Har arbejdet lidt med min problemformulering, jeg har været igennem disse, men er endnu ikke tilfreds:

Hvordan forløber samarbejdet mellem socialrådgivere og pædagoger i anbringelsessager indenfor børne- og unge området?

Hvordan forvalter socialrådgivere og pædagoger deres lovpligtige tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager indenfor børne- og unge området, er der behov for at styrke det?

Forløber det tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager, pædagoger og socialrådgivere imellem ligeværdigt, og med barnets tarv for øje?

Hvordan samarbejder pædagoger og socialrådgivere tværprofessionelt og ligeværdigt og med barnets tarv for øje, omkring handleplaner ?

Desværre virker mine kommentarer ikke, har set på indstillingerne uden held. Håber at få det udbedret snart.

I denne uge arbejder jeg på at få en interviewaftale i stand med en socialrådgiver og en pædagog på et bosted for børn og unge, da det er det samarbejde jeg har valgt at fokusere på til denne eksamensopgave i tværprofessionelt samarbejde.
Desuden indkredser jeg min problemformulering, og overvejer spørgsmål til interviewet.

Følgende uddrag fra artikelen `Usunde spisevaner plager HTX skolerne` i METROEKSPRESS fredag d. 17/9-`10 underbygger mit synspunkt om at der er en marginalisering i gang blandt unge, men at den ikke er så sort-hvid som Balvigs undersøgelse siger, nemlig enten lovlydig og ikke hashrygende eller også kriminel. :

`De dropper morgenmaden, spiser chips til frokost, indtager aftensmaden på 7-Eleven og ryger måske en fed.

En stor del af erhvervsskoleeleverne lever ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune så usundt, at det kan have betydning for, om de kan gennemføre uddannelsen.

Frafaldet på erhvervsskolerne blev i april i år opgjort til hele 37 procent for årgang 1984. Det er ikke ba-
re skidt for den enkelte, men også for samfundet, som mister faglært arbejdskraft.`

Ad Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 74:
`Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.

1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?`
Der kan være tale om hierarkier, hvis barnet/den unge er lavt placeret i flere giver det lav status. Jeg tænker på -hvis den unge ikke gør sig gældende i undervisningen/er uvidende eller blot stille af sig. -hvis barnet/den unge ikke har PC eller den `rigtige` mobil tlf. -hvis barnet/den unge ikke er eller ikke må være på Facebook for sine forældre.
Der kan være sproglige eller kulturelle barriere.
Blandt unge i gymnasieelle uddannelser kan jeg se en betydelig intolerance overfor hinanden, blot ved afvigelser fra majoriteten hvad angår hår og påklædning.

Hvad angår afsnittet `Den sort-hvide ungdom` er jeg enig i Balvigs undersøgelse for så hvidt angår den øgede polarisering blandt de unge, men jeg stiller mig tvivlende overfor den konklusion at marginaliseringen kan aflæses i forbruget af rusmidler herunder hash.
På enhver folkeskole forekommer det blandt udskolinseleverne. Eleverne ved fra 6. og 7. ende klasse hvem som kan skaffe det.

Ad. Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 69:
Utilpassede i den praksis som jeg kender til, som er dagplejen: for ikke at passe ind skal man være den som ikke leger, eller som græder påfaldende meget. Så længe barnets udvikling falder indenfor det normalt alderssvarende, er der vide muligheder for at tage individuelle hensyn.
I andre sammenhænge barnet senere kommer til at indgå i, tror jeg at der kan være risiko for at blive sat i bås som vanskelig ved mindre forseelser, som i et eller andet omfang ikke at leve op til pædagogernes forventninger.

Jeg ser indikationer på at mandlige og kvindelige ansattes forskelligartede tilgang til aktiviteter med børnene, og divergerende syn på fysisk aktivitet resulterer i forskellige vurderinger.

Ad. Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 63:
Overgange giver sammenhæng i dagligdagen. Viden om hvorledes de fungerer må indsamles gennem de enkelte institutioner eller ved at spørge det enkelte barn ad, altså gennem dialog.

Hjem - morgenpasning - børnehave/skole - eftermiddagspasning - fritidsaktivitet - hjem - evt. ny aktivitet.

Det er individuelt hvor mange skift eller aktiviteter det enkelte barn kan rumme. Den mest oplagte mulighed for at regulere, er ved fravalg af fritidsaktiviteter.

Ved at mødes og sammenligne børnenes trivsel i forskellige tiltag samt lytte til børnenes udsagn, kan vi få viden om betydningen af og behovet for øget samarbejde mellem de professionelle ansatte i forskellige sociale arenaer.

Ved løbende at observere, spørge, skrive ned, justere arbejder vi for at overgangene målgruppens dag opleves støttende for dem. En basal ting som næringsrigtig kost tilbudt på de rigtige tidspunkter, må ikke undervurderes.