torsdag den 31. marts 2011

Generelt om forekomsten af autistiske træk

Autisme i klassisk form er ikke udbredt. Men `de senere år har adskillige undersøgelser bekræftet, at ca. `en ud af 1000 børn som overlever første leveår, udvikler autisme.`[1] Andre autistiske træk kan måske forekomme hos 3–4 børn ud af 1000. [2] `Ren autisme rammer mindst tre gange så hyppigt drenge som piger. Mens autismelignende tilstande optræder næsten lige hyppigt hos piger og drenge.`[3]

Autisme optræder sjældent alene, epilepsi, nedsat syn og nedsat hørelse er hyppige ledsagende syndromer. Også talesproget og sprogforståelse er forstyrret ved autisme. Det er først og fremmest manglende evne til at forstå formålet med at tale, i forståelsen udveksle viden og følelser, end det er evnen til det, der er forstyrret. [4]

Kilde: Peeters, Theo og Gillberg, Christopher (1999) på dansk i (2002) : Autisme – medicinske og pædagogiske aspekter. Gylling. Hans Reitzels Forlag.



[1] Peeters, T. og Gillberg, C. (2002) s. 61

[2] Ibid. s. 64

[3] Ibid. s. 64

[4] Ibid. s. 66

onsdag den 30. marts 2011

Søren Kirkegaards citat om sand hjælpekunst:


"For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han – men dog vel først og

fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere forståen ham slet

ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere-forståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig

eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand

hjælpen begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under den han vil

hjælpe, og derved forstå at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe

ikke er at være den herskesygeste men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil

videre at finde sig i at have uret, og ikke at forstå hvad den anden forstår.” (Kirkegaard

1859/1978 bind 18.)

Foreløbig er jeg kommet frem til at, når det er bind 18, må det være 3. udg. Ved Peter P. Rohde, som udgav bd. 1 – 20 i 1962 - `64.

Ved søde Gitte fra bibliotekets mellemkomst, har jeg fundet ud af at bindet hedder `Synspunkt for min forfatter-virksomhed` og at citatet står i kap. 1 §2.

Fremtidsværksted


Undervisningen baserer sig på MBER`s erfaringer og meninger om fremtidsværksteder, som hun har mødt dem gennem sin universitetsuddannelse. Grundlaget er :

Jungk, Robert. og Mûllert, R. Norbert ( 1998): Håndbog i fremtidsværksteder. 3. udg. Viborg. Politisk revy. (160 sider)

Robert Jungk er født i 1913 i Berlin. Efter 1933 arbejdede han i Frankrig og i det republikanske Spanien med dokumentarfilm. Fra 1940 til 1945 skrev han for avisen `Weltwoche` i Schweitz. Siden 1968 underviser han i fremtidsforskning ved Technische Universitet i West-Berlin og har siden 1974 været formand for gruppen `Mankind 2000´ i London. Robert Jungk lever i dag i Salzburg, Østrig. Adskillige bogudgivelser, mest kendt er `Atomstaten` og `Fremtiden er allerede begyndt`.

Nobert Mûllert er født i 1939. Beskæftiger sig med industricivilisationens grænser og med mulighederne for livs- og teknikformer bestemt af det enkelte menneske selv. Underviser ved Technische Universitât i West-Berlin om datalogiens samfundsmæssige implikationer og ved folkehøjskoler om arbejdtets fremtid. Desuden afholder Nobert Mûller yoga-kurser og fremtidsværksteder. Bogudgivelser om blød teknologi, alternative livsformer og om datasikkerhed.

(Kreativitet er evnen til at finde nye løsninger på gamle problemer.)

1) Kritikfase. Man diskuterer eller forsvarer ikke det som andre kritiserer.

2) Fantasifase. Man kommer med utopiske ideer, det absolut optimale man kan tænke sig. Om det er praktisk muligt er komplet ligegyldigt.

3) Virkeliggørelsesfase.

1) Kritikfase

Meritholdets udsagn om hvad der er det værste ved at skulle lære nyt og udvikle sig:

Det er at den tid som går med at sætte sig ind i det nye, går fra det andet som man gerne vil beskæftige sig med. Det kan være arbejdsopgaver som man føler man bliver nødt til at nedprioritere, fordi man har brug for at bruge tiden på at implementere nyt. Et rigtig slemme er, hvis man ikke er enig i, at det nye er vigtigt at bruge ressourcer på.

På privatfronten er der mere frit valg til kun at bruge sine egne og familiens ressourcer på noget som man selv mener, er maset værd.

Relationen til de nærmeste.

Studiet kræver selvdisciplin.

Skyldfølelse.

Frustration.

Kolleger kan have svært ved at acceptere ens nye viden og identitet.

Svært at tænke nyt.

Egen identitet forandres.

Man mangler kendskab til det nye og de stillede opgaver.

Frygter mislykkethed.

Selvkontrol.

Usikkerhed i forb. Med stort ansvar.

Usikker på om man kan leve op til egne forventninger.

Manglende forudsætninger.

Den hovedpine det nye giver.

Svært at ændre vaner.

Ændrede samarbejdsmønstre på arb. Pladsen.

Dilemmaer, krydspres, man må konstant prioritere i sit arb. Pres.

Mister fodfæstet for en tid.

Forvirring.

Man møder sin egen usikkerhed.

Gyngende grund.

Manglende accept af baggrund.

Tænker anderledes.

Tempo.

Forandringstvang.

For stor arbejdsbyrde.

Man mister kontrollen over situationen.

Det værste er at man ikke selv har medindflydelse.

Man får ikke tilstrækkelig viden om det man skal praktisere.

Uenighed om retning.

Ikke alt nyt er godt nyt.

Kan man have tillid til viden, man skal acceptere at ens fremtid bliver anderledes end nutiden er.

Peter (ind i musikken) Bastian :` At lære nyt er som at få en mental splint ind i kroppen.`

MBER nævnte her Piaget, men forklarede ikke nærmere.

For flertallet i klassen er det vigtigst her og nu, at beskæftige sig med forhold på studiet frem for hvordan studiet påvirker forhold og relationer på arbejdspladsen. Derfor bliver vi bedt om at byde ind med de mest optimale forhold at studere under.

Vi lavede øvelsen med at stå i rundkreds og lade et håndklæde gå rundt, som alle mimede noget med, hvor det ikke var et håndklæde. Det gav gode grin.

2) Fantasifase

De optimale forhold at studere under:

Gratis undervisning og studiebøger.

Ugentlig personlig vejledning.

Personlig coaching.

Privatchauffør.

Attraktive mandlige lærere.

Udelukkende emner der relaterer til ønskede studieretning.

Kreative fag.

Særlig IT undervisning og hardware.

Forelæsninger.

3) Virkeliggørelsesfasen.

Vi blev bedt om at vende de negative ting til noget positivt.


Fravær af medindflydelse.

· At have indflydelse, at byde ind i undervisningen. At være deltagende.


Mislykkethed.

· At lykkes.


Usikkerhed.

· Skaffe sig overblik.

Hovedpine.

· Dele sine opgaver op i overskuelige størrelser. Pinex og søvn.

Manglende selvdisciplin.

· Vilje, struktur, overskud, engagement.


Skyldfølelse.
·
At have god samvittighed og vise forståelse for den andens reaktion.


Utilstrækkelighed.

Åbenhed, dialog, at man bliver tilpas udfordret.

Det er svært at ændre vaner.

· Accept af at det er svært at ændre vaner. Stolthed over at tage uddannelse.

For stort arbejdspres.

· Arbejdsplanlægning.


Desværre var undervisningsdagen allerede ovre. Det var en god undervisning som kom på et godt tidspunkt, da den lagde sig fint i forlængelse af formiddagen med EZB. Jeg mener at dagen gav grobund for optimisme, og virkede samlende på klassen, hvilket vi trængte til, det er det jeg mener at den kom på et godt tidspunkt.

mandag den 28. marts 2011

Frankfurterskolen

Da Habermas er elev af Adorno, han overtog hans professorat ved Universitetet i Frankfurt am Main, og Axel Honnet er elev af Habermas, har jeg fundet det væsentligt og interessant at læse lidt supplerende, desværre har jeg sjældent tid til den luksus og pludselig skulle bogen afleveres, så fortsættelsen må vente. Lidt om Adorno blev det dog til.

Kilde: Andersen, H. og Kaspersen, L. B. (red.) (1996): Moderne og klassisk samfundsteori. Viborg. Hans Reitzels Forlag.

Adorno: Theodor Wiesengrund Adorno født i Frankfurt am Main i 1903. Hans far var jøde, men havde konverteret til protestantismen. Hans mor og moster, der begge var musikere prægede hans opvækst, allerede som gymnasiast, begynder han på konservatoriet. 1921 -24 studerer han filosofi, psykologi og musikvidenskab ved universitetet i Frankfurt og lærer Max Horkheimer og Walter Benjamin at kende. Efter at have promoveret i filosofi studerer han komposition et halvt år hos Alban Berg i Wien. I tyverne skaber han sig et navn som musikkritiker og offentliggør over hundrede musikartikler før sit første selvstændige filosofiske arbejde. I 1931 forsvarer han doktorgraden på et arbejde om Søren Kierkegaard. 1934 – 38 studerer han i Oxford på et stipendium og står i intensiv kontakt med Bebjamin i Paris og Horkheimer i New York. Efter at han i 1949 er vendt tilbage til Tyskland fra USA bliver han 1956 professor i filosofi, og lrder af IfS alene efter Horkheimers afgang i 1959. Adorno bliver efterhånden en kendt profil i efterkrigstidens Forbundsrepublik, først og fremmest som kulturkritiker musikfilosof. Hans sidste leveår præges af stadigt voldsommere konflikter med de mere og mere militante radikale studenter. Da han dør i august 1969, er han midt i at skrive sin store Asthetische Theorie.

IfS: Institut für Socialforschung.

Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 flyttede folkene bag IfS sig til Geneve, Los Angeles og New York. Gruppen mødtes om kritisk teori (synonym for marxisme) eller kritisk samfundsteori.

Adorno blev tilknyttet IfS i 1938, mens han var i USA.