ved fysisk aktivitet. Det gør os mindre trætte og styrker immunforsvaret. At bidrage til at give beboerne den oplevelse er endnu et mål.
Peter Larsens livskvalitetsmodel
Peter Larsen ser livskvalitet som et subjektivt og et intersubjektivt begreb hvor kvaliteten af beboerens sociale netværk påvirker både hans selvopfattelse og hans mestringsevne. Ligesom hans mestringsevne virker tilbage på hans evne til at skabe bevare og udvikle positive netværksrelationer . Pædagoger kan bruge den til at se på den dynamiske proces beboeren er en del af når han indgår i sociale interaktioner, da det ifølge Peter Larsen er her nøglen til beboerens livskvalitet skal findes. Derfor er det et mål at udvikle beboerens relationer både til sine medbeboere og til omsorgspersonerne, sådan at hans positive selvopfattelse styrkes.
Naturvidenskab og åndsvidenskab
Desuden er det et mål at forbedre hans fysiske formåen, sådan at han bliver i stand til at øge sin mobilitet hvilket både kan styrke selvopfattelsen og mestringsevnen. Der er altså både et naturvidenskabeligt formål, endorfiner der frigør lykkefølelse skabes, og et åndsvidenskabeligt formål, hvor vi ser på det hele menneske, med at udvikle bevægelsesglæde.
Æstetisk oplevelse
At vand er et andet element at færdes i, syntes jeg er en væsentlig del af oplevelsen med bevægelsesleg i vand. Som nævnt i begyndelsen både hjælper vandet kroppen til at holde sig selv oppe, holde balancen og vandmodstanden gør bevægelserne langsommere, sanserne stimuleres ved at være i vandet og mærke det mod kroppen, navnlig når man benytter bobleanlægget. Lyde og lugte er anderledes end ellers, og tager man hovedet under vandet opleves lydene endnu mere anderledes. Der åbnes op for at få en sanselig oplevelse.
Indhold
Leg
Jeg har bestræbt mig på at tænke Labans bevægelseslære ind, for at sikre variation i bevægelserne.
• Man kan være flere sammen hvor man skiftes til at èn leger haj, som skal fange de øvrige deltagere. Man prøver så at gå i vandet i raskt tempo for at slippe væk fra hajen og oplever fryden ved at slippe væk. Man skiftes ofte til at være den, så det ikke opleves som en belastning.
• Man benytter sig af vandets vægtfylde ved at holde en bold ned under vandet og der slippe den, så den springer op af vandet og vandet pjasker.
• Man kan rotere kroppen i vandet ved at holde armene ud til siderne og vride kroppen så den roterer, man holder kun lige akkurat hovedet over vandet.
• Almindelig pjasken med vand efter hinanden, alt efter hvordan det bliver modtagert af den enkelte.
• Udforske mulighederne for at bevæge sig under vandet, hvis man skal holde sig flydende ved egen drift, altså træde vande, må man gøre store bevægelser med arme og ben.
• Benytte de forhåndenværende midler til opdrift som er til stede i svømmehallen, så deltagerne kan få oplevelsen af at flyde på vandet, selvom de ikke evner det af egen drift.
• Leg med en bold i vandet som kastes til hinanden og hentes.
Leg i vand med bevægelseslegens 5 elementer.
Alle 5 elementer er væsentlige, det naturvidenskabelige perspektiv udgøres af den fysiske og den sansemotoriske dimension som elementer der kan måles og testes og som er det som er `hårdt`og forbedrer kondition og smidighed. Den kognitive og den emotionelle dimension repræsenterer det psykiske, ligesom den sociale dimension gør det, her er vi i det åndsvidenskabelige perspektiv og der er udvikling af tilværelseskompetencer på spil.
Læreprocessen
Æstetik
Sanseligheden ved at være i vandet kan rumme en æstetisk oplevelse. Æstetisk læring har afsæt i den tidlige barndom og vedbliver livet igennem at være en uerstattelig erkendelsesvej, hvor indtryk af omverdenen fortolkes og bearbejdes til en `subjekt-i-verden-viden` .
Læreprocessen er ligeledes æstetisk, den adskiller sin erkendelse fra logisk erkendelse ved at være sensitiv, og den enkelte forholder sig til sig selv til andre og til omverdenen og får erfaringer med `hvad er jeg værd?` som er en følelseskomponent ifølge Antonovsky.
Kroppen husker
Det er muligt at en beboer der ikke i sit voksenliv har været til svømning, ved at komme i et varmtvandsbassin genkalder sig for længst glemte erfaringer med at bade, og henter glemte færdigheder frem. Det viser at viden er bundet til kroppen , og den erfaring kan i sig selv opleves som meningsgivende.
Fænomenologisk tilværelseskompetence
Gennem deltagelse kan man erhverve sig tilværelseskompetence set som evne til at handle i kontakt og overensstemmelse med, altså hensynsfuldt, i forhold til sig selv og andre, så man tilegner sig et realistisk syn på hvad man kan. Pædagoger kan arbejde med det mål at beboerne udvikler demokratisk dannelse, også selvom det kan se ud som utopisk, vi kan nemlig ikke på forhånd vide hvor stort udviklingspotentiale den enkelte rummer.
Evaluering
• Se efter tegn på lyst til deltagelse og opfordring til gentagelse.
• På længere sigt at se efter tegn på om de sociale bånd styrkes mellem deltagerne, om de søger hinandens selskab uden for konteksten om at være til `svømning` sammen.
• Hele tiden være opmærksom på om belastningsbalancen er tilpas, så den er hensigtsmæssig set fra deltagernes synspunkt.
Kilder :
Bøger:
Austring, Bennyè D. og Sørensen, Merete (2005): Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Bente (2003): Sundhed og sårbarhed. Gylling. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Bjarne Bruun og Jensen, Bente (2005): Unges tanker om ulighed, sundhed og handelen for sundhed. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udg. Philosofia.
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2006): Mennesket i bevægelse. 3. udg. Viborg. FADL`s forlag.
Nicklasson, Grit (2010): Den sunde krop i bevægelse. Grundbog i linjefaget. Frydenlund.
Sørensen, Mogens (2009): Dansk, kultur og kommunikation. Gylling. Akademisk forlag.
Artikler:
Bejer, Katrine Lind (2009): Pædagoger skal løbe forrest. I:Børn&Unge-fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Nr. 28 2009
Konventioner:
FN`s konvention for personer med handicap
Hjemmesider:
Netsted der giver adgang til det fælles statslige retsinformationssystem:
www.retsinformation.dk
tirsdag den 20. september 2011
Svar til SBR : Når jeg skriver videnskabssyn på kroppen, mener jeg i denne forbindelse den fænomenologiske tænkning der er en åndsvidenskabelig retning som tager det hele menneske i betragtning, og knytter sig til `at kunne` noget, i stedet for `at tænke`. Denne kunnen er rodfæstet i kroppen og jeg vil søge at styrke både den og brugerens selvbevidsthed ved hjælp af fysisk aktivitet som vi er sammen om. Det kan jeg gøre mig håb om da jeg ved at dannelsesprocesser sættes i gang gennem åndsvidenskabeligt tilrettelagte forløb. Vi vil komme til at være sammen om bevægelsesleg i vand, hvor vi har det sjovt i interaktionen og afprøver hvordan kroppen bevæger sig anderledes når den er i vandet.
Fra den naturvidenskabelige filosofi kan jeg bruge viden om at den planlagte aktivitet vil bidrage til at vedligeholde og forbedre beboerens fysik, hvilket er væsentligt for at han holder sin krop i vigør og udsætter svækkelse af kroppen der knytter sig til hans funktionsnedsættelse.
Dette mener jeg er i overensstemmelse med sundhedsfremme der tager udgangspunkt i individet og vedkommendes interesser for at give lyst til bevægelse på en måde der giver mening for ham og fremmer hans deltagelse i hvad der foregår på bostedet. Sundhedsfremmebegrebet lægger sig op ad WHO`s brede positive sundhedssyn der lyder : sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.
Fra den naturvidenskabelige filosofi kan jeg bruge viden om at den planlagte aktivitet vil bidrage til at vedligeholde og forbedre beboerens fysik, hvilket er væsentligt for at han holder sin krop i vigør og udsætter svækkelse af kroppen der knytter sig til hans funktionsnedsættelse.
Dette mener jeg er i overensstemmelse med sundhedsfremme der tager udgangspunkt i individet og vedkommendes interesser for at give lyst til bevægelse på en måde der giver mening for ham og fremmer hans deltagelse i hvad der foregår på bostedet. Sundhedsfremmebegrebet lægger sig op ad WHO`s brede positive sundhedssyn der lyder : sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.
fredag den 16. september 2011
Indhold
Opgavens rammer 1
Målgruppe 1
Teoretisk afsæt 2
Opgavens rammer
Med afsæt i den samlede undervisning i SKB sundhedsdelen såvel som bevægelsesdelen, skal jeg forholde mig fagligt velbegrundet til følgende:
1) Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til den valgte målgruppe?
2) Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?
3) Hvorfor dette afsæt?
4) Hvordan vil jeg arbejde med det?
5) Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?
6) Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til at opnå den forventede udvikling?
7) Hvilken forskning kan være relevant at tage udgangspunkt i?
Mine overvejelser lægger jeg løbende ud på bloggen, efterhånden som jeg arbejder med dem.
Målgruppe
Gennem mit arbejde som vikar på et bosted efter § 108, er jeg blevet opmærksom på den betydning elementet vand kan have for denne brugergruppe, både det æstetiske ved en udflugt til fjorden, og det at bade i svømmehal. Jeg har netop fået mulighed for at ledsage en beboer til arrangementet `Fest i vand` i Thems d. 29/9, det glæder jeg mig til og ser denne opgave som en mulighed for at forberede mig praktisk og teoretisk.
Teoretisk afsæt
Jeg kunne tænke mig at planlægge bevægelsesaktivitet der ikke kun er til brug for dette ene årligt tilbagevendende arrangement, men som kan blive brugt som inspiration af andre ansatte der jævnligt har beboere med til svømning.
Jeg vælger at arbejde med
• At inddrage FN`s konvention om lige rettigheder for personer med handicap, der nævner levekår i forbindelse med fattige lande. sundhedsloven, og anerkender det relative handicapbegreb . Serviceloven, (skærpet omsorgspligt) WHO`s brede og positive sundhedsbegreb. (lovgrundlaget for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Videnskabssyn på kroppen.
• Maurice Merleau Ponty (at kroppen husker)
• Peter Larsens livskvalitetsmodel (som begrundelse for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Hiim og Hippe`s didaktiske relationsmodel (for at sikre mig at jeg planlægger hensigtsmæssigt og med rette belastningsbalance)
• bevægelseslegens 5 elementer, med Laban og med OAS.
Opgavens rammer 1
Målgruppe 1
Teoretisk afsæt 2
Opgavens rammer
Med afsæt i den samlede undervisning i SKB sundhedsdelen såvel som bevægelsesdelen, skal jeg forholde mig fagligt velbegrundet til følgende:
1) Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til den valgte målgruppe?
2) Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis?
3) Hvorfor dette afsæt?
4) Hvordan vil jeg arbejde med det?
5) Hvilken betydning forventer jeg at det vil få for målgruppen?
6) Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til at opnå den forventede udvikling?
7) Hvilken forskning kan være relevant at tage udgangspunkt i?
Mine overvejelser lægger jeg løbende ud på bloggen, efterhånden som jeg arbejder med dem.
Målgruppe
Gennem mit arbejde som vikar på et bosted efter § 108, er jeg blevet opmærksom på den betydning elementet vand kan have for denne brugergruppe, både det æstetiske ved en udflugt til fjorden, og det at bade i svømmehal. Jeg har netop fået mulighed for at ledsage en beboer til arrangementet `Fest i vand` i Thems d. 29/9, det glæder jeg mig til og ser denne opgave som en mulighed for at forberede mig praktisk og teoretisk.
Teoretisk afsæt
Jeg kunne tænke mig at planlægge bevægelsesaktivitet der ikke kun er til brug for dette ene årligt tilbagevendende arrangement, men som kan blive brugt som inspiration af andre ansatte der jævnligt har beboere med til svømning.
Jeg vælger at arbejde med
• At inddrage FN`s konvention om lige rettigheder for personer med handicap, der nævner levekår i forbindelse med fattige lande. sundhedsloven, og anerkender det relative handicapbegreb . Serviceloven, (skærpet omsorgspligt) WHO`s brede og positive sundhedsbegreb. (lovgrundlaget for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Videnskabssyn på kroppen.
• Maurice Merleau Ponty (at kroppen husker)
• Peter Larsens livskvalitetsmodel (som begrundelse for arbejdet med bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne)
• Hiim og Hippe`s didaktiske relationsmodel (for at sikre mig at jeg planlægger hensigtsmæssigt og med rette belastningsbalance)
• bevægelseslegens 5 elementer, med Laban og med OAS.
torsdag den 1. september 2011
Menneskesyn
Skal der også komme seriøse blogindlæg? Okay da, se hvad der optager mig for tiden:
Indhold
Menneskesyn : 1
Det humanistiske menneskesyn 1
Oplysningstiden 2
Mekanisk og systemisk menneskesyn 2
Kilder: 3
Menneskesyn :
Den værdi vi personligt eller fra samfundets side tillægger det enkelte menneske, eller den måde vi ser hinanden på.
Det humanistiske menneskesyn
Medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og
menneskeværdighed.
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid
et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på
respekt for sin egen skyld.
Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes
mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,
og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger.
Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på
bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er
afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og
andre som omgiver det.
I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end
sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til
menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at
hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men
er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet
til funktioner og egenskaber, men til eksistens.
Kilde: Det Etiske Råd 1995.
Oplysningstiden
Tiden ca. 1690 – 1780 og var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Den europæiske renæssance varede fra 1500 til 1700
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mer han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevede fra hinanden.
Mekanisk og systemisk menneskesyn
Det mekaniske menneskesyn:
Har fokus på individets egenskaber. Ser mennesket som et objekt der kan repareres og tilpasses. Mener at for at løse et problem, må man først finde årsagen til problemet.
Det systemiske menneskesyn:
Ser mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med sine omgivelser og har fokus på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Kilder:
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.
Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk
Indhold
Menneskesyn : 1
Det humanistiske menneskesyn 1
Oplysningstiden 2
Mekanisk og systemisk menneskesyn 2
Kilder: 3
Menneskesyn :
Den værdi vi personligt eller fra samfundets side tillægger det enkelte menneske, eller den måde vi ser hinanden på.
Det humanistiske menneskesyn
Medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og
menneskeværdighed.
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid
et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på
respekt for sin egen skyld.
Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes
mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,
og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger.
Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på
bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er
afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og
andre som omgiver det.
I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end
sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til
menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at
hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men
er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet
til funktioner og egenskaber, men til eksistens.
Kilde: Det Etiske Råd 1995.
Oplysningstiden
Tiden ca. 1690 – 1780 og var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Den europæiske renæssance varede fra 1500 til 1700
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mer han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevede fra hinanden.
Mekanisk og systemisk menneskesyn
Det mekaniske menneskesyn:
Har fokus på individets egenskaber. Ser mennesket som et objekt der kan repareres og tilpasses. Mener at for at løse et problem, må man først finde årsagen til problemet.
Det systemiske menneskesyn:
Ser mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med sine omgivelser og har fokus på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Kilder:
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.
Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk
Sommeren er gået!
Når nu sommeren er gået, skal vi så virkelig igang med at blogge igen, nuvel!!
Sommeren er gået med at arbejde og sove, læse lidt og tackle helbredet. Hver gang jeg konsulterer `min egen læge` (ca. hvert andet år) kommer jeg ind til en som er blevet ansat siden jeg var der sidst. Men denne sommer er jeg blevet stamgæst, hele 3 besøg indtil videre, og vi ved nu at det ikke er lungerne og det er ikke hjetet.
Vi er nået til det interessante at lægen faktisk lytter, det er nyt for mig, jeg har mest den erfaring at man skal have brækket noget eller være indlæggelsesklar hvis der skal være perspektiv i at gå til læge, så nu prøver jeg da velvilligt hans foreslåede kur i en måned og besøger ham så igen, og fortsættelse vil følge. Noget siger mig at dette bliver en længere følgeton.
Sommeren er gået med at arbejde og sove, læse lidt og tackle helbredet. Hver gang jeg konsulterer `min egen læge` (ca. hvert andet år) kommer jeg ind til en som er blevet ansat siden jeg var der sidst. Men denne sommer er jeg blevet stamgæst, hele 3 besøg indtil videre, og vi ved nu at det ikke er lungerne og det er ikke hjetet.
Vi er nået til det interessante at lægen faktisk lytter, det er nyt for mig, jeg har mest den erfaring at man skal have brækket noget eller være indlæggelsesklar hvis der skal være perspektiv i at gå til læge, så nu prøver jeg da velvilligt hans foreslåede kur i en måned og besøger ham så igen, og fortsættelse vil følge. Noget siger mig at dette bliver en længere følgeton.
Abonner på:
Opslag (Atom)