Han har nemlig udsigt til mejseboldene!
søndag den 5. februar 2012
Noter til undervisningen ved SBR d. 31.01 2012
Planlagt film om udadreagerende unge:
Spørgsmål til filmen:
• Hvordan undgår pædagogen, at selve hjælperelationen stiller sig i vejen for den vækst, som har til mål at lede til en gradvis udvikling af klientens evne og vilje til at være herre over sit liv?
• Hvordan er det muligt at yde en hjælp til en anden på en måde, så denne bliver i stand til at hjælpe sig selv?
• Hvordan kan pædagogen arbejde med inklusion?
Den planlagte film lod sig ikke vise, derfor i stedet filmen om Kofoeds Skole i København:
Kun med hjertet kan man rigtigt se.
Dagens tekst var Bjørke, Jens Aage (2008): Vejen fra hjertet. Kap. 7 og 16
Noter til filmen:
Skolen hjælper ikke for at hjælpe, men for at bygge op.
Dem som kommer der, eleverne, har selv haft fordomme om at komme der, og udsat at komme der første gang.
Aktiviteter vi ser eleverne på Kofoeds Skole deltage i: Dans, yoga, samtale i gruppe, pakkearbejde af smådimser, være til frisør; det ser ud som om det er andre brugere af huset som klipper. Male billeder. Bruge motionsmaskiner. Spille i orkester.
Den opsøgende medarbejder er rundt i byen med kaffe til folk på bænken, og opfordrer dem til at komme ud på skolen for at få varmt tøj. Han kan invitere dem, men de skal selv møde op, at de har talt med ham giver dem en relation til skolen.
Vi gør det så godt vi kan, jeg accepterer det du har gjort men jeg kan ikke fjerne skyld fra nogen, sådan opfatter jeg tilgivelse.
500 mennesker besøger dagligt Kofoeds Skole.
1) Bliver det automatisk sådan at man stiller sig i vejen for udviklingen. Eleven skal selv være klar. Det er menneskearbejde før ekspertarbejde, bare lytte til hvad de har at sige om deres situation. Opbygge tillid til at man vil dem det godt og at de kan få den hjælp de har brug for.
2) Eleven skal selv være klar.
3) De kan give dem værktøjer eller hjælp til selvhjælp.
• Hjælpen skal være målrettet den enkeltes formåen. Den enkelte skal være klar til at modtage hjælpen.
• Kofoeds Skole har to spor, der er det hvor de svageste er målgruppen med det opsøgende arbejde, grønlænderprojekter og de åbne værksteder. Og der er mere ambitiøse jobprojekter, hvor målsætningen er at de skal kunne opnå kompetencer til at have et arbejde. (s. 157 )
Susannes undervisning:
Mennesker med sociale problemer er en meget uhomogen gruppe. I dag er der 1100 hjemløse unge mellem 18-24 i DK. Det er pædagogen der kommer til at stå med opgaven. I Randers er der hjemløseboliger på Blommevej hvor beboerne kan danne et sammenhold. Der er mange unge piger med boarderline.
Forældreevne eller mangel på samme er et vigtigt element indenfor børn og unge området.
• Oplevede handling.
De muligheder man tror at man har, unge der drikkeri løbet af ugen kan ikke se at det har konsekvenser.
• Faktisk handling.
De muligheder han realistisk set har.
Handlekompetencebegrebet af Bjarne Bruun Jensen er i spil på Kofoeds Skole, både han og Kofoeds Skole tager afsæt i John Deweys learning by doing.
Kofoeds Skole har både et kristent menneskesyn og et optimistisk menneskesyn.
Bente Jensen spørger, skal man kompensere for det de ikke kan, eller skal man prøve at finde den skjulte reserve, og arbejde videre derfra.
Hvor meget velfærd for alle, er der ved at have 1100 hjemløse unge 18-24 år?
MultifunC behandling har ligheder med hvad Bente Jensen siger om trivsel, at det er når det personlige og sociale det lykkes.
Spørgsmål til filmen:
• Hvordan undgår pædagogen, at selve hjælperelationen stiller sig i vejen for den vækst, som har til mål at lede til en gradvis udvikling af klientens evne og vilje til at være herre over sit liv?
• Hvordan er det muligt at yde en hjælp til en anden på en måde, så denne bliver i stand til at hjælpe sig selv?
• Hvordan kan pædagogen arbejde med inklusion?
Den planlagte film lod sig ikke vise, derfor i stedet filmen om Kofoeds Skole i København:
Kun med hjertet kan man rigtigt se.
Dagens tekst var Bjørke, Jens Aage (2008): Vejen fra hjertet. Kap. 7 og 16
Noter til filmen:
Skolen hjælper ikke for at hjælpe, men for at bygge op.
Dem som kommer der, eleverne, har selv haft fordomme om at komme der, og udsat at komme der første gang.
Aktiviteter vi ser eleverne på Kofoeds Skole deltage i: Dans, yoga, samtale i gruppe, pakkearbejde af smådimser, være til frisør; det ser ud som om det er andre brugere af huset som klipper. Male billeder. Bruge motionsmaskiner. Spille i orkester.
Den opsøgende medarbejder er rundt i byen med kaffe til folk på bænken, og opfordrer dem til at komme ud på skolen for at få varmt tøj. Han kan invitere dem, men de skal selv møde op, at de har talt med ham giver dem en relation til skolen.
Vi gør det så godt vi kan, jeg accepterer det du har gjort men jeg kan ikke fjerne skyld fra nogen, sådan opfatter jeg tilgivelse.
500 mennesker besøger dagligt Kofoeds Skole.
1) Bliver det automatisk sådan at man stiller sig i vejen for udviklingen. Eleven skal selv være klar. Det er menneskearbejde før ekspertarbejde, bare lytte til hvad de har at sige om deres situation. Opbygge tillid til at man vil dem det godt og at de kan få den hjælp de har brug for.
2) Eleven skal selv være klar.
3) De kan give dem værktøjer eller hjælp til selvhjælp.
• Hjælpen skal være målrettet den enkeltes formåen. Den enkelte skal være klar til at modtage hjælpen.
• Kofoeds Skole har to spor, der er det hvor de svageste er målgruppen med det opsøgende arbejde, grønlænderprojekter og de åbne værksteder. Og der er mere ambitiøse jobprojekter, hvor målsætningen er at de skal kunne opnå kompetencer til at have et arbejde. (s. 157 )
Susannes undervisning:
Mennesker med sociale problemer er en meget uhomogen gruppe. I dag er der 1100 hjemløse unge mellem 18-24 i DK. Det er pædagogen der kommer til at stå med opgaven. I Randers er der hjemløseboliger på Blommevej hvor beboerne kan danne et sammenhold. Der er mange unge piger med boarderline.
Forældreevne eller mangel på samme er et vigtigt element indenfor børn og unge området.
• Oplevede handling.
De muligheder man tror at man har, unge der drikkeri løbet af ugen kan ikke se at det har konsekvenser.
• Faktisk handling.
De muligheder han realistisk set har.
Handlekompetencebegrebet af Bjarne Bruun Jensen er i spil på Kofoeds Skole, både han og Kofoeds Skole tager afsæt i John Deweys learning by doing.
Kofoeds Skole har både et kristent menneskesyn og et optimistisk menneskesyn.
Bente Jensen spørger, skal man kompensere for det de ikke kan, eller skal man prøve at finde den skjulte reserve, og arbejde videre derfra.
Hvor meget velfærd for alle, er der ved at have 1100 hjemløse unge 18-24 år?
MultifunC behandling har ligheder med hvad Bente Jensen siger om trivsel, at det er når det personlige og sociale det lykkes.
onsdag den 1. februar 2012
Makronkager
Så gik min krop tør for modstandskraft. Jeg er blevet så forkølet at det ser ud som om jeg er ved at gå i opløsning, det føles også sådan. De næste par dage kan jeg afgjort ikke være bekendt at troppe op på en arbejdsplads og dele ud af bacciller.
Men jeg kan som lovet diske op med opskriften på MAKRONKAGER som jeg fik af min daværende nabokone Agnes for 21 år siden:
6 æg
600 g. sukker piskes til en tyk æggesnaps.
2 spsk. mandelessens piskes med.
250 g. smeltet margarine piskes forsigtigt i.
250 g. mel blandes i.
250 g. knuste makroner røres i til sidst.
Dejen fordeles i papirsforme der max. fyldes halvt op. Så bages de ved 200 C. i 15 -20 min. eller mere hvis der bruges store muffinforme.
Men jeg kan som lovet diske op med opskriften på MAKRONKAGER som jeg fik af min daværende nabokone Agnes for 21 år siden:
6 æg
600 g. sukker piskes til en tyk æggesnaps.
2 spsk. mandelessens piskes med.
250 g. smeltet margarine piskes forsigtigt i.
250 g. mel blandes i.
