Undersøgelse af målgruppen

Vi vil undersøge muligheden for at lave en aktivitet med en beboer fra Margrethegården, hvor Jette og Sonja arbejder. Jette og Sonja vil undersøge mulighederne for at arbejde med en mand midt i 30erne og spørge hans far om tilladelse til at filme.

Vi vil tage udgangspunkt i en mand med autisme.

Vi ved at han er meget glad for musik, han nynner melodier korrekt (julemelodier til jul) Vi vil undersøge om han kan danse sammen med os (samspil) eller alene (fx efterligne fagter) Bliver han sammen med os eller går han hvis det bliver for meget? Han kan blive selvskadende.

Mål:

vi vil se om vi kan udvikle han glæde ved musik til også at omfatte dans/bevægelse. Vi har valgt at lave aktiviteten sammen med en bruger alene fordi beboerne ikke kan koncentrere sig og ikke kan tage hensyn til hinanden. Rammefaktor der skal være et musikanlæg, lyst og venligt rum, god plads, vi skal være alene med Mikkel (ingen forstyrrelser)

Succes: at Mikkel er glad og tilpas og interesseret at han ikke går sin vej ikke er selvskadende

Faglig viden og færdigheder: kendskab til beboerens funktionsnedsættelse og autisme, undersøge hvad beboeren har af erfaringer fra tidligere (spørge far og dagcentret).

Færdigheder. Roligt temperament, tålmodighed, vedholdenhed, empati, godt humør, være til stede, gøre sig didaktiske overvejelser, gøre tingene enkelte for ham, være forberedt

SKB sundhedsfremme, livskvalitet

PÆD

Behov for forandring, udvikle det han kan,

SKB d. 5/4 2011

Formiddagen bød på boldspil i Dronningborghallen, hvor Dorte og Lise Lotte havde tilrettelagt opvarmningen. Over middag var vi i K1 til aktiviteter to og to med temaet grundmotoriske færdigheder. Til sidst havde vi teori på klassen, som her sidst på dagen, kunne tælles på èn hånd.

Teori læst til dagen var artiklen `Kampen-nødvendighedens, glædens og dilemmaets holdeplads. Af Erik Juul, i tidsskriftet Kvan nr. 62 marts 2002, som er for læreruddannelsen og folkeskolen.

Sidst på dagen fik vi brug for IDRÆTSUNDERVISNING en grundbog i idrætsdidaktik af Helle Rønholt og Birger Peitersen.

Opvarmning i Dronningborghallen: Vi småløb driblende med hver sin bold, i en stor rundkreds.

Opvarmning siddende på èn lang række, hvor man giver bolden til den bagved siddende. Stående på række, hvor man rækker bolden til den bagved stående. Afsluttende med et lille stafetløb stafetløb.

Boldspil i Dronningborghallen: Vi starter med partibold, hvor `Andersinerne` tager tørklæder på, vi er tre på hvert hold. Mette justerer løbende på betingelserne, så er vi seks på hvert hold. Må løbe to skridt med bolden, bruger stor bold, skal score på baglinjen, i to spande, eller i fire spande eller i spand efter frit valg. Pia og Ditte justerede reglerne, ved at indføre at afleveringer skulle være `studs´.

Sidst spillede vi i de samme hold, men med velcro plader på hænderne, og scorede på baglinien.

Grundmotorik i K1: Vi startede med at repetere de grundmotoriske færdigheder. Først løber vi enkeltvis rundt blandt hinanden. Vi løber to og to, hånd i hånd og stopper op når Mette giver tegn, og gør en øvelse med en grundmotorisk færdighed i centrum. Vi leger tik og spejler hinanden for at befri den anden. Til sidst kører vi på rullebrædder, og hopper på trampolin.

Teori, sidst på dagen på klassen, forholdt vi os til 6 spørgsmål som Mette stillede.

Overvejelser

Eller: overvejelser om formål

Martin sidder ofte stille i en lænestol i institutionens dagligstue, ofte med en kop kaffe i hånden. Vi vil gerne bidrage til at han gennem bevægelse, kan komme til at opleve glæde ved at lade sig selv og sin egen krop fylde mere i rummet.

Vi har ønsket at tilrettelægge en meningsfuld aktivitet for Martin, den skal kunne fungere som en af de muligheder man kan vælge mellem, når man har alenetid sammen med Martin. Den aktivitet som omsorgspersonen oftest vælger, er at gå tur i skoven og institutionens omegn sammen med Martin. Men er vejret efter omsorgspersonens vurdering dårligt, bliver gåturen ofte valgt fra til fordel for højtlæsning, musiklytning eller fodmassage. Udmærkede tiltag men uden fysisk aktivitet. Derfor vil vi gerne udvide spektret for, hvad der er realistisk at gøre sammen med Martin en almindelig hverdagseftermiddag hjemme på institutionen, så han kan opleve samvær om fysisk aktivitet, og deraf affødt produktion af endorfiner, selvom man vælger at blive indendørs.

