onsdag den 9. november 2011

Om inklusion ved LIL

Tekster til gårsdagens undervisning var BUPL`s hjemmeside: Forskning Børn og Unge nr. 10 2011 tema om forebyggelse, s. 4-19 Med artikler hvor
Bent Madsen, leder af NVIE kommer til orde.
Dernæst Tine Basse Fisker, ekstern lektor ved Institut for Læring ved DPU, Aarhus Universitet.
Endelig Anders Holm, professor og økonom, Center for Grundskoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet.
Og til sidst Jill Mehlbye, psykolog og master i offentlig administration, programleder i Anvende Kommunal-Forskning.
Spændende læsning, navnlig Bent Madsens synspunkter kan blive relevante for vores studiegruppes arbejde. At en tredjedel af alle folkeskolens udgifter går til specialundervisning af 14% af eleverne, kan ingen beslutningstager på området vel sidde overhørig, nu hvor riget fattes penge ? Området kan måske nytænkes!

At pædagoger har indblik i forskning må virke motiverende for at udvikle egen faglighed tænker jeg.

Vi havde også læst en god bid af kap. 4 I Pedersen, Carsten (red.)2009:Inklusionens pædagogik.
Her kritiserer Carsten Pedersen at individets selvrealisering prioriteres højere end sociale fællesskaber i undervisningsministeriets bemærkning s. 108
Han kritiserer at børn og brugere med behov for særlig støtte, bliver set som udsatte MED iboende vanskeligheder istedet for som individer I sociale vanskeligheder. Og han argumenterer for at flytte støttende interventioner fra individet til fællesskabet. s. 109
Han mener at dagtilbudslovens formål om at forebygge negativ social arv og eksklusion, kun kan opfyldes hvis der etableres bedre sammenhæng mellem normalsystemet og den særlige indsats overfor børn og unge.

Jeg tror at lærerne som stand har haft interesse i at udskille forstyrrende elementer fra klassen, for lettere at holde ro i klassen og fritage sin egen funktion for kritik af ikke at kunne opretholde disciplin. Nogle lærere mener stadig at der ud skilles for få elever til specialundervisning.
Traditionelt har pædagoger måske ønsket at ligne lærerne og er derfor blevet så gode til at udpege børn med vanskelige odds og til at se årsager hertil. Nu er tiden og samfunds udviklingen moden til at ønske udvikling for udsatte grupper istedet for stigmatisering.

I Lisbeths undervisning brugte vi tid på at øve os i at bruge Carsten Pedersens model til afdækning af dilemmatisk mellemværende s. 115 som vi har mødt tidligere i undervisningen, men jeg tror ikke at nogle i klassen har benyttet den grundet usikkerhed om anvendelsen. Så det var rigtig dejligt at afprøve den under kontrollerede former. :)
Nu er der da håb om at den kan indgå i fremtidigt arbejde som analysemodel om værdiafklaring, og måske skærpe blikket på hvad der er i pædagogens interesse og i brugerens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar