Fællesvejledning om SKB opgaverne:
· Brug SKB litteraturen fra undervisningen.
· I Mettes opgave = semesteropgaven, er det primære fokus på pædagogens kropslighed.
· Hvordan kan vi nytænke denne pædagogik i SKB sammenhæng? Hvad har vi undersøgt?
· Mettes opgave kan indgå som en del af den store opgave.
SKB Mettes opg. Feltstudiedag uge 17 Fremlæg
Hvor er de henne Filme alle og lægge ud på Bruge egen kropslighed 1) Praktisk del,
kognitivt. studienet. i samspil med brugerne. Film eller øvelser.
Sæt erfaringerne i spil. 2) Teoretiske
overvejelser.
3) Dialog.
Gruppeopgave om teorien om at `koble klogt` af Johnsen og Jensen:
1) Hvad er det vigtigste udgangspunkt for at kunne arbejde med `Koble klogt` teorien?
· Det er gennem en tillidsfuld relation at kende brugerens syn på sin egen situation. Gennem dialog om løst og fast at få kendskab til den anden.
2) Hvad går ekspertarbejde ud på?
· Det er klart at sende den faglige viden, man som fagperson vurderer at modtageren har behov for.
3) Hvad går menneskearbejde ud på?
· At skabe tillid mellem brugeren og en selv, møde brugeren som subjekt, og at anerkende brugeren som ekspert i sit eget liv. At have dialog. At hjælpe brugeren til at finde mening.
Susanne: Garderobesamtaler skaber kendskab og tillid.
4) Beskriv og uddyb hvad de to modeller til forklaring af handling går ud på.
· a Viden – holdninger – handlinger
Det er EKSPERTARBEJDE og sundhedsforebyggelse.
b Identitet – betydning – viden – handlinger
Det er MENNESKEARBEJDE da det først og fremmest fokuserer på identitet. Det tager højde for hvilken information, den enkelte er motiveret for at modtage og bruge. Det vækker den enkeltes interesse, når betydningen for vedkommende bliver forståelig. Det er sundhedsfremme at tænke mulighedsarbejde ind i det enkelte menneskes situation.
5) Hvorfor er det vigtigt at arbejde med hele gruppen, frem for at pege enkelte personer ud af gruppen og holde foredrag for dem?
· Fordi det handler om identitet som mennesker skaber og finder i fællesskaber. Det er vigtigt at alle er inkluderede i fællesskabet, fordi man ikke må undervurdere den betydning, som identiteten den enkelte finder i fællesskabet har.
Ved at arbejde med hele gruppen, som i eksemplet s. 130, undgår man at stigmatisere enkelte. Alle får den samme viden, også de som måske er fristede til at prøve, men endnu ikke har gjort det. Der er mulighed for at skabe en fælles forståelse, for at det er uklogt at sniffe lightergas, når nu det opløser hjernen på en måde som ikke kan heles igen.
Gruppen får en konkret og brugbar handlemulighed, ved at vide at det er SSP medarbejderen på deres egen skole, som de kan henvende sig til om nødvendigt.
Man kan tilbyde sin viden når den er efterspurgt.
6) Hvad er sundhedspædagogikkens grundlag, mål og midler ifølge Johnsen og Jensen?
· Se side 149
Grundlag: Mødet mellem mennesker. At have udgangspunkt i den enkeltes identitet og livssituation.
Mål: At folk bevidst tager stilling til deres liv, herunder helbredsvaner. ( jvf. Individuelle planer )
Midler: At indbygge sundhedsfremme i hver enkelt institution.
NB. At koble klogt er netop hvad Jamie Oliver gør, når han gennem visualisering får engelske eller amerikanske forældre til skolebørn, til at begribe hvor skadelig den mængde af junk food, som deres børn indtager, er for deres helbred. Eller ved at lade en læge foretage helbredscheck af det overvægtige barn, og efterfølgende udtale sig til forældrene om tilstanden og risici.
Eller hvad Chris Mc Donald gør når han konfronterer den enkelte overvægtige i Ebeltoft med indholdet i køleskabet, fulgt af spørgsmål om øvrige måltider og eventuelle fysiske skavanker/vanskeligheder.
Når han holder foredrag i sportshaller rundt i landet, hævder han at hjernen hos unge mennesker ikke `modner`, før de er omkring 25 år, det er en stor trøst for hårdt prøvede forældre, som her i det senmoderne samfund må belave sig på at yngelplejen varer ca. 25 år. I modsætning til tidligere, hvor de unge kunne komme `ud at tjene` efter konfirmationen. Men jeg tror at den langstrakte yngelpleje resulterer i mentalt sundere mennesker med en højere grad af overskud til udvikling af intellektuelle interesser, end der levnes plads til, når fysisk og psykisk overlevelse, er den første og største bekymring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar