Det filosofiske grundlag for bevægelsesundervisningen og grundelementerne i grundtræning samt fænomenologisk teoritradition
Teorien til dagens undervisning var fra grundbogen: Kissow, A.M. og Pallesen, H.(2006): Mennesket i bevægelse. Kbh. FADL`s forlag. Kap. 1 om det filosofiske fundament for bevægelsesundervisningen og kap. 5 om alsidighed i grundtræningen, foruden:
Bog: Sandholm, G. og Sørensen, H.V. ( ): Pædagogisk idræt - en bevægende pædagogik. ? Corposano.
Artikel: `Pædagoger skal løbe forrest` af Karitte Lind Bejer i `Børn og unge-fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL` Nr. 28 2009
Vi startede aktivt op i K1 med fokus på grundtræningens elementer. Mette havde lagt noter på studienet, med essensen af hvad vi som pædagoger har brug for at vide om grundtræning.
I den teoretiske undervisning arbejdede vi i grupper med følgende spørgsmål:
1) Gør rede for tankerne om `Kropsfortællinger`.
Det bliver en fortælling man får om sig selv. Mange restriktioner i institutionen hæmmer kropsudviklingen. Hvis pædagogen holder igen med sin kropslighed, vil det helt sikkert påvirke barnet.(ifølge forsker og lektor Annette Boye Koch, der har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner) Kropslig kunnen bidrager til selvfølelse og selvværd.
Pædagoger har ansvar for at være bevidste om den værdi de signalerer at fysisk aktivitet har. Ved i eksemplet i teksten at sige `hvis I skal løbe herinde skal I gå udenfor` signaleres at det ikke er acceptabel opførsel at løbe, og at det er i vejen. I stedet kunne de spørge `har I lyst til at vi går udenfor?`
`Kropsfortælling er hvad kroppen fortæller.` s. 28
Børnene internaliserer de voksnes måder at bevæge sig på. `Det er pædagogernes opgave at støtte deres målgruppe til at finde deres egen kropsfortælling i de formelle rum. I alt hvad vi foretager os er der bevægelse og sansning, som danner baggrund for barnets udvikling og læring`. S. 28
`Barnet er optaget af at imitere mennesker i sin omverden og er motiveret til at komme til at mestre de samme færdigheder`.
`Det er ikke bare kroppen det handler om men hele mennesket `. s. 32
2) Gør rede for den fænomenologiske teoritradition ifølge Merleau- Ponty.
Hovedtesen er:`At kroppen sættes i centrum for arbejdet med at forstå og beskrive menneskets eksistentielle vilkår, herunder læring.``At lære med kroppen, er læring, hvor krop og kropslige handlinger er udgangspunktet. Det er en læreprocess der ikke altid kan sættes ord på. Læreprocessen er sanselig og tavs. Man kan lære uden at man er bevidst om at man lærer.` s. 28
`Ifølge Merleau – Ponty (2000) tilhører verden ikke et personligt jeg, men er et betydningsfelt der er tilgængelig for alle kroppe. Gennem kroppen tilegner mennesker sig den verden, der er, såvel den naturlige verden som den kulturelle verden. En verden, som er en social verden, hvor man altid er èn i relation til andre.`
Jeg tænker at synspunktet med at man kan lære uden at være bevidst om at man lærer, kan være en værdifuld tilgang til at arbejde med forbedring af handicappedes handlekompetencer og erfaringsverden.
En læreproces der ikke kan sættes ord på er f. eks. At man ikke kan forklare hvordan man lærer at cykle, man øver sig og øver sig både i at holde balancen, koordinere det at cykle med benene samtidig med at holde retningen, og huske at bremse om nødvendigt.
Det som kroppen husker, kan være det at man altid går med ur, og en dag ikke har det på og det føles mærkeligt på armen.
Ponty sætter kroppen som noget centralt, når vi sætter kroppe i spil, sætter vi hele mennesker i spil
Fænomenologi hører ind under åndsvidenskaberne, det som vi har prøvet i K1 i dag. Det er via kroppen vi lærer om verden. Kroppen sanser straks vi kommer ind i et rum, hvad der er på spil her.
Det er vigtigt at få gode erfaringer med kroppen, da det er via kroppen vi lærer om os selv.
Sundhedsforebyggelse læner sig op ad naturvidenskabelig filosofi. Det at lave kalorieberegninger, tælle antallet af daglige skridt,
3) Gør rede for en åndsvidenskabelig tilgang til bevægelse og en naturvidenskabelig tilgang til bevægelse.
Sundhedsforebyggelse læner sig op ad naturvidenskabelig filosofi. Det at lave kalorieberegninger, tælle antallet af daglige skridt, lave tests.
Sundhedsfremme læner sig op ad åndsvidenskabelig filosofi. Som forskeren og lektoren Annette Boye Koch siger `Det er nemlig i den grad glæden og trivslen, der udgør omdrejningspunktet, når det sunde aktivitetsniveau og den positive kropsbevidsthed skal grundlægges hos børnene. Og derfor nytter det heller ikke en pind at tvinge sig selv til at tage børnene med i svømmehallen, hvis man er bange for vand og aldrig har sat pris på at svømme. ` (s. 3 af 6, afsnittet `mange veje frem` i `pædagoger skal løbe forrest`, Børn og Unge. nr. 28 2009)
4) Hvilken viden har I tilegnet Jer ved at læse `Pædagoger skal løbe forrest`?
· Lektor og forsker Annette Boye Koch fra VIA University College i Århus, har begået den mest omfattende undersøgelse foretaget i Europa, nemlig Ph.d. afhandlingen `Kropskultur og trivsel i børnehaven` om sammenhængen mellem pædagogers og børns kropskultur.: Gennem et år har hun indsamlet empiri om trivsel og bevægelse i 43 daginstitutioner, foretaget motoriske tests, og målt fysisk aktivitet hos børnene. Hun har lavet spørgeskemaundersøgelse blandt 661 forældre til børnehavebørn.
· Hun har belæg for at sige at hvis pædagoger vil have børnene til at bevæge sig mere, er de nødt til at røre sig sammen med dem. (s. 2 af 6 i artiklen)
· Pædagogernes ansvar for børnenes aktivitetsniveau er stort da børnene befinder sig i institutionen i størstedelen af deres vågne tid.
· Børnene mærker tydeligt de voksnes glæde ved aktiviteterne, og de kopierer den. (jf. den åndsvidenskabelige filosofi)
· I nogle daginstitutioner er det fortrinsvis pædagogmedhjælpere der har fysiske aktiviteter sammen med børnene. Det kan skyldes at de er yngre med færre kropslige skavanker, og er mere kropsligt orienterede/i træning end de ældre pædagoger. Pædagogernes mange arbejdsopgaver med dokumentation og forældresamarbejde, tidspres i det hele taget, kan også have betydning. Pædagogerne er udsat for modsatrettede krav om rationaliseringer og opfyldelsen af mangeartede krav.
· Pædagogerne skal imødekomme forældre som bekymrer sig om der kan ske ulykker ved den megen fysiske aktivitet, og tage dem alvorligt.
5) Hvilken viden har I tilegnet jer om `Grundtræning` som den præsenteres i grundbogen?
Grundelementerne i grundtræningen er:
BEVÆGELIGHED, evnen til at omstille sig hurtigt, være fleksibel og flytte sig. Strækbarhed af muskler og ligamenter. Der skelnes mellem dynamisk bevægelighedstræning hvor man bevæger sig dynamisk i leddet ved at fjedre, hoppe, trække osv. og statisk bevægelighedstræning hvor musklens udspring og fæste fjernes maksimalt med hinanden ved at lave strækøvelser. Bøjelighed, fleksibilitet, elasticitet, påvirkelighed, foranderlighed, føjelighed, flytbarhed, mobilitet, strækbarhed, eftergivenhed, smidighed og omstillingsevne.
STYRKE, evnen til at give modstand og mærke stabilitet og udvikle muskelkraft. Der skelnes mellem dynamisk muskelstyrke og statisk muskelstyrke. Råstyrke, modstand, soliditet, potens, stabilitet, robusthed, force, magt, kraft.
UDHOLDENHED, viljestyrke og vedholdenhed foruden evnen til at fortsætte aktiviteten over lang tid. Der skelnes mellem udholdenhed over korte, mellem og lange distancer. Kondition, vedholdenhed, sejhed, tålmodighed, tålelighed, hårdførhed, utrættelighed, oplagthed, energi, modstandskraft.
SPÆNDINGSBALANCE, kontrasten og samspillet mellem spænding og afspænding og evnen til at benytte den rette spænding i rette situation. Kontrol, beherskelse, harmoni, ro, uforstyrrethed, afbalancering, ligevægt. SPÆNDING i sin yderpol: stress, henrykkelse, aktivitet, glød, begejstring, optændthed, beredskab, oprørthed og ophidselse. AFSPÆNDING i sin yderpol: afstresning, passivitet, slaphed, fred, hvile.
KOORDINATION, evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne. Koordination er også samspil mellem muskulaturen og nervesystemet, og evnen til at bearbejde og samordne sanseindtryk. Vekselvirkning, timing, tilrettelæggelse, tilpasning, styring, sammenkædning, kontrol, omstilling, integration, samarbejde, struktur, samordning og samspil.
Det er vigtigt at være bevidst om at man sætter det hele menneske i spil.
Jeg blev især opmærksom på hvor betydningsfuld OPVARMNINGEN er, ikke blot for at få gang i kredsløbet, men i lige så høj grad for at gøre den enkelte modtagelig for de kropslige aktiviteter som ligger forude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar