Interviewguide:

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL:

· I hvilke sammenhænge indgår du i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger eller andre professionelle?

· Hvor stor en del af det tværprofessionelle samarbejde foregår over telefonen, og i hvor højt omfang mødes man ansigt til ansigt?

· Hvor længe har du haft din nuværende stilling?

Oplever du at antallet af henvendelser til dig er stabilt, eller er det øget eller faldet i den tid?

Er der sket ændringer i den måde som det tværprofessionelle samarbejde er organiseret på, i den tid du har været ansat?

· Kunne du få bedre resultater med dit arbejde, med mere eller mindre tværprofessionelt samarbejde, eller er det fint som det er?

· Finder du at indsatsen bliver helhedsorienteret i tilstrækkeligt omfang?

· Kan du mærke at der siden 2000 har været et lovkrav om tværprofessionelt samarbejde, eller falder det naturligt ind i arbejdsopgaverne?

· Har du oplevet situationer som ligner den i casen? Har du forslag til tiltag?

· Arbejdsredskaberne børnelinealen eller stafetloggen, er det nogle du kender til, eller har mødt hos andre?

INFORMANTSPØRGSMÅL:

· Dine forventninger til det tværprofessionelle samarbejde, bliver de sædvanligvis indfriet?

Bliver der truffet formålstjenlige beslutninger?

· Finder du at der er behov for/muligheder for, at forbedre det tværprofessionelle samarbejde?

· Føler du at dine kolleger med andre professioner respekterer dit arbejde?

Opgave stillet af SBR til A. Højholdt ad. p. 102 og 11 5

List tværprofessionelle partnere som kan være relevante at inddrage i arbejdet med casen. I forhold til min målgruppe kunne det være: læger, lærere, psykologer, socialrådgivere. Men da min case ikke direkte inddrager målgruppen, men udspiller sig på et handleplansmøde, er der kun pædagoger og socialrådgivere til stede. Dermed er rammen sat for mit fokus.

Hvad ved jeg om den rolle, som andre prof. spiller eller kan spille for målgruppen?
Ikke meget andet end hvad min common sense siger mig!
Med tanke på min opgave vil jeg se nærmere på lærere og socialrådgivere.

Hvad ved jeg om den rolle, som forældre/værger og andre ikke prof. spiller/kan spille for målgruppen?
Gennem undervisningen i tema 1,1 profession, myndighed og relation og tema1,2 kulturel deltagelse har vi fået nogen kendskab til den store betydning tydelige og tilgængelige voksne har for min målgruppes forankring i samfundet.

Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor netop disse spørgsmål?
Dette punkt vil jeg gerne have lov til at vende tilbage til i morgen.

Min rolle som professionel, hvilke værdier er min indsats funderet på, og hvilken sammenhæng er der mellem mine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Mine værdier er først og fremmest funderet i en kristen grundholdning, med respekt for den anden som central. Dernæst kommer ønsket om høj faglighed, viden og kulturelle elementer.
Mine værdier passer godt ind i den pædagogiske virkelighed, hvor det dog også er vigtigt med kommunikation.

Har arbejdet lidt med min problemformulering, jeg har været igennem disse, men er endnu ikke tilfreds:

Hvordan forløber samarbejdet mellem socialrådgivere og pædagoger i anbringelsessager indenfor børne- og unge området?

Hvordan forvalter socialrådgivere og pædagoger deres lovpligtige tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager indenfor børne- og unge området, er der behov for at styrke det?

Forløber det tværprofessionelle samarbejde i anbringelsessager, pædagoger og socialrådgivere imellem ligeværdigt, og med barnets tarv for øje?

Hvordan samarbejder pædagoger og socialrådgivere tværprofessionelt og ligeværdigt og med barnets tarv for øje, omkring handleplaner ?

Desværre virker mine kommentarer ikke, har set på indstillingerne uden held. Håber at få det udbedret snart.

I denne uge arbejder jeg på at få en interviewaftale i stand med en socialrådgiver og en pædagog på et bosted for børn og unge, da det er det samarbejde jeg har valgt at fokusere på til denne eksamensopgave i tværprofessionelt samarbejde.
Desuden indkredser jeg min problemformulering, og overvejer spørgsmål til interviewet.

Følgende uddrag fra artikelen `Usunde spisevaner plager HTX skolerne` i METROEKSPRESS fredag d. 17/9-`10 underbygger mit synspunkt om at der er en marginalisering i gang blandt unge, men at den ikke er så sort-hvid som Balvigs undersøgelse siger, nemlig enten lovlydig og ikke hashrygende eller også kriminel. :

`De dropper morgenmaden, spiser chips til frokost, indtager aftensmaden på 7-Eleven og ryger måske en fed.

En stor del af erhvervsskoleeleverne lever ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune så usundt, at det kan have betydning for, om de kan gennemføre uddannelsen.

Frafaldet på erhvervsskolerne blev i april i år opgjort til hele 37 procent for årgang 1984. Det er ikke ba-
re skidt for den enkelte, men også for samfundet, som mister faglært arbejdskraft.`

Ad Højholdt, spørgsmål til overvejelse p. 74:
`Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.

1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?`
Der kan være tale om hierarkier, hvis barnet/den unge er lavt placeret i flere giver det lav status. Jeg tænker på -hvis den unge ikke gør sig gældende i undervisningen/er uvidende eller blot stille af sig. -hvis barnet/den unge ikke har PC eller den `rigtige` mobil tlf. -hvis barnet/den unge ikke er eller ikke må være på Facebook for sine forældre.
Der kan være sproglige eller kulturelle barriere.
Blandt unge i gymnasieelle uddannelser kan jeg se en betydelig intolerance overfor hinanden, blot ved afvigelser fra majoriteten hvad angår hår og påklædning.

Hvad angår afsnittet `Den sort-hvide ungdom` er jeg enig i Balvigs undersøgelse for så hvidt angår den øgede polarisering blandt de unge, men jeg stiller mig tvivlende overfor den konklusion at marginaliseringen kan aflæses i forbruget af rusmidler herunder hash.
På enhver folkeskole forekommer det blandt udskolinseleverne. Eleverne ved fra 6. og 7. ende klasse hvem som kan skaffe det.