Det kan af helbredshensyn være fornuftigt og omsorgsfuldt, at foretrække indendørs aktiviteter i kolde perioder, da Martin gerne lader sig iføre overtrækstøj og hue, men konsekvent nægter at have vanter eller luffer på.

Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagtagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.

Overvejelser om aktivitetens art:

Da vi fra vores praksis i samspil med Martin har erfaret, at han værdsætter at lytte til klassisk musik med og uden sangledsagelse, men ikke til moderne rytmisk musik, har vi vurderet at musik kan forstærke hans lyst til bevægelse, og derfor skal være en del af aktiviteten. For at Martin skal ønske at deltage, er tryghed en vigtig faktor. Vi har derfor valgt at kun personer fra vores gruppe, som han i forvejen er fortrolig med, skal introducere ham for aktiviteten.

Dagligdagens mange sprog – DR2 3. april 2011 kl. 22.10 – 22.30, 20min.

Sprogforskeren Pia Quist udtaler at det ikke er noget nyt, at man bruger sproget til at markere generationsforskelle med.

De to unge fra Albertslund, som laver rap sammen og lavede `sproglaboratoriet` på P1 i 2010, benytter sig i høj grad af situationsbetinget kodeskift. De bruger ikke slang overfor deres forældre, pga. af respekten for forældrene. Hjemmet er ikke et sted de udfolder deres slang. Når de rapper bruger de slang, men er tydelige med deres danske udtale, for at blive forstået.

Et eksempel på slang: Hallo dig, du er helt væk. = det er for langt ude, stodder.

Også pædagogerne i klubben bevæger sig i forskellige sprogkoder. Den ene siger at det er hans sande sprog han taler med de unge i klubben, men overfor familien derhjemme, hans små børn, taler han pænere, for at de ikke skal efterligne grimme ord.

3. g eleverne lægger ikke noget i at pigerne omtales som kællinger og hoes. De er enige med hinanden i, at rap har rykket grænserne for hvordan man taler til hinanden.

Preben Møller Hansen på folketingets talerstol, fik ikke lige skiftet sprogkode!

Jeg kan anbefale programserien KAMPEN OM SPROGET på DR2, de to første udsendelser er blevet sendt, men kan ses over nettet.

De fem programmer

Dialekterne - sendes 27.marts kl. 22.10
Engang var der ingen, der kunne forstå hinandens dialekter. I dag taler alle en lokal udgave af københavnsk, og vi forstår alle hinanden - eller gør vi?

Adrian Hughes tager i første afsnit af ’Kampen om Sproget’ til Sønderjylland for at høre, hvordan det står til med sprogtonen.

Dagligdagens mange sprog - sendes 3.april kl.22.10
I gamle dage var det let. Vi var ’Des’ indtil vi havde drukket ’dus’. Men i dag er de sproglige koder langt mere komplekse.

Adrian Hughes tager til den københavnske vestegn for at høre, hvor nemt de unge mennesker her bruger de mange sproglige kasser, de har til rådighed.

DR – det gode eksempel - sendes 10.april kl.22.10
En gang skulle man igennem et meget smalt nåleøje for at få lov til at tale i Danmarks Radio. Men så skete der noget, og i dag er sproget i DR en anderledes mangfoldig størrelse. Eller hvad? Må nyhedsoplæserne virkelig tale, som de vil? Og virker DR egentlig som nationens sproglige indpisker og forbillede?

Adrian Hughes tager på rundtur i DR for at høre, hvordan DR-dansk lyder i dag.

Magtens sprog - sendes 17.april kl.22.10
En gang kunne man kende magten på klæder og statussymboler, i dag gemmer magten sig i ordene.

Adrian Hughes tager os med på Christiansborg for at kigge nærmere på magthaverne og den måde de bruger sproget på.

Truslen fra engelsk – sendes 24. april kl.22.10
Dansk har gennem historien været påvirket af mange andre sprog – blandt andet engelsk, som stadig bidrager med mange nye ord. Men har dansk også påvirket engelsk? Og har det danske sprog overhovedet en fremtid?

Adrian Hughes besøger Danske Bank for at høre, hvordan den sproglige hverdag udformer sig på en arbejdsplads med to virksomhedssprog - dansk og engelsk.