Pædagogikkens 7 forhold ved SBR, udvikling af egen pædagogik

Desværre må jeg køre på arbejde nu og er først hjemme i morgen hvor jeg fortsætter arbejdet med dette som indtil videre er et udkast.

Pædagogikkens 7 forhold, udvikling af egen pædagogik

Indhold
Indledning 1
Samfundssyn 2
Menneskesyn 2
Pædagogiske mål 2
Pædagogiske principper 2
Pædagogens rolle 2
Tilrettelæggelse 2
Metoder 2
Evaluering 3

Indledning
I forbindelse af læsning af teksten : Rokkjær, Åge (2009) Pædagogik – refleksion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. 4. kap. ; Pædagogikkens 7 forhold, s. 115 – 165, blev vi af SBR stillet opgaven at lave vores egen pædagogik rettet mod vores specialiseringsområde.
Min specialisering er `mennesker med nedsat funktionsevne`, på min arbejdsplads er der 8 forskellige pædagogiske afdelinger med vidt forskellige beboere, fra autister til domsanbragte med nedsat funktionsevne, foruden et antal specialdesignede enmandsprojekter. Jeg vil forsøge at udvikle en pædagogik jeg kan arbejde efter uanset afdeling. Ledelsen har for ca. 4 år siden indført at alle arbejder efter principperne i `gentle teaching` hvilket har betydet at nogle beboere er blevet mere åbne for kommunikation. Det siger mig at tilgangen til den enkelte har betydning for trivsel og indlæringsevne, det vil jeg søge at tage højde for i udarbejdelsen af min pædagogik. For at der er tale om en egentlig pædagogik, skal alle fremhævede syv forhold indgå og udgøre en indbyrdes sammenhæng hævder Åge Rokkjær (2009)s. 115

Samfundssyn
Indtil reformationen var funktionsnedsatte set som `landsbytosser` og overlevede ved tiggeri eller fik husly i klostre. Efter den Franske revolution i 1799 indrettedes overalt i Europa arbejds- tugts- og forbedringshuse hvor der ikke skelnedes til om det var prostituerede, fattiglemmer eller gale der blev interneret til disciplinering og afrettelse. Ingen af disse befolkningsgrupper havde dengang borgerlige rettigheder . Afrettelsen var udelukkende af fysisk karakter og altså rettet mod kroppen. Senere kom totalinstitutionerne til, efter kritikken i 50èrne af disciplineringen og kontrollen, blev Bank-Mikkelsens ideal om `et liv så nær det normale som muligt` paradigmet . Arbejde med selvforsyning på totalinstitutionerne blev terapi. Totalinstitutionerne blev i 1980 udlagt til amterne og en udflytning til mindre botilbud gik i gang. I dag er det regionerne der har ansvaret for de tilbageblevne store institutioner, mens kommunerne har distriktspsykiatri med socialpsykiatriske tilbud til borgeren .
Samfundet i dag har inklusion som paradigme, og at pædagoger skal arbejde med at fremme livskvaliteten for sine brugere er fastslået i serviceloven . Derfor vil jeg sætte mig ind i den enkeltes forudsætninger for at udvikle sin egen selvbestemmelse, og støtte til at fremme og kvalificere den, så de beslutninger brugeren tager i mindst muligt omfang er til skade for ham selv, eller til gene for andre.

Menneskesyn
Anerkendelse ifølge Berit Bae.

Pædagogiske mål
Da min målgruppe er mennesker som har brug for hjælp og støtte i en grad som gør at de altid vil bo i botilbud med pædagoger ansat, er det urealistisk at arbejde på at gøre dem fuldstændig selvhjulpne, men det er mit mål at kvalificere deres selvbestemmelse, fremme deres trivsel og sundhed.

Pædagogiske principper
Anerkendelse ifølge Berit Bae.

Pædagogens rolle
Støtteperson. Kende til medicin, huske at give den rettidigt.

Tilrettelæggelse
Jeg vil kende til beboernes individuelle planer.

Metoder
NUZO. Kende beboerens foretrukne beskæftigelse og afprøve nye tiltag

Evaluering

Pædagogikkens 7 forhold ved SBR

Mine indlæg er blevet forsinket at jeg uventet blev inviteret på arbejde, en invitation som jeg sagde ja til da jeg i mandags pådrog mig en parkeringsafgift på Lene Bredahls Gade, da der var optaget i P - kælderen, Øv men nu er den arbejdet af.

Dagens litteratur var Rokkjær, Åge (2009)Pædagogik - reflektion og faglighed. 2. udg. Viborg. Hans Reitzels Forlag. kap. 4 om pædagogikkens 7 forhold.
En spændende tekst som indbyder til fordybelse, men mit indlæg lige nu vil primært handle om menneskesyn.


Indhold
Susannes undervisning: 1
Egne overvejelser: 4
Videnskabsteori 4
Menneskesyn 6
Det systemiske menneskesyn 6
Kilder: 8

Susannes undervisning: Èns samfundssyn er naturligvis præget af det samfund som man er vokset op i.

Egne overvejelser:
Jeg har set på noter som jeg har fra tidligere undervisning, og på et par små afsnit jeg tidligere har skrevet om menneskesyn, så har jeg samlet det i et forsøg på at skabe overblik over `det med menneskesyn og videnskabsteori`. Jokeren er humanismen, den er beskrevet ud fra min egen opfattelse, hver gang jeg har søgt på information om humanisme er jeg havnet på Kempler instituttets hjemmeside. Kan du Susanne komme med et bedre bud på kilder? Fra bøger forstås, ikke fra filosofiske hjemmesider.
De nye professionsuddannelser lægger op til at se pædagogik i et videnskabsteoretisk perspektiv, at kunne forholde sig videnskabsteoretisk reflekterende til anvendelsen af forskningsresultater i praksis. Videnskabsteori er teori om forskningens forudsætninger, som menneskesyn, erkendelsesmetode, udviklingssyn og værdisyn. ( Clausen og Clausen (2007) anvendelse af nyere pædagogik s. 219 )

Videnskabsteori
• Det værdimæssige perspektiv
`Værdier kan fungere som et af vurderingsgrundlagene for pædagogisk arbejde. I mødet med andre kulturer i Danmark eller på en studierejse kan vi blive mere bevidste om vores egne værdier og livsanskuelser`. (s. 225)
Livsværdier som i bogen fremhæves af studerende: respekt og tålmodighed, åbenhed, ærlighed, forståelse.
• Clausen advarer mod en værdirelativisme, hvor alt er lige gyldigt og kan ende i værdimæssig handlingslammelse, hvor markedskræfterne overtager styringen af livet. Det er en fare der opstår ved, påstår Clausen, at mange lever med stigende modsætninger mellem deres livsværdier, og den måde som de rent faktisk lever deres liv på. Han argumenterer med at mange prioriterer familielivet højest, men bruger mest tid på deres arbejde. Han hævder at den stigende arbejdstid er en belastning for at vedligeholde nære relationer, og på sigt en trussel mod demokratiet. (s. 226)

• Den positivistiske videnskabsteori (s. 226)
`Den positivistiske videnskabsteori er baseret på, at kun det, som kan iagttages eller måles, accepteres som videnskabelig erkendelse`. Undersøgelser eller eksperimenter bliver nødvendige for at be- eller afkræfte. Målet er at afdække årsagssammenhænge. Indenfor tilknytningsforskningen, er der foretaget eksperimenter der klarlægger spædbørns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Smith(2003) og mere betydningsfuld, Stern eller Bowlby.
Torsten Thurèn definerer positivismen som det vi opfatter med vores sanser og deraf logisk slutter os til. (Thurèn, (2002) s. 43)
Den positivistiske videnskabsteori kritiseres af Adorno mf. 1974.

• Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori (s. 229)
`Den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori er baseret på et menneskesyn, hvor menneskets tænkning og handling er en funktion af den måde, som det oplever og fortolker verden på`. Forskere forsøger at forstå betydnings- og meningssammenhænge.
Børneinterviews og tolkning af dem kan være metoden.
• Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori ( s. 231)
Socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme går ud fra, at da mennesket i det senmoderne samfund mangler tradition at danne sig efter, vægter det konstruktionsprocesser i relationen mellem mennesker og den forhandling der finder sted. `Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv kan den pædagogik, som er baseret på et biologisk udviklingssyn eller på at `vi udvikler os indefra`, kritiseres for at interessere sig mere for psyken, end hvordan vi udvikler os i dynamik med omverdenen`.
`En pædagogik baseret på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori, vil tilrettelægge det pædagogiske arbejde på en sådan måde, at børnene får mulighed for at fortælle deres historier`.
Historier bruges til at vedligeholde og udvikle vores identitet. Vores opfattelse af ungdom, alderdom og identitet ses som konstruktioner der kan forandres. Identiteten bygger på narrativer. Sprogets betydning for menneskets trivsel sættes i højsædet.

