Skal der også komme seriøse blogindlæg? Okay da, se hvad der optager mig for tiden:
Indhold
Menneskesyn : 1
Det humanistiske menneskesyn 1
Oplysningstiden 2
Mekanisk og systemisk menneskesyn 2
Kilder: 3
Menneskesyn :
Den værdi vi personligt eller fra samfundets side tillægger det enkelte menneske, eller den måde vi ser hinanden på.
Det humanistiske menneskesyn
Medmenneskelighed der respekterer den enkeltes værdighed. Ser mennesket som fri af arvesynden, og som ansvarlig for at forme sit eget liv, ser altså mennesket som et subjekt med frihed, ansvar og værdighed.
Jeg mener at humanismen opstod i starten af 1500 –tallet.
Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og
menneskeværdighed.
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid
et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på
respekt for sin egen skyld.
Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes
mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,
og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger.
Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på
bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er
afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og
andre som omgiver det.
I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end
sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til
menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at
hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men
er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet
til funktioner og egenskaber, men til eksistens.
Kilde: Det Etiske Råd 1995.
Oplysningstiden
Tiden ca. 1690 – 1780 og var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft. man ønskede at udbrede viden med det formål at frisætte det enkelte menneske fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Perioden er afgrænset af 2 bogudgivelser, John Lockes: An essay Concerning Human Understanding (1690, et essay om den menneskelige forstand) og Immanuel Kants: Kritik der reinen Vernuft (1781, Kritik af den rene fornuft)
Den europæiske renæssance varede fra 1500 til 1700
Man fattede interesse for den menneskelige fornuft og tankes muligheder løsrevet fra kirkens dominans. Man så mennesket som selv ansvarlig for sin menneskelighed.
Renè Descartes (1596-1650) Fransk filosof og matematikker, :”Var i den grad vokset op med bøger, lærdom og nysgerrighed, men jo mer han læste, og jo flere lærde folk han talte med, desto mere stod det ham klart, at han med hensyn til sikker viden var på herrens mark.”
Han så krop og sjæl som løsrevede fra hinanden.
Mekanisk og systemisk menneskesyn
Det mekaniske menneskesyn:
Har fokus på individets egenskaber. Ser mennesket som et objekt der kan repareres og tilpasses. Mener at for at løse et problem, må man først finde årsagen til problemet.
Det systemiske menneskesyn:
Ser mennesket som et subjekt der udvikler sig i samspil med sine omgivelser og har fokus på relationerne. Problemer løses ved at intervenere i samspil.
Kilder:
Mørch, Susanne Idun (2005) : Den pædagogiske kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. Gylling. Systime Academica.
Thielst, Peter (1996): Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Danmark. Det Lille Forlag.
Hjemmesider:
Den Store Danske – Gyldendals åbne enclyklopædi på nettet. Forlaget Gyldendals opslagsværk på nettet, annoncefinanseret og med en redaktion der verificerer artiklerne.
http://www.denstoredanske.dk
torsdag den 1. september 2011
Sommeren er gået!
Når nu sommeren er gået, skal vi så virkelig igang med at blogge igen, nuvel!!
Sommeren er gået med at arbejde og sove, læse lidt og tackle helbredet. Hver gang jeg konsulterer `min egen læge` (ca. hvert andet år) kommer jeg ind til en som er blevet ansat siden jeg var der sidst. Men denne sommer er jeg blevet stamgæst, hele 3 besøg indtil videre, og vi ved nu at det ikke er lungerne og det er ikke hjetet.
Vi er nået til det interessante at lægen faktisk lytter, det er nyt for mig, jeg har mest den erfaring at man skal have brækket noget eller være indlæggelsesklar hvis der skal være perspektiv i at gå til læge, så nu prøver jeg da velvilligt hans foreslåede kur i en måned og besøger ham så igen, og fortsættelse vil følge. Noget siger mig at dette bliver en længere følgeton.
Sommeren er gået med at arbejde og sove, læse lidt og tackle helbredet. Hver gang jeg konsulterer `min egen læge` (ca. hvert andet år) kommer jeg ind til en som er blevet ansat siden jeg var der sidst. Men denne sommer er jeg blevet stamgæst, hele 3 besøg indtil videre, og vi ved nu at det ikke er lungerne og det er ikke hjetet.
Vi er nået til det interessante at lægen faktisk lytter, det er nyt for mig, jeg har mest den erfaring at man skal have brækket noget eller være indlæggelsesklar hvis der skal være perspektiv i at gå til læge, så nu prøver jeg da velvilligt hans foreslåede kur i en måned og besøger ham så igen, og fortsættelse vil følge. Noget siger mig at dette bliver en længere følgeton.
søndag den 26. juni 2011
DKK ved AP d. 27/6
Mobning på Facebook er ikke kun for børn og unge, viser sagen om partiets Venstres pressemedarbejder Ditte Okman.
I klubben på Bodenhoff Fritidscenter på Christianshavn forsøger pædagogerne at følge med i børnenes digitale liv på sociale netværkssider. De taler med dem i små grupper, hvis de får nys om uhensigtsmæssige hændelser, for at forblive i dialog med børnene og undgå konflikter og løftede pegefingre. Det bevidstgør børnene om at deres digitale handlinger har betydning for andre.
Lektor Jette Kofoed fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet har erfaret at der er forskel på børns og på voksnes opfattelse af digital mobning er forskellig. Hun efterlyser mere spørgelyst hos de voksne.
Typisk digital mobning er oprettelse af hadegrupper.
I klubben på Bodenhoff Fritidscenter på Christianshavn forsøger pædagogerne at følge med i børnenes digitale liv på sociale netværkssider. De taler med dem i små grupper, hvis de får nys om uhensigtsmæssige hændelser, for at forblive i dialog med børnene og undgå konflikter og løftede pegefingre. Det bevidstgør børnene om at deres digitale handlinger har betydning for andre.
Lektor Jette Kofoed fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet har erfaret at der er forskel på børns og på voksnes opfattelse af digital mobning er forskellig. Hun efterlyser mere spørgelyst hos de voksne.
Typisk digital mobning er oprettelse af hadegrupper.
DKK ved AP d. 27/6
Artiklen Sociale netværk: Hej hvad laver du
Det er sjovest for de unge, at være på et netværk hvor der er mange andre. Facebook (opstart d. 4. feb. 2004) har sin styrke i at ”alle” er der, har nu 2,5 mill. Danske profiler. Susses har altså en selvforstærkende effekt.
De unge syntes at de viser deres personlighed på deres profil, ved at være med i Facebook-grupper, ved at lægge billeder ud og ”synes godt om” man kan også se det som selvicenesættelse.
De to unge i artiklen har mange venner på Facebook, men udelukkende venner som de har mødt personligt. De bruger det til at holde kontakt med vennerne, ved at vise interesse vedligeholdes venskabet, eller hvis de keder sig. Der finder en gensidig bekræftelse sted.
Engelskprofessoren Mark Bauerlein er svært bekymret over at den amerikanske ungdom bruger internettets velsignelser til at søge og få opmærksomhed blandt ligesindede uvidende som de udveksler underholdning med. I stedet for at søge oplysning og kendskab til kunst og politik på internettet. Hvorimod den amerikanske forfatter Don Tapscott ser de unge som generationen der er vokset op med internettet, som er fortrolige med det og bruger det på deres egen måde til at skabe og dele indhold og håb. Han ser først og fremmest den voksne generations kritik og bekymring som en generationskløft.
Redaktøren på magasinet ”Foreing Policy”, Evgeny Morozov er bekymret for den høje grad af selvicenesættelse som finder sted i de sociale medier. Alle udstiller deres successer, og det skaber et pres om selv at levere succes til egen profil. Succes i uddannelse og karriere, liv og parforhold
Konsulent Flemming Moestrup fra ”Ungdomsringen” som uddanner mediecoaches, konstaterer at ungdoms- og fritidsklubber har mere travlt med at lave politikker end pædagogikker for de unges mediebrug. Han mener at klubberne bør være aktivt til stede på sociale netsider, da det er der de unge bruger meget af deres tid. Han vil have pædagogerne til at forholde sig til hvilke sites klubberne tillader de unge at besøge og hvorfor.
Ganløse Ungdomsklub har benyttet sig af muligheden for at være til stede på Facebook hvor den har fire gange så mange venner der følger med i de daglige opdateringer om aktiviteter, som den har medlemmer.
Det er sjovest for de unge, at være på et netværk hvor der er mange andre. Facebook (opstart d. 4. feb. 2004) har sin styrke i at ”alle” er der, har nu 2,5 mill. Danske profiler. Susses har altså en selvforstærkende effekt.
De unge syntes at de viser deres personlighed på deres profil, ved at være med i Facebook-grupper, ved at lægge billeder ud og ”synes godt om” man kan også se det som selvicenesættelse.
De to unge i artiklen har mange venner på Facebook, men udelukkende venner som de har mødt personligt. De bruger det til at holde kontakt med vennerne, ved at vise interesse vedligeholdes venskabet, eller hvis de keder sig. Der finder en gensidig bekræftelse sted.
Engelskprofessoren Mark Bauerlein er svært bekymret over at den amerikanske ungdom bruger internettets velsignelser til at søge og få opmærksomhed blandt ligesindede uvidende som de udveksler underholdning med. I stedet for at søge oplysning og kendskab til kunst og politik på internettet. Hvorimod den amerikanske forfatter Don Tapscott ser de unge som generationen der er vokset op med internettet, som er fortrolige med det og bruger det på deres egen måde til at skabe og dele indhold og håb. Han ser først og fremmest den voksne generations kritik og bekymring som en generationskløft.
Redaktøren på magasinet ”Foreing Policy”, Evgeny Morozov er bekymret for den høje grad af selvicenesættelse som finder sted i de sociale medier. Alle udstiller deres successer, og det skaber et pres om selv at levere succes til egen profil. Succes i uddannelse og karriere, liv og parforhold
Konsulent Flemming Moestrup fra ”Ungdomsringen” som uddanner mediecoaches, konstaterer at ungdoms- og fritidsklubber har mere travlt med at lave politikker end pædagogikker for de unges mediebrug. Han mener at klubberne bør være aktivt til stede på sociale netsider, da det er der de unge bruger meget af deres tid. Han vil have pædagogerne til at forholde sig til hvilke sites klubberne tillader de unge at besøge og hvorfor.
Ganløse Ungdomsklub har benyttet sig af muligheden for at være til stede på Facebook hvor den har fire gange så mange venner der følger med i de daglige opdateringer om aktiviteter, som den har medlemmer.
mandag den 6. juni 2011
Lad mig introducere jer for Pelle.Pelle er et vildt rovdyr. Dagen efter at vores gamle kat var død, sad han i værkstedet og hvæsede, han var en forpjusket stor killing. Mad kunne overtale ham til at flytte ind i fyrrummet, der var nemlig varsel om snestorm. Efter nogle ugers forløb flyttede han ind i huset, maden var åbenbart god nok til at han gad blive boende på trods af at her også bor to hunde. Som I kan se, er han ikke lille mere, men Pelle er ikke tyk.
Vi har ikke problemer med mus.
tirsdag den 31. maj 2011
Foucault
Studiespørgsmål i pædagogikopgave:
Historisk sammenhæng
• Han var inspireret af Maurice Merly Ponty, som havde undervist ham.
• Han så historien som arena for konflikter og kamp, det som han ville undersøge var forudsætningerne for viden, sandhedsproduktion og institutionelle praksisser. Nillson, R. (2002) s. 174 Han koncentrerer sig stort set om to perioder, nemlig fra 1600-tallet til ca. 1800 som nu ofte kaldes den tidligt moderne tid, her gjaldt det kampen mod etnisk, social og religiøs dominans. Dels den moderne tid fra 1800-tallet og frem, med det nyopståede borgerskab. I 1900 tallet var det kampen mod økonomisk udbytning.
• I det postmoderne samfund finder en tredje modstandskamp sted, nemlig religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Det er mulighed for modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158
Hovedsynspunkt
• Selvom det måske er ubevidst, så er der magt på spil. Han skelner mellem magt i klassisk forstand, som pinestraffen, og den usynlige magt i relationer. Magten er ikke nødvendigvis skadelig for os, men den former os som mennesker.
• Han vil have os til at reflektere over vores selvforståelse, og indse at vi kan forandre vores livsvilkår. Nillson, R. (2002) s. 177
• Frihed kan ikke defineres på forhånd, men må konstant redefineres af sin samtid, her er selvteknologierne vigtige.
• I hans sene tænkning kan magt og frihed ikke adskilles. Nillson, R. (2002) s.155
Grundlæggende værdier
• Han problematiserer vores måde at indrette samfundet på.
• Han var kendt som støtte af den franske venstrefløj. Hvilket aftog i løbet af 70èrne, hvor han holdt op med at deltage i politiske aktioner. I stedet definerede han en tredje modstandskamp som gjaldt religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Hvor han siger at det er det at have mulighed for at øve modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158 (Jeg ser en parallel til det sundhedsfremmende i at være bevidst om at man kan håndtere og finde mening i eget liv. (Antonovsky))
• Han så sig selv som en parrhesiast, en der siger `alt`, en slags sandsiger der gennem sin kritik af overordnede risikerer sit gode navn og rygte, eller endog sit liv. Nillson, R. (2002) s. 163
Samfunds- og menneskesyn
• Han bliver set som postmodernist, der anfægter at der er en universel sandhed. Eller som medskaber af poststrukturalismen, der opstod i Frankrig i slutningen 60`erne, og som anfægtede strukturalismens forestilling om en fast orden i samfundet.
• Han omtalte ofte sig selv som historiker.
Diskurs
En måde at tale og tænke på, om bestemte emner, hvor den historiske og kulturelle sammenhæng sætter rammerne for form og indhold. Der kan være forskellige diskurser, forskellige modsatrettede hensyn i en sag, som hver for sig har legimitet. Han udviklede sin diskursanalyse sidst i 60`erne, hvor han som venstreorienteret var i opposition til samfundet.
(Diskursen omkring den svenske konge, har forandret sig markant siden bogudgivelsen i efteråret.)
Epistemè
De helt grundlæggende og ofte ubevidste normer der er kendetegnende for en afgrænset historisk periode.
(Den vestlige verden ser det demokratiske samfund som idealet.)
I forhold til vores specialisering
Er det interessant at Foucault i ” `Galskabens historie` antyder at der bag galskabens maske skulle være noget `autentisk.` – en opfattelse Foucault senere skulle tage kraftigt afstand fra.” S. 33 i Nillson, R. (2002)
I forbindelse med den moderne tids humane tiltag for de gale, hvor indespærringsanstalter blev afløst af asyler og hospitaler, menneskesynet blev mere rummeligt og de gale blev til `dårer` eller `sjælesyge`, da kritiserer Foucault denne modernisering som ellers blev betragtet som en befrielse af dårerne for at være blot en anden form for tvang. Magten lå nu hos lægen og psykiateren, der fastlagde diagnose og terapi. Og den lå i den systematiske kontrol og overvågning og de strengt organiserede rutiner og truslen om afstraffelse. (ibid. s 32)
Kilder
Andersen, H.B. og Kaspersen, L.B. (2000): Klassisk og moderne samfundsteori. 2 udg. København. Hans Reitzels Forlag.
Nilsson, Roddy (2009): Michel Foucault - en introduktion. København. Hans Reitzels Forlag.
Historisk sammenhæng
• Han var inspireret af Maurice Merly Ponty, som havde undervist ham.
• Han så historien som arena for konflikter og kamp, det som han ville undersøge var forudsætningerne for viden, sandhedsproduktion og institutionelle praksisser. Nillson, R. (2002) s. 174 Han koncentrerer sig stort set om to perioder, nemlig fra 1600-tallet til ca. 1800 som nu ofte kaldes den tidligt moderne tid, her gjaldt det kampen mod etnisk, social og religiøs dominans. Dels den moderne tid fra 1800-tallet og frem, med det nyopståede borgerskab. I 1900 tallet var det kampen mod økonomisk udbytning.
• I det postmoderne samfund finder en tredje modstandskamp sted, nemlig religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Det er mulighed for modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158
Hovedsynspunkt
• Selvom det måske er ubevidst, så er der magt på spil. Han skelner mellem magt i klassisk forstand, som pinestraffen, og den usynlige magt i relationer. Magten er ikke nødvendigvis skadelig for os, men den former os som mennesker.
• Han vil have os til at reflektere over vores selvforståelse, og indse at vi kan forandre vores livsvilkår. Nillson, R. (2002) s. 177
• Frihed kan ikke defineres på forhånd, men må konstant redefineres af sin samtid, her er selvteknologierne vigtige.
• I hans sene tænkning kan magt og frihed ikke adskilles. Nillson, R. (2002) s.155
Grundlæggende værdier
• Han problematiserer vores måde at indrette samfundet på.
• Han var kendt som støtte af den franske venstrefløj. Hvilket aftog i løbet af 70èrne, hvor han holdt op med at deltage i politiske aktioner. I stedet definerede han en tredje modstandskamp som gjaldt religiøse minoriteters, homoseksuelles, etniske gruppers kamp mod hvad de finder undertrykkende eller krænkende. Hvor han siger at det er det at have mulighed for at øve modstand, der gør tilværelsen mere tålelig. Nillson, R. (2002) s. 158 (Jeg ser en parallel til det sundhedsfremmende i at være bevidst om at man kan håndtere og finde mening i eget liv. (Antonovsky))
• Han så sig selv som en parrhesiast, en der siger `alt`, en slags sandsiger der gennem sin kritik af overordnede risikerer sit gode navn og rygte, eller endog sit liv. Nillson, R. (2002) s. 163
Samfunds- og menneskesyn
• Han bliver set som postmodernist, der anfægter at der er en universel sandhed. Eller som medskaber af poststrukturalismen, der opstod i Frankrig i slutningen 60`erne, og som anfægtede strukturalismens forestilling om en fast orden i samfundet.
• Han omtalte ofte sig selv som historiker.
Diskurs
En måde at tale og tænke på, om bestemte emner, hvor den historiske og kulturelle sammenhæng sætter rammerne for form og indhold. Der kan være forskellige diskurser, forskellige modsatrettede hensyn i en sag, som hver for sig har legimitet. Han udviklede sin diskursanalyse sidst i 60`erne, hvor han som venstreorienteret var i opposition til samfundet.
(Diskursen omkring den svenske konge, har forandret sig markant siden bogudgivelsen i efteråret.)
Epistemè
De helt grundlæggende og ofte ubevidste normer der er kendetegnende for en afgrænset historisk periode.
(Den vestlige verden ser det demokratiske samfund som idealet.)
I forhold til vores specialisering
Er det interessant at Foucault i ” `Galskabens historie` antyder at der bag galskabens maske skulle være noget `autentisk.` – en opfattelse Foucault senere skulle tage kraftigt afstand fra.” S. 33 i Nillson, R. (2002)
I forbindelse med den moderne tids humane tiltag for de gale, hvor indespærringsanstalter blev afløst af asyler og hospitaler, menneskesynet blev mere rummeligt og de gale blev til `dårer` eller `sjælesyge`, da kritiserer Foucault denne modernisering som ellers blev betragtet som en befrielse af dårerne for at være blot en anden form for tvang. Magten lå nu hos lægen og psykiateren, der fastlagde diagnose og terapi. Og den lå i den systematiske kontrol og overvågning og de strengt organiserede rutiner og truslen om afstraffelse. (ibid. s 32)
Kilder
Andersen, H.B. og Kaspersen, L.B. (2000): Klassisk og moderne samfundsteori. 2 udg. København. Hans Reitzels Forlag.
Nilsson, Roddy (2009): Michel Foucault - en introduktion. København. Hans Reitzels Forlag.
Abonner på:
Opslag (Atom)