29-03-2011: Pressemeddelelse fra SFI Krisen rammer ikke folk med handicap hårdere Danskere med fysiske og psykiske handicap er ikke blevet ramt hårdere på beskæftigelsen i de seneste år end andre. Det viser en ny rapport fra SFI, som dog også peger på, at folk med psykiske handicap har det svært på arbejdsmarkedet. Danskere med fysiske og psykiske handicap er ikke blevet hårdere ramt af de seneste års krise på arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Det viser en ny rapport fra SFI, som bygger på spørgeskema- og registerdata fra 2002 til 2010. Tallene viser bl.a., at selv om en del personer med handicap har mistet deres job i de seneste års krise, så er faldet i deres beskæftigelse ikke større end i befolkningen som helhed. Og personer med store handicap har faktisk i højere grad fastholdt deres job end gennemsnittet. Beskæftigelsen for folk med handicap er dog stadig samlet set lav. I 2010 havde 47 % af danskere mellem 16 og 64 år med handicap et arbejde, mod 77 % for folk uden handicap. Mere åbenhed Undersøgelsen viser også, at danskerne er blevet lidt mere åbne overfor at have kolleger med handicap. Kun 24 % af de adspurgte mener i 2010, at det vil være en belastning at have en kollega med fysisk handicap. I 2008 var tallet 29 %. På samme måde svarer godt 56 % i 2010, at de ville være betænkelige ved at have en kollega med en psykisk lidelse, fx en maniodepressiv. I 2008 var tallet 65 %. Psykisk syge skiller sig ud Tallene tyder dog også på, at personer med psykiske handicap har det sværere på arbejdsmarkedet. Færre af dem har et arbejde end folk med fysiske handicap, og af dem der arbejder, er over en tredjedel ansat på særlige vilkår, som fx fleksjob. Samtidig mener hver femte psykisk syg i arbejde, at de har brug for mere støtte på deres arbejdsplads, fx i form af nedsat arbejdstid. Det mener kun ca. hver 10. med fysisk handicap i arbejde. Yderligere oplysninger: Seniorforsker Jan Høgelund, tlf. (mobil) 33 48 08 76, eller kommunikationschef Ulla Haahr, tlf. 25 37 36 51 Udgivelse: Lars Brink Thomsen og Jan Høgelund: Handicap og beskæftigelse - udviklingen mellem 2002 og 2010. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:08 Udgivelsesdato: 29. marts 2011 Omfang/pris: 140 sider / kr. 140,- inkl. moms.

Ufrivillig studiedag

Studiedag med besvarelse af SBR`s studiespørgsmål om handlekompetence

· Forskellen på det brede og positive sundhedsbegreb, og på det snævre og negative:

Det brede og positive sundhedsbegreb rummer 2 dimensioner:

Der er tanken om det gode liv, altså livskvalitet for den enkelte.

Og der er den ideelle situation med fravær af sygdom og svækkelse.

Begge dimensioner er der taget højde for i WHO`s defination af sundhed som

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed` ( WHO 1946)

I det brede ligger opfattelsen af at sundhed relaterer til såvel livsstil som levevilkår.

I og med at der er tale om en tilstand, er den altså foranderlig og påvirkelig.

( Annette Schulz i `Børnehaver i bevægelse, inspirationsmaterialer til kursister`(2005) s. 3)

Figuren fra Undervisningsministeriets vejledning, B.B.J. og B.J. s.57 viser sammenhængen mellem de dimensioner som indgår i selve sundhedsdefinitionen, og den medtager socioøkonomiske forhold som kan påvirke den enkeltes mulighed for at opnå sundhed.

Det snævre negative sundhedsbegreb definerer sundhed som en negation, som fravær af noget, i denne sammenhæng af sygdom og svækkelse. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)

Et snævert sundhedsbegreb beskæftiger sig udelukkende med adfærd og livsstil. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 58)

`Den positive definition er med andre ord mere omfattende end den negative, men rummer altså stadig sygdomsaspekter.` (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 53)

· Beskriv de 5 delkomponenter der er centrale for handlekompetencebegrebet:

Indsigt, i de 4 vidensdimensioner.

Engagement, lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i det dynamiske samfund.

Visioner, evne til at kunne gennemskue sammenhænge og andres motiver og tænke kreativt og visionært.

Handleerfaringer, konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes.

Kritisk sans, evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger.

· Beskriv de fire delkomponenter af almen karakter der også er knyttet til handlekompetancebegrebet:

Almene færdigheder der har betydning for at udvikle handlekompetance er selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne. (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` (2005) s. 52)

· Redegør for hvad de 4 dimensioner af sundhedsviden handler om:

Den første dimension handler om forekomst og udbredelse af sundhedsproblemer. Betydningen af vores sociale relationer, vores livsstil, viden om hvad der sker med mennesker der mobbes. Altså viden om hvad der kan påvirke vores sundhed. Viden om årsager.

Med den anden dimension menes viden om direkte årsager, her de grundlæggende ofte socioøkonomiske årsager. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sundhedsrisici. Viden om effekter.

Den tredje dimension omfatter viden om hvordan man mestrer eget liv, om hvilke psykologiske mekanismer der optræder når man i gruppesammenhæng vil ændre eller fastholde en udvikling. Altså viden om samarbejde og hvordan det struktureres og om coping-mekanismer. Viden om alternativer.

Den fjerde dimension handler om nødvendigheden af at udvikle egne visioner, for at have vilje og opnå evne til handling og forandring i eget liv. Viden om forandringsstrategier.

· Hvad er formålet med at udvikle handlekompetence?

At kvalificere politisk dannelse og handling mod deltagelse i et demokratisk samfund. (B.B.J. og K. Schnack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring`(1995) s. 210)

At eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan handle for at fremme egen og andres sundhed. (Undervisningsministeriet 1991 s. 6, i B.B.J. og K.S. s. 212)

· Hvad er en handling?

Hvilke 2 forhold skal være opfyldt for at der er tale om en handling?

Forud for en handling ligger en bevidst stillingtagen. Eleverne skal selv være med til at iværksætte handlingen, og ønske den iværksat. En handling forudsætter bevidst stillingtagen.

En handling er rettet mod løsningen af det problem der arbejdes med.

(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 213) og (B.B.J. og B.J. i `Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed` s. 50)

· Hvad er forskellen på handling og handlekompetence?

Handling forudsætter bevidst stillingtagen. Det foregår reflekteret, og har et reflekteret mål. Man skal stræbe efter at opnå noget bestemt for at der i denne sammenhæng er tale om en handling.

Uden handlekompetance høster man ikke erfaringer som igen kan være med til at kvalificere fremtidige handlinger.

Handlekompetance kan ses som dannelsesideal i et demokratisk perspektiv.

(B.B.J. og Karsten Schack i `Handlekompetence som pædagogisk udfordring` s. 210)

Tak til Anne Petersen

For at have planlagt en interessant dag om sprogstimulering på to børnehaver i Randers. Det var udbytterigt at høre om hvordan der bliver arbejdet målrettet på at forbedre børnenes sproglige kunnen og dermed deres muligheder for at indgå i legefællesskaber. Der skal ikke laves TRAS på alle børn, men i disse institutioner gør man det.

I følge Anne Petersen er der 7% - 30% af alle børn, som har behov for en høj grad af struktur i dagligdagen, det bliver imødekommet i disse institutioner.

Vi fik kendskab til fremragende materiale til brug for sprogstimulering, udarbejdet af Jette Løntoft.

Vi blev bekendt med at syddansk universitet, SDU center for børnesprog er et godt sted at søge oplysninger om dette emne.

Livskvalitet set i forhold til unge med nedsat funktionsevne

Når vi med fokus på unge med nedsat funktionsevne, tager afsæt i WHO`s bredde defination på sundhed fra 1945 som:

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`

Så giver det mening at se på livskvalitet som et væsentligt aspekt af sundhedspædagogik. Vi har i forløbet beskæftiget os med boformer hvor der er ansat pædagoger døgnet rundt. De vil sige at de unge har pædagoger tæt inde på livet som omsorgspersoner, og som en form for deres nærmeste. Derfor hviler der et stort ansvar på pædagogerne, for den måde de forvalter deres relationer til de unge på. Idet vi ved at det er i kraft af relationer, vi udvikler os som mennesker[1].

Livskvalitet kan ses som et subjekt begreb, hvor det ikke er pædagogen men den unge selv, uagtet sin funktionsnedsættelse, der definerer hvad livskvalitet er for vedkommende. Det kan bringe pædagogen i dilemmaer, hvis den unges dispositioner bliver destruktive eller selvdestruktive. Det er her pædagogen kan bruge sin viden om naturvidenskabelig- og åndsvidenskabelig filosofi til at kvalificere den unges mestringsevne til at forvalte sin selvbestemmelse så han udvikler sig imod at blive i stand til at varetage egne interesser.

---

[1] Kissow og Pallesen (2006) s. 66

Pædagogens kropslighed

Jette, Emir, Inga og Sonja

Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. På grund af deres særpræg har vi valgt at lave aktiviteterne med Rikke og Martin hver for sig.

I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.

Når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det giver det mening at anskue sundhed gennem WHO`s brede defination på sundhed fra 1945, som:

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`

Fordi det åbner op for at se den livskvalitet der ligger i åndsvidenskabelig filosofi som sundhedsfremmende. Der hvor samspillet mellem den enkelte bruger og omsorgspersonen er koncentreret fordi man har betydning for hinanden.

Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.

Pædagogens kropslighed

Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper. Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.

Bevægelse kan have flere betydninger

Hvorfor bevægelse?

At bevæge sig, fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke.

Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang, gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen, så den giver mening for Rikke.

For at kunne opleve sammenhæng i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.

Rikke:

Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.

Didaktiske overvejelser:

Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien er meget enkel. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.

Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen, undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter, inden Rikke blev træt.

Martin:

Sonja som kender Martin, har valgt dans som æstetisk virksomhed som aktivitet.

Dans som æstetisk oplevelse

Vores forståelse af æstetisk oplevelse med musik, er når musikken rører èn, så følelser man sjældent er i kontakt med kommer til overfladen, og man giver sig selv lov til at indleve sig i dem med hele sin krop. Der kan være tale om både lyse og mørke følelser. Oplevelsen vil altid være kontekstafhængig, så at anvende samme musik som sidst, er ingen garanti for at genopleve en bestemt følelse eller gentage en succesfuld seance med en bruger. [1] Austring og Sørensens definition på æstetik som:

`Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og med følelser.` [2]

Finder vi er velegnet som afsæt for relationsarbejde med mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktioner, da det talte sprog her ikke længere er i centrum. Underviseren/pædagogen må på lige fod med brugeren kommunikere med hele sin krop.

Om filmklippene

· På det første klip er vi netop kommet ind i sansestuen, har startet for musikken og danser eller prøver på det. Som ventet styrede Martin mod vandsengen for at lægge sig, og det var vanskeligt at aflede hans opmærksomhed fra den. Jeg er klar over at det er nødvendigt at komme hen i den anden ende af rummet, for at han ikke længere skal være optaget af den. Derfor placerer jeg mig fra starten mellem Martin og vandsengen, og forsøger at fange hans opmærksomhed med berøringen af hans højre hånd. I forsøget på at rette hans opmærksomhed mod musikken og mig selv, prøver jeg på blidt at lede ham mod den anden ende af rummet. Inden vi gik ind i rummet, har jeg smurt begge hans hænder med lotion, for at forberede ham på berøring, derfor fortsætter jeg med de samme bevægelser. I sin venstre hånd holder han en gul and som er hans følgesvend, for at han ikke skal tro at jeg vil tage den fra ham, rækker jeg ikke ud efter hans venstre hånd. Jeg trænger ikke igennem med mit ønske om at vi fjerner os fra vandsengen. Derfor skifter jeg taktik og siger umiddelbart efter klippet slutter, til Martin at vi kan finde noget andet musik. Jeg går hen til anlægget og han følger med et par skridt. Da opgiver han sit fokus på vandsengen.

· På det andet klip har jeg netop skiftet CD, og vi har som jeg ønskede, danset os hen i modsatte ende af rummet end vandsengen. Jeg er lydhør overfor at Martin ikke bryder sig om at holde i hånd, og følger til en vis grad hans bevægelser, dansen er blevet induktiv, og det er tydeligt at dette passer ham langt bedre. Det er dejligt at han nu udstråler glæde ved det vi har sammen, og at det lykkedes at rette vores fælles opmærksomhed mod dansen, vi fortsætter så længe han glædes ved det. Da jeg mærker at hans koncentration dale, afslutter vi dansen, og Martin styrer atter mod vandsengen, hvor han tager sig et hvil. Vi har da været i sansestuen i ca. 20 min. og inden da smurte jeg hans hænder som optakt til berøringen.

Litteratur

Andersen, Frode Boye (2008): Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.

Austring Bennyé D. og Sørensen Merete (2006): Æstetik og læring, Hans Reitzels Forlag.

Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2010): Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udg. Århus, Forlaget Philosophia.

Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2008): Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.

Peeters, Theo og Gillberg, Christofer (2006): Autisme-medicinske og pædagogiske aspekter. Gylling. Hans Reitzels Forlag.

---

[1] Austring og Sørensen (2006) s. 69-70

[2] Ibid s. 68

emir film klip

Filmklip om pædagogens kropslighed