• Den kritiske videnskabsteori (s. 232)
`Inden for den kritiske videnskabsteori anvender forskere både den positivistiske og den hermeneutisk-humanistiske erkendelsesmetode. Forskning ud fra den kritiske videnskabsteori inddrager de samfundsmæssige vilkår og klarlægger en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Grundsynet inden for kritisk videnskabsteori er, at ingen videnskab er værdifri. Det er således ikke tilfældigt, hvilket forskningsområde og hvilken metode en forsker vælger, da det er et subjektivt valg`.
Honneths anerkendelsesbegreb tillægges betydning, og samfundsmæssige vilkår inddrages.

Menneskesyn:
Den værdi vi personligt eller som samfund tillægger det enkelte menneske, eller måden vi ser hinanden på.

Det materialistiske menneskesyn : arven styrer det ydre som pædagogen påvirker med.
Samfundet skal ændres for at give mennesker de bedste vilkår. Udvikling af den enkelte sker gennem indtryk fra den materielle omverden.

Dialektisk: der er samspil, mellem det indre/individet og omverdenen.

Mekanisk menneskesyn : Udviklingen foregår upåvirket af andre faktorer.
Idealistisk menneskesyn : Mennesket er frit til at gøre hvad mennesket vil, det er indrestyret. (fra LIL`s oplæg d. 21.02.2011)

Det systemiske menneskesyn
Jeg ser humanisme som medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Humanisme må være det overordnede som et systemisk menneskesyn kan siges at høre til under, men det gør det mekaniske også. Her i senmoderniteten er det systemiske menneskesyn fremherskende, men man kan dog godt møde det mekaniske syn på mennesker. Som i overbevisningen om at der er et skel mellem somatisk og psykisk sygdom, eller politiske paroler om at indvandrere skal integreres, uden at se på de forudsætninger de har for at blive det. Jeg mener godt st man kan se på den segregering som foregår til specialundervisning, som et udtryk for mekanisk tænkning, hvor noget ved den enkelte skal ordnes.
Et systemisk menneskesyn: dækker over at man mener at følelser, reaktioner og tolkninger er forbundne, og at mennesker er forbundne på makroniveau. Helheden er mere end summen af systemets dele. En brugers situation skal forstås på baggrund af dennes samspil med sit private og professionelle netværk. (Henrik Dybvad Larsen et. Al. 2000 s. 26)
Her ses mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med omgivelserne, og fokus er på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Men det mekaniske menneskesyn,
som var paradigmet i oplysningstiden, nemlig tiden ca. 1690 – 1780 var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. Man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Fokus var på individets egenskaber, mennesket blev set på som et objekt der kunne repareres og tilpasses. Man mente at for at løse et problem, måtte man først finde årsagen til problemet.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mere han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevne fra hinanden.



Kilder:
Clausen, Peter og Clausen, Sigrid Brogaard (2007): Anvendelse af nyere pædagogik, det gode børne- og voksenliv. Gylling. Academica.
Larsen, Henrik Dybvad et. Al. (red.) (2000): Socialpsykiatri - et systemisk perspektiv. Viborg. Munksgaard.
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.

Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk

Levevilkår, livsformer, normalitet ved SBR

Undervisning, oplæg og klassediskussioner. Diskussionerne var givende og knyttede teori fra undervisningen sammen med praksis.

Dagens litteratur var : Madsen, Bent (2005)Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund. kap. 4 Normalitet og afvigelse.

SBR lægger ud med at minde os om, at pædagoger har en forpligtelse til at gøre samfundet opmærksom på eventuelle urimelige vilkår eller uretfærdigheder som vi måtte opleve i felten, samt at være bevidst om valget af medie hvis det skulle blive aktuelt. Vil man påvirke politikere, må man vælge en avis de læser i. Husk ALTID at have det som betingelse for medvirken at læse det færdige resultat inden udgivelse, for ikke at blive fejlfortolket eller brugt i en anden sammenhæng end intentionen var.

Normer og værdier i det moderne samfund: Bent Madsen citerer Mortensen 1990 for : Normer kan defineres som sociale forventninger til ønskværdig adfærd, og der forekommer sanktioner hvis adfærden ikke lever op til normen.
Normer ændrer sig over tid, og skifter med forskellige sociale situationer, de er knyttet til værdier, men værdier er mere bestandige. s. 129

Bent Madsen fremhæver at pædagoger har ønskværdighedsforestillinger om at børnene kan tilpasse deres livsudfoldelse til institutionens kulturelle værdier og sociale strukturer. s. 120 Det er ikke nogen beskeden forventning til børn i børnehavealderen, skulle jeg mene.

Socialpædagoger har det med at se sin opgave med interaktionen, som enten kompensatorisk, hvor det vigtigste er at rette op på den mangelfulde omsorg børnene har oplevet, eller som kompentanceorienteret hvor pædagogens vigtigste opgave er at udvikle de kompetencer barnet behøver for gradvist at kunne leve et mere selvstændigt liv udenfor institutionen. s. 123

Store som små tiltrækkes vi af sociale koder som vi kender og er i stand til at afkode/forstå. s. 125

Pædagogernes forståelse af det normale barn, indeholder nu en fordring om at barnet kan forholde sig til egne handlinger, indre motiver og følelser. Det forventes at kunne italesætte sig selv og sine behov på en for pædagogerne forståelig måde, ved hjælp af selviagttagelse. s.127-128 (ja,ja den ønskværdighedsforestilling er der nok et par stykker der ikke kan leve op til)

De børn som får mest skæld ud i hjemmet, er også dem som får mest skæld ud ( ja, Bent Madsen henviser til Sigsgaards sanktions-projekt)i institutionen, nemlig de kontaktsøgende, de superaktive og de klynkende børn. s. 127 Det må mane til eftertanke at disse børn for det som de absolut ikke har brug for af uddannet personale.

Pædagoger og deres tværprofessionelle samarbejdspartnere er i høj grad med til at definere normalitetsbegrebet. Etik og definitionsmagt er vigtigt at overveje, det kan nuancere og kvalificere de valg man tager på brugernes vegne. Carsten Pedersens dilemma afklaringsmodel, kan bruges til at bevidstgøre èn selv om at ethvert valg indebærer et fravalg. (klassen)

Hvis pædagogens normalitetsforventning skuffes, kan man komme til at stigmatisere brugeren ved udpegelse til støtteforanstaltninger. Man må tilbyde sin egen støtte for at inkludere barnet i et fællesskab.
Før vi kan tænke inklusion, tager vi afsæt i vores normalitetsforventning, men det at vi erkender dette,kan måske afhjælpe et for snævert syn på normaliteten. (klassen)

Identitet og dannelse

Undervisningen ved LIL startede med at klarlægge begreberne identitet og dannelse. Vi havde små gruppearbejder og Lisbeth gennemgik sin Power Point og der blev tid til at se et uddrag af filmen `Når mor og far er på arbejde` Hvor man får et indblik i Erik Sigsgaards observationer i børnehaven Vognmandsparken.

Dagens litteratur var:
Sigsgaard, Erik (2010): Fremtidens børneinstitutioner. I: Liberg, Ulla og Schou,Carsten(red.):Fællesskab i forskellighed. Akademisk forlag.

Sigsgaard, Erik (2002): Skældud. Kap. 8 Hans Reitzels Forlag.


Vi har arbejdet med at forstå hvordan de centrale pædagogiske begreber identitet og dannelse bliver set på i den pædagogiske praksis som Erik Sigsgaard har lavet observationer i. Uanset hvilken målgruppe man arbejder med er det relevant at kende til Sigsgaards litteratur om skældud, jeg mener at man kan bruge den i sin tilgang til alle brugergrupper.




Identitet
Man er i forskellige arenaer. Summen af de påvirkninger man har oplevet. De tre P`er
Identitet kan dannes i fællesskaber. Personlighed og karakter. Habitus. Man har forskellige identiteter i forskellige sammenhænge.

Dannelse (forskellige forfattere har forskellig opfattelse af hvad dannelse rummer)
En proces der ikke står stille. Uddannelse. Opdragelse. De tre P`er.
Lisbeth vil undervise ud fra et filosofisk tilgang til dannelse og identitet.

Gustavsson, Bernt (1996): Dannelse i vor tid. Klim.
Ens egen moral kommer i spil.
Stern, at blive mødt og forstået.
Tilknytningsteorier.
Vygotski, zonen for nærmeste udvikling.
Kognitiv, ressourceorienteret anerkendende pædagogik, KRAP
Som fagperson skal man kunne spørge på en anden måde end blot: hvorfor vil du ikke være med til det her? For at nærme sig brugeren.
Der har været en tendens til at alt er lige godt, vi er forskellige. Men man skal kunne stå ved sig selv, være autentisk. Turde stå i det åbne.
At turde filosofere med børn er at gå dialogens veje. At stille de store filosofiske spørgsmål. At spørge børn i stedet for at give dem svar.

Noter fra Filmen: Når mor og far er på arbejde.
Børnehaven. Vognmandsparken.
Lederen hedder Lillian Gregersen.Hun fortæller at;
Når barnet Anne Sofie skælder ud, står hun med knyttede næver. Moderen kan se at det afspejler hendes egen attitude og arbejder med det.
Lederen siger at pædagogerne skal fremstå som hele mennesker.
Erik S.:det farlige ved skældud er hvis det bliver til et mønster at der på noget uventet reageres med skældud. Gentagen skældud giver barnet negative forventninger til sine medmennesker. Mange regler lægger op til at have mange sanktioner, og giver mange konflikter.
Lederen siger at man skal være bevidst om hvorfor man skælder ud, også som forældre. Børn - voksen relationerne er nu blevet tættere, børnene fortæller nu i højere grad fortrolige ting hjemmefra.
Børnehaven Bullerby: en institution med en trykket stemning vil lægge om. De laver rollespil i skoven. Lederen: børnenes selvværd voksede og de begyndte at søge andre legefællesskaber.
Pædagogerne kommer på kursus i humor. Sjove børn får flere venner. Humor er en del af børns sociale kompetencer. Et barn der ikke forstår humorkoderne, skal hjælpes til at komme ind i humorfællesskabet. Humor, leg fantasi, latter kan løsne spændinger, det oplevede de i rollespillet. Humor bliver en del af personalets omgangsform. Det har tilført personalegruppen energi.
En ny situation er opstået i børnehaven indenfor de senere år: Børnene slår, sparker, niver og river pædagogerne. Lederen tror at det skyldes at voksne ikke er tydelige i hvad de vil finde sig i overfor børnene, forældrene vil undgå konflikter. De er optaget af at tale i mobiltelefon samtidig med at han henter sit barn i børnehaven, at forældrene ikke er fokuseret frustrerer barnet.

Om inklusion ved LIL

Tekster til gårsdagens undervisning var BUPL`s hjemmeside: Forskning Børn og Unge nr. 10 2011 tema om forebyggelse, s. 4-19 Med artikler hvor
Bent Madsen, leder af NVIE kommer til orde.
Dernæst Tine Basse Fisker, ekstern lektor ved Institut for Læring ved DPU, Aarhus Universitet.
Endelig Anders Holm, professor og økonom, Center for Grundskoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet.
Og til sidst Jill Mehlbye, psykolog og master i offentlig administration, programleder i Anvende Kommunal-Forskning.
Spændende læsning, navnlig Bent Madsens synspunkter kan blive relevante for vores studiegruppes arbejde. At en tredjedel af alle folkeskolens udgifter går til specialundervisning af 14% af eleverne, kan ingen beslutningstager på området vel sidde overhørig, nu hvor riget fattes penge ? Området kan måske nytænkes!

At pædagoger har indblik i forskning må virke motiverende for at udvikle egen faglighed tænker jeg.

Vi havde også læst en god bid af kap. 4 I Pedersen, Carsten (red.)2009:Inklusionens pædagogik.
Her kritiserer Carsten Pedersen at individets selvrealisering prioriteres højere end sociale fællesskaber i undervisningsministeriets bemærkning s. 108
Han kritiserer at børn og brugere med behov for særlig støtte, bliver set som udsatte MED iboende vanskeligheder istedet for som individer I sociale vanskeligheder. Og han argumenterer for at flytte støttende interventioner fra individet til fællesskabet. s. 109
Han mener at dagtilbudslovens formål om at forebygge negativ social arv og eksklusion, kun kan opfyldes hvis der etableres bedre sammenhæng mellem normalsystemet og den særlige indsats overfor børn og unge.

Jeg tror at lærerne som stand har haft interesse i at udskille forstyrrende elementer fra klassen, for lettere at holde ro i klassen og fritage sin egen funktion for kritik af ikke at kunne opretholde disciplin. Nogle lærere mener stadig at der ud skilles for få elever til specialundervisning.
Traditionelt har pædagoger måske ønsket at ligne lærerne og er derfor blevet så gode til at udpege børn med vanskelige odds og til at se årsager hertil. Nu er tiden og samfunds udviklingen moden til at ønske udvikling for udsatte grupper istedet for stigmatisering.

I Lisbeths undervisning brugte vi tid på at øve os i at bruge Carsten Pedersens model til afdækning af dilemmatisk mellemværende s. 115 som vi har mødt tidligere i undervisningen, men jeg tror ikke at nogle i klassen har benyttet den grundet usikkerhed om anvendelsen. Så det var rigtig dejligt at afprøve den under kontrollerede former. :)
Nu er der da håb om at den kan indgå i fremtidigt arbejde som analysemodel om værdiafklaring, og måske skærpe blikket på hvad der er i pædagogens interesse og i brugerens.

Studiegruppe

Vi mødtes i vores studiegruppe for at præcisere vores emneformulering og snakke litteratur og teori. Vi arbejde individuelt resten af ugen, da nogle er temmelig arbejds ramte.
Vi har nu tilladelse til lave interview og ser positivt på projektet som helhed.

Livskvalitetsbegrebet i pædagogisk sammenhæng ved SBR

Dagens litteratur var 3 tekster om livskvalitet, rettet mod hver sin målgruppe. Det er en ny vinkel på livskvalitet som vi skal kende, og dermed skal vi også parkere Peter Larsens dynamiske livskvalitetsmodel under SKB, og lade den blive der, husk det nu Sonja!

Litteraturen var :

Holm, Per m.fl. (1994):Livskvalitet og professionel støtte. I: Holm, Per m.fl.(1994):Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Forlaget Systime. s. 10-57 (målgruppen funktionsnedsatte)

Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter (2010):Pædagogik og livskvalitet. Hans Reitzels forlag. s. 17-24 (målgruppen børn og unge)

Henriksen, Bjarne Lenau (2007):Livskvalitet - en udfordring. GADs Forlag. 2. udg. s. 19-31 (målgruppen socialt udsatte)

På klassen udspillede en diskussion sig om `Benny 16 år, ryger og spiser romkugler på bænken.`
I stedet for at fokusere på det indlysende negative må pædagogen forsøge at få kommunikation i gang med Benny om hans trivsel, udvikling og læring, altså kammerater og hvad man er sammen om, hans fritidsinteresser og fremtidsdrømme. Det handler om at være anerkendende.

Jeg er blevet bevidst om at livskvalitet er et centralt pædagogisk begreb som der er skrevet tykke bøger og teorier om, så man kan tale fagligt om det. Det er ikke så diffust som `det gode liv.`


Per Holm nævner Haberma`s kommunikationsteori hvor mennesker sættes ind i 3 relationer, selv om vi nu skal parkere Peter Larsen kan jeg ikke lade være med at tænke at han virker inspireret af Habermas, hvis man ser den materielle verden som Holm beskriver den forarbejdende relation som arbejdsprocesser der skaber kompetencer, udvikling kapaciteter og kvalifikationer. Kan det ikke overføres til Peter Larsens mestring? Relationen til sig selv kan overføres direkte til Peter Larsens Selvopfattelse og relationen til den sociale verden til Peter Larsens sociale netværk, eller hvad?

I vores studiegruppe er vi kommet i gang med at indkredse vores emne. Det handler om at opholdssteder ikke får tilstrækkeligt gode resultater ud af anbringelser af unge. Vi interesserer os for dannelse versus tilpasning og hvilke erfaringer og kompetencer det efterlader den unge med efter endt anbringelse, eller ved flytning til andet bosted. I hvilken grad er pædagoger bevidste om at arbejde med kategorial dannelse?

Vi mødes i vores gruppe på mandag og diskuterer videre