Tværprofessionelt samarbejde ved SBR Casen om Irene

Da undervisninger er aflyst, lægger jeg mit arbejde med casen til d. 05.10.her på bloggen.

Tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen:

PPR samarbejdet og den sidste skole Irene gik på.
Støttepædagogen som er bevilget.
Kostvejledning til hele familien.
Misbrugsrådgivning til faderen.
Børnepsykologisk vejledning til alle børnene.
Familievejleder eller hjemme hosèr som evt. kan lave mad sammen med de store børn.
En aflastningsfamilie som Irene kan komme hos, hun skal ikke være overladt til faderen før hans adfærd er forbedret.
Lægen og læreren.


Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?

De professionelle skal støtte hjælpe og udvikle familien ud fra det niveau, den er på, og ikke søge at omforme den efter en skabelon.
Det vil få stor betydning for Irenes trivsel at få hjælp og vejledning til at indgå i sociale sammenhænge med jævnaldrende.
Også Irenes søskende har behov for støtte, deres trivsel er i fare og der er sikkert en del fravær fra skolen.


Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?

Familien har i høj grad brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. A. Højholdt skriver på side 106 at :`Store dele af omsorgsarbejdet og det sociale arb. er blevet løftet over i de institutioner, vi har fået opbygget som en central del af velfærdssamfundet.` Også skolen får pålagt opgaver.
Tilbage til familien er de bløde værdier, at føle sig tryg, at høre til, at have forbundsfæller. Det magter denne familie så ikke selv, men skal have hjælp til.

Min rolle som professionel, hvilke værdier er den funderet på?

På et ønske om at bibringe familien værdighed. På et helhedssyn båret af etiske og moralske værdier.Foruden naturligvis et ønske om at leve op til lovens krav.


Nævn 1-2 elementer fra hvert udviklingsfelt i udviklingskompasset, som du finder relevant i forhold til casen.

Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt.

• De sociale arenaer (p. 62) Børnene må hjælpes til inklusion.

• Måske arbejde med deres identitet (p.64) og social integration.

Det pædagogiske udviklingsfelt.

• Lægge nogle rammer for familiens liv, fastslå hvem der har ansvaret for forsk. opgaver og støtte familien i at leve op til ansvaret. Børnene skal vide til hvem de kan henvende sig , når det `kokser`.
• Man skal have det overordnede mål for øje, jvf. det specifikke ansvar-på samfundets vegne(p.98)

Det organisatoriske udviklingsfelt.

• Tværfaglige team. (p.157)
  
• Kommunikation. (p.155)

Det didaktiske udviklingsfelt.

• Jeg vælger kommunikationen i centrum (p.180) med fokus på `at kunne omsætte og formidle sin indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.` A. Højholdt gør opmærksom på at mange organisationer `rent faktisk ikke ved særlig meget om den målgruppe, de henvender sig til.
  

Opgave stillet af SBR til A. Højholdt ad. p. 102 og 11 5

List tværprofessionelle partnere som kan være relevante at inddrage i arbejdet med casen. I forhold til min målgruppe kunne det være: læger, lærere, psykologer, socialrådgivere. Men da min case ikke direkte inddrager målgruppen, men udspiller sig på et handleplansmøde, er der kun pædagoger og socialrådgivere til stede. Dermed er rammen sat for mit fokus.

Hvad ved jeg om den rolle, som andre prof. spiller eller kan spille for målgruppen?
Ikke meget andet end hvad min common sense siger mig!
Med tanke på min opgave vil jeg se nærmere på lærere og socialrådgivere.

Hvad ved jeg om den rolle, som forældre/værger og andre ikke prof. spiller/kan spille for målgruppen?
Gennem undervisningen i tema 1,1 profession, myndighed og relation og tema1,2 kulturel deltagelse har vi fået nogen kendskab til den store betydning tydelige og tilgængelige voksne har for min målgruppes forankring i samfundet.

Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor netop disse spørgsmål?
Dette punkt vil jeg gerne have lov til at vende tilbage til i morgen.

Min rolle som professionel, hvilke værdier er min indsats funderet på, og hvilken sammenhæng er der mellem mine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Mine værdier er først og fremmest funderet i en kristen grundholdning, med respekt for den anden som central. Dernæst kommer ønsket om høj faglighed, viden og kulturelle elementer.
Mine værdier passer godt ind i den pædagogiske virkelighed, hvor det dog også er vigtigt med kommunikation.

Følgende uddrag fra artikelen `Usunde spisevaner plager HTX skolerne` i METROEKSPRESS fredag d. 17/9-`10 underbygger mit synspunkt om at der er en marginalisering i gang blandt unge, men at den ikke er så sort-hvid som Balvigs undersøgelse siger, nemlig enten lovlydig og ikke hashrygende eller også kriminel. :

`De dropper morgenmaden, spiser chips til frokost, indtager aftensmaden på 7-Eleven og ryger måske en fed.

