Foucault

Studiespørgsmål i pædagogikopgave:
Historisk sammenhæng
• Han var inspireret af Maurice Merly Ponty, som havde undervist ham.
• Han så historien som arena for konflikter og kamp, det som han ville undersøge var forudsætningerne for viden, sandhedsproduktion og institutionelle praksisser. Nillson, R. (2002) s. 174 Han koncentrerer sig stort set om to perioder, nemlig fra 1600-tallet til ca. 1800 som nu ofte kaldes den tidligt moderne tid, her gjaldt det kampen mod etnisk, social og religiøs dominans. Dels den moderne tid fra 1800-tallet og frem, med det nyopståede borgerskab. I 1900 tallet var det kampen mod økonomisk udbytning.

• I det postmoderne samfund finder en tredje modstandskamp sted, nemlig religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Det er mulighed for modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158

Hovedsynspunkt
• Selvom det måske er ubevidst, så er der magt på spil. Han skelner mellem magt i klassisk forstand, som pinestraffen, og den usynlige magt i relationer. Magten er ikke nødvendigvis skadelig for os, men den former os som mennesker.
• Han vil have os til at reflektere over vores selvforståelse, og indse at vi kan forandre vores livsvilkår. Nillson, R. (2002) s. 177
• Frihed kan ikke defineres på forhånd, men må konstant redefineres af sin samtid, her er selvteknologierne vigtige.
• I hans sene tænkning kan magt og frihed ikke adskilles. Nillson, R. (2002) s.155

Grundlæggende værdier
• Han problematiserer vores måde at indrette samfundet på.
• Han var kendt som støtte af den franske venstrefløj. Hvilket aftog i løbet af 70èrne, hvor han holdt op med at deltage i politiske aktioner. I stedet definerede han en tredje modstandskamp som gjaldt religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Hvor han siger at det er det at have mulighed for at øve modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158 (Jeg ser en parallel til det sundhedsfremmende i at være bevidst om at man kan håndtere og finde mening i eget liv. (Antonovsky))

• Han så sig selv som en parrhesiast, en der siger `alt`, en slags sandsiger der gennem sin kritik af overordnede risikerer sit gode navn og rygte, eller endog sit liv. Nillson, R. (2002) s. 163
Samfunds- og menneskesyn
• Han bliver set som postmodernist, der anfægter at der er en universel sandhed. Eller som medskaber af poststrukturalismen, der opstod i Frankrig i slutningen 60`erne, og som anfægtede strukturalismens forestilling om en fast orden i samfundet.
• Han omtalte ofte sig selv som historiker.

Diskurs
En måde at tale og tænke på, om bestemte emner, hvor den historiske og kulturelle sammenhæng sætter rammerne for form og indhold. Der kan være forskellige diskurser, forskellige modsatrettede hensyn i en sag, som hver for sig har legimitet. Han udviklede sin diskursanalyse sidst i 60`erne, hvor han som venstreorienteret var i opposition til samfundet.
(Diskursen omkring den svenske konge, har forandret sig markant siden bogudgivelsen i efteråret.)
Epistemè
De helt grundlæggende og ofte ubevidste normer der er kendetegnende for en afgrænset historisk periode.
(Den vestlige verden ser det demokratiske samfund som idealet.)

I forhold til vores specialisering
Er det interessant at Foucault i ” `Galskabens historie` antyder at der bag galskabens maske skulle være noget `autentisk.` – en opfattelse Foucault senere skulle tage kraftigt afstand fra.” S. 33 i Nillson, R. (2002)
I forbindelse med den moderne tids humane tiltag for de gale, hvor indespærringsanstalter blev afløst af asyler og hospitaler, menneskesynet blev mere rummeligt og de gale blev til `dårer` eller `sjælesyge`, da kritiserer Foucault denne modernisering som ellers blev betragtet som en befrielse af dårerne for at være blot en anden form for tvang. Magten lå nu hos lægen og psykiateren, der fastlagde diagnose og terapi. Og den lå i den systematiske kontrol og overvågning og de strengt organiserede rutiner og truslen om afstraffelse. (ibid. s 32)
Kilder
Andersen, H.B. og Kaspersen, L.B. (2000): Klassisk og moderne samfundsteori. 2 udg. København. Hans Reitzels Forlag.
Nilsson, Roddy (2009): Michel Foucault - en introduktion. København. Hans Reitzels Forlag.

Foucault, og det tog mere end 3 timer!!

Om teksten ”Talens forfatning” Foucault tiltrædelsesforelæsning på College de France 2. dec. 1970, hvor han blev indsat som professor i tankesystemernes historie.

Det er skrevet som en forelæsning, beregnet til at formidle mundtligt.

Diskurs er et forløb frem og tilbage, her et taleforløb.

En slags referat

Jeg har forsøgt at fange det væsentligste i teksten som visse steder er vanskelig at forstå, skønt jeg mener at have set den omtalt som lettere tilgængelig!! Det har nok noget med forudsætninger at gøre. Belastningsbalancen er ikke helt afpasset her, så den studerende risikerer at miste koncentrationen og falde i søvn under læsning. J

Foucault bruger de to første sider på at stille spørgsmålet hvad er det faretruende i at folk taler? Allerede her i indledningen nævner han ” en sær straf, en sær forseelse”. Personen som skal tale har så meget mere lyst til at ordene selv ordnede sig, fik det hele med så sandheden fremstod, så han kunne være talerør for talen, og ikke talens ophavsmand. S. 11-12

Straks herefter fremsætter han sin hypotese:

” Jeg antager, at talefrembringelsen i ethvert samfund bliver kontrolleret, udvalgt, organiseret og fordelt i medfør af et antal procedurer, som har til opgave at besværge magter og farer, at beherske begivenhedernes slumptræf og undvige dens tunge, dens frygtelige materialitet.” S. 13

Han fremhæver tre eksklusionsprocedurer som samfundet selv producerer i sine konventioner, der virker som bestemmende for hvem som kommer til orde i samfundet. Den første eksklusionsprocedure er ” forbuddet”: ”Man ved meget vel, at man ikke har ret til at sige alt, at man ikke ved hvilken som helst lejlighed kan tale om alt, at sluttelig ikke hvem som helst kan tale om hvad som helst.” S.23

· Der er et tabu omkring hvad den som taler til en særlig lejlighed, kan tillade sig at sige. Navnlig er emnerne seksualitet og politik følsomme. Det forbud eller den kritik som hæftes på talen afslører hurtigt kritikkens forbindelse med ” begær og magt” S. 13

Det andet eksklusionssystem som samfundet benytter sig af, er ”opdeling og forkastelse”:Den samfundsskabte modsætning mellem ”fornuft og galskab.” S. 13

· Siden middelalderen, siger Foucault, har den gale været den , hvis tale ikke kunne ”sættes i kredsløb som andres.” Dårens ord var gennem århundreder uden gyldighed i det omgivende samfund og dets institutioner, altså i retten og i kirken. I enkelte tilfælde har det dog været omvendt. At den gales ord blev tillagt uforbeholden stor vægt som ophøjet sandhed.

I det moderne samfund er man kommet frem til at der kan udledes en mening af den gales talte ord. S. 14 Men i og med at det er øvrighedspersoner fra samfundets etablerede institutioner, som læger eller psykriatere der samtaler med den gale, så tolker de også det sagte gennem deres egen forankring i det etablerede samfund, og hermed består opdelingen. S. 15

Et tredje eksklusionssystem betegner Foucault selv som dristigt, men alligevel formulerer, er modsætningsforholdet ”sandt og falskt” eller som han senere benævner det: ”viljen til sandhed” som beror på den praksis som finder sted i samfundets institutioner.

· Lovens ord i samfundet får sin legimitet ved at sociologiske, psykologiske medicinske og psykriatiske autoriteter finder at det er det rette. S. 18 øverst.

Det som jeg får ud at teksten er at det talte ord er magt som konventionerne i samfundet tildeler til nogle grupper men ikke til andre.

Det interesserer Foucault hvordan magt virker og kommer til udtryk, ikke hvem som udøver magten.

Konventionerne/sædvanerne i samfundet kommer til at styre hvad det er acceptabelt at sige i samme samfund. Det var lige her Lars Von Trier trådte ved siden af, med sine mærkelige udtalelser i Cannes i mandags. (var det mandag, korriger mig hvis ikke!)

Janteloven og ordsprog som ;`højt at flyve, dybt at falde.` `skomager bliv ved din læst` og talemåden `nu skal du ikke komme for godt i gang` er vel udtryk for denne selvjustits gennem samfundets konventioner. Hvor ville det ellers være rart, engang imellem at komme rigtig godt i gang!

Af de tre eksklusionssystemer, som rammer talen: det forbudte ord, opdelingen af galskaben og viljen til sandhed, er det viljen til sandhed som optager ham mest, fordi det er den som samfundet omtaler mindst. S. 18 midt

Foucault om diskursernes egne interne kontrol med adgangen til samme diskurs, og tilfældig anvendelse af den:

· Kommentaren. Her mener han forklarende skrifter om religiøse eller juridiske tekster og litterære, og til en vis grad, videnskabelige tekster. Kommentaren er sekundærteksten som ved at formidle, fuldbyrder primærteksten. S. 23

· Forfatteren. Er her ment som ophavsmanden til diskursens betydning.

· Det talende subjekt selv. Kun nogle emner er til rådighed for alle at tale om. S. 26

Talesamfund af betroede intellektuelle der har til opgave at producere taler og lade dem cirkulere indenfor selvsamme talesamfund. Sådanne `talesamfund` hævder Foucault dog ikke findes mere. S. 28

Doktriner, virker samlende på de som bekender sig til dem, de giver en fælles reference og en fælles udelukkelse af andre som `de andre`. S. 29

Hele uddannelsessystemet er en politisk måde at opretholde eller modificere diskurstilegnelsen på, indbefattet alle de slags viden og magt, talerne bærer med sig. S. 30

Han er skeptisk overfor at `man har ladet diskursen få mindst muligt plads mellem tanken og ordet.` S. 31

Foucault konkluderer at på trods af at vores civilisation har respekteret diskursen, er der en underliggende frygt for `summen af tale` (er det frygt for at lægfolk opnår for megen taletid, og at deres synspunkter skal tillægges vægt?)

Denne frygt vil han som professor i tankesystemernes historie, bruge kræfter på at undersøge! Han siger at han vil :´problematisere vores vilje til sandhed; genoprette karakteren af begivenhed ved diskursen; samt endelig ophæve signifiantens overherredømme. S. 33

Herefter følger principper for hvordan han vil arbejde i sin forskning. S. 34-43

Herefter takker han samtidige og tidligere filosoffer. S. 44-46

Han takker for udnævnelsen og for den ære det er for ham, og for hans forgænger som han er inspireret af.

Essensen af samtale d. 8. jan. 1981 mellem oversætteren Søren Gosvig Olesen og Michel Foucault

Invitationen er kommet i stand efter lejlighedsvis korrespondance.

Foucault byder velkommen til sin lejlighed i Paris, der har udsigt over byens tage. Han kommer hjælpsomt med drikkevarer, og takker sin gæst for det store arbejde med oversættelserne af sine arbejder.

Gæsten tager noter i samtalens løb. Under samtale om hvorvidt `Seksualitetens historie` når frem til at omhandle det 20. århundrede, bliver de afbrudt af telefonen som Foucault tager i et tilstødende rum, og han ser distræt ud da han vender tilbage. Det har muligvis været et lægeligt svar omkring hans helbred, et ubehageligt svar. Foucault omtaler sig selv som historiker. Han forklarer at hans interesse ligger i at undersøge forholdet mellem verdens praktiske og teoretiske fortid, uden at danne en generet teori om Den Vestlige Verden som sådan.

De kommer ind på Foucaults knap månedlange ophold i Iran, hvor han var korrespondent. Foucault forklarer: `Altså, jeg tog derned for at studere en ny eller i hvert fald sjælden form for magt. En revolution, som tilsyneladende ikke var foretaget af en elite, men af størstedelen af en befolkning. Jeg var i kontakt med ikke så få af dem som , der var involverede i det politiske spil, og hvoriblandt nogle senere er blevet regeringens rådgivere. Men jeg var også i forbindelse med en hel del vestlige journalister; jeg var med til at diskutere deres reportager. Hvad der slog mig, var deres modvilje mod at indrømme det ikke-elitære ved magtovertagelsen, men mindre dèt end deres holdning til et andet aspekt, jeg havde bemærket. Begivenhedernes religiøse karakter. Ingen ville erkende den. Jeg sagde, at de muslimske iranere troede på, at det var vejen til et slags ”paradis på jord”, som var ved at blive banet. Og straks blev det fremstillet som om jeg havde sagt , at ja nu ville der komme et ”paradis på jord”. Men jeg havde bare fremhævet, at denne forestilling faktisk fungerede. Om De vil , var denne reaktion parallel til den kritik, som mødte min seksualhistorie. Man sagde jo, jeg havde hævdet, at seksualiteten ikke er undertrykt. Hvor jeg blot har forsøgt at vise, hvordan seksualitetens fremstilling som undertrykt tjente til at få folk til at tro på, at det er gennem seksualiteten, vores ”frigørelse” vil komme.` S. 89

Der bliver en pause hvor gæsten flittigt noterer, hvorpå Foucault spørger ind til formålet med spørgsmålene, og virker lettet og afslappet ved viden om at det ikke er til officielt brug.

Foucault ønsker at tale om epistemologi[1] og de samtaler om konkrete passager i hans bøger og om meningsudvekslinger mellem Foucault og andre samtidige teoretikere. Det forekommer som en åbenhjertig samtale mellem intellektuelle. Afslutningsvis fortæller Foucault at han har læst gæstens indledning til `Talens forfatning` og at han er tilfreds med den. Foucault forklarer at han har været ansat tre år ved universitetet i Uppsala og derfor har lært sig svensk. Han finder Skandinavien fredelig, men kedelig i længden. Undtagen København, der tog han til for at more sig.

Samtalen er slut og der tages høfligt afsked.

Afrunding

Som tidligere nævnt er talen beregnet til oplæsning, og den er noget vanskelig at læse som et skrift, navnlig når man ikke har forudsætninger for at læse intellektuelle tekster.

Med Talens forfatning nærmer Foucault sig begrebet magt som han går dybere ind i, i sine følgende bøger i 1970`erne, nemlig Overvågning og straf og Viljen til viden.

Kilder:

Foucault, Michel (1971): Talens forfatning. (oversat til dansk i 2001 af Olesen, S.G.) København. Hans Reitzels Forlag.

Psykologisk Pædagogisk ordbog. 15. udg. København. Hans Reitzels Forlag.

---

[1]Erkendelsesfilosofi. Betingelser for erkendelsens gyldighed, erkendelsens forhold til virkeligheden. Psykologisk pædagogisk ordbog s. 120

Noter fra d. 21 feb. PÆD. ved LIL

MENNESKESYN I PÆDAGOGISK TEORI OG PRAKSIS

Kilde: Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007) : Anvendelse af nyere pædagogik. Århus . Gyldendal.

Kap. 8 Videnskabsteori

· De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis.

Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( s. 219 )

Menneskesyn, udviklingssyn

Videnskabsteoretisk grundlag værdigrundlag og erkendelses-

metode.

En pædagogisk teori og

Teorier og undersøgelsesresultater forskningsresultater.

Den konkrete virkelighed Den pædagogiske praksis.

· Watson (1970) og Skinner (amerikaner) (1975) formulerede et adfærdspsykologisk menneskesyn hvor især belønningens betydning for barnets adfærd blev tillagt betydning, her kaldet positiv forstærkning. (s.221) De ser altså mennesket som styret af udefra kommende påvirkninger. Jf. citatet nederst s. 220.

Clausen hævder at det endimensionale og mekaniske menneskesyn og udviklingssyn kommer til udtryk ved at barnets handlinger ses som et resultat af belønningen.

Clausen gør opmærksom på at bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner fra 2004 lægger op til et mere nuanceret udviklingssyn, hvor barnet ses som medskaber af den læring som pædagogen skal støtte, lede og udfordre. (s. 221)

`Gennem sine valg og handlinger kan det enkelte menneske forsøge at virkeliggøre sine potentialer under hensyntagen til de realistiske muligheder`.(Clausen 2007s. 221)

MENNESKE OG UDVIKLINGSSYN

Menneskesyn

· Clausen ønsker at fremme pædagogik baseret på et udvidet historisk menneskesyn. Nemlig antagelsen om at menneskets følelser, tanker og handlinger, er betinget af den historiske, kulturelle og samfundsmæssige baggrund. Med udgangspunkt i et historisk udvidet menneskesyn, kan menneskets udvikling og det gode liv ifølge Clausen ikke udelukkende forstås som noget der sker indefra og ud/de biologiske drivkræfter eller udefra og ind/ ydre påvirkninger, men i en dynamik mellem mennesker og deres sociale og materielle livsvilkår. (s. 220)

`Fokus på menneskets ressourcer i hverdagslivet giver muligheder for en udvikling og læring, som kan bidrage til et godt liv`.

Udviklingssyn

· Clausen kritiserer den pædagogik, som alene fokuserer på styrkelse af selvtilliden, da han mener at det medvirker til at gøre menneskets selvvurdering meget sårbar. `Hvis mennesket alene vurderer sig selv, ud fra hvad det kan, vil det fx kunne opleve det at blive arbejdsløs som identitetstruende`. (s. 222) Derfor skal man ifølge Clausen undgå det funktionalistiske menneskesyn, hvor mennesket reduceres til dets funktioner.

· Freuds driftsteori er eksempel på et udviklingssyn hvor de biologiske drivkræfter/ indefra- og ud perspektivet tillægges størst betydning. Ligesom Rousseaus antagelse om at barnet er født uden ondskab, er det. Rousseau ser det gode som iboende i det indre selv, uden at være knyttet til noget ydre som fællesskabet.

· Neills pædagogik på Summerhill skolen, tager afsæt i Rousseaus udviklingssyn.

· Det samme gør Kragh-Mûller i sin ledelse af den Danske Bernadotteskole. På begge skoler prioriteres børnenes kreativitet og fantasi højt.

· Sterns teori om selvudvikling og altså en stadigt voksende akkumulering af selvet, er mere nuanceret.

Barnets udvikling af selvet, foregår først og fremmest gennem de handlinger det selv foretager, men interaktionen med den anden tillægges stor betydning gennem barnets dannelse af RIG´er (generaliserede indre repræsentationer)

Barnet ses i høj grad som medskaber af sin egen udvikling.

Stern ser barnet som både kompetent og sårbart.

· Neuropædagogik baserer sig på at hjernens udvikling sker i samspil med miljøet.

· `Pædagogik handler omværdier og virkeliggørelsen af værdier. Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde`. (s. 239)

Videnskabsteori

· Det værdimæssige perspektiv

`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)

Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.

· Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)

· Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)

`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.

Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.

· Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)

`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.

Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.

· Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)

Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.

`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.

Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.

· Den kritiske videnskabsteori (s. 232)

`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.

Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.

PÆDAGOGISK TEORI ( s. 234)

Menneskesyn

· Pædagogen kan tilbyde noget, har magt til at udvælge den viden som tilbædagogen kan tilbyde noget, har magt til at udvælge den viden som tilbydes.

Forskning viser at pædagoger er med til at fastholde negativ social arv.

Nu dominerer den resurseorienterede anerkendende pædagogik, konsekvenspædagogik er en anden retning.

Lisbeths oplæg:

Det idealistiske menneskesyn: mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil.

Det materialistiske menneskesyn : arven styrer, det ydre, det som pædagogen påvirker med.

Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.

Dialektisk: der er samspil, samspil mellem det indre/individet og omverdenen.

Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.

Idealistisk menneskesyn :

· A: Årsager til adfærd findes i individet (medfødt) Individet er uafhængigt, selvstyrende.

Ekstrem individualisme, fravær af sociale relationer.

Rosseau (1700 tallet) – minus opdragelse – børnene gror selv. Vækstpædagogik, der er mulighed for at pædagogikken kan udvikle sig til Laissez-faire

(Emir: Autister lever i deres egen verden)

· B: Årsager til adfærd ligger i omverdenen. Individet reagerer på stimuli fra omverdenen, er objekt for forandring og udvikling, altså tilpasning. Individet ses som begrænset af vilkårene/miljøet uden fri vilje.

Pavlov (1800 tallet) Skinner (1900 tallet)

OBJEKTGØRELSE, Individet ses som et tomt kar hvor der skal fyldes på, udfordres, tilbydes udviklende aktiviteter.

Årsager til adfærd ses som liggende i omverdenen.

Behaviorisme.

Adfærdsregulerende pædagogik og indlæringspædagogik. Pædagogen bestemmer, er nødt til at være den styrende, vise tilrette, for `de ved jo ikke bedre` og er den som ved hvordan tingene skal være.

· C: Samfund og individ forandres i takt med individets egen udvikling. Konstruktivisme. Virkeligheden skabes af øjnene der ser. Problemerne ligger I individet (indre modstridende følelser)

Piaget, Dewey

Kognitiv pædagogik – Erfaringspædagogik. Samtaleterapi, psykoanalyse og gestaltterapi.

Det er individet som man vil gøre noget ved.

Barnet ses som kompetent, får lov til at udføre praktiske opgaver med alderssvarende vejledning.

· D: Problemerne ligger I samfundet. Vilkår påvirker individet.

Individet er aktør, kan påvirke samfundet.

Den strukturerede pædagogik i 70`erne som ville bevidstgøre de unge om forurening og forbrug, har hjemme her.

Marxismen.

Kritisk pædagogik bevidstgør om undertrykkelse.

Mekanisk.

A B

C D

Videoen: `Indlært hjælpeløshed?`´ Omsorg og samspil i vuggestuen. Omsorg, læring og udvikling i vuggestuen. Af Lise Ahlmann. Christian Ejlers` Forlag. Placering 37.22 på bibl.

Situationer: Vaske hænder

Finde hagesmækker

Dække rullebord

Omsorgssituationerne rummer enorme potentialer for pædagogisk arbejde.

Videoer `Er du åndssvag` 40 min. fra Strandvænget. Fra TV2 13.02.2007. Er tilgængelig på www.viauc.dk/via. media, log ind med via-logind. Placering 38.78 på bibl.

Skal selv gå rundt på afdelingen. Der optages 125 timer.

Beboere låses inde på værelset om aftenen.

Gensidig respekt, tager udgangspunkt i den enkelte. Påstår lederen.

På strandvænget ses beboeren som et objekt.

Etikken fylder meget her, det personlige værdigrundlag, kan man holde til at være der eller bliver man syg af den omgangsform.

1 ) Pædagogskabt læring, pædagogen går foran brugeren.

Misbrugeren skal have hjælp til at komme af sted til læge, sagsbehandler eller andet. Det kan være nødvendigt at pædagogen tager initiativet.

Forelæsninger er påfyldning af tomme kar.

2 ) Pædagogstøttet læring, pædagogen går ved siden af brugeren.

Når man guider brugeren.

Eks. En bruger som gerne vil tage bussen men ikke kan klokken, har brug for hjælp til at indstille sin mobil så den ringer, når det er tid.

3) Brugerskabt læring, pædagogen går bagved brugeren.

Steiner pædagogik.

Åben plan børnehaver med aktivitetsrum og værksteder som børnene frit kan vælge mellem.

Det pædagogiske paradoks:

· At vi gennem ydrestyring, vil opdrage barnet til, ikke at lade sig bestemme, af en ydre bestemmelse.

Den unge skal blive i stand til selv at sige fra overfor dårligt selskab.

Pædagogik ved LIL d. 21.02.2011

MENNESKESYN I PÆDAGOGISK TEORI OG PRAKSIS

Kilde: Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007) : Anvendelse af nyere pædagogik. Århus . Gyldendal.

Kap. 8 Videnskabsteori

· De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis.

Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( s. 219 )

Menneskesyn, udviklingssyn

Videnskabsteoretisk grundlag værdigrundlag og erkendelses-

metode.

En pædagogisk teori og

Teorier og undersøgelsesresultater forskningsresultater.

Den konkrete virkelighed Den pædagogiske praksis.

· Watson (1970) og Skinner (amerikaner) (1975) formulerede et adfærdspsykologisk menneskesyn hvor især belønningens betydning for barnets adfærd blev tillagt betydning, her kaldet positiv forstærkning. (s.221) De ser altså mennesket som styret af udefra kommende påvirkninger. Jf. citatet nederst s. 220.

Clausen hævder at det endimensionale og mekaniske menneskesyn og udviklingssyn kommer til udtryk ved at barnets handlinger ses som et resultat af belønningen.

Clausen gør opmærksom på at bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner fra 2004 lægger op til et mere nuanceret udviklingssyn, hvor barnet ses som medskaber af den læring som pædagogen skal støtte, lede og udfordre. (s. 221)

`Gennem sine valg og handlinger kan det enkelte menneske forsøge at virkeliggøre sine potentialer under hensyntagen til de realistiske muligheder`.(Clausen 2007s. 221)

MENNESKE OG UDVIKLINGSSYN

Menneskesyn

· Clausen ønsker at fremme pædagogik baseret på et udvidet historisk menneskesyn. Nemlig antagelsen om at menneskets følelser, tanker og handlinger, er betinget af den historiske, kulturelle og samfundsmæssige baggrund. Med udgangspunkt i et historisk udvidet menneskesyn, kan menneskets udvikling og det gode liv ifølge Clausen ikke udelukkende forstås som noget der sker indefra og ud/de biologiske drivkræfter eller udefra og ind/ ydre påvirkninger, men i en dynamik mellem mennesker og deres sociale og materielle livsvilkår. (s. 220)

`Fokus på menneskets ressourcer i hverdagslivet giver muligheder for en udvikling og læring, som kan bidrage til et godt liv`.

Udviklingssyn

· Clausen kritiserer den pædagogik, som alene fokuserer på styrkelse af selvtilliden, da han mener at det medvirker til at gøre menneskets selvvurdering meget sårbar. `Hvis mennesket alene vurderer sig selv, ud fra hvad det kan, vil det fx kunne opleve det at blive arbejdsløs som identitetstruende`. (s. 222) Derfor skal man ifølge Clausen undgå det funktionalistiske menneskesyn, hvor mennesket reduceres til dets funktioner.

· Freuds driftsteori er eksempel på et udviklingssyn hvor de biologiske drivkræfter/ indefra- og ud perspektivet tillægges størst betydning. Ligesom Rousseaus antagelse om at barnet er født uden ondskab, er det. Rousseau ser det gode som iboende i det indre selv, uden at være knyttet til noget ydre som fællesskabet.

· Neills pædagogik på Summerhill skolen, tager afsæt i Rousseaus udviklingssyn.

· Det samme gør Kragh-Mûller i sin ledelse af den Danske Bernadotteskole. På begge skoler prioriteres børnenes kreativitet og fantasi højt.

· Sterns teori om selvudvikling og altså en stadigt voksende akkumulering af selvet, er mere nuanceret.

Barnets udvikling af selvet, foregår først og fremmest gennem de handlinger det selv foretager, men interaktionen med den anden tillægges stor betydning gennem barnets dannelse af RIG´er (generaliserede indre repræsentationer)

Barnet ses i høj grad som medskaber af sin egen udvikling.

Stern ser barnet som både kompetent og sårbart.

· Neuropædagogik baserer sig på at hjernens udvikling sker i samspil med miljøet.

