Pædagogikkens 7 forhold ved SBR, udvikling af egen pædagogik

Desværre må jeg køre på arbejde nu og er først hjemme i morgen hvor jeg fortsætter arbejdet med dette som indtil videre er et udkast.

Pædagogikkens 7 forhold, udvikling af egen pædagogik

Indhold
Indledning 1
Samfundssyn 2
Menneskesyn 2
Pædagogiske mål 2
Pædagogiske principper 2
Pædagogens rolle 2
Tilrettelæggelse 2
Metoder 2
Evaluering 3

Indledning
I forbindelse af læsning af teksten : Rokkjær, Åge (2009) Pædagogik – refleksion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. 4. kap. ; Pædagogikkens 7 forhold, s. 115 – 165, blev vi af SBR stillet opgaven at lave vores egen pædagogik rettet mod vores specialiseringsområde.
Min specialisering er `mennesker med nedsat funktionsevne`, på min arbejdsplads er der 8 forskellige pædagogiske afdelinger med vidt forskellige beboere, fra autister til domsanbragte med nedsat funktionsevne, foruden et antal specialdesignede enmandsprojekter. Jeg vil forsøge at udvikle en pædagogik jeg kan arbejde efter uanset afdeling. Ledelsen har for ca. 4 år siden indført at alle arbejder efter principperne i `gentle teaching` hvilket har betydet at nogle beboere er blevet mere åbne for kommunikation. Det siger mig at tilgangen til den enkelte har betydning for trivsel og indlæringsevne, det vil jeg søge at tage højde for i udarbejdelsen af min pædagogik. For at der er tale om en egentlig pædagogik, skal alle fremhævede syv forhold indgå og udgøre en indbyrdes sammenhæng hævder Åge Rokkjær (2009)s. 115

Samfundssyn
Indtil reformationen var funktionsnedsatte set som `landsbytosser` og overlevede ved tiggeri eller fik husly i klostre. Efter den Franske revolution i 1799 indrettedes overalt i Europa arbejds- tugts- og forbedringshuse hvor der ikke skelnedes til om det var prostituerede, fattiglemmer eller gale der blev interneret til disciplinering og afrettelse. Ingen af disse befolkningsgrupper havde dengang borgerlige rettigheder . Afrettelsen var udelukkende af fysisk karakter og altså rettet mod kroppen. Senere kom totalinstitutionerne til, efter kritikken i 50èrne af disciplineringen og kontrollen, blev Bank-Mikkelsens ideal om `et liv så nær det normale som muligt` paradigmet . Arbejde med selvforsyning på totalinstitutionerne blev terapi. Totalinstitutionerne blev i 1980 udlagt til amterne og en udflytning til mindre botilbud gik i gang. I dag er det regionerne der har ansvaret for de tilbageblevne store institutioner, mens kommunerne har distriktspsykiatri med socialpsykiatriske tilbud til borgeren .
Samfundet i dag har inklusion som paradigme, og at pædagoger skal arbejde med at fremme livskvaliteten for sine brugere er fastslået i serviceloven . Derfor vil jeg sætte mig ind i den enkeltes forudsætninger for at udvikle sin egen selvbestemmelse, og støtte til at fremme og kvalificere den, så de beslutninger brugeren tager i mindst muligt omfang er til skade for ham selv, eller til gene for andre.

Menneskesyn
Anerkendelse ifølge Berit Bae.

Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed.

Pædagogiske principper
Anerkendelse ifølge Berit Bae.

Pædagogens rolle
Støtteperson. Kende til medicin, huske at give den rettidigt.

Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.

Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag

Evaluering