Et af A. Højholdts hovedbudskaber er (p. 108) : `skal det prof. samarbejde lykkes, kræver det ændring af den måde vi forstår professionalitet på...........man kan sige at de udfordringer de prof. står overfor, i vidt omfang handler om kravet om en ændret selvforståelse.
Forestillingen om en streng faglig indentitet, der kan give svar på alverdens spørgsmål- en fond af viden, man kan bygge sit arbejde på-giver næppe mening i forhold til de ændrede vilkår for det professionelle arbejde.`
A. Højholdt peger på en teamorienteret struktur fra de profs. side , og vilje til dialog med målgruppen som vejen frem mod tillid og resultater.
Det kan være nyttigt for pædagoger at have viden om andre professioners kompetancer med sig ud i felten.
(p. 110 og 111)TANKE: Når A.H. støtter sig til Schon, sætter han så i virkeligheden spørgsmålstegn ved det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen?
Mener A.H. at de pædagoger der arbejder som praktikere i felten, bør være uddannede som pædagogiske assistenter, og trække emperi ind til det tværprofessionelle team, der så kan drage konklusioner/analysere på den? At pædagoger ikke behøver så lang en uddannelse for at virke i felten, at de i højere grad bør benytte sine personlige kompetancer og fagligt bør støtte sig til viden i det tværfaglige team?
Jeg mener at uddannelse er godt for alle mennesker, at man altid vokser med opgaven, på et eller andet plan, og udvikles og afklares personligt.
Derfor ser jeg uddannelse som en vigtig faktor, når det gælder at bryde social arv, det sætter individet i stand til at videregive værdier og sproglige normer til næste generation, som er brugbare til at fremme egne muligheder i samfundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar