Kildekritik, som der ikke blev plads til i eksamensopgaven

Andy Højholdts syn på pædagogprofessionen

Hvilken lettelse at aflevere opgaven. Desværre måtte jeg sortere i stoffet for at overholde krav til omfang, dette indlæg blev der ikke plads til.

I undervisningen er vi blevet introducerede til Andy Højholdt, som har et kritiske syn på pædagogprofessionen som en rigtig profession. Han knytter pædagogisk arbejde til klassisk opdragelse og omsorg[1], på den måde distancerer han det samtidig fra at være en klassisk profession, som ifølge den tyske sociolog Max Weber[2] rummer distance og upersonlig forholden sig til. Højholdt støtter sig også i høj grad op af den amerikanske forsker Donald Schön som ligeledes er kritisk overfor den måde som pædagogisk arbejde i dag tilrettelægges på, han kritiserer `den tekniske viden og manglende dialog mellem bruger og professionel.`[3] Højholdt poienterer at Schöns arbejde går ud på at vise at den professionelle først er dygtig til sit arbejde, når vedkommende kan reflektere over sine handlinger, imens de udøves.[4] Det er der ikke noget odiøst i for pædagoger, det er skrevet ind i deres kompetanceprofil :`hun skal kunne tænke over, hvad hun gør mens hun gør det.[…]Her skal både mestres knowing-in-action og reflection-in-action.[5] Højholdt fortsætter med at fremhæve hvad han kalder `en overset dimension,` ved Schöns arbejde, som går ud på at den professionelle for at opnå en tillidsfuld relation til brugeren, bør nedtone sin professionelle viden som han benævner som en ekspertrolle, Højholdt tager dette synspunkt så kraftigt til sig, at han bruger det til at argumentere for den professionelle som praktiker i modsætning til ekspert,[6] det giver mig den tanke, at han betvivler det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen. At han faktisk foretrækker, at for at arbejde pædagogisk i felten, er det tilstrækkeligt at have gennemgået pædagogisk assistentuddannelse. Netop dette syntes jeg ikke er et rimeligt synspunkt, når vi nu netop beskæftiger os med hvor vigtigt det er at pædagogen indgår i tværprofessionelt samarbejde, jeg mener at uddannelsen er vigtig for pædagogens dannelse af egen forståelsesramme for det tværprofessionelle samarbejdes kompleksitet.

---

[1] Højholdt, A. 2010, s. 101 og 102

[2] Weber M. i Eriksen T. R:`Det professionelle og det personlige` i Andersen P.Ø., Ellegaard T. og Muscinsky L. J. (red) : Klassisk og moderne pædagogisk teori s.437

[3] Højholdt, A. 2010, s. 109.

[4] ibid s. 109 nederst

[5] `Pædagogens kompetenceprofil 2004, s. 11 nederst

[6] Højholdt, A. 2010, s. 111

Om Socialrådgiveruddannelsen

Kilder til viden om socialrådgiverens uddannelse og kompetenceprofil:

Dansk socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening og De Sociale Højskoler (2006): Socialrådgivernes kompetenceprofil Fundet den 6. oktober 2010 http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Medlemsgrupper/Studenter/2006-Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf

Brochure fra VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Fundet den 6. oktober 2010

http://webfiler.dsh-aa.dk/Brochurer/Socialr%C3%A5dgiveruddannelsen/Almen%20Linje.pdf

Socialrådgiveruddannelsen i århus hjemmeside:

http://dsh-aa.dk/

Godkendt problemformulering

Min endelige problemformulering til opgaven om tværprofessionelt samarbejde, er som følger:

Hvordan kan socialrådgivere og pædagoger agere respektfuldt omkring udfordringerne i det tværprofessionelle samarbejde om at støtte helhedsorienteret op om døgnanbragte unge?

Tværprofessionelt samarbejde ved SBR Casen om Irene

Da undervisninger er aflyst, lægger jeg mit arbejde med casen til d. 05.10.her på bloggen.

Tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen:

PPR samarbejdet og den sidste skole Irene gik på.
Støttepædagogen som er bevilget.
Kostvejledning til hele familien.
Misbrugsrådgivning til faderen.
Børnepsykologisk vejledning til alle børnene.
Familievejleder eller hjemme hosèr som evt. kan lave mad sammen med de store børn.
En aflastningsfamilie som Irene kan komme hos, hun skal ikke være overladt til faderen før hans adfærd er forbedret.
Lægen og læreren.


Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?

De professionelle skal støtte hjælpe og udvikle familien ud fra det niveau, den er på, og ikke søge at omforme den efter en skabelon.
Det vil få stor betydning for Irenes trivsel at få hjælp og vejledning til at indgå i sociale sammenhænge med jævnaldrende.
Også Irenes søskende har behov for støtte, deres trivsel er i fare og der er sikkert en del fravær fra skolen.


Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?

Familien har i høj grad brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. A. Højholdt skriver på side 106 at :`Store dele af omsorgsarbejdet og det sociale arb. er blevet løftet over i de institutioner, vi har fået opbygget som en central del af velfærdssamfundet.` Også skolen får pålagt opgaver.
Tilbage til familien er de bløde værdier, at føle sig tryg, at høre til, at have forbundsfæller. Det magter denne familie så ikke selv, men skal have hjælp til.

Min rolle som professionel, hvilke værdier er den funderet på?

På et ønske om at bibringe familien værdighed. På et helhedssyn båret af etiske og moralske værdier.Foruden naturligvis et ønske om at leve op til lovens krav.


Nævn 1-2 elementer fra hvert udviklingsfelt i udviklingskompasset, som du finder relevant i forhold til casen.

Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt.

• De sociale arenaer (p. 62) Børnene må hjælpes til inklusion.

• Måske arbejde med deres identitet (p.64) og social integration.

Det pædagogiske udviklingsfelt.

• Lægge nogle rammer for familiens liv, fastslå hvem der har ansvaret for forsk. opgaver og støtte familien i at leve op til ansvaret. Børnene skal vide til hvem de kan henvende sig , når det `kokser`.
• Man skal have det overordnede mål for øje, jvf. det specifikke ansvar-på samfundets vegne(p.98)

Det organisatoriske udviklingsfelt.

• Tværfaglige team. (p.157)
  
• Kommunikation. (p.155)

Det didaktiske udviklingsfelt.

• Jeg vælger kommunikationen i centrum (p.180) med fokus på `at kunne omsætte og formidle sin indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.` A. Højholdt gør opmærksom på at mange organisationer `rent faktisk ikke ved særlig meget om den målgruppe, de henvender sig til.
  

A. Højholdt kap. 3 det pædagogiske udviklingsfelt

Et af A. Højholdts hovedbudskaber er (p. 108) : `skal det prof. samarbejde lykkes, kræver det ændring af den måde vi forstår professionalitet på...........man kan sige at de udfordringer de prof. står overfor, i vidt omfang handler om kravet om en ændret selvforståelse.
Forestillingen om en streng faglig indentitet, der kan give svar på alverdens spørgsmål- en fond af viden, man kan bygge sit arbejde på-giver næppe mening i forhold til de ændrede vilkår for det professionelle arbejde.`

A. Højholdt peger på en teamorienteret struktur fra de profs. side , og vilje til dialog med målgruppen som vejen frem mod tillid og resultater.

Det kan være nyttigt for pædagoger at have viden om andre professioners kompetancer med sig ud i felten.

(p. 110 og 111)TANKE: Når A.H. støtter sig til Schon, sætter han så i virkeligheden spørgsmålstegn ved det formålstjenlige i at akademisere pædagoguddannelsen?
Mener A.H. at de pædagoger der arbejder som praktikere i felten, bør være uddannede som pædagogiske assistenter, og trække emperi ind til det tværprofessionelle team, der så kan drage konklusioner/analysere på den? At pædagoger ikke behøver så lang en uddannelse for at virke i felten, at de i højere grad bør benytte sine personlige kompetancer og fagligt bør støtte sig til viden i det tværfaglige team?

Jeg mener at uddannelse er godt for alle mennesker, at man altid vokser med opgaven, på et eller andet plan, og udvikles og afklares personligt.
Derfor ser jeg uddannelse som en vigtig faktor, når det gælder at bryde social arv, det sætter individet i stand til at videregive værdier og sproglige normer til næste generation, som er brugbare til at fremme egne muligheder i samfundet.

Interviewguide:

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL:

· I hvilke sammenhænge indgår du i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger eller andre professionelle?

· Hvor stor en del af det tværprofessionelle samarbejde foregår over telefonen, og i hvor højt omfang mødes man ansigt til ansigt?

· Hvor længe har du haft din nuværende stilling?

Oplever du at antallet af henvendelser til dig er stabilt, eller er det øget eller faldet i den tid?

Er der sket ændringer i den måde som det tværprofessionelle samarbejde er organiseret på, i den tid du har været ansat?

· Kunne du få bedre resultater med dit arbejde, med mere eller mindre tværprofessionelt samarbejde, eller er det fint som det er?

· Finder du at indsatsen bliver helhedsorienteret i tilstrækkeligt omfang?

· Kan du mærke at der siden 2000 har været et lovkrav om tværprofessionelt samarbejde, eller falder det naturligt ind i arbejdsopgaverne?

· Har du oplevet situationer som ligner den i casen? Har du forslag til tiltag?

· Arbejdsredskaberne børnelinealen eller stafetloggen, er det nogle du kender til, eller har mødt hos andre?

INFORMANTSPØRGSMÅL:

· Dine forventninger til det tværprofessionelle samarbejde, bliver de sædvanligvis indfriet?

Bliver der truffet formålstjenlige beslutninger?

· Finder du at der er behov for/muligheder for, at forbedre det tværprofessionelle samarbejde?

· Føler du at dine kolleger med andre professioner respekterer dit arbejde?

Opgave stillet af SBR til A. Højholdt ad. p. 102 og 11 5

List tværprofessionelle partnere som kan være relevante at inddrage i arbejdet med casen. I forhold til min målgruppe kunne det være: læger, lærere, psykologer, socialrådgivere. Men da min case ikke direkte inddrager målgruppen, men udspiller sig på et handleplansmøde, er der kun pædagoger og socialrådgivere til stede. Dermed er rammen sat for mit fokus.

Hvad ved jeg om den rolle, som andre prof. spiller eller kan spille for målgruppen?
Ikke meget andet end hvad min common sense siger mig!
Med tanke på min opgave vil jeg se nærmere på lærere og socialrådgivere.

Hvad ved jeg om den rolle, som forældre/værger og andre ikke prof. spiller/kan spille for målgruppen?
Gennem undervisningen i tema 1,1 profession, myndighed og relation og tema1,2 kulturel deltagelse har vi fået nogen kendskab til den store betydning tydelige og tilgængelige voksne har for min målgruppes forankring i samfundet.

Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor netop disse spørgsmål?
Dette punkt vil jeg gerne have lov til at vende tilbage til i morgen.

Min rolle som professionel, hvilke værdier er min indsats funderet på, og hvilken sammenhæng er der mellem mine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Mine værdier er først og fremmest funderet i en kristen grundholdning, med respekt for den anden som central. Dernæst kommer ønsket om høj faglighed, viden og kulturelle elementer.
Mine værdier passer godt ind i den pædagogiske virkelighed, hvor det dog også er vigtigt med kommunikation.