250 g. knuste makroner røres i til sidst.
Dejen fordeles i papirsforme der max. fyldes halvt op. Så bages de ved 200 C. i 15 -20 min. eller mere hvis der bruges store muffinforme.
torsdag den 26. januar 2012
Nu tørrer vi sveden af panden for en stund!
Siden mit sidste indlæg har jeg været dybt koncentreret om at skrive eksamensopgave i pædagogik, lave fremlæggelse og gå på arbejde. Det har været en hård tørn, så da det hele var vel overstået, sov jeg i næsten et døgn. Nu kan man igen se bordpladerne i hjemmet.
Der hviles ikke på laurbærrene, vi skal straks i gang med at formulere vores emne til specialiseringsopgaven, vælge CKF`er og finde forskning inden næste undervisning, så nu vil jeg køre på biblioteket.
Der hviles ikke på laurbærrene, vi skal straks i gang med at formulere vores emne til specialiseringsopgaven, vælge CKF`er og finde forskning inden næste undervisning, så nu vil jeg køre på biblioteket.
tirsdag den 20. december 2011
Fremlæggelse på klassen
Det var en god formiddag med fremlæggelser på klassen vi havde i dag, og hyggeligt at slutte af på Jensens Bøfhus. I vores gruppe har vi haft et super samarbejde, vi har nok en fornemmelse af hvad nogle af SBR`s kommentarer på vores skriftlige arbejde går på. Fremlæggelsen i dag gik rigtig godt, men trist at Susanne er syg, men nu kan du læse min fremlæggelses tekst her på bloggen Susanne, jeg fik endda det hele med i dag!:
• Hverdagslivet for anbragte børn og unge er præget af struktur, fastlagte aktiviteter og af at der er mange mennesker involverede i hverdagen, meget foregår i grupper.
Også på bostedet hvor vi foretog vores interview lægges der vægt på at hverdagen er voksenstyret, for at reducere kompleksiteten for de unge. Struktur bruges ikke kontrollerende, men for at gøre hverdagen overskuelig for den unge, for på sigt at give redskaber til selv at planlægge sin dag.
Den unge vi talte med siger selv at han har behov for struktur, idet han fortæller at han føler at han ikke kan følge med, hvis der sker ændringer af hans skema, som han ikke er informeret om på forhånd. Det kan være ændrede aftaler på grund af sygdom blandt de ansatte.
• Bostedet skriver på deres hjemmeside at de arbejder med både indlæringspsykologi og med psykodynamisk teori, hvor man først og fremmest har fokus på den unges indre følelsesmæssige udvikling. Det er kildent da Ida Schwartz skriver at man ikke opnår en helhedsforståelse ved at lægge de to forskellige grundholdninger sammen, men det var de tendenser vi hørte om i vores interview.
Når afdelingslederen prioriterede højt at pædagogerne finder et fælles tredje med den som de er kontaktperson for. Og når den unge selv siger at der er flere af de ansatte, som er gode til at snakke med ham, især er hans kontaktperson god til det. Siger det os at de arbejder med den unges følelsesmæssige udvikling. Det er navnlig forholdet til sine forældre som er skilt, han har behov for at snakke om.
• At der arbejdes med brøler bøder som trækkes fra lommepengene, for at køre to på en scooter eller uden styrthjelm eller sove over sig, siger os at de på stedet ønsker at opnå indlæring af normer gennem indlæringspsykologi.
• Helhedsforståelsen for socialpædagogikken kommer ifølge Ida Schwartz ved at byde både på personlige relationer og på følelsesmæssig og færdighedsmæssig udvikling. Her opstår muligheden for udvikling af social deltagelse.
Lederen siger netop at han mener at det vigtigste drengene skal opnå, mens de er på bostedet det er sociale færdigheder. Fordi det er noget de altid fremadrettet har brug for, når de skal videre i livet. Det er vigtigt for deres livskvalitet at de kan omgås andre mennesker, både i arbejdsrelationer og hvis de kommer til at leve en klientlivsform. Det siger os at pædagogerne her er bevidste om at arbejde med at de unge udvikler livskvalitetskompetencer.
Hele 09MR samt Susanne og Lisbeth ønskes en glædelig jul og et godt nytår !
• Hverdagslivet for anbragte børn og unge er præget af struktur, fastlagte aktiviteter og af at der er mange mennesker involverede i hverdagen, meget foregår i grupper.
Også på bostedet hvor vi foretog vores interview lægges der vægt på at hverdagen er voksenstyret, for at reducere kompleksiteten for de unge. Struktur bruges ikke kontrollerende, men for at gøre hverdagen overskuelig for den unge, for på sigt at give redskaber til selv at planlægge sin dag.
Den unge vi talte med siger selv at han har behov for struktur, idet han fortæller at han føler at han ikke kan følge med, hvis der sker ændringer af hans skema, som han ikke er informeret om på forhånd. Det kan være ændrede aftaler på grund af sygdom blandt de ansatte.
• Bostedet skriver på deres hjemmeside at de arbejder med både indlæringspsykologi og med psykodynamisk teori, hvor man først og fremmest har fokus på den unges indre følelsesmæssige udvikling. Det er kildent da Ida Schwartz skriver at man ikke opnår en helhedsforståelse ved at lægge de to forskellige grundholdninger sammen, men det var de tendenser vi hørte om i vores interview.
Når afdelingslederen prioriterede højt at pædagogerne finder et fælles tredje med den som de er kontaktperson for. Og når den unge selv siger at der er flere af de ansatte, som er gode til at snakke med ham, især er hans kontaktperson god til det. Siger det os at de arbejder med den unges følelsesmæssige udvikling. Det er navnlig forholdet til sine forældre som er skilt, han har behov for at snakke om.
• At der arbejdes med brøler bøder som trækkes fra lommepengene, for at køre to på en scooter eller uden styrthjelm eller sove over sig, siger os at de på stedet ønsker at opnå indlæring af normer gennem indlæringspsykologi.
• Helhedsforståelsen for socialpædagogikken kommer ifølge Ida Schwartz ved at byde både på personlige relationer og på følelsesmæssig og færdighedsmæssig udvikling. Her opstår muligheden for udvikling af social deltagelse.
Lederen siger netop at han mener at det vigtigste drengene skal opnå, mens de er på bostedet det er sociale færdigheder. Fordi det er noget de altid fremadrettet har brug for, når de skal videre i livet. Det er vigtigt for deres livskvalitet at de kan omgås andre mennesker, både i arbejdsrelationer og hvis de kommer til at leve en klientlivsform. Det siger os at pædagogerne her er bevidste om at arbejde med at de unge udvikler livskvalitetskompetencer.
Hele 09MR samt Susanne og Lisbeth ønskes en glædelig jul og et godt nytår !
mandag den 19. december 2011
Inden indsamling af empiri
Denne tekst havde forputtet sig, så den havde undgået udgivelse, men den går skam ikke så her kommer den !
I forbindelse med vores indsamling af empiri til pædagogikopgaven, nedskriver jeg min forforståelse af at være bosat på et opholdssted for 14-18 årige.
Jeg forestiller mig at de unge som bor på opholdsstedet har oplevet ringe opbakning, indlevelse og engagement fra sine forældres side, og at de som anbragte unge, har et ikke særligt nært eller tillidsfuldt forhold til sine forældre. Jeg forestiller mig at forholdet er konfliktfyldt, at forældrenes mangelfulde opbakning har været en medvirkende årsag til de unges ringe udbytte af deres hidtidige skolegang, såvel som til deres normløshed.
Jeg forestiller mig at bostedet har en praksis der kun i ringe grad lægger op til at involvere forældrene, at pædagogerne på bostedet ikke ser potentiale i forældrene.
Jeg tænker at de unge ikke kobler de 2 verdener som bostedets verden og forældrenes verden er. Måske oplever de unge ligefrem de 2 verdener som havende modstridende interesser og værdier.
Jeg forestiller mig derfor at den unge kan føle sig splittet mellem loyalitet til forældrenes livsstil og værdier, og ønsket om at engagere sig i pædagogernes tiltag. Tiltag som den unge godt kan se, har sigte mod at forbedre sin egen situation.
Jeg forestiller mig at det føles ensomt og hårdt at være anbragt på et bosted for 14-18 årige, og at der er mange situationer og afgørelser som den unge ikke forstår meningen eller hensigten med, og at det kan betyde manglende vilje til at samarbejde, fra den unges side.
I forbindelse med vores indsamling af empiri til pædagogikopgaven, nedskriver jeg min forforståelse af at være bosat på et opholdssted for 14-18 årige.
Jeg forestiller mig at de unge som bor på opholdsstedet har oplevet ringe opbakning, indlevelse og engagement fra sine forældres side, og at de som anbragte unge, har et ikke særligt nært eller tillidsfuldt forhold til sine forældre. Jeg forestiller mig at forholdet er konfliktfyldt, at forældrenes mangelfulde opbakning har været en medvirkende årsag til de unges ringe udbytte af deres hidtidige skolegang, såvel som til deres normløshed.
Jeg forestiller mig at bostedet har en praksis der kun i ringe grad lægger op til at involvere forældrene, at pædagogerne på bostedet ikke ser potentiale i forældrene.
Jeg tænker at de unge ikke kobler de 2 verdener som bostedets verden og forældrenes verden er. Måske oplever de unge ligefrem de 2 verdener som havende modstridende interesser og værdier.
Jeg forestiller mig derfor at den unge kan føle sig splittet mellem loyalitet til forældrenes livsstil og værdier, og ønsket om at engagere sig i pædagogernes tiltag. Tiltag som den unge godt kan se, har sigte mod at forbedre sin egen situation.
Jeg forestiller mig at det føles ensomt og hårdt at være anbragt på et bosted for 14-18 årige, og at der er mange situationer og afgørelser som den unge ikke forstår meningen eller hensigten med, og at det kan betyde manglende vilje til at samarbejde, fra den unges side.
fredag den 16. december 2011
Pædagogikkens 7 forhold ved SBR, udvikling af egen pædagogik - 2
Der er for få timer i døgnet, så jeg er gået over til stikordsform, og nu går jeg i seng!
Menneskesyn
Humanismen udtrykker for mig at mennesket har ligeværd og værdighed i kraft af sin menneskelighed og ikke for evner eller opnået status. For mig dækker det over et dialektisk menneskesyn som går ud fra at individet erfarer, erkender og udvikler sig i samspil med sine omgivelser herunder medmennesker, både ligesindede, pædagoger og andre, som tankegangen også er i det systemiske menneskesyn.
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed og udvikle deres handlemuligheder, set som hvad det er muligt og meningsfyldt for den enkelte at beskæftige sig med. Handlemuligheder tænker jeg også som nye mulige fællesskaber med andre beboere.
For at have mulighed for at opfylde det mål, er det en forudsætning at udvikle en tillidsfuld relation til brugeren, som der skal arbejdes på at vedligeholde.
Pædagogiske principper
Optræde lyttende og være nærværende.
Pædagogens rolle
Min rolle bliver at danne brugeren til selv at kunne tage stilling til hvad han eller hun ønsker at tage del i, og i sidste ende at opnå i livet. Når det er voksne mennesker der er brugere, tænker man uden videre dannelse, men med unge som målgruppe, er der så tale om opdragelse i stedet for dannelse? Jeg har svært ved at finde forskellen!
At kommunikere med kolleger er en væsentlig del af arbejdet, og af stor vigtighed for brugeren.
Støtteperson. Anerkende brugeren for at være sit unikke selv.
Kende til medicin, huske at give den rettidigt.
Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.
Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Det fælles tredje.
Igangsætte læreprocesser.
Menneskesyn
Humanismen udtrykker for mig at mennesket har ligeværd og værdighed i kraft af sin menneskelighed og ikke for evner eller opnået status. For mig dækker det over et dialektisk menneskesyn som går ud fra at individet erfarer, erkender og udvikler sig i samspil med sine omgivelser herunder medmennesker, både ligesindede, pædagoger og andre, som tankegangen også er i det systemiske menneskesyn.
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed og udvikle deres handlemuligheder, set som hvad det er muligt og meningsfyldt for den enkelte at beskæftige sig med. Handlemuligheder tænker jeg også som nye mulige fællesskaber med andre beboere.
For at have mulighed for at opfylde det mål, er det en forudsætning at udvikle en tillidsfuld relation til brugeren, som der skal arbejdes på at vedligeholde.
Pædagogiske principper
Optræde lyttende og være nærværende.
Pædagogens rolle
Min rolle bliver at danne brugeren til selv at kunne tage stilling til hvad han eller hun ønsker at tage del i, og i sidste ende at opnå i livet. Når det er voksne mennesker der er brugere, tænker man uden videre dannelse, men med unge som målgruppe, er der så tale om opdragelse i stedet for dannelse? Jeg har svært ved at finde forskellen!
At kommunikere med kolleger er en væsentlig del af arbejdet, og af stor vigtighed for brugeren.
Støtteperson. Anerkende brugeren for at være sit unikke selv.
Kende til medicin, huske at give den rettidigt.
Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.
Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Det fælles tredje.
Igangsætte læreprocesser.
Abonner på:
Opslag (Atom)