Nu kan jeg læse igen, og fokusere hvis det bare ikke er for længe af gangen. Så jeg må i gang med at indhente det forsømte.
Vi fik arbejdet godt i gruppen i dag.

Specialiseringsgruppe

I vores nye grupper, dannet efter vores specialiseringsretning, arbejder jeg sammen med Inga og Jette. Jeg vil lave etiketten specialiseringsgruppe til at placere mit gruppearbejde under. Vi har i gruppen talt at arbejde med Foucault som vores teoretiker, og vi vil gerne vide om det er til gene for nogle. Vi har valgt ham, ved at se på hvilke teoretikere der henvises til i litteraturen indenfor vores specialiseringsområde, i den litteratur vi har gennemset er der en overvægt af henvisninger til Foucault. Vi har resoneret, at det må være et fornuftigt valg for os. Hvordan vælger I andre?

Så lykkedes det endnu en gang at betale huslejen på seminariet, det er ikke lige det nemmeste. Desværre er jeg blevet influenzaramt, og er groggy af feber på 3. døgn, ØV. Så det er godt nok begrænset hvad her foregår af fornuftige aktiviteter lige nu.

Pædagogik ved LIL d. 21.02.2011

MENNESKESYN I PÆDAGOGISK TEORI OG PRAKSIS

Kilde: Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007) : Anvendelse af nyere pædagogik. Århus . Gyldendal.

Kap. 8 Videnskabsteori

· De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis.

Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( s. 219 )

Menneskesyn, udviklingssyn

Videnskabsteoretisk grundlag værdigrundlag og erkendelses-

metode.

En pædagogisk teori og

Teorier og undersøgelsesresultater forskningsresultater.

Den konkrete virkelighed Den pædagogiske praksis.

· Watson (1970) og Skinner (amerikaner) (1975) formulerede et adfærdspsykologisk menneskesyn hvor især belønningens betydning for barnets adfærd blev tillagt betydning, her kaldet positiv forstærkning. (s.221) De ser altså mennesket som styret af udefra kommende påvirkninger. Jf. citatet nederst s. 220.

Clausen hævder at det endimensionale og mekaniske menneskesyn og udviklingssyn kommer til udtryk ved at barnets handlinger ses som et resultat af belønningen.

Clausen gør opmærksom på at bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner fra 2004 lægger op til et mere nuanceret udviklingssyn, hvor barnet ses som medskaber af den læring som pædagogen skal støtte, lede og udfordre. (s. 221)

`Gennem sine valg og handlinger kan det enkelte menneske forsøge at virkeliggøre sine potentialer under hensyntagen til de realistiske muligheder`.(Clausen 2007s. 221)

MENNESKE OG UDVIKLINGSSYN

Menneskesyn

· Clausen ønsker at fremme pædagogik baseret på et udvidet historisk menneskesyn. Nemlig antagelsen om at menneskets følelser, tanker og handlinger, er betinget af den historiske, kulturelle og samfundsmæssige baggrund. Med udgangspunkt i et historisk udvidet menneskesyn, kan menneskets udvikling og det gode liv ifølge Clausen ikke udelukkende forstås som noget der sker indefra og ud/de biologiske drivkræfter eller udefra og ind/ ydre påvirkninger, men i en dynamik mellem mennesker og deres sociale og materielle livsvilkår. (s. 220)

`Fokus på menneskets ressourcer i hverdagslivet giver muligheder for en udvikling og læring, som kan bidrage til et godt liv`.

Udviklingssyn

· Clausen kritiserer den pædagogik, som alene fokuserer på styrkelse af selvtilliden, da han mener at det medvirker til at gøre menneskets selvvurdering meget sårbar. `Hvis mennesket alene vurderer sig selv, ud fra hvad det kan, vil det fx kunne opleve det at blive arbejdsløs som identitetstruende`. (s. 222) Derfor skal man ifølge Clausen undgå det funktionalistiske menneskesyn, hvor mennesket reduceres til dets funktioner.

· Freuds driftsteori er eksempel på et udviklingssyn hvor de biologiske drivkræfter/ indefra- og ud perspektivet tillægges størst betydning. Ligesom Rousseaus antagelse om at barnet er født uden ondskab, er det. Rousseau ser det gode som iboende i det indre selv, uden at være knyttet til noget ydre som fællesskabet.

· Neills pædagogik på Summerhill skolen, tager afsæt i Rousseaus udviklingssyn.

· Det samme gør Kragh-Mûller i sin ledelse af den Danske Bernadotteskole. På begge skoler prioriteres børnenes kreativitet og fantasi højt.

· Sterns teori om selvudvikling og altså en stadigt voksende akkumulering af selvet, er mere nuanceret.

Barnets udvikling af selvet, foregår først og fremmest gennem de handlinger det selv foretager, men interaktionen med den anden tillægges stor betydning gennem barnets dannelse af RIG´er (generaliserede indre repræsentationer)

Barnet ses i høj grad som medskaber af sin egen udvikling.

Stern ser barnet som både kompetent og sårbart.

· Neuropædagogik baserer sig på at hjernens udvikling sker i samspil med miljøet.

· `Pædagogik handler omværdier og virkeliggørelsen af værdier. Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde`. (s. 239)

Videnskabsteori

· Det værdimæssige perspektiv

Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)

(Blev kritiseret af Adorno)

Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)

Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)

Den kritiske videnskabsteori (s. 232)

PÆDAGOGISK TEORI ( s. 234)

Menneskesyn

Foucault på 3 timer !

Her er mine noter fra pædagogikundervisningen ved EZB, velvalgt undervisningsform til formålet, dejligt. OG HAR I BEMÆRKET AT BERLUSCONI ER BLEVET SIGTET I DAG ?

Efter : Olesen, Gytx Søren og Pedersen, Peter Møller (red.) (2010): Pædagogik i sociologisk perspektiv. 2. udg. Viborg. VIA Systime.

Afsnittet af Stefan Hermann om Foucault.

MICHEL FOUCAULT 1926 – 1984 Han blev professor i tankesystemernes historie ved Collage de France i Paris. Flere gæsteprofessorater.

(detaljeorienteret)

Temaer: magt, viden, subjektivitet.

Magt er ikke værdiladet, men det er allestedsnærværende. Der er magt i alle relationer.

Han kredsede meget om hvordan magt udøves når den ikke er synlig, men synliggør vidensproduktion om de mennesker som ledelsen, påvirkningen eller magtudøvelsen retter sig imod. Det vil ofte være dannelsesfællesskaber som familien, hjemmet, skolen, dagtilbuddet.

Det er meget vigtigt at holde sig for øje at Foucault ikke lavede empiriske og praktiske undersøgelser, som vi kender det fra den empiriske sociologi. Derimod undersøgte han diskurser, problematiseringsformer og måder, hvorpå man har tænkt, programmeret og disponeret forskellige dele af menneskelivet. (s.71)

NØGLEPROBLEMATIKKER/SYNSPUNKTER

Intentioner er altid at belyse og problematisere menneskelig erfaring og væren, med henblik på at provokere vores aktuelle opfattelse og håndtering af den måde vi forstår os selv på, den måde vi indretter skoler på, forstår seksualitet, sygdom og død på. (s. 70)

Han har villet belyse de forskellige måder, hvorpå mennesket i vor kultur, er blevet gjort til subjekt på. Subjektet ses på forskelligt i forskellige fællesskaber, historiske perioder og kulturer. Foucault opstiller 3 grundlæggende måder, hvorigennem mennesket bliver gjort til subjekt. (s.83)

· 1 ) Gennem videnskabelige og såkaldt diskursive praktikker.

(Rammesætning fra myndigheder, relationer vi er i. Diskursen; hvordan taler vi om det at være en mor, en pædagog. )

· 2) Via politiske og sociale dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer.

(Bourdieu, hvordan hierarkiet i samfundet bliver med ved at bestå. Det er svært at blive professor, hvis ikke ens forældre har uddannelse.)

· 3) I kraft af selvets arbejde og forpligtelse på sig selv.

Erika: Det er typisk for Foucault at han igen og igen kobler viden med magt.

HISTORISKE MAGTTEKNOLOGIER (s. 72)

Så snart vi prøver på at fjerne magten, kommer den bare igen på andre måder. Det meste magt er usynligt for os, og magt virker bedst når den er usynlig.

Det at tænke magt som noget nogen har, og kan give til nogle andre, er en forsimpling. (pædagoguddannelsen skal indeholde et vist pensum, som læreren følger) (Vi kan IKKE tænke på magt som oppefra og ned)

MAGTENS MIKROFYSIK disciplin rettet mod kroppen/individet (s.73)

Det er sjældent at man på pædagogstudiet snakker om disciplinering, det gør Foucault.

Erika: pædagog studerende er dem som skal vide allermest om det her.

`De mange forskellige teknikker retter sig i sin specifikke udøvelse mod kroppen. Disse magtteknologier – som f.eks. træning, overvågning, eksamination, straf, parcellering af rum, skematisering af tid - retter sig mod kroppen, ønsker at dressere, styre, afrette kroppen og dens energier, kræfter og tilbøjeligheder. Ikke for at stække eller passivisere den, men for at gøre den produktiv, manipulerbar og kontrollabel på samme tid. Disciplin betyder altså ifølge Foucault ikke undertrykkelse, men er langt mere raffinerede teknikker til afretning af individets adfærd, der skal gøres nyttig, effektiv og lydig.` (s.74)

Individualisere: På pæd. seminariet har vi lige valgt specialisering. Til praktikken lavede vi vores egne læringsmål.

Differentiere: Voksne mennesker har været gennem en meget lang disiplineringsproces, følgelig er vi i stand til at disciplinere os selv, vi retter os selv mod at modtage undervisning.

Sammenligne: Nationale tests. På seminariet afholder vi `markedsdage`.

Homogenisere: Studieordninger, CKF`erne.

Hierarkisere: karaktergivning.

Udelukke: Hvis man ikke skriver på sin blog, tæller det som fravær, som konsekvens kan man udelukkes fra studiet.

I praksis er det ofte noget fysisk, som pædagoger bryder ind overfor, forsøger at disciplinere, som savlen, råben, vilde armbevægelser.

Vi er ikke i tvivl om at velfungerende borgere skal kunne noget helt bestemt. Vi har nogle ideer om hvad velfærdssamfundet skal indeholde. For at samfundet skal hænge sammen er det ikke ligegyldigt om man disiplinerer kommende generationer.

Vi individualiserer ting og vi kigger på kroppen. P. 75

`Et vigtigt element er altså opkomsten af detaljeret viden om mennesket gennem psyko-videnskaberne, som det med en omskrivning hedder hos Foucault. I stedet for fokus på lovovertrædelsen, retter kriminilogien og psykiatrien opmærksomheden mod forbryderen, hans sjæl, instinkter, opvækst og andre karektiristika for derigennem at gøre ham manipulerbar.` (s.75)

Erika:`At være kommet igennem til en bruger eller anbragt gennem en interesse vedkommende har, er ifølge Foucault, at have fundet en måde at gøre han manipulerbar på`.

Fidusen ved panoptikon: En vagt kan holde øje med mange indsatte. (der er rentabelt) Den indsatte ved ikke om vedkommende er overvåget eller ikke, så gennem selvdisiplinering vil den indsatte afholde sig fra ulovligheder. Benthams `panoptikon` - èn vogter i centraltårnet - er ekstremt magtfuldt. `Panoptikken samler blikkets observerbare, moralske og politiske funktioner i et enkelt effektivt princip, der består i at adskille mellem at se og at blive set. Panoptikken etablerer en asymmetri mellem den der ser, og den der bliver set.` (s.75)

Målet er ikke straf, men forbedring og resocialisering.

MAGTENS MAKROFYSIK

Det har betydning for samfundet, hvordan de som lever i samfundet har det. Trives de og kan overleve i tryghed med kun få børn. Eller føler man sig utryg og nødt til at have mange børn for at nogle skal overleve, og kunne hjælpe til med forsørgelse når forældrene bliver ældre.

Sekularisering: adskillelsen af kirke og stat. (s. 77)

Erika: Hvis vi forhindrer vores borgere i at tage selvdisiplineringen på sig, ligger man i samfundet som man har redt. ( To ansatte i syddjurs ansat til at afdække socialt bedrageri, ingen i Odder )

Erika: Det er et økonomisk problem for samfundet, at der ikke er incitament for den enkelte i at blive bedre. Systemet fremmer nogle gange at det er en økonomisk ulempe for den enkelte, at tage vare på sig og sine. Foucault vil sige at I har tabt på forhånd, hvis det er nødvendigt at kontrollere. Der skal være så stor sandsynlighed for at blive opdaget i at snyde, at den enkelte ikke ønsker at snyde.

SELVETS TEKNOLOGIER

Det er magtens teknologier der interesserer Foucault.

p.79 Kun uansvarlige individer vil ikke vælge at implementere disse sunde vaner.

Når vi som samfund har en diskurs der siger SUNDHED sørger man for at det ikke ses, hvis man ikke lever op til normen. Man ønsker ikke at udstille sine dårlige vaner eller sin overvægt.

En pagt er sværere at analysere end formynderi.

PÆDAGOGIK OG PERSONLIG UDVIKLING (s.80)

Målene med moderne pædagogik fremgår af målene i dagtilbudsloven, folkeskoleloven ect.

Vi skal udvikle os selv, og motivere den enkelte til at ønske at lære.

`Foucault havde markeret, at det 18. årh. iværksatte en lang række teknikker til at gøre kroppene føjelige og nyttige. I dag forsøges der med forskellige pædagogiske metoder at gøre personligheden fri og kreativ, men disponeret for de rette `ansvarlige` valg der er nyttige i overordnede politiske og økonomiske strategier. Denne dobbelthed fangede Foucault i 1983 da han søgte at nærme sig en bestemmelse af det moderne subjekt, hvis indre liv og frihed er tæt knyttet til andres forsøg på at lede det: på den ene side at være bundet til sig selv og bevidsthed om sig selv og på den anden side være underkastet andre.` (s. 87)

For dem som vil læse primærlitteratur af Foucault anbefaler Erika : `Overvågning og straf` og den med forelæsninger, som jeg ikke fik noteret, øv.

Aflevering

Dejligt at have afleveret, den sidste aften vidste jeg endelig præcis hvad der skulle være perspektiveringen. Just in time. Så er det op på hesten igen, med forberedelse af fremlæggelse, en skam at det der med at gå på arbejde tager så meget af ens tid, men det skal jo passes.
Jeg er blevet tilbudt at komme på medicinkursus, det er dejligt. Desværre foregår det på to tirsdage, d. 22 feb. og d. 1 marts, jeg kan kun håbe på at der ligger en studiedag eller to !