Der er for få timer i døgnet, så jeg er gået over til stikordsform, og nu går jeg i seng!
Menneskesyn
Humanismen udtrykker for mig at mennesket har ligeværd og værdighed i kraft af sin menneskelighed og ikke for evner eller opnået status. For mig dækker det over et dialektisk menneskesyn som går ud fra at individet erfarer, erkender og udvikler sig i samspil med sine omgivelser herunder medmennesker, både ligesindede, pædagoger og andre, som tankegangen også er i det systemiske menneskesyn.
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed og udvikle deres handlemuligheder, set som hvad det er muligt og meningsfyldt for den enkelte at beskæftige sig med. Handlemuligheder tænker jeg også som nye mulige fællesskaber med andre beboere.
For at have mulighed for at opfylde det mål, er det en forudsætning at udvikle en tillidsfuld relation til brugeren, som der skal arbejdes på at vedligeholde.
Pædagogiske principper
Optræde lyttende og være nærværende.
Pædagogens rolle
Min rolle bliver at danne brugeren til selv at kunne tage stilling til hvad han eller hun ønsker at tage del i, og i sidste ende at opnå i livet. Når det er voksne mennesker der er brugere, tænker man uden videre dannelse, men med unge som målgruppe, er der så tale om opdragelse i stedet for dannelse? Jeg har svært ved at finde forskellen!
At kommunikere med kolleger er en væsentlig del af arbejdet, og af stor vigtighed for brugeren.
Støtteperson. Anerkende brugeren for at være sit unikke selv.
Kende til medicin, huske at give den rettidigt.
Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.
Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Det fælles tredje.
Igangsætte læreprocesser.
Helt enig .Jette Frederiksen
SvarSlet