mandag den 5. december 2011

Levevilkår, livsformer, normalitet ved SBR

Undervisning, oplæg og klassediskussioner. Diskussionerne var givende og knyttede teori fra undervisningen sammen med praksis.

Dagens litteratur var : Madsen, Bent (2005)Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund. kap. 4 Normalitet og afvigelse.

SBR lægger ud med at minde os om, at pædagoger har en forpligtelse til at gøre samfundet opmærksom på eventuelle urimelige vilkår eller uretfærdigheder som vi måtte opleve i felten, samt at være bevidst om valget af medie hvis det skulle blive aktuelt. Vil man påvirke politikere, må man vælge en avis de læser i. Husk ALTID at have det som betingelse for medvirken at læse det færdige resultat inden udgivelse, for ikke at blive fejlfortolket eller brugt i en anden sammenhæng end intentionen var.

Normer og værdier i det moderne samfund: Bent Madsen citerer Mortensen 1990 for : Normer kan defineres som sociale forventninger til ønskværdig adfærd, og der forekommer sanktioner hvis adfærden ikke lever op til normen.
Normer ændrer sig over tid, og skifter med forskellige sociale situationer, de er knyttet til værdier, men værdier er mere bestandige. s. 129

Bent Madsen fremhæver at pædagoger har ønskværdighedsforestillinger om at børnene kan tilpasse deres livsudfoldelse til institutionens kulturelle værdier og sociale strukturer. s. 120 Det er ikke nogen beskeden forventning til børn i børnehavealderen, skulle jeg mene.

Socialpædagoger har det med at se sin opgave med interaktionen, som enten kompensatorisk, hvor det vigtigste er at rette op på den mangelfulde omsorg børnene har oplevet, eller som kompentanceorienteret hvor pædagogens vigtigste opgave er at udvikle de kompetencer barnet behøver for gradvist at kunne leve et mere selvstændigt liv udenfor institutionen. s. 123

Store som små tiltrækkes vi af sociale koder som vi kender og er i stand til at afkode/forstå. s. 125

Pædagogernes forståelse af det normale barn, indeholder nu en fordring om at barnet kan forholde sig til egne handlinger, indre motiver og følelser. Det forventes at kunne italesætte sig selv og sine behov på en for pædagogerne forståelig måde, ved hjælp af selviagttagelse. s.127-128 (ja,ja den ønskværdighedsforestilling er der nok et par stykker der ikke kan leve op til)

De børn som får mest skæld ud i hjemmet, er også dem som får mest skæld ud ( ja, Bent Madsen henviser til Sigsgaards sanktions-projekt)i institutionen, nemlig de kontaktsøgende, de superaktive og de klynkende børn. s. 127 Det må mane til eftertanke at disse børn for det som de absolut ikke har brug for af uddannet personale.

Pædagoger og deres tværprofessionelle samarbejdspartnere er i høj grad med til at definere normalitetsbegrebet. Etik og definitionsmagt er vigtigt at overveje, det kan nuancere og kvalificere de valg man tager på brugernes vegne. Carsten Pedersens dilemma afklaringsmodel, kan bruges til at bevidstgøre èn selv om at ethvert valg indebærer et fravalg. (klassen)

Hvis pædagogens normalitetsforventning skuffes, kan man komme til at stigmatisere brugeren ved udpegelse til støtteforanstaltninger. Man må tilbyde sin egen støtte for at inkludere barnet i et fællesskab.
Før vi kan tænke inklusion, tager vi afsæt i vores normalitetsforventning, men det at vi erkender dette,kan måske afhjælpe et for snævert syn på normaliteten. (klassen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar