Planlagt film om udadreagerende unge:
Spørgsmål til filmen:
• Hvordan undgår pædagogen, at selve hjælperelationen stiller sig i vejen for den vækst, som har til mål at lede til en gradvis udvikling af klientens evne og vilje til at være herre over sit liv?
• Hvordan er det muligt at yde en hjælp til en anden på en måde, så denne bliver i stand til at hjælpe sig selv?
• Hvordan kan pædagogen arbejde med inklusion?
Den planlagte film lod sig ikke vise, derfor i stedet filmen om Kofoeds Skole i København:
Kun med hjertet kan man rigtigt se.
Dagens tekst var Bjørke, Jens Aage (2008): Vejen fra hjertet. Kap. 7 og 16
Noter til filmen:
Skolen hjælper ikke for at hjælpe, men for at bygge op.
Dem som kommer der, eleverne, har selv haft fordomme om at komme der, og udsat at komme der første gang.
Aktiviteter vi ser eleverne på Kofoeds Skole deltage i: Dans, yoga, samtale i gruppe, pakkearbejde af smådimser, være til frisør; det ser ud som om det er andre brugere af huset som klipper. Male billeder. Bruge motionsmaskiner. Spille i orkester.
Den opsøgende medarbejder er rundt i byen med kaffe til folk på bænken, og opfordrer dem til at komme ud på skolen for at få varmt tøj. Han kan invitere dem, men de skal selv møde op, at de har talt med ham giver dem en relation til skolen.
Vi gør det så godt vi kan, jeg accepterer det du har gjort men jeg kan ikke fjerne skyld fra nogen, sådan opfatter jeg tilgivelse.
500 mennesker besøger dagligt Kofoeds Skole.
1) Bliver det automatisk sådan at man stiller sig i vejen for udviklingen. Eleven skal selv være klar. Det er menneskearbejde før ekspertarbejde, bare lytte til hvad de har at sige om deres situation. Opbygge tillid til at man vil dem det godt og at de kan få den hjælp de har brug for.
2) Eleven skal selv være klar.
3) De kan give dem værktøjer eller hjælp til selvhjælp.
• Hjælpen skal være målrettet den enkeltes formåen. Den enkelte skal være klar til at modtage hjælpen.
• Kofoeds Skole har to spor, der er det hvor de svageste er målgruppen med det opsøgende arbejde, grønlænderprojekter og de åbne værksteder. Og der er mere ambitiøse jobprojekter, hvor målsætningen er at de skal kunne opnå kompetencer til at have et arbejde. (s. 157 )
Susannes undervisning:
Mennesker med sociale problemer er en meget uhomogen gruppe. I dag er der 1100 hjemløse unge mellem 18-24 i DK. Det er pædagogen der kommer til at stå med opgaven. I Randers er der hjemløseboliger på Blommevej hvor beboerne kan danne et sammenhold. Der er mange unge piger med boarderline.
Forældreevne eller mangel på samme er et vigtigt element indenfor børn og unge området.
• Oplevede handling.
De muligheder man tror at man har, unge der drikkeri løbet af ugen kan ikke se at det har konsekvenser.
• Faktisk handling.
De muligheder han realistisk set har.
Handlekompetencebegrebet af Bjarne Bruun Jensen er i spil på Kofoeds Skole, både han og Kofoeds Skole tager afsæt i John Deweys learning by doing.
Kofoeds Skole har både et kristent menneskesyn og et optimistisk menneskesyn.
Bente Jensen spørger, skal man kompensere for det de ikke kan, eller skal man prøve at finde den skjulte reserve, og arbejde videre derfra.
Hvor meget velfærd for alle, er der ved at have 1100 hjemløse unge 18-24 år?
MultifunC behandling har ligheder med hvad Bente Jensen siger om trivsel, at det er når det personlige og sociale det lykkes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar