Svar til SBR : Når jeg skriver videnskabssyn på kroppen, mener jeg i denne forbindelse den fænomenologiske tænkning der er en åndsvidenskabelig retning som tager det hele menneske i betragtning, og knytter sig til `at kunne` noget, i stedet for `at tænke`. Denne kunnen er rodfæstet i kroppen og jeg vil søge at styrke både den og brugerens selvbevidsthed ved hjælp af fysisk aktivitet som vi er sammen om. Det kan jeg gøre mig håb om da jeg ved at dannelsesprocesser sættes i gang gennem åndsvidenskabeligt tilrettelagte forløb. Vi vil komme til at være sammen om bevægelsesleg i vand, hvor vi har det sjovt i interaktionen og afprøver hvordan kroppen bevæger sig anderledes når den er i vandet.
Fra den naturvidenskabelige filosofi kan jeg bruge viden om at den planlagte aktivitet vil bidrage til at vedligeholde og forbedre beboerens fysik, hvilket er væsentligt for at han holder sin krop i vigør og udsætter svækkelse af kroppen der knytter sig til hans funktionsnedsættelse.
Dette mener jeg er i overensstemmelse med sundhedsfremme der tager udgangspunkt i individet og vedkommendes interesser for at give lyst til bevægelse på en måde der giver mening for ham og fremmer hans deltagelse i hvad der foregår på bostedet. Sundhedsfremmebegrebet lægger sig op ad WHO`s brede positive sundhedssyn der lyder : sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse.