Kildekritik, som der ikke blev plads til i eksamensopgaven

Andy Højholdts syn på pædagogprofessionen

Hvilken lettelse at aflevere opgaven. Desværre måtte jeg sortere i stoffet for at overholde krav til omfang, dette indlæg blev der ikke plads til.

I undervisningen er vi blevet introducerede til Andy Højholdt, som har et kritiske syn på pædagogprofessionen som en rigtig profession. Han knytter pædagogisk arbejde til klassisk opdragelse og omsorg[1], på den måde distancerer han det samtidig fra at være en klassisk profession, som ifølge den tyske sociolog Max Weber[2] rummer distance og upersonlig forholden sig til. Højholdt støtter sig også i høj grad op af den amerikanske forsker Donald Schön som ligeledes er kritisk overfor den måde som pædagogisk arbejde i dag tilrettelægges på, han kritiserer `den tekniske viden og manglende dialog mellem bruger og professionel.`[3] Højholdt poienterer at Schöns arbejde går ud på at vise at den professionelle først er dygtig til sit arbejde, når vedkommende kan reflektere over sine handlinger, imens de udøves.[4] Det er der ikke noget odiøst i for pædagoger, det er skrevet ind i deres kompetanceprofil :`hun skal kunne tænke over, hvad hun gør mens hun gør det.[…]Her skal både mestres knowing-in-action og reflection-in-action.[5] Højholdt fortsætter med at fremhæve hvad han kalder `en overset dimension,` ved Schöns arbejde, som går ud på at den professionelle for at opnå en tillidsfuld relation til brugeren, bør nedtone sin professionelle viden som han benævner som en ekspertrolle, Højholdt tager dette synspunkt så kraftigt til sig, at han bruger det til at argumentere for den professionelle som praktiker i modsætning til ekspert,[6] det giver mig den tanke, at han betvivler det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen. At han faktisk foretrækker, at for at arbejde pædagogisk i felten, er det tilstrækkeligt at have gennemgået pædagogisk assistentuddannelse. Netop dette syntes jeg ikke er et rimeligt synspunkt, når vi nu netop beskæftiger os med hvor vigtigt det er at pædagogen indgår i tværprofessionelt samarbejde, jeg mener at uddannelsen er vigtig for pædagogens dannelse af egen forståelsesramme for det tværprofessionelle samarbejdes kompleksitet.

---

[1] Højholdt, A. 2010, s. 101 og 102

[2] Weber M. i Eriksen T. R:`Det professionelle og det personlige` i Andersen P.Ø., Ellegaard T. og Muscinsky L. J. (red) : Klassisk og moderne pædagogisk teori s.437

[3] Højholdt, A. 2010, s. 109.

[4] ibid s. 109 nederst

[5] `Pædagogens kompetenceprofil 2004, s. 11 nederst

[6] Højholdt, A. 2010, s. 111

Om Socialrådgiveruddannelsen

Kilder til viden om socialrådgiverens uddannelse og kompetenceprofil:

Dansk socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening og De Sociale Højskoler (2006): Socialrådgivernes kompetenceprofil Fundet den 6. oktober 2010 http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Medlemsgrupper/Studenter/2006-Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf

Brochure fra VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Fundet den 6. oktober 2010

http://webfiler.dsh-aa.dk/Brochurer/Socialr%C3%A5dgiveruddannelsen/Almen%20Linje.pdf

Socialrådgiveruddannelsen i århus hjemmeside:

http://dsh-aa.dk/

Godkendt problemformulering

Min endelige problemformulering til opgaven om tværprofessionelt samarbejde, er som følger:

Hvordan kan socialrådgivere og pædagoger agere respektfuldt omkring udfordringerne i det tværprofessionelle samarbejde om at støtte helhedsorienteret op om døgnanbragte unge?

A. Højholdt kap. 3 det pædagogiske udviklingsfelt

Et af A. Højholdts hovedbudskaber er (p. 108) : `skal det prof. samarbejde lykkes, kræver det ændring af den måde vi forstår professionalitet på...........man kan sige at de udfordringer de prof. står overfor, i vidt omfang handler om kravet om en ændret selvforståelse.
Forestillingen om en streng faglig indentitet, der kan give svar på alverdens spørgsmål- en fond af viden, man kan bygge sit arbejde på-giver næppe mening i forhold til de ændrede vilkår for det professionelle arbejde.`

A. Højholdt peger på en teamorienteret struktur fra de profs. side , og vilje til dialog med målgruppen som vejen frem mod tillid og resultater.

Det kan være nyttigt for pædagoger at have viden om andre professioners kompetancer med sig ud i felten.

(p. 110 og 111)TANKE: Når A.H. støtter sig til Schon, sætter han så i virkeligheden spørgsmålstegn ved det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen?
Mener A.H. at de pædagoger der arbejder som praktikere i felten, bør være uddannede som pædagogiske assistenter, og trække emperi ind til det tværprofessionelle team, der så kan drage konklusioner/analysere på den? At pædagoger ikke behøver så lang en uddannelse for at virke i felten, at de i højere grad bør benytte sine personlige kompetancer og fagligt bør støtte sig til viden i det tværfaglige team?

Jeg mener at uddannelse er godt for alle mennesker, at man altid vokser med opgaven, på et eller andet plan, og udvikles og afklares personligt.
Derfor ser jeg uddannelse som en vigtig faktor, når det gælder at bryde social arv, det sætter individet i stand til at videregive værdier og sproglige normer til næste generation, som er brugbare til at fremme egne muligheder i samfundet.

Interviewguide:

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL:

· I hvilke sammenhænge indgår du i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger eller andre professionelle?

· Hvor stor en del af det tværprofessionelle samarbejde foregår over telefonen, og i hvor højt omfang mødes man ansigt til ansigt?

· Hvor længe har du haft din nuværende stilling?

Oplever du at antallet af henvendelser til dig er stabilt, eller er det øget eller faldet i den tid?

Er der sket ændringer i den måde som det tværprofessionelle samarbejde er organiseret på, i den tid du har været ansat?

· Kunne du få bedre resultater med dit arbejde, med mere eller mindre tværprofessionelt samarbejde, eller er det fint som det er?

· Finder du at indsatsen bliver helhedsorienteret i tilstrækkeligt omfang?

· Kan du mærke at der siden 2000 har været et lovkrav om tværprofessionelt samarbejde, eller falder det naturligt ind i arbejdsopgaverne?

· Har du oplevet situationer som ligner den i casen? Har du forslag til tiltag?

· Arbejdsredskaberne børnelinealen eller stafetloggen, er det nogle du kender til, eller har mødt hos andre?

INFORMANTSPØRGSMÅL:

· Dine forventninger til det tværprofessionelle samarbejde, bliver de sædvanligvis indfriet?

Bliver der truffet formålstjenlige beslutninger?

· Finder du at der er behov for/muligheder for, at forbedre det tværprofessionelle samarbejde?

· Føler du at dine kolleger med andre professioner respekterer dit arbejde?

Har arbejdet lidt med min problemformulering, jeg har været igennem disse, men er endnu ikke tilfreds:

Hvordan forløber samarbejdet mellem socialrådgivere og pædagoger i anbringelsessager indenfor børne- og unge området?

Hvordan forvalter socialrådgivere og pædagoger deres lovpligtige tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager indenfor børne- og unge området, er der behov for at styrke det?

Forløber det tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager, pædagoger og socialrådgivere imellem ligeværdigt, og med barnets tarv for øje?

Hvordan samarbejder pædagoger og socialrådgivere tværprofessionelt og ligeværdigt og med barnets tarv for øje, omkring handleplaner ?

I denne uge arbejder jeg på at få en interviewaftale i stand med en socialrådgiver og en pædagog på et bosted for børn og unge, da det er det samarbejde jeg har valgt at fokusere på til denne eksamensopgave i tværprofessionelt samarbejde.
Desuden indkredser jeg min problemformulering, og overvejer spørgsmål til interviewet.