En stor del af erhvervsskoleeleverne lever ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune så usundt, at det kan have betydning for, om de kan gennemføre uddannelsen.

Frafaldet på erhvervsskolerne blev i april i år opgjort til hele 37 procent for årgang 1984. Det er ikke ba-
re skidt for den enkelte, men også for samfundet, som mister faglært arbejdskraft.`

Ad Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 74:
`Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.

1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?`
Der kan være tale om hierarkier, hvis barnet/den unge er lavt placeret i flere giver det lav status. Jeg tænker på -hvis den unge ikke gør sig gældende i undervisningen/er uvidende eller blot stille af sig. -hvis barnet/den unge ikke har PC eller den `rigtige` mobil tlf. -hvis barnet/den unge ikke er eller ikke må være på Facebook for sine forældre.
Der kan være sproglige eller kulturelle barriere.
Blandt unge i gymnasieelle uddannelser kan jeg se en betydelig intolerance overfor hinanden, blot ved afvigelser fra majoriteten hvad angår hår og påklædning.

Hvad angår afsnittet `Den sort-hvide ungdom` er jeg enig i Balvigs undersøgelse for så hvidt angår den øgede polarisering blandt de unge, men jeg stiller mig tvivlende overfor den konklusion at marginaliseringen kan aflæses i forbruget af rusmidler herunder hash.
På enhver folkeskole forekommer det blandt udskolinseleverne. Eleverne ved fra 6. og 7. ende klasse hvem som kan skaffe det.

Ad. Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 69:
Utilpassede i den praksis som jeg kender til, som er dagplejen: for ikke at passe ind skal man være den som ikke leger, eller som græder påfaldende meget. Så længe barnets udvikling falder indenfor det normalt alderssvarende, er der vide muligheder for at tage individuelle hensyn.
I andre sammenhænge barnet senere kommer til at indgå i, tror jeg at der kan være risiko for at blive sat i bås som vanskelig ved mindre forseelser, som i et eller andet omfang ikke at leve op til pædagogernes forventninger.

Jeg ser indikationer på at mandlige og kvindelige ansattes forskelligartede tilgang til aktiviteter med børnene, og divergerende syn på fysisk aktivitet resulterer i forskellige vurderinger.

Ad. Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 63:
Overgange giver sammenhæng i dagligdagen. Viden om hvorledes de fungerer må indsamles gennem de enkelte institutioner eller ved at spørge det enkelte barn ad, altså gennem dialog.

Hjem - morgenpasning - børnehave/skole - eftermiddagspasning - fritidsaktivitet - hjem - evt. ny aktivitet.

Det er individuelt hvor mange skift eller aktiviteter det enkelte barn kan rumme. Den mest oplagte mulighed for at regulere, er ved fravalg af fritidsaktiviteter.

Ved at mødes og sammenligne børnenes trivsel i forskellige tiltag samt lytte til børnenes udsagn, kan vi få viden om betydningen af og behovet for øget samarbejde mellem de professionelle ansatte i forskellige sociale arenaer.

Ved løbende at observere, spørge, skrive ned, justere arbejder vi for at overgangene målgruppens dag opleves støttende for dem. En basal ting som næringsrigtig kost tilbudt på de rigtige tidspunkter, må ikke undervurderes.

Andy Højholdt kap. 2: Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt.

På den unges vej mod voksenlivet, spiller de sociale arenaer en væsentlig rolle for indentitetsdannelsen og socialiseringen.
Centralt i kapitlet står at det senmoderne børne- og ungdomsliv er institutionaliseret, det bliver hermed vigtigt for den enkelte unge at kunne drage fordel af de rammer de professionelle opstiller for samvær, vigtigt at kunne indgå i dialog. `Nogle børn og unge kan håndtere kravene, mens andre , som Halse formulerer det, `får problemer med opvæksten i en foranderlig verden`(Halse 2006:78)
Den professionelle får både stor betydning og ansvar, en bevidsthed om egen opfattelse af målgruppen og dens situation bliver væsentlig jvf. s. 59
Ad. afsnittet den sort-hvide ungdom, er jeg enig i at `den stigende polarisering i børne-ungegruppen er den måske største udfordring i den sociale og pæd. sektor i disse år`. Jeg kan se at der indenfor selv velintegrerede unge på uddannelsesinst. er en betydelig intolerance overfor andre unge, som stikker bare lidt ud fra mængden.

Faglig begrundelse:

Det interessante i denne case er uoverensstemmelsen i forventninger som de involverede har til dette møde. For den studerende som er med på sidelinjen, er det tydeligt at pædagogerne er indstillede på at dette møde er det første i en række, hvor fremgangsmåde og tilgang til det besluttede samvær skal drøftes. Det fremgår desuden at de er fokuserede på det økonomiske aspekt. Hvorimod socialrådgiveren er indstillet på at der skal tages beslutninger.