Livskvalitetsbegrebet i pædagogisk sammenhæng ved SBR

Dagens litteratur var 3 tekster om livskvalitet, rettet mod hver sin målgruppe. Det er en ny vinkel på livskvalitet som vi skal kende, og dermed skal vi også parkere Peter Larsens dynamiske livskvalitetsmodel under SKB, og lade den blive der, husk det nu Sonja!

Litteraturen var :

Holm, Per m.fl. (1994):Livskvalitet og professionel støtte. I: Holm, Per m.fl.(1994):Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Forlaget Systime. s. 10-57 (målgruppen funktionsnedsatte)

Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter (2010):Pædagogik og livskvalitet. Hans Reitzels forlag. s. 17-24 (målgruppen børn og unge)

Henriksen, Bjarne Lenau (2007):Livskvalitet - en udfordring. GADs Forlag. 2. udg. s. 19-31 (målgruppen socialt udsatte)

På klassen udspillede en diskussion sig om `Benny 16 år, ryger og spiser romkugler på bænken.`
I stedet for at fokusere på det indlysende negative må pædagogen forsøge at få kommunikation i gang med Benny om hans trivsel, udvikling og læring, altså kammerater og hvad man er sammen om, hans fritidsinteresser og fremtidsdrømme. Det handler om at være anerkendende.

Jeg er blevet bevidst om at livskvalitet er et centralt pædagogisk begreb som der er skrevet tykke bøger og teorier om, så man kan tale fagligt om det. Det er ikke så diffust som `det gode liv.`


Per Holm nævner Haberma`s kommunikationsteori hvor mennesker sættes ind i 3 relationer, selv om vi nu skal parkere Peter Larsen kan jeg ikke lade være med at tænke at han virker inspireret af Habermas, hvis man ser den materielle verden som Holm beskriver den forarbejdende relation som arbejdsprocesser der skaber kompetencer, udvikling kapaciteter og kvalifikationer. Kan det ikke overføres til Peter Larsens mestring? Relationen til sig selv kan overføres direkte til Peter Larsens Selvopfattelse og relationen til den sociale verden til Peter Larsens sociale netværk, eller hvad?

I vores studiegruppe er vi kommet i gang med at indkredse vores emne. Det handler om at opholdssteder ikke får tilstrækkeligt gode resultater ud af anbringelser af unge. Vi interesserer os for dannelse versus tilpasning og hvilke erfaringer og kompetencer det efterlader den unge med efter endt anbringelse, eller ved flytning til andet bosted. I hvilken grad er pædagoger bevidste om at arbejde med kategorial dannelse?

Vi mødes i vores gruppe på mandag og diskuterer videre