Deltagende lærere: Erika, Jan og Gorm.
Tirs. 07.12.2010 ca. kl. 12.30 – 15.15 med rundvisning udendørs og opfølgning ved masseovnen i halmhus.
At Friland kom til at ligge hvor det gør, skyldes at der p.g.a. af DR`s engagement fra starten i 2002 skulle være en overskuelig transporttid fra DR østjylland i Skejby. Der skulle så findes en positivt indstillet kommune hvor der var mulighed for et tilstrækkeligt stort jordkøb, der skulle være et eksisterende lokalsamfund med skole og indkøbsmulighed, som man kunne blive en aktiv del af. Det har fra starten været hensigten at blive et aktiv for lokalsamfundet, i stedet for at lukke sig om sig selv.
Friland er en andelsboligforening hvor samtlige husstande har tilknyttet en form for selvstændigt erhverv. Den er forankret på et værdisæt, som går ud på at minimere den enkeltes boligudgifter, med det formål at øge borgerens selvbestemmelse med hensyn til indtjening. For at sikre uafhængigheden af staten, må de alternative måder at bygge på, ikke være nogle som der er tilskud til, tilskud som skiftende regeringer kan fjerne, alt efter ideologisk grundholdning. Når familiens udgifter til bolig er minimal, har familiemedlemmerne den størst mulige frihed til at tilrettelægge sin tilværelse. Til at uddanne sig, spare op, eller klare sig med en lille indtægt.
Det er hensigten, at medvirke til at oprette lokale arbejdspladser, så der bliver mindre behov for at pendle. Hvilket kan ses som et aspekt på ønsket om bæredygtighed.
Det er en målsætning at producere mindst muligt affald.
Der er tre afdelinger af friland: erhvervsgrundene, andelsboligforeningen og småbolig afdelingen.
Her afprøves alternative materialer som er billigere end konventionelle. Her tilstræbes desuden bæredygtighed, så materialerne er overvejende biologisk nedbrydelige. Deraf kommer de særprægede boliger.
Vi så forskelligt udformede alternative huse, de fleste bygget af halm, pudset med ler og gulvet isoleret med knuste muslingeskaller. Enkelte så ud som traditionelle træhuse med tag af cement tagsten eller eternitplader. Ydermurene på halmhuse er 60 -80 cm. tykke. Fælleshuset `Ravnen` blev bygget først, som hjemsted for DR under optagelserne af fjernsynsprogrammerne om Friland. DR var med i frilandsprojektet fra starten, for at formidle kendskabet til den alternative livsform og byggemetoderne. Ravnen er nu overdraget til andelsboligforeningen, og fungerer som fælleshus.
En særpræget bolig er huset bygget i et drivhus, så det har usædvanlig god gavn af solens varme året rundt. Selve huset er endnu ikke færdiggjort, men er tænkt at udstyre med stor tagterrasse. Der er virkelig mulighed for sydfrugter på terrassen. I vintre som denne, må man passe at fjerne sne fra det store tagareal.
De fleste huse har et rodzoneanlæg med industripil, til rensning af spildevand. Der er også et komposteringsanlæg, hvor der er bygget et drivhus over området med nedsivning, det udnytter varmen fra gæringen optimalt til dyrkning af afgrøder i drivhuset, og det holder nedsivningsområdet fri for at blive fyldt op af regnvand, det var et forbavsende lille areal der skulle til at rense husholdningens spildevand. Det er et bevidst valg, at boligerne har hvert sit eget lille rensningsanlæg tilknyttet, frem for et stører centralt. Det skyldes ønsket om at drage erfaringer fra flere forskellige måder at rense spildevand på.
I småbolig afdelingen var et minihus med et indvendigt grundareal på 6 m2.
Vi så et andet minihus med et indvendigt grundareal på ca. 26 m2 og en hems. Det var endnu ufærdigt. Rundviseren anslog at det kunne bygges for 100.000 kr. alt i alt. Huset var svagt hjerteformet, og havde store vinduer mod syd.
Familien vi besøgte, satte pris på selv at kunne bestemme hvor meget de ville arbejde, og på at have økonomisk mulighed for at tage på lange familiebesøg i Australien. De brugte også meget tid på at være engagerede i deres børns hverdag i den nærliggende børnehave, og etableringen af friskole i den lokale nedlagte folkeskoles lokaler. Manden sad desuden i distriktsrådet. I syddjurs kommune er det lokalsamfundenes talerør overfor politikerne, som de faktisk lytter til.
Jeg syntes at det er sympatiske ideer, der ligger til grund for frilandsprojektet, og der bliver helt sikkert gjort værdifulde erfaringer med hensyn til bæredygtighed, som det omgivende samfund på sigt kan drage nytte af. Men det senmoderne samfund vil miste sin sammenhængskraft hvis alle husstande levede med så små økonomier og skattebetalinger.
Det var et meget interessant besøg som gav indblik i en alternativ livsførelse hvor man tager konsekvensen af sine holdninger og efterlever dem på en uhøjtidelig måde, og med plads til refleksion.
