MENNESKESYN I PÆDAGOGISK TEORI OG PRAKSIS
Kilde: Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007) : Anvendelse af nyere pædagogik. Århus . Gyldendal.
Kap. 8 Videnskabsteori
· De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis.
Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( s. 219 )
Menneskesyn, udviklingssyn
Videnskabsteoretisk grundlag værdigrundlag og erkendelses-
metode.
En pædagogisk teori og
Teorier og undersøgelsesresultater forskningsresultater.
Den konkrete virkelighed Den pædagogiske praksis.
· Watson (1970) og Skinner (amerikaner) (1975) formulerede et adfærdspsykologisk menneskesyn hvor især belønningens betydning for barnets adfærd blev tillagt betydning, her kaldet positiv forstærkning. (s.221) De ser altså mennesket som styret af udefra kommende påvirkninger. Jf. citatet nederst s. 220.
Clausen hævder at det endimensionale og mekaniske menneskesyn og udviklingssyn kommer til udtryk ved at barnets handlinger ses som et resultat af belønningen.
Clausen gør opmærksom på at bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner fra 2004 lægger op til et mere nuanceret udviklingssyn, hvor barnet ses som medskaber af den læring som pædagogen skal støtte, lede og udfordre. (s. 221)
`Gennem sine valg og handlinger kan det enkelte menneske forsøge at virkeliggøre sine potentialer under hensyntagen til de realistiske muligheder`.(Clausen 2007s. 221)
MENNESKE OG UDVIKLINGSSYN
Menneskesyn
· Clausen ønsker at fremme pædagogik baseret på et udvidet historisk menneskesyn. Nemlig antagelsen om at menneskets følelser, tanker og handlinger, er betinget af den historiske, kulturelle og samfundsmæssige baggrund. Med udgangspunkt i et historisk udvidet menneskesyn, kan menneskets udvikling og det gode liv ifølge Clausen ikke udelukkende forstås som noget der sker indefra og ud/de biologiske drivkræfter eller udefra og ind/ ydre påvirkninger, men i en dynamik mellem mennesker og deres sociale og materielle livsvilkår. (s. 220)
`Fokus på menneskets ressourcer i hverdagslivet giver muligheder for en udvikling og læring, som kan bidrage til et godt liv`.
Udviklingssyn
· Clausen kritiserer den pædagogik, som alene fokuserer på styrkelse af selvtilliden, da han mener at det medvirker til at gøre menneskets selvvurdering meget sårbar. `Hvis mennesket alene vurderer sig selv, ud fra hvad det kan, vil det fx kunne opleve det at blive arbejdsløs som identitetstruende`. (s. 222) Derfor skal man ifølge Clausen undgå det funktionalistiske menneskesyn, hvor mennesket reduceres til dets funktioner.
· Freuds driftsteori er eksempel på et udviklingssyn hvor de biologiske drivkræfter/ indefra- og ud perspektivet tillægges størst betydning. Ligesom Rousseaus antagelse om at barnet er født uden ondskab, er det. Rousseau ser det gode som iboende i det indre selv, uden at være knyttet til noget ydre som fællesskabet.
· Neills pædagogik på Summerhill skolen, tager afsæt i Rousseaus udviklingssyn.
· Det samme gør Kragh-Mûller i sin ledelse af den Danske Bernadotteskole. På begge skoler prioriteres børnenes kreativitet og fantasi højt.
· Sterns teori om selvudvikling og altså en stadigt voksende akkumulering af selvet, er mere nuanceret.
Barnets udvikling af selvet, foregår først og fremmest gennem de handlinger det selv foretager, men interaktionen med den anden tillægges stor betydning gennem barnets dannelse af RIG´er (generaliserede indre repræsentationer)
Barnet ses i høj grad som medskaber af sin egen udvikling.
Stern ser barnet som både kompetent og sårbart.
· Neuropædagogik baserer sig på at hjernens udvikling sker i samspil med miljøet.
· `Pædagogik handler omværdier og virkeliggørelsen af værdier. Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde`. (s. 239)
Videnskabsteori
· Det værdimæssige perspektiv
`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)
Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.
· Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)
· Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)
`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.
Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.
· Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)
`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.
Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.
· Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)
Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.
`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.
Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.
· Den kritiske videnskabsteori (s. 232)
`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.
Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.
PÆDAGOGISK TEORI ( s. 234)
Menneskesyn
· Pædagogen kan tilbyde noget, har magt til at udvælge den viden som tilbædagogen kan tilbyde noget, har magt til at udvælge den viden som tilbydes.
Forskning viser at pædagoger er med til at fastholde negativ social arv.
Nu dominerer den resurseorienterede anerkendende pædagogik, konsekvenspædagogik er en anden retning.
Lisbeths oplæg:
Det idealistiske menneskesyn: mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil.
Det materialistiske menneskesyn : arven styrer, det ydre, det som pædagogen påvirker med.
Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.
Dialektisk: der er samspil, samspil mellem det indre/individet og omverdenen.
Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.
Idealistisk menneskesyn :
· A: Årsager til adfærd findes i individet (medfødt) Individet er uafhængigt, selvstyrende.
Ekstrem individualisme, fravær af sociale relationer.
Rosseau (1700 tallet) – minus opdragelse – børnene gror selv. Vækstpædagogik, der er mulighed for at pædagogikken kan udvikle sig til Laissez-faire
(Emir: Autister lever i deres egen verden)
· B: Årsager til adfærd ligger i omverdenen. Individet reagerer på stimuli fra omverdenen, er objekt for forandring og udvikling, altså tilpasning. Individet ses som begrænset af vilkårene/miljøet uden fri vilje.
Pavlov (1800 tallet) Skinner (1900 tallet)
OBJEKTGØRELSE, Individet ses som et tomt kar hvor der skal fyldes på, udfordres, tilbydes udviklende aktiviteter.
Årsager til adfærd ses som liggende i omverdenen.
Behaviorisme.
Adfærdsregulerende pædagogik og indlæringspædagogik. Pædagogen bestemmer, er nødt til at være den styrende, vise tilrette, for `de ved jo ikke bedre` og er den som ved hvordan tingene skal være.
· C: Samfund og individ forandres i takt med individets egen udvikling. Konstruktivisme. Virkeligheden skabes af øjnene der ser. Problemerne ligger I individet (indre modstridende følelser)
Piaget, Dewey
Kognitiv pædagogik – Erfaringspædagogik. Samtaleterapi, psykoanalyse og gestaltterapi.
Det er individet som man vil gøre noget ved.
Barnet ses som kompetent, får lov til at udføre praktiske opgaver med alderssvarende vejledning.
· D: Problemerne ligger I samfundet. Vilkår påvirker individet.
Individet er aktør, kan påvirke samfundet.
Den strukturerede pædagogik i 70`erne som ville bevidstgøre de unge om forurening og forbrug, har hjemme her.
Marxismen.
Kritisk pædagogik bevidstgør om undertrykkelse.
Mekanisk.
A B
C D
Videoen: `Indlært hjælpeløshed?`´ Omsorg og samspil i vuggestuen. Omsorg, læring og udvikling i vuggestuen. Af Lise Ahlmann. Christian Ejlers` Forlag. Placering 37.22 på bibl.
Situationer: Vaske hænder
Finde hagesmækker
Dække rullebord
Omsorgssituationerne rummer enorme potentialer for pædagogisk arbejde.
Videoer `Er du åndssvag` 40 min. fra Strandvænget. Fra TV2 13.02.2007. Er tilgængelig på www.viauc.dk/via. media, log ind med via-logind. Placering 38.78 på bibl.
Skal selv gå rundt på afdelingen. Der optages 125 timer.
Beboere låses inde på værelset om aftenen.
Gensidig respekt, tager udgangspunkt i den enkelte. Påstår lederen.
På strandvænget ses beboeren som et objekt.
Etikken fylder meget her, det personlige værdigrundlag, kan man holde til at være der eller bliver man syg af den omgangsform.
1 ) Pædagogskabt læring, pædagogen går foran brugeren.
Misbrugeren skal have hjælp til at komme af sted til læge, sagsbehandler eller andet. Det kan være nødvendigt at pædagogen tager initiativet.
Forelæsninger er påfyldning af tomme kar.
2 ) Pædagogstøttet læring, pædagogen går ved siden af brugeren.
Når man guider brugeren.
Eks. En bruger som gerne vil tage bussen men ikke kan klokken, har brug for hjælp til at indstille sin mobil så den ringer, når det er tid.
3) Brugerskabt læring, pædagogen går bagved brugeren.
Steiner pædagogik.
Åben plan børnehaver med aktivitetsrum og værksteder som børnene frit kan vælge mellem.
Det pædagogiske paradoks:
· At vi gennem ydrestyring, vil opdrage barnet til, ikke at lade sig bestemme, af en ydre bestemmelse.
Den unge skal blive i stand til selv at sige fra overfor dårligt selskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar