Noter til undervisningen ved SBR d. 31.01 2012

Planlagt film om udadreagerende unge:
Spørgsmål til filmen:
• Hvordan undgår pædagogen, at selve hjælperelationen stiller sig i vejen for den vækst, som har til mål at lede til en gradvis udvikling af klientens evne og vilje til at være herre over sit liv?
• Hvordan er det muligt at yde en hjælp til en anden på en måde, så denne bliver i stand til at hjælpe sig selv?
• Hvordan kan pædagogen arbejde med inklusion?

Den planlagte film lod sig ikke vise, derfor i stedet filmen om Kofoeds Skole i København:
Kun med hjertet kan man rigtigt se.
Dagens tekst var Bjørke, Jens Aage (2008): Vejen fra hjertet. Kap. 7 og 16
Noter til filmen:

Skolen hjælper ikke for at hjælpe, men for at bygge op.
Dem som kommer der, eleverne, har selv haft fordomme om at komme der, og udsat at komme der første gang.

Aktiviteter vi ser eleverne på Kofoeds Skole deltage i: Dans, yoga, samtale i gruppe, pakkearbejde af smådimser, være til frisør; det ser ud som om det er andre brugere af huset som klipper. Male billeder. Bruge motionsmaskiner. Spille i orkester.

Den opsøgende medarbejder er rundt i byen med kaffe til folk på bænken, og opfordrer dem til at komme ud på skolen for at få varmt tøj. Han kan invitere dem, men de skal selv møde op, at de har talt med ham giver dem en relation til skolen.

Vi gør det så godt vi kan, jeg accepterer det du har gjort men jeg kan ikke fjerne skyld fra nogen, sådan opfatter jeg tilgivelse.
500 mennesker besøger dagligt Kofoeds Skole.
1) Bliver det automatisk sådan at man stiller sig i vejen for udviklingen. Eleven skal selv være klar. Det er menneskearbejde før ekspertarbejde, bare lytte til hvad de har at sige om deres situation. Opbygge tillid til at man vil dem det godt og at de kan få den hjælp de har brug for.
2) Eleven skal selv være klar.
3) De kan give dem værktøjer eller hjælp til selvhjælp.
• Hjælpen skal være målrettet den enkeltes formåen. Den enkelte skal være klar til at modtage hjælpen.
• Kofoeds Skole har to spor, der er det hvor de svageste er målgruppen med det opsøgende arbejde, grønlænderprojekter og de åbne værksteder. Og der er mere ambitiøse jobprojekter, hvor målsætningen er at de skal kunne opnå kompetencer til at have et arbejde. (s. 157 )
Susannes undervisning:
Mennesker med sociale problemer er en meget uhomogen gruppe. I dag er der 1100 hjemløse unge mellem 18-24 i DK. Det er pædagogen der kommer til at stå med opgaven. I Randers er der hjemløseboliger på Blommevej hvor beboerne kan danne et sammenhold. Der er mange unge piger med boarderline.
Forældreevne eller mangel på samme er et vigtigt element indenfor børn og unge området.
• Oplevede handling.
De muligheder man tror at man har, unge der drikkeri løbet af ugen kan ikke se at det har konsekvenser.
• Faktisk handling.
De muligheder han realistisk set har.
Handlekompetencebegrebet af Bjarne Bruun Jensen er i spil på Kofoeds Skole, både han og Kofoeds Skole tager afsæt i John Deweys learning by doing.
Kofoeds Skole har både et kristent menneskesyn og et optimistisk menneskesyn.
Bente Jensen spørger, skal man kompensere for det de ikke kan, eller skal man prøve at finde den skjulte reserve, og arbejde videre derfra.
Hvor meget velfærd for alle, er der ved at have 1100 hjemløse unge 18-24 år?
MultifunC behandling har ligheder med hvad Bente Jensen siger om trivsel, at det er når det personlige og sociale det lykkes.

Livskvalitet set i forhold til unge med nedsat funktionsevne

Når vi med fokus på unge med nedsat funktionsevne, tager afsæt i WHO`s bredde defination på sundhed fra 1945 som:

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`

Så giver det mening at se på livskvalitet som et væsentligt aspekt af sundhedspædagogik. Vi har i forløbet beskæftiget os med boformer hvor der er ansat pædagoger døgnet rundt. De vil sige at de unge har pædagoger tæt inde på livet som omsorgspersoner, og som en form for deres nærmeste. Derfor hviler der et stort ansvar på pædagogerne, for den måde de forvalter deres relationer til de unge på. Idet vi ved at det er i kraft af relationer, vi udvikler os som mennesker[1].

Livskvalitet kan ses som et subjekt begreb, hvor det ikke er pædagogen men den unge selv, uagtet sin funktionsnedsættelse, der definerer hvad livskvalitet er for vedkommende. Det kan bringe pædagogen i dilemmaer, hvis den unges dispositioner bliver destruktive eller selvdestruktive. Det er her pædagogen kan bruge sin viden om naturvidenskabelig- og åndsvidenskabelig filosofi til at kvalificere den unges mestringsevne til at forvalte sin selvbestemmelse så han udvikler sig imod at blive i stand til at varetage egne interesser.

---

[1] Kissow og Pallesen (2006) s. 66

Pædagogens kropslighed

Jette, Emir, Inga og Sonja

Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. På grund af deres særpræg har vi valgt at lave aktiviteterne med Rikke og Martin hver for sig.

I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.

Når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det giver det mening at anskue sundhed gennem WHO`s brede defination på sundhed fra 1945, som:

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`

Fordi det åbner op for at se den livskvalitet der ligger i åndsvidenskabelig filosofi som sundhedsfremmende. Der hvor samspillet mellem den enkelte bruger og omsorgspersonen er koncentreret fordi man har betydning for hinanden.

Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.

Pædagogens kropslighed

Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper. Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.

Bevægelse kan have flere betydninger

Hvorfor bevægelse?

At bevæge sig, fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke.

Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang, gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen, så den giver mening for Rikke.

For at kunne opleve sammenhæng i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.

Rikke:

Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.

Didaktiske overvejelser:

Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien er meget enkel. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.

Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen, undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter, inden Rikke blev træt.

Martin:

Sonja som kender Martin, har valgt dans som æstetisk virksomhed som aktivitet.

Dans som æstetisk oplevelse

Vores forståelse af æstetisk oplevelse med musik, er når musikken rører èn, så følelser man sjældent er i kontakt med kommer til overfladen, og man giver sig selv lov til at indleve sig i dem med hele sin krop. Der kan være tale om både lyse og mørke følelser. Oplevelsen vil altid være kontekstafhængig, så at anvende samme musik som sidst, er ingen garanti for at genopleve en bestemt følelse eller gentage en succesfuld seance med en bruger. [1] Austring og Sørensens definition på æstetik som:

`Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og med følelser.` [2]

Finder vi er velegnet som afsæt for relationsarbejde med mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktioner, da det talte sprog her ikke længere er i centrum. Underviseren/pædagogen må på lige fod med brugeren kommunikere med hele sin krop.

Om filmklippene

· På det første klip er vi netop kommet ind i sansestuen, har startet for musikken og danser eller prøver på det. Som ventet styrede Martin mod vandsengen for at lægge sig, og det var vanskeligt at aflede hans opmærksomhed fra den. Jeg er klar over at det er nødvendigt at komme hen i den anden ende af rummet, for at han ikke længere skal være optaget af den. Derfor placerer jeg mig fra starten mellem Martin og vandsengen, og forsøger at fange hans opmærksomhed med berøringen af hans højre hånd. I forsøget på at rette hans opmærksomhed mod musikken og mig selv, prøver jeg på blidt at lede ham mod den anden ende af rummet. Inden vi gik ind i rummet, har jeg smurt begge hans hænder med lotion, for at forberede ham på berøring, derfor fortsætter jeg med de samme bevægelser. I sin venstre hånd holder han en gul and som er hans følgesvend, for at han ikke skal tro at jeg vil tage den fra ham, rækker jeg ikke ud efter hans venstre hånd. Jeg trænger ikke igennem med mit ønske om at vi fjerner os fra vandsengen. Derfor skifter jeg taktik og siger umiddelbart efter klippet slutter, til Martin at vi kan finde noget andet musik. Jeg går hen til anlægget og han følger med et par skridt. Da opgiver han sit fokus på vandsengen.

· På det andet klip har jeg netop skiftet CD, og vi har som jeg ønskede, danset os hen i modsatte ende af rummet end vandsengen. Jeg er lydhør overfor at Martin ikke bryder sig om at holde i hånd, og følger til en vis grad hans bevægelser, dansen er blevet induktiv, og det er tydeligt at dette passer ham langt bedre. Det er dejligt at han nu udstråler glæde ved det vi har sammen, og at det lykkedes at rette vores fælles opmærksomhed mod dansen, vi fortsætter så længe han glædes ved det. Da jeg mærker at hans koncentration dale, afslutter vi dansen, og Martin styrer atter mod vandsengen, hvor han tager sig et hvil. Vi har da været i sansestuen i ca. 20 min. og inden da smurte jeg hans hænder som optakt til berøringen.

Litteratur

Andersen, Frode Boye (2008): Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.

Austring Bennyé D. og Sørensen Merete (2006): Æstetik og læring, Hans Reitzels Forlag.

Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2010): Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udg. Århus, Forlaget Philosophia.

Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2008): Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.

Peeters, Theo og Gillberg, Christofer (2006): Autisme-medicinske og pædagogiske aspekter. Gylling. Hans Reitzels Forlag.

---

[1] Austring og Sørensen (2006) s. 69-70

[2] Ibid s. 68

Filmklip om pædagogens kropslighed

Æstetisk oplevelse

Når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det giver det mening at anskue sundhed gennem WHO`s brede defination på sundhed fra 1945, som `Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.` Fordi det åbner op for at se den livskvalitet der ligger i åndsvidenskabelig filosofi som sundhedsfremmende. Der hvor samspillet mellem den enkelte bruger og omsorgspersonen er koncentreret fordi man har betydning for hinanden.

Vores forståelse af æstetisk oplevelse med musik, er når musikken rører èn, så følelser man sjældent er i kontakt med kommer til overfladen, og man giver sig selv lov til at indleve sig i dem med hele sin krop. Der kan være tale om både lyse og mørke følelser. Oplevelsen vil altid være kontekstafhængig, så at anvende samme musik som sidst, er ingen garanti for at genopleve en bestemt følelse eller gentage en succesfuld seance med en bruger. [1] Austring og Sørensens definition på æstetik som:

`Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og med følelser.` [2]

Finder vi er velegnet som afsæt for relationsarbejde med mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktioner, da det talte sprog her ikke længere er i centrum.

---

[1] Austring og Sørensen (2006) s. 69-70

[2] Ibid s. 68

Undersøgelse af målgruppen

Vi vil undersøge muligheden for at lave en aktivitet med en beboer fra Margrethegården, hvor Jette og Sonja arbejder. Jette og Sonja vil undersøge mulighederne for at arbejde med en mand midt i 30erne og spørge hans far om tilladelse til at filme.

Vi vil tage udgangspunkt i en mand med autisme.

Vi ved at han er meget glad for musik, han nynner melodier korrekt (julemelodier til jul) Vi vil undersøge om han kan danse sammen med os (samspil) eller alene (fx efterligne fagter) Bliver han sammen med os eller går han hvis det bliver for meget? Han kan blive selvskadende.

Mål:

vi vil se om vi kan udvikle han glæde ved musik til også at omfatte dans/bevægelse. Vi har valgt at lave aktiviteten sammen med en bruger alene fordi beboerne ikke kan koncentrere sig og ikke kan tage hensyn til hinanden. Rammefaktor der skal være et musikanlæg, lyst og venligt rum, god plads, vi skal være alene med Mikkel (ingen forstyrrelser)

Succes: at Mikkel er glad og tilpas og interesseret at han ikke går sin vej ikke er selvskadende

Faglig viden og færdigheder: kendskab til beboerens funktionsnedsættelse og autisme, undersøge hvad beboeren har af erfaringer fra tidligere (spørge far og dagcentret).

Færdigheder. Roligt temperament, tålmodighed, vedholdenhed, empati, godt humør, være til stede, gøre sig didaktiske overvejelser, gøre tingene enkelte for ham, være forberedt

SKB sundhedsfremme, livskvalitet

PÆD

Behov for forandring, udvikle det han kan,

Overvejelser

Eller: overvejelser om formål

Martin sidder ofte stille i en lænestol i institutionens dagligstue, ofte med en kop kaffe i hånden. Vi vil gerne bidrage til at han gennem bevægelse, kan komme til at opleve glæde ved at lade sig selv og sin egen krop fylde mere i rummet.

Vi har ønsket at tilrettelægge en meningsfuld aktivitet for Martin, den skal kunne fungere som en af de muligheder man kan vælge mellem, når man har alenetid sammen med Martin. Den aktivitet som omsorgspersonen oftest vælger, er at gå tur i skoven og institutionens omegn sammen med Martin. Men er vejret efter omsorgspersonens vurdering dårligt, bliver gåturen ofte valgt fra til fordel for højtlæsning, musiklytning eller fodmassage. Udmærkede tiltag men uden fysisk aktivitet. Derfor vil vi gerne udvide spektret for, hvad der er realistisk at gøre sammen med Martin en almindelig hverdagseftermiddag hjemme på institutionen, så han kan opleve samvær om fysisk aktivitet, og deraf affødt produktion af endorfiner, selvom man vælger at blive indendørs.

Det kan af helbredshensyn være fornuftigt og omsorgsfuldt, at foretrække indendørs aktiviteter i kolde perioder, da Martin gerne lader sig iføre overtrækstøj og hue, men konsekvent nægter at have vanter eller luffer på.

Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagtagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.

Overvejelser om aktivitetens art:

Da vi fra vores praksis i samspil med Martin har erfaret, at han værdsætter at lytte til klassisk musik med og uden sangledsagelse, men ikke til moderne rytmisk musik, har vi vurderet at musik kan forstærke hans lyst til bevægelse, og derfor skal være en del af aktiviteten. For at Martin skal ønske at deltage, er tryghed en vigtig faktor. Vi har derfor valgt at kun personer fra vores gruppe, som han i forvejen er fortrolig med, skal introducere ham for aktiviteten.