· `Pædagogik handler omværdier og virkeliggørelsen af værdier. Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde`. (s. 239)

Videnskabsteori

· Det værdimæssige perspektiv

Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)

(Blev kritiseret af Adorno)

Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)

Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)

Den kritiske videnskabsteori (s. 232)

PÆDAGOGISK TEORI ( s. 234)

Menneskesyn

Foucault på 3 timer !

Her er mine noter fra pædagogikundervisningen ved EZB, velvalgt undervisningsform til formålet, dejligt. OG HAR I BEMÆRKET AT BERLUSCONI ER BLEVET SIGTET I DAG ?

Efter : Olesen, Gytx Søren og Pedersen, Peter Møller (red.) (2010): Pædagogik i sociologisk perspektiv. 2. udg. Viborg. VIA Systime.

Afsnittet af Stefan Hermann om Foucault.

MICHEL FOUCAULT 1926 – 1984 Han blev professor i tankesystemernes historie ved Collage de France i Paris. Flere gæsteprofessorater.

(detaljeorienteret)

Temaer: magt, viden, subjektivitet.

Magt er ikke værdiladet, men det er allestedsnærværende. Der er magt i alle relationer.

Han kredsede meget om hvordan magt udøves når den ikke er synlig, men synliggør vidensproduktion om de mennesker som ledelsen, påvirkningen eller magtudøvelsen retter sig imod. Det vil ofte være dannelsesfællesskaber som familien, hjemmet, skolen, dagtilbuddet.

Det er meget vigtigt at holde sig for øje at Foucault ikke lavede empiriske og praktiske undersøgelser, som vi kender det fra den empiriske sociologi. Derimod undersøgte han diskurser, problematiseringsformer og måder, hvorpå man har tænkt, programmeret og disponeret forskellige dele af menneskelivet. (s.71)

NØGLEPROBLEMATIKKER/SYNSPUNKTER

Intentioner er altid at belyse og problematisere menneskelig erfaring og væren, med henblik på at provokere vores aktuelle opfattelse og håndtering af den måde vi forstår os selv på, den måde vi indretter skoler på, forstår seksualitet, sygdom og død på. (s. 70)

Han har villet belyse de forskellige måder, hvorpå mennesket i vor kultur, er blevet gjort til subjekt på. Subjektet ses på forskelligt i forskellige fællesskaber, historiske perioder og kulturer. Foucault opstiller 3 grundlæggende måder, hvorigennem mennesket bliver gjort til subjekt. (s.83)

· 1 ) Gennem videnskabelige og såkaldt diskursive praktikker.

(Rammesætning fra myndigheder, relationer vi er i. Diskursen; hvordan taler vi om det at være en mor, en pædagog. )

· 2) Via politiske og sociale dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer.

(Bourdieu, hvordan hierarkiet i samfundet bliver med ved at bestå. Det er svært at blive professor, hvis ikke ens forældre har uddannelse.)

· 3) I kraft af selvets arbejde og forpligtelse på sig selv.

Erika: Det er typisk for Foucault at han igen og igen kobler viden med magt.

HISTORISKE MAGTTEKNOLOGIER (s. 72)

Så snart vi prøver på at fjerne magten, kommer den bare igen på andre måder. Det meste magt er usynligt for os, og magt virker bedst når den er usynlig.

Det at tænke magt som noget nogen har, og kan give til nogle andre, er en forsimpling. (pædagoguddannelsen skal indeholde et vist pensum, som læreren følger) (Vi kan IKKE tænke på magt som oppefra og ned)

MAGTENS MIKROFYSIK disciplin rettet mod kroppen/individet (s.73)

Det er sjældent at man på pædagogstudiet snakker om disciplinering, det gør Foucault.

Erika: pædagog studerende er dem som skal vide allermest om det her.

`De mange forskellige teknikker retter sig i sin specifikke udøvelse mod kroppen. Disse magtteknologier – som f.eks. træning, overvågning, eksamination, straf, parcellering af rum, skematisering af tid - retter sig mod kroppen, ønsker at dressere, styre, afrette kroppen og dens energier, kræfter og tilbøjeligheder. Ikke for at stække eller passivisere den, men for at gøre den produktiv, manipulerbar og kontrollabel på samme tid. Disciplin betyder altså ifølge Foucault ikke undertrykkelse, men er langt mere raffinerede teknikker til afretning af individets adfærd, der skal gøres nyttig, effektiv og lydig.` (s.74)

Individualisere: På pæd. seminariet har vi lige valgt specialisering. Til praktikken lavede vi vores egne læringsmål.

Differentiere: Voksne mennesker har været gennem en meget lang disiplineringsproces, følgelig er vi i stand til at disciplinere os selv, vi retter os selv mod at modtage undervisning.

Sammenligne: Nationale tests. På seminariet afholder vi `markedsdage`.

Homogenisere: Studieordninger, CKF`erne.

Hierarkisere: karaktergivning.

Udelukke: Hvis man ikke skriver på sin blog, tæller det som fravær, som konsekvens kan man udelukkes fra studiet.

I praksis er det ofte noget fysisk, som pædagoger bryder ind overfor, forsøger at disciplinere, som savlen, råben, vilde armbevægelser.

Vi er ikke i tvivl om at velfungerende borgere skal kunne noget helt bestemt. Vi har nogle ideer om hvad velfærdssamfundet skal indeholde. For at samfundet skal hænge sammen er det ikke ligegyldigt om man disiplinerer kommende generationer.

Vi individualiserer ting og vi kigger på kroppen. P. 75

`Et vigtigt element er altså opkomsten af detaljeret viden om mennesket gennem psyko-videnskaberne, som det med en omskrivning hedder hos Foucault. I stedet for fokus på lovovertrædelsen, retter kriminilogien og psykiatrien opmærksomheden mod forbryderen, hans sjæl, instinkter, opvækst og andre karektiristika for derigennem at gøre ham manipulerbar.` (s.75)

Erika:`At være kommet igennem til en bruger eller anbragt gennem en interesse vedkommende har, er ifølge Foucault, at have fundet en måde at gøre han manipulerbar på`.

Fidusen ved panoptikon: En vagt kan holde øje med mange indsatte. (der er rentabelt) Den indsatte ved ikke om vedkommende er overvåget eller ikke, så gennem selvdisiplinering vil den indsatte afholde sig fra ulovligheder. Benthams `panoptikon` - èn vogter i centraltårnet - er ekstremt magtfuldt. `Panoptikken samler blikkets observerbare, moralske og politiske funktioner i et enkelt effektivt princip, der består i at adskille mellem at se og at blive set. Panoptikken etablerer en asymmetri mellem den der ser, og den der bliver set.` (s.75)

Målet er ikke straf, men forbedring og resocialisering.

MAGTENS MAKROFYSIK

Det har betydning for samfundet, hvordan de som lever i samfundet har det. Trives de og kan overleve i tryghed med kun få børn. Eller føler man sig utryg og nødt til at have mange børn for at nogle skal overleve, og kunne hjælpe til med forsørgelse når forældrene bliver ældre.

Sekularisering: adskillelsen af kirke og stat. (s. 77)

Erika: Hvis vi forhindrer vores borgere i at tage selvdisiplineringen på sig, ligger man i samfundet som man har redt. ( To ansatte i syddjurs ansat til at afdække socialt bedrageri, ingen i Odder )

Erika: Det er et økonomisk problem for samfundet, at der ikke er incitament for den enkelte i at blive bedre. Systemet fremmer nogle gange at det er en økonomisk ulempe for den enkelte, at tage vare på sig og sine. Foucault vil sige at I har tabt på forhånd, hvis det er nødvendigt at kontrollere. Der skal være så stor sandsynlighed for at blive opdaget i at snyde, at den enkelte ikke ønsker at snyde.

SELVETS TEKNOLOGIER

Det er magtens teknologier der interesserer Foucault.

p.79 Kun uansvarlige individer vil ikke vælge at implementere disse sunde vaner.

Når vi som samfund har en diskurs der siger SUNDHED sørger man for at det ikke ses, hvis man ikke lever op til normen. Man ønsker ikke at udstille sine dårlige vaner eller sin overvægt.

En pagt er sværere at analysere end formynderi.

PÆDAGOGIK OG PERSONLIG UDVIKLING (s.80)

Målene med moderne pædagogik fremgår af målene i dagtilbudsloven, folkeskoleloven ect.

Vi skal udvikle os selv, og motivere den enkelte til at ønske at lære.

`Foucault havde markeret, at det 18. årh. iværksatte en lang række teknikker til at gøre kroppene føjelige og nyttige. I dag forsøges der med forskellige pædagogiske metoder at gøre personligheden fri og kreativ, men disponeret for de rette `ansvarlige` valg der er nyttige i overordnede politiske og økonomiske strategier. Denne dobbelthed fangede Foucault i 1983 da han søgte at nærme sig en bestemmelse af det moderne subjekt, hvis indre liv og frihed er tæt knyttet til andres forsøg på at lede det: på den ene side at være bundet til sig selv og bevidsthed om sig selv og på den anden side være underkastet andre.` (s. 87)

For dem som vil læse primærlitteratur af Foucault anbefaler Erika : `Overvågning og straf` og den med forelæsninger, som jeg ikke fik noteret, øv.