Pædagogik ved LIL d. 21.02.2011

MENNESKESYN I PÆDAGOGISK TEORI OG PRAKSIS

Kilde: Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007) : Anvendelse af nyere pædagogik. Århus . Gyldendal.

Kap. 8 Videnskabsteori

· De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis.

Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( s. 219 )

Menneskesyn, udviklingssyn

Videnskabsteoretisk grundlag værdigrundlag og erkendelses-

metode.

En pædagogisk teori og

Teorier og undersøgelsesresultater forskningsresultater.

Den konkrete virkelighed Den pædagogiske praksis.

· Watson (1970) og Skinner (amerikaner) (1975) formulerede et adfærdspsykologisk menneskesyn hvor især belønningens betydning for barnets adfærd blev tillagt betydning, her kaldet positiv forstærkning. (s.221) De ser altså mennesket som styret af udefra kommende påvirkninger. Jf. citatet nederst s. 220.

Clausen hævder at det endimensionale og mekaniske menneskesyn og udviklingssyn kommer til udtryk ved at barnets handlinger ses som et resultat af belønningen.

Clausen gør opmærksom på at bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner fra 2004 lægger op til et mere nuanceret udviklingssyn, hvor barnet ses som medskaber af den læring som pædagogen skal støtte, lede og udfordre. (s. 221)

`Gennem sine valg og handlinger kan det enkelte menneske forsøge at virkeliggøre sine potentialer under hensyntagen til de realistiske muligheder`.(Clausen 2007s. 221)

MENNESKE OG UDVIKLINGSSYN

Menneskesyn

· Clausen ønsker at fremme pædagogik baseret på et udvidet historisk menneskesyn. Nemlig antagelsen om at menneskets følelser, tanker og handlinger, er betinget af den historiske, kulturelle og samfundsmæssige baggrund. Med udgangspunkt i et historisk udvidet menneskesyn, kan menneskets udvikling og det gode liv ifølge Clausen ikke udelukkende forstås som noget der sker indefra og ud/de biologiske drivkræfter eller udefra og ind/ ydre påvirkninger, men i en dynamik mellem mennesker og deres sociale og materielle livsvilkår. (s. 220)

`Fokus på menneskets ressourcer i hverdagslivet giver muligheder for en udvikling og læring, som kan bidrage til et godt liv`.

Udviklingssyn

· Clausen kritiserer den pædagogik, som alene fokuserer på styrkelse af selvtilliden, da han mener at det medvirker til at gøre menneskets selvvurdering meget sårbar. `Hvis mennesket alene vurderer sig selv, ud fra hvad det kan, vil det fx kunne opleve det at blive arbejdsløs som identitetstruende`. (s. 222) Derfor skal man ifølge Clausen undgå det funktionalistiske menneskesyn, hvor mennesket reduceres til dets funktioner.

· Freuds driftsteori er eksempel på et udviklingssyn hvor de biologiske drivkræfter/ indefra- og ud perspektivet tillægges størst betydning. Ligesom Rousseaus antagelse om at barnet er født uden ondskab, er det. Rousseau ser det gode som iboende i det indre selv, uden at være knyttet til noget ydre som fællesskabet.

· Neills pædagogik på Summerhill skolen, tager afsæt i Rousseaus udviklingssyn.

· Det samme gør Kragh-Mûller i sin ledelse af den Danske Bernadotteskole. På begge skoler prioriteres børnenes kreativitet og fantasi højt.

· Sterns teori om selvudvikling og altså en stadigt voksende akkumulering af selvet, er mere nuanceret.

Barnets udvikling af selvet, foregår først og fremmest gennem de handlinger det selv foretager, men interaktionen med den anden tillægges stor betydning gennem barnets dannelse af RIG´er (generaliserede indre repræsentationer)

Barnet ses i høj grad som medskaber af sin egen udvikling.

Stern ser barnet som både kompetent og sårbart.

· Neuropædagogik baserer sig på at hjernens udvikling sker i samspil med miljøet.

· `Pædagogik handler omværdier og virkeliggørelsen af værdier. Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde`. (s. 239)

Videnskabsteori

· Det værdimæssige perspektiv

Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)

(Blev kritiseret af Adorno)

Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)

Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)

Den kritiske videnskabsteori (s. 232)

PÆDAGOGISK TEORI ( s. 234)

Menneskesyn