Det var en god formiddag med fremlæggelser på klassen vi havde i dag, og hyggeligt at slutte af på Jensens Bøfhus. I vores gruppe har vi haft et super samarbejde, vi har nok en fornemmelse af hvad nogle af SBR`s kommentarer på vores skriftlige arbejde går på. Fremlæggelsen i dag gik rigtig godt, men trist at Susanne er syg, men nu kan du læse min fremlæggelses tekst her på bloggen Susanne, jeg fik endda det hele med i dag!:
• Hverdagslivet for anbragte børn og unge er præget af struktur, fastlagte aktiviteter og af at der er mange mennesker involverede i hverdagen, meget foregår i grupper.
Også på bostedet hvor vi foretog vores interview lægges der vægt på at hverdagen er voksenstyret, for at reducere kompleksiteten for de unge. Struktur bruges ikke kontrollerende, men for at gøre hverdagen overskuelig for den unge, for på sigt at give redskaber til selv at planlægge sin dag.
Den unge vi talte med siger selv at han har behov for struktur, idet han fortæller at han føler at han ikke kan følge med, hvis der sker ændringer af hans skema, som han ikke er informeret om på forhånd. Det kan være ændrede aftaler på grund af sygdom blandt de ansatte.
• Bostedet skriver på deres hjemmeside at de arbejder med både indlæringspsykologi og med psykodynamisk teori, hvor man først og fremmest har fokus på den unges indre følelsesmæssige udvikling. Det er kildent da Ida Schwartz skriver at man ikke opnår en helhedsforståelse ved at lægge de to forskellige grundholdninger sammen, men det var de tendenser vi hørte om i vores interview.
Når afdelingslederen prioriterede højt at pædagogerne finder et fælles tredje med den som de er kontaktperson for. Og når den unge selv siger at der er flere af de ansatte, som er gode til at snakke med ham, især er hans kontaktperson god til det. Siger det os at de arbejder med den unges følelsesmæssige udvikling. Det er navnlig forholdet til sine forældre som er skilt, han har behov for at snakke om.
• At der arbejdes med brøler bøder som trækkes fra lommepengene, for at køre to på en scooter eller uden styrthjelm eller sove over sig, siger os at de på stedet ønsker at opnå indlæring af normer gennem indlæringspsykologi.
• Helhedsforståelsen for socialpædagogikken kommer ifølge Ida Schwartz ved at byde både på personlige relationer og på følelsesmæssig og færdighedsmæssig udvikling. Her opstår muligheden for udvikling af social deltagelse.
Lederen siger netop at han mener at det vigtigste drengene skal opnå, mens de er på bostedet det er sociale færdigheder. Fordi det er noget de altid fremadrettet har brug for, når de skal videre i livet. Det er vigtigt for deres livskvalitet at de kan omgås andre mennesker, både i arbejdsrelationer og hvis de kommer til at leve en klientlivsform. Det siger os at pædagogerne her er bevidste om at arbejde med at de unge udvikler livskvalitetskompetencer.
Hele 09MR samt Susanne og Lisbeth ønskes en glædelig jul og et godt nytår !
tirsdag den 20. december 2011
mandag den 19. december 2011
Inden indsamling af empiri
Denne tekst havde forputtet sig, så den havde undgået udgivelse, men den går skam ikke så her kommer den !
I forbindelse med vores indsamling af empiri til pædagogikopgaven, nedskriver jeg min forforståelse af at være bosat på et opholdssted for 14-18 årige.
Jeg forestiller mig at de unge som bor på opholdsstedet har oplevet ringe opbakning, indlevelse og engagement fra sine forældres side, og at de som anbragte unge, har et ikke særligt nært eller tillidsfuldt forhold til sine forældre. Jeg forestiller mig at forholdet er konfliktfyldt, at forældrenes mangelfulde opbakning har været en medvirkende årsag til de unges ringe udbytte af deres hidtidige skolegang, såvel som til deres normløshed.
Jeg forestiller mig at bostedet har en praksis der kun i ringe grad lægger op til at involvere forældrene, at pædagogerne på bostedet ikke ser potentiale i forældrene.
Jeg tænker at de unge ikke kobler de 2 verdener som bostedets verden og forældrenes verden er. Måske oplever de unge ligefrem de 2 verdener som havende modstridende interesser og værdier.
Jeg forestiller mig derfor at den unge kan føle sig splittet mellem loyalitet til forældrenes livsstil og værdier, og ønsket om at engagere sig i pædagogernes tiltag. Tiltag som den unge godt kan se, har sigte mod at forbedre sin egen situation.
Jeg forestiller mig at det føles ensomt og hårdt at være anbragt på et bosted for 14-18 årige, og at der er mange situationer og afgørelser som den unge ikke forstår meningen eller hensigten med, og at det kan betyde manglende vilje til at samarbejde, fra den unges side.
I forbindelse med vores indsamling af empiri til pædagogikopgaven, nedskriver jeg min forforståelse af at være bosat på et opholdssted for 14-18 årige.
Jeg forestiller mig at de unge som bor på opholdsstedet har oplevet ringe opbakning, indlevelse og engagement fra sine forældres side, og at de som anbragte unge, har et ikke særligt nært eller tillidsfuldt forhold til sine forældre. Jeg forestiller mig at forholdet er konfliktfyldt, at forældrenes mangelfulde opbakning har været en medvirkende årsag til de unges ringe udbytte af deres hidtidige skolegang, såvel som til deres normløshed.
Jeg forestiller mig at bostedet har en praksis der kun i ringe grad lægger op til at involvere forældrene, at pædagogerne på bostedet ikke ser potentiale i forældrene.
Jeg tænker at de unge ikke kobler de 2 verdener som bostedets verden og forældrenes verden er. Måske oplever de unge ligefrem de 2 verdener som havende modstridende interesser og værdier.
Jeg forestiller mig derfor at den unge kan føle sig splittet mellem loyalitet til forældrenes livsstil og værdier, og ønsket om at engagere sig i pædagogernes tiltag. Tiltag som den unge godt kan se, har sigte mod at forbedre sin egen situation.
Jeg forestiller mig at det føles ensomt og hårdt at være anbragt på et bosted for 14-18 årige, og at der er mange situationer og afgørelser som den unge ikke forstår meningen eller hensigten med, og at det kan betyde manglende vilje til at samarbejde, fra den unges side.
fredag den 16. december 2011
Pædagogikkens 7 forhold ved SBR, udvikling af egen pædagogik - 2
Der er for få timer i døgnet, så jeg er gået over til stikordsform, og nu går jeg i seng!
Menneskesyn
Humanismen udtrykker for mig at mennesket har ligeværd og værdighed i kraft af sin menneskelighed og ikke for evner eller opnået status. For mig dækker det over et dialektisk menneskesyn som går ud fra at individet erfarer, erkender og udvikler sig i samspil med sine omgivelser herunder medmennesker, både ligesindede, pædagoger og andre, som tankegangen også er i det systemiske menneskesyn.
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed og udvikle deres handlemuligheder, set som hvad det er muligt og meningsfyldt for den enkelte at beskæftige sig med. Handlemuligheder tænker jeg også som nye mulige fællesskaber med andre beboere.
For at have mulighed for at opfylde det mål, er det en forudsætning at udvikle en tillidsfuld relation til brugeren, som der skal arbejdes på at vedligeholde.
Pædagogiske principper
Optræde lyttende og være nærværende.
Pædagogens rolle
Min rolle bliver at danne brugeren til selv at kunne tage stilling til hvad han eller hun ønsker at tage del i, og i sidste ende at opnå i livet. Når det er voksne mennesker der er brugere, tænker man uden videre dannelse, men med unge som målgruppe, er der så tale om opdragelse i stedet for dannelse? Jeg har svært ved at finde forskellen!
At kommunikere med kolleger er en væsentlig del af arbejdet, og af stor vigtighed for brugeren.
Støtteperson. Anerkende brugeren for at være sit unikke selv.
Kende til medicin, huske at give den rettidigt.
Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.
Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Det fælles tredje.
Igangsætte læreprocesser.
Menneskesyn
Humanismen udtrykker for mig at mennesket har ligeværd og værdighed i kraft af sin menneskelighed og ikke for evner eller opnået status. For mig dækker det over et dialektisk menneskesyn som går ud fra at individet erfarer, erkender og udvikler sig i samspil med sine omgivelser herunder medmennesker, både ligesindede, pædagoger og andre, som tankegangen også er i det systemiske menneskesyn.
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed og udvikle deres handlemuligheder, set som hvad det er muligt og meningsfyldt for den enkelte at beskæftige sig med. Handlemuligheder tænker jeg også som nye mulige fællesskaber med andre beboere.
For at have mulighed for at opfylde det mål, er det en forudsætning at udvikle en tillidsfuld relation til brugeren, som der skal arbejdes på at vedligeholde.
Pædagogiske principper
Optræde lyttende og være nærværende.
Pædagogens rolle
Min rolle bliver at danne brugeren til selv at kunne tage stilling til hvad han eller hun ønsker at tage del i, og i sidste ende at opnå i livet. Når det er voksne mennesker der er brugere, tænker man uden videre dannelse, men med unge som målgruppe, er der så tale om opdragelse i stedet for dannelse? Jeg har svært ved at finde forskellen!
At kommunikere med kolleger er en væsentlig del af arbejdet, og af stor vigtighed for brugeren.
Støtteperson. Anerkende brugeren for at være sit unikke selv.
Kende til medicin, huske at give den rettidigt.
Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.
Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Det fælles tredje.
Igangsætte læreprocesser.
torsdag den 15. december 2011
Pædagogikkens 7 forhold ved SBR, udvikling af egen pædagogik
Desværre må jeg køre på arbejde nu og er først hjemme i morgen hvor jeg fortsætter arbejdet med dette som indtil videre er et udkast.
Pædagogikkens 7 forhold, udvikling af egen pædagogik
Indhold
Indledning 1
Samfundssyn 2
Menneskesyn 2
Pædagogiske mål 2
Pædagogiske principper 2
Pædagogens rolle 2
Tilrettelæggelse 2
Metoder 2
Evaluering 3
Indledning
I forbindelse af læsning af teksten : Rokkjær, Åge (2009) Pædagogik – refleksion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. 4. kap. ; Pædagogikkens 7 forhold, s. 115 – 165, blev vi af SBR stillet opgaven at lave vores egen pædagogik rettet mod vores specialiseringsområde.
Min specialisering er `mennesker med nedsat funktionsevne`, på min arbejdsplads er der 8 forskellige pædagogiske afdelinger med vidt forskellige beboere, fra autister til domsanbragte med nedsat funktionsevne, foruden et antal specialdesignede enmandsprojekter. Jeg vil forsøge at udvikle en pædagogik jeg kan arbejde efter uanset afdeling. Ledelsen har for ca. 4 år siden indført at alle arbejder efter principperne i `gentle teaching` hvilket har betydet at nogle beboere er blevet mere åbne for kommunikation. Det siger mig at tilgangen til den enkelte har betydning for trivsel og indlæringsevne, det vil jeg søge at tage højde for i udarbejdelsen af min pædagogik. For at der er tale om en egentlig pædagogik, skal alle fremhævede syv forhold indgå og udgøre en indbyrdes sammenhæng hævder Åge Rokkjær (2009)s. 115
Samfundssyn
Indtil reformationen var funktionsnedsatte set som `landsbytosser` og overlevede ved tiggeri eller fik husly i klostre. Efter den Franske revolution i 1799 indrettedes overalt i Europa arbejds- tugts- og forbedringshuse hvor der ikke skelnedes til om det var prostituerede, fattiglemmer eller gale der blev interneret til disciplinering og afrettelse. Ingen af disse befolkningsgrupper havde dengang borgerlige rettigheder . Afrettelsen var udelukkende af fysisk karakter og altså rettet mod kroppen. Senere kom totalinstitutionerne til, efter kritikken i 50èrne af disciplineringen og kontrollen, blev Bank-Mikkelsens ideal om `et liv så nær det normale som muligt` paradigmet . Arbejde med selvforsyning på totalinstitutionerne blev terapi. Totalinstitutionerne blev i 1980 udlagt til amterne og en udflytning til mindre botilbud gik i gang. I dag er det regionerne der har ansvaret for de tilbageblevne store institutioner, mens kommunerne har distriktspsykiatri med socialpsykiatriske tilbud til borgeren .
Samfundet i dag har inklusion som paradigme, og at pædagoger skal arbejde med at fremme livskvaliteten for sine brugere er fastslået i serviceloven . Derfor vil jeg sætte mig ind i den enkeltes forudsætninger for at udvikle sin egen selvbestemmelse, og støtte til at fremme og kvalificere den, så de beslutninger brugeren tager i mindst muligt omfang er til skade for ham selv, eller til gene for andre.
Menneskesyn
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed.
Pædagogiske principper
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogens rolle
Støtteperson. Kende til medicin, huske at give den rettidigt.
Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.
Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Evaluering
Pædagogikkens 7 forhold, udvikling af egen pædagogik
Indhold
Indledning 1
Samfundssyn 2
Menneskesyn 2
Pædagogiske mål 2
Pædagogiske principper 2
Pædagogens rolle 2
Tilrettelæggelse 2
Metoder 2
Evaluering 3
Indledning
I forbindelse af læsning af teksten : Rokkjær, Åge (2009) Pædagogik – refleksion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. 4. kap. ; Pædagogikkens 7 forhold, s. 115 – 165, blev vi af SBR stillet opgaven at lave vores egen pædagogik rettet mod vores specialiseringsområde.
Min specialisering er `mennesker med nedsat funktionsevne`, på min arbejdsplads er der 8 forskellige pædagogiske afdelinger med vidt forskellige beboere, fra autister til domsanbragte med nedsat funktionsevne, foruden et antal specialdesignede enmandsprojekter. Jeg vil forsøge at udvikle en pædagogik jeg kan arbejde efter uanset afdeling. Ledelsen har for ca. 4 år siden indført at alle arbejder efter principperne i `gentle teaching` hvilket har betydet at nogle beboere er blevet mere åbne for kommunikation. Det siger mig at tilgangen til den enkelte har betydning for trivsel og indlæringsevne, det vil jeg søge at tage højde for i udarbejdelsen af min pædagogik. For at der er tale om en egentlig pædagogik, skal alle fremhævede syv forhold indgå og udgøre en indbyrdes sammenhæng hævder Åge Rokkjær (2009)s. 115
Samfundssyn
Indtil reformationen var funktionsnedsatte set som `landsbytosser` og overlevede ved tiggeri eller fik husly i klostre. Efter den Franske revolution i 1799 indrettedes overalt i Europa arbejds- tugts- og forbedringshuse hvor der ikke skelnedes til om det var prostituerede, fattiglemmer eller gale der blev interneret til disciplinering og afrettelse. Ingen af disse befolkningsgrupper havde dengang borgerlige rettigheder . Afrettelsen var udelukkende af fysisk karakter og altså rettet mod kroppen. Senere kom totalinstitutionerne til, efter kritikken i 50èrne af disciplineringen og kontrollen, blev Bank-Mikkelsens ideal om `et liv så nær det normale som muligt` paradigmet . Arbejde med selvforsyning på totalinstitutionerne blev terapi. Totalinstitutionerne blev i 1980 udlagt til amterne og en udflytning til mindre botilbud gik i gang. I dag er det regionerne der har ansvaret for de tilbageblevne store institutioner, mens kommunerne har distriktspsykiatri med socialpsykiatriske tilbud til borgeren .
Samfundet i dag har inklusion som paradigme, og at pædagoger skal arbejde med at fremme livskvaliteten for sine brugere er fastslået i serviceloven . Derfor vil jeg sætte mig ind i den enkeltes forudsætninger for at udvikle sin egen selvbestemmelse, og støtte til at fremme og kvalificere den, så de beslutninger brugeren tager i mindst muligt omfang er til skade for ham selv, eller til gene for andre.
Menneskesyn
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed.
Pædagogiske principper
Anerkendelse ifølge Berit Bae.
Pædagogens rolle
Støtteperson. Kende til medicin, huske at give den rettidigt.
Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.
Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag
Evaluering
tirsdag den 13. december 2011
Pædagogikkens 7 forhold ved SBR
Mine indlæg er blevet forsinket at jeg uventet blev inviteret på arbejde, en invitation som jeg sagde ja til da jeg i mandags pådrog mig en parkeringsafgift på Lene Bredahls Gade, da der var optaget i P - kælderen, Øv men nu er den arbejdet af.
Dagens litteratur var Rokkjær, Åge (2009)Pædagogik - reflektion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. kap. 4 om pædagogikkens 7 forhold.
En spændende tekst som indbyder til fordybelse, men mit indlæg lige nu vil primært handle om menneskesyn.
Indhold
Susannes undervisning: 1
Egne overvejelser: 4
Videnskabsteori 4
Menneskesyn 6
Det systemiske menneskesyn 6
Kilder: 8
Susannes undervisning: Èns samfundssyn er naturligvis præget af det samfund som man er vokset op i.
Egne overvejelser:
Jeg har set på noter som jeg har fra tidligere undervisning, og på et par små afsnit jeg tidligere har skrevet om menneskesyn, så har jeg samlet det i et forsøg på at skabe overblik over `det med menneskesyn og videnskabsteori`. Jokeren er humanismen, den er beskrevet ud fra min egen opfattelse, hver gang jeg har søgt på information om humanisme er jeg havnet på Kempler instituttets hjemmeside. Kan du Susanne komme med et bedre bud på kilder? Fra bøger forstås, ikke fra filosofiske hjemmesider.
De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis. Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( Clausen og Clausen (2007) anvendelse af nyere pædagogik s. 219 )
Videnskabsteori
• Det værdimæssige perspektiv
`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)
Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.
• Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier, og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)
• Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)
`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.
Torsten Thurèn definerer positivismen som det vi opfatter med vores sanser og deraf logisk slutter os til. (Thurèn, (2002) s. 43)
Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.
• Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)
`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.
Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.
• Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)
Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.
`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.
Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.
• Den kritiske videnskabsteori (s. 232)
`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.
Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.
Menneskesyn:
Den værdi vi personligt eller som samfund tillægger det enkelte menneske, eller måden vi ser hinanden på.
Det materialistiske menneskesyn : arven styrer det ydre som pædagogen påvirker med.
Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.
Dialektisk: der er samspil, mellem det indre/individet og omverdenen.
Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.
Idealistisk menneskesyn : Mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil, det er indrestyret. (fra LIL`s oplæg d. 21.02.2011)
Det systemiske menneskesyn
Jeg ser humanisme som medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Humanisme må være det overordnede som et systemisk menneskesyn kan siges at høre til under, men det gør det mekaniske også. Her i senmoderniteten er det systemiske menneskesyn fremherskende, men man kan dog godt møde det mekaniske syn på mennesker. Som i overbevisningen om at der er et skel mellem somatisk og psykisk sygdom, eller politiske paroler om at indvandrere skal integreres, uden at se på de forudsætninger de har for at blive det. Jeg mener godt st man kan se på den segregering som foregår til specialundervisning, som et udtryk for mekanisk tænkning, hvor noget ved den enkelte skal ordnes.
Et systemisk menneskesyn: dækker over at man mener at følelser, reaktioner og tolkninger er forbundne, og at mennesker er forbundne på makroniveau. Helheden er mere end summen af systemets dele. En brugers situation skal forstås på baggrund af dennes samspil med sit private og professionelle netværk. (Henrik Dybvad Larsen et. Al. 2000 s. 26)
Her ses mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med omgivelserne, og fokus er på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Men det mekaniske menneskesyn,
som var paradigmet i oplysningstiden, nemlig tiden ca. 1690 – 1780 var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. Man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Fokus var på individets egenskaber, mennesket blev set på som et objekt der kunne repareres og tilpasses. Man mente at for at løse et problem, måtte man først finde årsagen til problemet.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mere han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevne fra hinanden.
Kilder:
Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007): Anvendelse af nyere pædagogik, det gode børne- og voksenliv. Gylling. Academica.
Larsen, Henrik Dybvad et. Al. (red.) (2000): Socialpsykiatri - et systemisk perspektiv. Viborg. Munksgaard.
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.
Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk
Dagens litteratur var Rokkjær, Åge (2009)Pædagogik - reflektion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. kap. 4 om pædagogikkens 7 forhold.
En spændende tekst som indbyder til fordybelse, men mit indlæg lige nu vil primært handle om menneskesyn.
Indhold
Susannes undervisning: 1
Egne overvejelser: 4
Videnskabsteori 4
Menneskesyn 6
Det systemiske menneskesyn 6
Kilder: 8
Susannes undervisning: Èns samfundssyn er naturligvis præget af det samfund som man er vokset op i.
Egne overvejelser:
Jeg har set på noter som jeg har fra tidligere undervisning, og på et par små afsnit jeg tidligere har skrevet om menneskesyn, så har jeg samlet det i et forsøg på at skabe overblik over `det med menneskesyn og videnskabsteori`. Jokeren er humanismen, den er beskrevet ud fra min egen opfattelse, hver gang jeg har søgt på information om humanisme er jeg havnet på Kempler instituttets hjemmeside. Kan du Susanne komme med et bedre bud på kilder? Fra bøger forstås, ikke fra filosofiske hjemmesider.
De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis. Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( Clausen og Clausen (2007) anvendelse af nyere pædagogik s. 219 )
Videnskabsteori
• Det værdimæssige perspektiv
`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)
Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.
• Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier, og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)
• Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)
`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.
Torsten Thurèn definerer positivismen som det vi opfatter med vores sanser og deraf logisk slutter os til. (Thurèn, (2002) s. 43)
Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.
• Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)
`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.
Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.
• Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)
Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.
`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.
Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.
• Den kritiske videnskabsteori (s. 232)
`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.
Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.
Menneskesyn:
Den værdi vi personligt eller som samfund tillægger det enkelte menneske, eller måden vi ser hinanden på.
Det materialistiske menneskesyn : arven styrer det ydre som pædagogen påvirker med.
Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.
Dialektisk: der er samspil, mellem det indre/individet og omverdenen.
Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.
Idealistisk menneskesyn : Mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil, det er indrestyret. (fra LIL`s oplæg d. 21.02.2011)
Det systemiske menneskesyn
Jeg ser humanisme som medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Humanisme må være det overordnede som et systemisk menneskesyn kan siges at høre til under, men det gør det mekaniske også. Her i senmoderniteten er det systemiske menneskesyn fremherskende, men man kan dog godt møde det mekaniske syn på mennesker. Som i overbevisningen om at der er et skel mellem somatisk og psykisk sygdom, eller politiske paroler om at indvandrere skal integreres, uden at se på de forudsætninger de har for at blive det. Jeg mener godt st man kan se på den segregering som foregår til specialundervisning, som et udtryk for mekanisk tænkning, hvor noget ved den enkelte skal ordnes.
Et systemisk menneskesyn: dækker over at man mener at følelser, reaktioner og tolkninger er forbundne, og at mennesker er forbundne på makroniveau. Helheden er mere end summen af systemets dele. En brugers situation skal forstås på baggrund af dennes samspil med sit private og professionelle netværk. (Henrik Dybvad Larsen et. Al. 2000 s. 26)
Her ses mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med omgivelserne, og fokus er på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Men det mekaniske menneskesyn,
som var paradigmet i oplysningstiden, nemlig tiden ca. 1690 – 1780 var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. Man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Fokus var på individets egenskaber, mennesket blev set på som et objekt der kunne repareres og tilpasses. Man mente at for at løse et problem, måtte man først finde årsagen til problemet.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mere han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevne fra hinanden.
Kilder:
Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007): Anvendelse af nyere pædagogik, det gode børne- og voksenliv. Gylling. Academica.
Larsen, Henrik Dybvad et. Al. (red.) (2000): Socialpsykiatri - et systemisk perspektiv. Viborg. Munksgaard.
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.
Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk
mandag den 5. december 2011
Levevilkår, livsformer, normalitet ved SBR
Undervisning, oplæg og klassediskussioner. Diskussionerne var givende og knyttede teori fra undervisningen sammen med praksis.
Dagens litteratur var : Madsen, Bent (2005)Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund. kap. 4 Normalitet og afvigelse.
SBR lægger ud med at minde os om, at pædagoger har en forpligtelse til at gøre samfundet opmærksom på eventuelle urimelige vilkår eller uretfærdigheder som vi måtte opleve i felten, samt at være bevidst om valget af medie hvis det skulle blive aktuelt. Vil man påvirke politikere, må man vælge en avis de læser i. Husk ALTID at have det som betingelse for medvirken at læse det færdige resultat inden udgivelse, for ikke at blive fejlfortolket eller brugt i en anden sammenhæng end intentionen var.
Normer og værdier i det moderne samfund: Bent Madsen citerer Mortensen 1990 for : Normer kan defineres som sociale forventninger til ønskværdig adfærd, og der forekommer sanktioner hvis adfærden ikke lever op til normen.
Normer ændrer sig over tid, og skifter med forskellige sociale situationer, de er knyttet til værdier, men værdier er mere bestandige. s. 129
Bent Madsen fremhæver at pædagoger har ønskværdighedsforestillinger om at børnene kan tilpasse deres livsudfoldelse til institutionens kulturelle værdier og sociale strukturer. s. 120 Det er ikke nogen beskeden forventning til børn i børnehavealderen, skulle jeg mene.
Socialpædagoger har det med at se sin opgave med interaktionen, som enten kompensatorisk, hvor det vigtigste er at rette op på den mangelfulde omsorg børnene har oplevet, eller som kompentanceorienteret hvor pædagogens vigtigste opgave er at udvikle de kompetencer barnet behøver for gradvist at kunne leve et mere selvstændigt liv udenfor institutionen. s. 123
Store som små tiltrækkes vi af sociale koder som vi kender og er i stand til at afkode/forstå. s. 125
Pædagogernes forståelse af det normale barn, indeholder nu en fordring om at barnet kan forholde sig til egne handlinger, indre motiver og følelser. Det forventes at kunne italesætte sig selv og sine behov på en for pædagogerne forståelig måde, ved hjælp af selviagttagelse. s.127-128 (ja,ja den ønskværdighedsforestilling er der nok et par stykker der ikke kan leve op til)
De børn som får mest skæld ud i hjemmet, er også dem som får mest skæld ud ( ja, Bent Madsen henviser til Sigsgaards sanktions-projekt)i institutionen, nemlig de kontaktsøgende, de superaktive og de klynkende børn. s. 127 Det må mane til eftertanke at disse børn for det som de absolut ikke har brug for af uddannet personale.
Pædagoger og deres tværprofessionelle samarbejdspartnere er i høj grad med til at definere normalitetsbegrebet. Etik og definitionsmagt er vigtigt at overveje, det kan nuancere og kvalificere de valg man tager på brugernes vegne. Carsten Pedersens dilemma afklaringsmodel, kan bruges til at bevidstgøre èn selv om at ethvert valg indebærer et fravalg. (klassen)
Hvis pædagogens normalitetsforventning skuffes, kan man komme til at stigmatisere brugeren ved udpegelse til støtteforanstaltninger. Man må tilbyde sin egen støtte for at inkludere barnet i et fællesskab.
Før vi kan tænke inklusion, tager vi afsæt i vores normalitetsforventning, men det at vi erkender dette,kan måske afhjælpe et for snævert syn på normaliteten. (klassen)
Dagens litteratur var : Madsen, Bent (2005)Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund. kap. 4 Normalitet og afvigelse.
SBR lægger ud med at minde os om, at pædagoger har en forpligtelse til at gøre samfundet opmærksom på eventuelle urimelige vilkår eller uretfærdigheder som vi måtte opleve i felten, samt at være bevidst om valget af medie hvis det skulle blive aktuelt. Vil man påvirke politikere, må man vælge en avis de læser i. Husk ALTID at have det som betingelse for medvirken at læse det færdige resultat inden udgivelse, for ikke at blive fejlfortolket eller brugt i en anden sammenhæng end intentionen var.
Normer og værdier i det moderne samfund: Bent Madsen citerer Mortensen 1990 for : Normer kan defineres som sociale forventninger til ønskværdig adfærd, og der forekommer sanktioner hvis adfærden ikke lever op til normen.
Normer ændrer sig over tid, og skifter med forskellige sociale situationer, de er knyttet til værdier, men værdier er mere bestandige. s. 129
Bent Madsen fremhæver at pædagoger har ønskværdighedsforestillinger om at børnene kan tilpasse deres livsudfoldelse til institutionens kulturelle værdier og sociale strukturer. s. 120 Det er ikke nogen beskeden forventning til børn i børnehavealderen, skulle jeg mene.
Socialpædagoger har det med at se sin opgave med interaktionen, som enten kompensatorisk, hvor det vigtigste er at rette op på den mangelfulde omsorg børnene har oplevet, eller som kompentanceorienteret hvor pædagogens vigtigste opgave er at udvikle de kompetencer barnet behøver for gradvist at kunne leve et mere selvstændigt liv udenfor institutionen. s. 123
Store som små tiltrækkes vi af sociale koder som vi kender og er i stand til at afkode/forstå. s. 125
Pædagogernes forståelse af det normale barn, indeholder nu en fordring om at barnet kan forholde sig til egne handlinger, indre motiver og følelser. Det forventes at kunne italesætte sig selv og sine behov på en for pædagogerne forståelig måde, ved hjælp af selviagttagelse. s.127-128 (ja,ja den ønskværdighedsforestilling er der nok et par stykker der ikke kan leve op til)
De børn som får mest skæld ud i hjemmet, er også dem som får mest skæld ud ( ja, Bent Madsen henviser til Sigsgaards sanktions-projekt)i institutionen, nemlig de kontaktsøgende, de superaktive og de klynkende børn. s. 127 Det må mane til eftertanke at disse børn for det som de absolut ikke har brug for af uddannet personale.
Pædagoger og deres tværprofessionelle samarbejdspartnere er i høj grad med til at definere normalitetsbegrebet. Etik og definitionsmagt er vigtigt at overveje, det kan nuancere og kvalificere de valg man tager på brugernes vegne. Carsten Pedersens dilemma afklaringsmodel, kan bruges til at bevidstgøre èn selv om at ethvert valg indebærer et fravalg. (klassen)
Hvis pædagogens normalitetsforventning skuffes, kan man komme til at stigmatisere brugeren ved udpegelse til støtteforanstaltninger. Man må tilbyde sin egen støtte for at inkludere barnet i et fællesskab.
Før vi kan tænke inklusion, tager vi afsæt i vores normalitetsforventning, men det at vi erkender dette,kan måske afhjælpe et for snævert syn på normaliteten. (klassen)
Abonner på:
Opslag (Atom)