Studiebesøg på Friland

Deltagende lærere: Erika, Jan og Gorm.

Tirs. 07.12.2010 ca. kl. 12.30 – 15.15 med rundvisning udendørs og opfølgning ved masseovnen i halmhus.

At Friland kom til at ligge hvor det gør, skyldes at der p.g.a. af DR`s engagement fra starten i 2002 skulle være en overskuelig transporttid fra DR østjylland i Skejby. Der skulle så findes en positivt indstillet kommune hvor der var mulighed for et tilstrækkeligt stort jordkøb, der skulle være et eksisterende lokalsamfund med skole og indkøbsmulighed, som man kunne blive en aktiv del af. Det har fra starten været hensigten at blive et aktiv for lokalsamfundet, i stedet for at lukke sig om sig selv.

Friland er en andelsboligforening hvor samtlige husstande har tilknyttet en form for selvstændigt erhverv. Den er forankret på et værdisæt, som går ud på at minimere den enkeltes boligudgifter, med det formål at øge borgerens selvbestemmelse med hensyn til indtjening. For at sikre uafhængigheden af staten, må de alternative måder at bygge på, ikke være nogle som der er tilskud til, tilskud som skiftende regeringer kan fjerne, alt efter ideologisk grundholdning. Når familiens udgifter til bolig er minimal, har familiemedlemmerne den størst mulige frihed til at tilrettelægge sin tilværelse. Til at uddanne sig, spare op, eller klare sig med en lille indtægt.

Det er hensigten, at medvirke til at oprette lokale arbejdspladser, så der bliver mindre behov for at pendle. Hvilket kan ses som et aspekt på ønsket om bæredygtighed.

Det er en målsætning at producere mindst muligt affald.

Der er tre afdelinger af friland: erhvervsgrundene, andelsboligforeningen og småbolig afdelingen.

Her afprøves alternative materialer som er billigere end konventionelle. Her tilstræbes desuden bæredygtighed, så materialerne er overvejende biologisk nedbrydelige. Deraf kommer de særprægede boliger.

Vi så forskelligt udformede alternative huse, de fleste bygget af halm, pudset med ler og gulvet isoleret med knuste muslingeskaller. Enkelte så ud som traditionelle træhuse med tag af cement tagsten eller eternitplader. Ydermurene på halmhuse er 60 -80 cm. tykke. Fælleshuset `Ravnen` blev bygget først, som hjemsted for DR under optagelserne af fjernsynsprogrammerne om Friland. DR var med i frilandsprojektet fra starten, for at formidle kendskabet til den alternative livsform og byggemetoderne. Ravnen er nu overdraget til andelsboligforeningen, og fungerer som fælleshus.

En særpræget bolig er huset bygget i et drivhus, så det har usædvanlig god gavn af solens varme året rundt. Selve huset er endnu ikke færdiggjort, men er tænkt at udstyre med stor tagterrasse. Der er virkelig mulighed for sydfrugter på terrassen. I vintre som denne, må man passe at fjerne sne fra det store tagareal.

De fleste huse har et rodzoneanlæg med industripil, til rensning af spildevand. Der er også et komposteringsanlæg, hvor der er bygget et drivhus over området med nedsivning, det udnytter varmen fra gæringen optimalt til dyrkning af afgrøder i drivhuset, og det holder nedsivningsområdet fri for at blive fyldt op af regnvand, det var et forbavsende lille areal der skulle til at rense husholdningens spildevand. Det er et bevidst valg, at boligerne har hvert sit eget lille rensningsanlæg tilknyttet, frem for et stører centralt. Det skyldes ønsket om at drage erfaringer fra flere forskellige måder at rense spildevand på.

I småbolig afdelingen var et minihus med et indvendigt grundareal på 6 m2.

Vi så et andet minihus med et indvendigt grundareal på ca. 26 m2 og en hems. Det var endnu ufærdigt. Rundviseren anslog at det kunne bygges for 100.000 kr. alt i alt. Huset var svagt hjerteformet, og havde store vinduer mod syd.

Familien vi besøgte, satte pris på selv at kunne bestemme hvor meget de ville arbejde, og på at have økonomisk mulighed for at tage på lange familiebesøg i Australien. De brugte også meget tid på at være engagerede i deres børns hverdag i den nærliggende børnehave, og etableringen af friskole i den lokale nedlagte folkeskoles lokaler. Manden sad desuden i distriktsrådet. I syddjurs kommune er det lokalsamfundenes talerør overfor politikerne, som de faktisk lytter til.

Jeg syntes at det er sympatiske ideer, der ligger til grund for frilandsprojektet, og der bliver helt sikkert gjort værdifulde erfaringer med hensyn til bæredygtighed, som det omgivende samfund på sigt kan drage nytte af. Men det senmoderne samfund vil miste sin sammenhængskraft hvis alle husstande levede med så små økonomier og skattebetalinger.

Det var et meget interessant besøg som gav indblik i en alternativ livsførelse hvor man tager konsekvensen af sine holdninger og efterlever dem på en uhøjtidelig måde, og med plads til refleksion.

SKB med Tove Mouritzen tirs. 02.11.2010

Vi havde i dag tre udbytterige og fornøjelige lektioner i SKB med Tove Mouritzen, som har bred erfaring og viden på området, og formidlede det glimrende.
Jeg har noteret den litteratur som hun anbefalede:

Ej sikke leg - en legebog for de 1 - 6 årige.
Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid. Politiken

Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution.
Lone Svinth (red.) Akademisk forlag

Pædagogisk idræt - en bevægende pædagogik.
Grete Sandholm & Hanne Værum Sørensen. Forlaget Corposano.

Legehåndbog.
Viborgseminariet

Stimulationsforslag til børn 0-3 år. Vejledning og billed CD
Hanne Agerholm

www.laereplan.info

www.get moving.dk (tema leg, motion, bevægelse)

Referat af kap. 3 i Caroline Jacobsen

Her er en endnu ikke færdig opsummering af hvad jeg husker kap. 3 i Caroline Jacobsens `Sundhed i pædagogisk praksis`for:

Nervesystemet er delt i to, den del vi kan kontrollere, og den del som vi ikke kan, som er beskyttet af rygsøjle og kranium og styrer de ubevidste nervefunktioner vejrtrækning og hjertefunktion.

Vi har 8 sanser:

· VISUEL SANS skelner mellem langt væk, tæt på og bedømmer hastighed. Hjælper os i at koordinere vores bevægelser. Se farver.

· AUDITIV SANS Lyd er bølger i luften som hjernen oversætter til brugbar information.

· PROPRIOCEPTIV SANS Muskel- og ledsansen, registrerer musklernes sammentrækning og stræk, foruden leddenes bøj, stræk og sammenpresning. Kommer af det latinske proprius : ens egen. Det er sansningen fra egen krop. Børn med dårligt organiseret proprioception har svært ved at gøre noget, uden samtidig at se på det.

· TAKTIL SANS Følesansen, den første sans fostret udvikler. Vores største sansesystem. Taktile impulser er meget betydningsfulde for hjernens udvikling. Som fx at være tæt på i en bæresele.

· KINÆSTETISK SANS er en slags bevægelsestænkning, der er tæt knyttet til den taktile sans og den propriceptive sans. Med en velintegreret kinæstetisk sans kan man finde vej til toilettet om natten, uden at tænde lyset.

· VESTIBULÆR SANS Den vestibulære nerve modtager beskeder fra labyrinten i det indre øre vedrørende tyngdekraftens påvirkning af kroppen. Den fortæller os hvor vi befinder os i forhold til tyngdekraften, hvor hurtigt vi bevæger os, og i hvilken retning.

· LUGTESANS giver spædbarnet vigtig information lige fra fødslen. Babyer kan kende deres mor på lugten. Livet igennem knytter vi følelser til lugtoplevelser. Mange erindringer kan vækkes gennem dufte og lugte.

En ung med autisme, som skal flytte hjemmefra, kan have stor glæde af at have fx mors gamle t-shirt med til at sove med i starten.

· SMAGSSANS er en væsentlig komponent i vores madglæde. Begrænsede udfordringer, giver begrænset smagssans.

ET MENNESKE MED EN GOD SANSEINTEGRATION, ER ET MENNESKE I KROPSLIG BALANCE.

Pædagogen er hverken diætist eller kok, men kan skabe gode rammer for samvær omkring maden, og gode rammer om det sunde valg.

Mad er kulturelt betinget, der er følelser knyttet til vores valg af mad, følelser baseret på individuelle, kulturelle, æstetiske og etiske vurderinger.

I daginstitutioner, skoler, på sygehuse, plejehjem m.m. må viden om forskellige holdninger til mad udmønte sig i, at der i så høj grad som muligt, eksisterer tilbud til alle.

Energi måles i kilojoule (kJ) eller kilokalorier (kcal.)

1 kcal. svarer til den mængde energi, det kræver at opvarme 1 kg. vand èn grad.

1 kcal. Svarer til 4,184 kJ

1 kJ svarer til den mængde energi, det koster at løfte 1 kg. 1 m.

1 kJ svarer til 0,2381 kcal.

Man kommer langt med kostrådene samt 6 om dagen anbefalingerne.

Ved en aktiv livsstil forbrændes 15 kg. fedt om året, i forhold til en inaktiv livsstil.

SIDE 73

Energibehovet varierer i forhold til aktivitetsniveau, kropsstørelse, køn og alder, men i gennemsnit angives det daglige kaloriebehov at være:

· 1600 kcal. / 6720 kJ : børn i alderen 3-6 år, små inaktive kvinder og ældre mennesker.

· 2000 kcal. / 8400 kJ : gennemsnitlig voksen

· 2200 kcal. / 9240 kJ : størrer børn, teenagepiger, aktive kvinder og de fleste mænd.

· 2800 kcal. / 11760 kJ : teenagedrenge og aktive mænd.

SIDE 74

Vores hvilestofskifte står for 60 % af den daglige forbrænding. Hvilestofskiftet påvirkes af aktivitetsniveau, alder og de hormoner som dannes i skjoldbugskirtlen, men den vigtigste faktor er mængden af muskelvæv. Jo mere muskelmasse jo flere kalorier forbrænder man, også mens man sover.

De fællesnordiske næringsstofanbefalinger (NNA) har for første gang i 2004 inddraget fysisk aktivitet på linje med kostanbefalingerne, i forebyggelse af sygdomme.

SIDE 76 HVAD ER SUND MAD ?

Der er to typer KULHYDRATER, de fordøjelige : sukker.

Og de uforføjelige : kostfibre, de forbedrer fordøjelsen og binder skadelige stoffer til sig. Anbefalet for voksne er 25 – 35 g. pr. dag.

BLODSUKKER : Blodets koncentration af glukose (sukker). For at kroppen skal fungere optimalt, skal koncentrationen af glukose være på et bestemt niveau. For en ikke-diabetiker er det mellem 3 og 7 mmol. / liter. Blosukkeret reguleres af hormonerne insulin, glucagon og adrealin, og hos personer med diabetes er blodsukkeret dårligt reguleret, oftest p.g.a. manglende insulinproduktion. Får kroppen udelukkende letoptagelige kulhydrater, resulterer det i ustabilt blodsukker med manglende energi og øget trang til søde sager. Derfor er det vigtigt at der indtages en god mængde middel og langsomt optagelige kulhydrater.

Kildekritik, som der ikke blev plads til i eksamensopgaven

Andy Højholdts syn på pædagogprofessionen

Hvilken lettelse at aflevere opgaven. Desværre måtte jeg sortere i stoffet for at overholde krav til omfang, dette indlæg blev der ikke plads til.

I undervisningen er vi blevet introducerede til Andy Højholdt, som har et kritiske syn på pædagogprofessionen som en rigtig profession. Han knytter pædagogisk arbejde til klassisk opdragelse og omsorg[1], på den måde distancerer han det samtidig fra at være en klassisk profession, som ifølge den tyske sociolog Max Weber[2] rummer distance og upersonlig forholden sig til. Højholdt støtter sig også i høj grad op af den amerikanske forsker Donald Schön som ligeledes er kritisk overfor den måde som pædagogisk arbejde i dag tilrettelægges på, han kritiserer `den tekniske viden og manglende dialog mellem bruger og professionel.`[3] Højholdt poienterer at Schöns arbejde går ud på at vise at den professionelle først er dygtig til sit arbejde, når vedkommende kan reflektere over sine handlinger, imens de udøves.[4] Det er der ikke noget odiøst i for pædagoger, det er skrevet ind i deres kompetanceprofil :`hun skal kunne tænke over, hvad hun gør mens hun gør det.[…]Her skal både mestres knowing-in-action og reflection-in-action.[5] Højholdt fortsætter med at fremhæve hvad han kalder `en overset dimension,` ved Schöns arbejde, som går ud på at den professionelle for at opnå en tillidsfuld relation til brugeren, bør nedtone sin professionelle viden som han benævner som en ekspertrolle, Højholdt tager dette synspunkt så kraftigt til sig, at han bruger det til at argumentere for den professionelle som praktiker i modsætning til ekspert,[6] det giver mig den tanke, at han betvivler det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen. At han faktisk foretrækker, at for at arbejde pædagogisk i felten, er det tilstrækkeligt at have gennemgået pædagogisk assistentuddannelse. Netop dette syntes jeg ikke er et rimeligt synspunkt, når vi nu netop beskæftiger os med hvor vigtigt det er at pædagogen indgår i tværprofessionelt samarbejde, jeg mener at uddannelsen er vigtig for pædagogens dannelse af egen forståelsesramme for det tværprofessionelle samarbejdes kompleksitet.

---

[1] Højholdt, A. 2010, s. 101 og 102

[2] Weber M. i Eriksen T. R:`Det professionelle og det personlige` i Andersen P.Ø., Ellegaard T. og Muscinsky L. J. (red) : Klassisk og moderne pædagogisk teori s.437

[3] Højholdt, A. 2010, s. 109.

[4] ibid s. 109 nederst

[5] `Pædagogens kompetenceprofil 2004, s. 11 nederst

[6] Højholdt, A. 2010, s. 111

Om Socialrådgiveruddannelsen

Kilder til viden om socialrådgiverens uddannelse og kompetenceprofil:

Dansk socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening og De Sociale Højskoler (2006): Socialrådgivernes kompetenceprofil Fundet den 6. oktober 2010 http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Medlemsgrupper/Studenter/2006-Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf

Brochure fra VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Fundet den 6. oktober 2010

http://webfiler.dsh-aa.dk/Brochurer/Socialr%C3%A5dgiveruddannelsen/Almen%20Linje.pdf

Socialrådgiveruddannelsen i århus hjemmeside:

http://dsh-aa.dk/

Godkendt problemformulering

Min endelige problemformulering til opgaven om tværprofessionelt samarbejde, er som følger:

Hvordan kan socialrådgivere og pædagoger agere respektfuldt omkring udfordringerne i det tværprofessionelle samarbejde om at støtte helhedsorienteret op om døgnanbragte unge?

Tværprofessionelt samarbejde ved SBR Casen om Irene

Da undervisninger er aflyst, lægger jeg mit arbejde med casen til d. 05.10.her på bloggen.

Tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen:

PPR samarbejdet og den sidste skole Irene gik på.
Støttepædagogen som er bevilget.
Kostvejledning til hele familien.
Misbrugsrådgivning til faderen.
Børnepsykologisk vejledning til alle børnene.
Familievejleder eller hjemme hosèr som evt. kan lave mad sammen med de store børn.
En aflastningsfamilie som Irene kan komme hos, hun skal ikke være overladt til faderen før hans adfærd er forbedret.
Lægen og læreren.


Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?

De professionelle skal støtte hjælpe og udvikle familien ud fra det niveau, den er på, og ikke søge at omforme den efter en skabelon.
Det vil få stor betydning for Irenes trivsel at få hjælp og vejledning til at indgå i sociale sammenhænge med jævnaldrende.
Også Irenes søskende har behov for støtte, deres trivsel er i fare og der er sikkert en del fravær fra skolen.


Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?

Familien har i høj grad brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. A. Højholdt skriver på side 106 at :`Store dele af omsorgsarbejdet og det sociale arb. er blevet løftet over i de institutioner, vi har fået opbygget som en central del af velfærdssamfundet.` Også skolen får pålagt opgaver.
Tilbage til familien er de bløde værdier, at føle sig tryg, at høre til, at have forbundsfæller. Det magter denne familie så ikke selv, men skal have hjælp til.

Min rolle som professionel, hvilke værdier er den funderet på?

På et ønske om at bibringe familien værdighed. På et helhedssyn båret af etiske og moralske værdier.Foruden naturligvis et ønske om at leve op til lovens krav.


Nævn 1-2 elementer fra hvert udviklingsfelt i udviklingskompasset, som du finder relevant i forhold til casen.

Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt.

• De sociale arenaer (p. 62) Børnene må hjælpes til inklusion.

• Måske arbejde med deres identitet (p.64) og social integration.

Det pædagogiske udviklingsfelt.

• Lægge nogle rammer for familiens liv, fastslå hvem der har ansvaret for forsk. opgaver og støtte familien i at leve op til ansvaret. Børnene skal vide til hvem de kan henvende sig , når det `kokser`.
• Man skal have det overordnede mål for øje, jvf. det specifikke ansvar-på samfundets vegne(p.98)

Det organisatoriske udviklingsfelt.

• Tværfaglige team. (p.157)
  
• Kommunikation. (p.155)

Det didaktiske udviklingsfelt.

• Jeg vælger kommunikationen i centrum (p.180) med fokus på `at kunne omsætte og formidle sin indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.` A. Højholdt gør opmærksom på at mange organisationer `rent faktisk ikke ved særlig meget om den målgruppe, de henvender sig til.
  

A. Højholdt kap. 3 det pædagogiske udviklingsfelt

Et af A. Højholdts hovedbudskaber er (p. 108) : `skal det prof. samarbejde lykkes, kræver det ændring af den måde vi forstår professionalitet på...........man kan sige at de udfordringer de prof. står overfor, i vidt omfang handler om kravet om en ændret selvforståelse.
Forestillingen om en streng faglig indentitet, der kan give svar på alverdens spørgsmål- en fond af viden, man kan bygge sit arbejde på-giver næppe mening i forhold til de ændrede vilkår for det professionelle arbejde.`

A. Højholdt peger på en teamorienteret struktur fra de profs. side , og vilje til dialog med målgruppen som vejen frem mod tillid og resultater.

Det kan være nyttigt for pædagoger at have viden om andre professioners kompetancer med sig ud i felten.

(p. 110 og 111)TANKE: Når A.H. støtter sig til Schon, sætter han så i virkeligheden spørgsmålstegn ved det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen?
Mener A.H. at de pædagoger der arbejder som praktikere i felten, bør være uddannede som pædagogiske assistenter, og trække emperi ind til det tværprofessionelle team, der så kan drage konklusioner/analysere på den? At pædagoger ikke behøver så lang en uddannelse for at virke i felten, at de i højere grad bør benytte sine personlige kompetancer og fagligt bør støtte sig til viden i det tværfaglige team?

Jeg mener at uddannelse er godt for alle mennesker, at man altid vokser med opgaven, på et eller andet plan, og udvikles og afklares personligt.
Derfor ser jeg uddannelse som en vigtig faktor, når det gælder at bryde social arv, det sætter individet i stand til at videregive værdier og sproglige normer til næste generation, som er brugbare til at fremme egne muligheder i samfundet.