mandag den 2. maj 2011

Livskvalitet set i forhold til unge med nedsat funktionsevne

Når vi med fokus på unge med nedsat funktionsevne, tager afsæt i WHO`s bredde defination på sundhed fra 1945 som:

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`

Så giver det mening at se på livskvalitet som et væsentligt aspekt af sundhedspædagogik. Vi har i forløbet beskæftiget os med boformer hvor der er ansat pædagoger døgnet rundt. De vil sige at de unge har pædagoger tæt inde på livet som omsorgspersoner, og som en form for deres nærmeste. Derfor hviler der et stort ansvar på pædagogerne, for den måde de forvalter deres relationer til de unge på. Idet vi ved at det er i kraft af relationer, vi udvikler os som mennesker[1].

Livskvalitet kan ses som et subjekt begreb, hvor det ikke er pædagogen men den unge selv, uagtet sin funktionsnedsættelse, der definerer hvad livskvalitet er for vedkommende. Det kan bringe pædagogen i dilemmaer, hvis den unges dispositioner bliver destruktive eller selvdestruktive. Det er her pædagogen kan bruge sin viden om naturvidenskabelig- og åndsvidenskabelig filosofi til at kvalificere den unges mestringsevne til at forvalte sin selvbestemmelse så han udvikler sig imod at blive i stand til at varetage egne interesser.



[1] Kissow og Pallesen (2006) s. 66

Ingen kommentarer:

Send en kommentar