A. Højholdt kap. 3 det pædagogiske udviklingsfelt

Et af A. Højholdts hovedbudskaber er (p. 108) : `skal det prof. samarbejde lykkes, kræver det ændring af den måde vi forstår professionalitet på...........man kan sige at de udfordringer de prof. står overfor, i vidt omfang handler om kravet om en ændret selvforståelse.
Forestillingen om en streng faglig indentitet, der kan give svar på alverdens spørgsmål- en fond af viden, man kan bygge sit arbejde på-giver næppe mening i forhold til de ændrede vilkår for det professionelle arbejde.`

A. Højholdt peger på en teamorienteret struktur fra de profs. side , og vilje til dialog med målgruppen som vejen frem mod tillid og resultater.

Det kan være nyttigt for pædagoger at have viden om andre professioners kompetancer med sig ud i felten.

(p. 110 og 111)TANKE: Når A.H. støtter sig til Schon, sætter han så i virkeligheden spørgsmålstegn ved det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen?
Mener A.H. at de pædagoger der arbejder som praktikere i felten, bør være uddannede som pædagogiske assistenter, og trække emperi ind til det tværprofessionelle team, der så kan drage konklusioner/analysere på den? At pædagoger ikke behøver så lang en uddannelse for at virke i felten, at de i højere grad bør benytte sine personlige kompetancer og fagligt bør støtte sig til viden i det tværfaglige team?

Jeg mener at uddannelse er godt for alle mennesker, at man altid vokser med opgaven, på et eller andet plan, og udvikles og afklares personligt.
Derfor ser jeg uddannelse som en vigtig faktor, når det gælder at bryde social arv, det sætter individet i stand til at videregive værdier og sproglige normer til næste generation, som er brugbare til at fremme egne muligheder i samfundet.

Interviewguide:

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL:

· I hvilke sammenhænge indgår du i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger eller andre professionelle?

· Hvor stor en del af det tværprofessionelle samarbejde foregår over telefonen, og i hvor højt omfang mødes man ansigt til ansigt?

· Hvor længe har du haft din nuværende stilling?

Oplever du at antallet af henvendelser til dig er stabilt, eller er det øget eller faldet i den tid?

Er der sket ændringer i den måde som det tværprofessionelle samarbejde er organiseret på, i den tid du har været ansat?

· Kunne du få bedre resultater med dit arbejde, med mere eller mindre tværprofessionelt samarbejde, eller er det fint som det er?

· Finder du at indsatsen bliver helhedsorienteret i tilstrækkeligt omfang?

· Kan du mærke at der siden 2000 har været et lovkrav om tværprofessionelt samarbejde, eller falder det naturligt ind i arbejdsopgaverne?

· Har du oplevet situationer som ligner den i casen? Har du forslag til tiltag?

· Arbejdsredskaberne børnelinealen eller stafetloggen, er det nogle du kender til, eller har mødt hos andre?

INFORMANTSPØRGSMÅL:

· Dine forventninger til det tværprofessionelle samarbejde, bliver de sædvanligvis indfriet?

Bliver der truffet formålstjenlige beslutninger?

· Finder du at der er behov for/muligheder for, at forbedre det tværprofessionelle samarbejde?

· Føler du at dine kolleger med andre professioner respekterer dit arbejde?

Opgave stillet af SBR til A. Højholdt ad. p. 102 og 11 5

List tværprofessionelle partnere som kan være relevante at inddrage i arbejdet med casen. I forhold til min målgruppe kunne det være: læger, lærere, psykologer, socialrådgivere. Men da min case ikke direkte inddrager målgruppen, men udspiller sig på et handleplansmøde, er der kun pædagoger og socialrådgivere til stede. Dermed er rammen sat for mit fokus.

Hvad ved jeg om den rolle, som andre prof. spiller eller kan spille for målgruppen?
Ikke meget andet end hvad min common sense siger mig!
Med tanke på min opgave vil jeg se nærmere på lærere og socialrådgivere.

Hvad ved jeg om den rolle, som forældre/værger og andre ikke prof. spiller/kan spille for målgruppen?
Gennem undervisningen i tema 1,1 profession, myndighed og relation og tema1,2 kulturel deltagelse har vi fået nogen kendskab til den store betydning tydelige og tilgængelige voksne har for min målgruppes forankring i samfundet.

Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor netop disse spørgsmål?
Dette punkt vil jeg gerne have lov til at vende tilbage til i morgen.

Min rolle som professionel, hvilke værdier er min indsats funderet på, og hvilken sammenhæng er der mellem mine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Mine værdier er først og fremmest funderet i en kristen grundholdning, med respekt for den anden som central. Dernæst kommer ønsket om høj faglighed, viden og kulturelle elementer.
Mine værdier passer godt ind i den pædagogiske virkelighed, hvor det dog også er vigtigt med kommunikation.

Har arbejdet lidt med min problemformulering, jeg har været igennem disse, men er endnu ikke tilfreds:

Hvordan forløber samarbejdet mellem socialrådgivere og pædagoger i anbringelsessager indenfor børne- og unge området?

Hvordan forvalter socialrådgivere og pædagoger deres lovpligtige tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager indenfor børne- og unge området, er der behov for at styrke det?

Forløber det tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager, pædagoger og socialrådgivere imellem ligeværdigt, og med barnets tarv for øje?

Hvordan samarbejder pædagoger og socialrådgivere tværprofessionelt og ligeværdigt og med barnets tarv for øje, omkring handleplaner ?

Desværre virker mine kommentarer ikke, har set på indstillingerne uden held. Håber at få det udbedret snart.

I denne uge arbejder jeg på at få en interviewaftale i stand med en socialrådgiver og en pædagog på et bosted for børn og unge, da det er det samarbejde jeg har valgt at fokusere på til denne eksamensopgave i tværprofessionelt samarbejde.
Desuden indkredser jeg min problemformulering, og overvejer spørgsmål til interviewet.

Følgende uddrag fra artikelen `Usunde spisevaner plager HTX skolerne` i METROEKSPRESS fredag d. 17/9-`10 underbygger mit synspunkt om at der er en marginalisering i gang blandt unge, men at den ikke er så sort-hvid som Balvigs undersøgelse siger, nemlig enten lovlydig og ikke hashrygende eller også kriminel. :

`De dropper morgenmaden, spiser chips til frokost, indtager aftensmaden på 7-Eleven og ryger måske en fed.

En stor del af erhvervsskoleeleverne lever ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune så usundt, at det kan have betydning for, om de kan gennemføre uddannelsen.

Frafaldet på erhvervsskolerne blev i april i år opgjort til hele 37 procent for årgang 1984. Det er ikke ba-
re skidt for den enkelte, men også for samfundet, som mister faglært arbejdskraft.`

Ad Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 74:
`Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.

1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?`
Der kan være tale om hierarkier, hvis barnet/den unge er lavt placeret i flere giver det lav status. Jeg tænker på -hvis den unge ikke gør sig gældende i undervisningen/er uvidende eller blot stille af sig. -hvis barnet/den unge ikke har PC eller den `rigtige` mobil tlf. -hvis barnet/den unge ikke er eller ikke må være på Facebook for sine forældre.
Der kan være sproglige eller kulturelle barriere.
Blandt unge i gymnasieelle uddannelser kan jeg se en betydelig intolerance overfor hinanden, blot ved afvigelser fra majoriteten hvad angår hår og påklædning.

Hvad angår afsnittet `Den sort-hvide ungdom` er jeg enig i Balvigs undersøgelse for så hvidt angår den øgede polarisering blandt de unge, men jeg stiller mig tvivlende overfor den konklusion at marginaliseringen kan aflæses i forbruget af rusmidler herunder hash.
På enhver folkeskole forekommer det blandt udskolinseleverne. Eleverne ved fra 6. og 7. ende klasse hvem som kan skaffe det.

Ad. Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 69:
Utilpassede i den praksis som jeg kender til, som er dagplejen: for ikke at passe ind skal man være den som ikke leger, eller som græder påfaldende meget. Så længe barnets udvikling falder indenfor det normalt alderssvarende, er der vide muligheder for at tage individuelle hensyn.
I andre sammenhænge barnet senere kommer til at indgå i, tror jeg at der kan være risiko for at blive sat i bås som vanskelig ved mindre forseelser, som i et eller andet omfang ikke at leve op til pædagogernes forventninger.

Jeg ser indikationer på at mandlige og kvindelige ansattes forskelligartede tilgang til aktiviteter med børnene, og divergerende syn på fysisk aktivitet resulterer i forskellige vurderinger.

Ad. Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 63:
Overgange giver sammenhæng i dagligdagen. Viden om hvorledes de fungerer må indsamles gennem de enkelte institutioner eller ved at spørge det enkelte barn ad, altså gennem dialog.

Hjem - morgenpasning - børnehave/skole - eftermiddagspasning - fritidsaktivitet - hjem - evt. ny aktivitet.

Det er individuelt hvor mange skift eller aktiviteter det enkelte barn kan rumme. Den mest oplagte mulighed for at regulere, er ved fravalg af fritidsaktiviteter.

Ved at mødes og sammenligne børnenes trivsel i forskellige tiltag samt lytte til børnenes udsagn, kan vi få viden om betydningen af og behovet for øget samarbejde mellem de professionelle ansatte i forskellige sociale arenaer.

Ved løbende at observere, spørge, skrive ned, justere arbejder vi for at overgangene målgruppens dag opleves støttende for dem. En basal ting som næringsrigtig kost tilbudt på de rigtige tidspunkter, må ikke undervurderes.

Andy Højholdt kap. 2: Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt.

På den unges vej mod voksenlivet, spiller de sociale arenaer en væsentlig rolle for indentitetsdannelsen og socialiseringen.
Centralt i kapitlet står at det senmoderne børne- og ungdomsliv er institutionaliseret, det bliver hermed vigtigt for den enkelte unge at kunne drage fordel af de rammer de professionelle opstiller for samvær, vigtigt at kunne indgå i dialog. `Nogle børn og unge kan håndtere kravene, mens andre , som Halse formulerer det, `får problemer med opvæksten i en foranderlig verden`(Halse 2006:78)
Den professionelle får både stor betydning og ansvar, en bevidsthed om egen opfattelse af målgruppen og dens situation bliver væsentlig jvf. s. 59
Ad. afsnittet den sort-hvide ungdom, er jeg enig i at `den stigende polarisering i børne-ungegruppen er den måske største udfordring i den sociale og pæd. sektor i disse år`. Jeg kan se at der indenfor selv velintegrerede unge på uddannelsesinst. er en betydelig intolerance overfor andre unge, som stikker bare lidt ud fra mængden.

Faglig begrundelse:

Det interessante i denne case er uoverensstemmelsen i forventninger som de involverede har til dette møde. For den studerende som er med på sidelinjen, er det tydeligt at pædagogerne er indstillede på at dette møde er det første i en række, hvor fremgangsmåde og tilgang til det besluttede samvær skal drøftes. Det fremgår desuden at de er fokuserede på det økonomiske aspekt. Hvorimod socialrådgiveren er indstillet på at der skal tages beslutninger.

På et privat opholdssted for døgn anbragte børn og unge, gør den daglige leder og pædagogen som er kontaktpædagog for en 7 årig dreng, klar til et møde med en socialrådgiver der er sagsbehandler i anbringende kommune. Anledninger er at der er enighed blandt de implicerede om at det vil være godt for drengens og søsterens forhold, at de ses. Drengen spørger ofte om lov til at besøge søsteren.
Pædagogernes udgangspunkt er at der skal tales om hvor samværet skal foregå, hvem der skal bekoste og foretage transporten, hvor ofte samværet skal finde sted og af hvilken varighed det skal være for at tilgodese drengens behov. De er indstillede på at det er en sag der skal tales om igen ved senere lejlighed.
Sagsbehandleren derimod er meget målrettet i sine spørgsmål, skriver ned og påtager sig den videre kontakt til plejeforældrene samt at beregne en pris på arrangementet, da pædagogerne gentagne gange understreger at transport og ledsagelse er en ydelse der ligger udenfor hvad de har forpligtigelse til.
Efter mødet giver pædagogerne udtryk for at sagsbehandleren var lidt af en rappenskralde. Mens det er tydeligt for iagttageren, at det er sagsbehandlerens fortjeneste at der tages endelige beslutninger.

Pyyh ha det hjalp med lidt grønt, nu er den da til at holde ud at se på.

Dejligt at læse en tekst der anvender Luhmanns funktionsanalyse med held. Jeg ser teksten som en opgavebesvarelse Karen De Neergaard har skrevet i forbindelse med sit pædagogstudium. Hatten af for det.
Omlægningen af pæd. uddannelsen til en bacheloruddannelse kan ses som et vigtigt skridt væk fra den lave status hen mod størrer anerkendelse af pædagoger og deres arbejde. Men det er kun èt skridt, fortsat høj faglighed må være det næste og bedre kommunikationsevne fra pædagogstanden til det omgivende samfund må være næste skridt, ellers er der ingen som opdager at pædagogerne har rykket sig.
Her kan fagforbundene passende træde til.